| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kortlægning af kemiske stoffer i tekstilfarver
Forord
Der er tiltagende fokus på den kemi, som vi udsættes for i dagligdagen. Stoffer med uønskede effekter er i flere undersøgelser
fundet i almindeligt forekommende produkter på markedet. Derfor har Miljøstyrelsen igangsat en indsats for kortlægning af
kemiske stoffer i forbrugerprodukter – herunder kortlægning og undersøgelse af kemiske stoffer i tekstilfarver til hobbybrug.
Der findes en del produkter til dekorering og farvning af tekstiler til hobbybrug. Stoftrykfarver, farver til f.eks. silketryk og
batikfarvning samt tusch og farvepenne til tekstiler. Der er stor mulighed for hudkontakt både ved påføring og efterfølgende brug.
Hvis der findes flygtige stoffer, er der mulighed for indånding ved påføring og efterfølgende tørring. Efterfølgende tøjvask kan
betyde, at stofferne afgives til miljøet. For nogle stoffer kan det betyde en øget indirekte miljøbelastning hos forbrugerne.
Formålet med projektet er at identificere, hvilke kemiske stoffer som anvendes i tekstilfarver ved farvning eller dekorering af
tekstiler til privat brug. Endvidere skal projektet klarlægge omfanget af private forbrugere og institutioners brug af tekstilfarver,
således at en eventuel risiko kan vurderes på baggrund af resultaterne af projektet.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.
|