| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljømæssigt design af kølemøbler
2. Baggrund
FEHA har i de sidste par år i samarbejde med danske producenter af kølemøbler og Teknologisk Institut gennemført en række aktiviteter for at formindske miljøpåvirkningerne fra kølemøbler.
Det startede i 2000 med et forprojekt ”Brancheindsats for kølemøbler”, hvor der skete en kortlægning af miljøpåvirkninger fra kølemøbler. Dette forprojekt blev støttet af Miljøstyrelsen. Der blev
gennemført en analyse af miljøpåvirkninger og ud fra dette prioriterede branchen nogle udviklingsprojekter.
Disse udviklingsprojekter, som blev præsenteret på et seminar i Industriens Hus i februar 2001 omfatter følgende:
- Udviklingsprojekt: ”Reduktion af varmetilførsel til kølemøbler”
- Fremtidens remote-kølemøbler (supermarkedskølemøbler)
- Øget genvindingsandel af skrottede kølemøbler
Det blev besluttet, at projektet ”Reduktion af varmetilførsel til kølemøbler” skulle overgå til Energistyrelsen, idet der er tale om et energiprojekt. Analysen i forprojektet viste, at den største miljøpåvirkning
stammer fra energiforbruget af kølemøblet igennem driftsfasen.
Dette projekt blev opdelt i to faser, hvoraf fase 1 nu er afsluttet, mens fase 2 kører til udgangen af 2005.
De to andre projekter blev støttet af Miljøstyrelsen og er nu afsluttede.
Alle projekter har været styret af en fælles projektgruppe, som har bestået af repræsentanter fra de danske producenter af husholdningskølemøbler (Vestfrost, Frigor og Elcold), Knudsen Køling, FEHA og
Teknologisk Institut.
Der har været afholdt en række workshops på Teknologisk Institut i Aarhus, og på flere af disse har ligeledes været repræsentation fra Forbrugerstyrelsen, Genvindingsindustrien og Uniscrap.
Miljøstyrelsen har bedt FEHA og Teknologisk institut om at sikre en øget formidling af resultaterne fra disse projekter, og Miljøstyrelsen har givet tilsagn om støtte til disse aktiviteter (Miljøstyrelsens
journalnummer M- 126-0440).
Denne rapport redegør for disse aktiviteter.
Projektkoordinator har været direktør Ebbe Lauritzen, FEHA.
Projektleder har været Per Henrik Pedersen, Teknologisk Institut
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.
|