Miljøprojekt, 1030 – Værdisætning af beskyttelse og rensning af grundvand

Værdisætning af beskyttelse og rensning af grundvand

1 Baggrund og formål

1.1 Baggrund
1.2 Problemstillinger, hypoteser og forudsætninger

1.1 Baggrund

Beskyttelse af drikkevandsressourcen er en prioriteret opgave indenfor dansk miljøpolitik (jf. bl.a. Andersen et al 2003, Miljøstyrelsen 2004). 99% af den danske drikkevandsforsyning består af grundvand. Drikkevand af god kvalitet defineres i henhold til den danske drikkevandspolitik som:

”Grundvand som kun har gennemgået en simpel vandbehandling på vand-værkerne (iltning)” (jf. f.eks. DANVA 2003, Miljøstyrelsen 2004, GEUS 2004).

Målet for drikkevandspolitikken er således, at grundvandet skal kunne bruges mere eller mindre direkte efter en simpel vandbehandling (iltning). Denne politik er understøttet af opinionsundersøgelser som viser, at den danske befolkninger er meget optaget af kvaliteten af vandet, og at befolkningen er meget bekymret for forurening af grundvandsressourcen (Institut for Konjunkturanalyse - IFKA, 1999 og European Opinion Research Group, 2002).

Selv om det er en politisk målsætning at beskytte grundvandet, og befolknin-gen tilsyneladende støtter denne politik, så er de samfundsøkonomiske gevinster ikke tidligere beregnet og sammenlignet med alternativerne, f.eks. rensning af forurenet vand ^[1]. Det er teknisk muligt at rense forurenet vand; både grundvand og overfladevand kan renses for bl.a. nitrat og nogle af de pesticider som findes i grundvandet, f.eks. nedbrydningsproduktet BAM ^[2]. Hermed kan renset grundvand og/eller renset overfladevand erstatte rent, urenset grundvand som drikkevandskilde.

Men beskyttelsen af grundvandet har også betydning for fysisk-kemiske, biologiske og hydrologiske forhold i vandløb og søer, og dyre - og plantelivet i søer og vandløb påvirkes derfor også af grundvandsbeskyttelsen. Med Vandrammedirektivet er der sat fokus på at grundvandet skal forvaltes integreret med henblik på, at opnå en god økologisk tilstand i både overfladevand og grundvand (jf. bl.a. Refsgaard et al 2002, s. 30). Grundvandsbeskyttelsen har med vandrammedirektivet således til formål at sikre at der kan indvindes rent drikkevand fra grundvand, og at regulere tilførslerne og tabene af kvælstof og pesticider til det øvrige vandmiljø fra grundvandsmagasinerne.

1.2 Problemstillinger, hypoteser og forudsætninger

1.2.1 Problemstillinger

Problemstillingen i dette projekt omfatter at undersøge de samfundsøkonomiske gevinster ved øget beskyttelse som sikrer rent drikke-vand nu og i fremtiden, og genvinsten ved at rense grundvand til drikkevand.

De effekter som gøres til genstand for værdisætning omfatter:

kvaliteten af drikkevandet,
kvaliteten af det overfladevand, dvs. vandløb og søer, som påvirkes af grundvandstilstrømning.

I denne sammenhæng er ”grundvand” defineret som grundvandsressourcen generelt i Danmark.

Med værdisætningsundersøgelser kan styrken af befolkningens præferencer for effekterne af grundvandsbeskyttelse og renset drikkevand undersøges og kvantificeres. Resultaterne kan bruges til samfundsøkonomiske analyser af om gevinsterne står mål med omkostningerne til henholdsvis beskyttelse og rensning af vandet. Dvs. at resultaterne af værdisætningsstudier kan inddrages som en del af beslutningsgrundlaget for de politiske afvejninger og valg af grundvandspolitik, indenfor de tekniske muligheder der er for rens-ning og beskyttelse.

Befolkningens betalingsvilje undersøges ved anvendelse af to værdisæt-ningsmetoder, Choice experiments (CE - valgeksperimenter) og contingent valuation (CV– betinget værdisætning). Disse værdisæt-ningsmetoder er baseret på spørgsmål om respondenternes betalingsvilje og valg mht. ændringer i et miljøgode.

1.2.2 Hypoteser

En af de hypoteser som er undersøgt i værdisætningsstudierne er om befolkningen foretrækker beskyttelse af grundvandet for renset drikkevand, og om betalingsviljen er større for grundvandsbeskyttelse end rensning. En anden hypotese der er undersøgt er om værdien af rent drikkevand fra urenset grundvand er større end værdien ved god kvalitet i overfladevand. Denne hypotese er begrundet i at drikkevandskvaliteten har en helt klar brugsværdi, da drikkevandskvaliteten påvirker egen sundhed, mens kvaliteten af overfladevand i højere grad er et offentligt gode der bl.a. omfatter de rekreative værdier, og værdien af at vide at godet eksisterer uden at det nødvendigvis bruges aktivt (eksistensværdien).

Endelig er det også en hypotese at betalingsviljen for beskyttelse af såvel grundvandet som for renset vand, er større i byområder end i landdistrikter og landbrugsområder, at kvinder har en højere betalingsvilje end mænd, og at familier med børn har højere betalingsvilje end husstande uden børn. Det er også en forventning at respondenter som har oplevet forringet vandforsyning og vandkvalitet har en afvigende betalingsvilje for renset og naturligt beskyttet vand sammenlignet med gennemsnittet.

1.2.3 Forudsætninger

Respondenter kan kun besvare denne type spørgsmål hvis de har kendskab til det gode værdisætningen handler om. Dette værdisætningsstudie bygger derfor på en forudsætning om at respondenterne har et kendskab til kvaliteten af drikkevand fordi de konsumerer og bruger det dagligt, og fordi der i de sidste 15-20 år har været megen debat om drikkevandet. Vi forudsætter også, at befolkningen kender til at der kan forekomme forurening med stoffer som nitrat og sprøjtemidler (pesticider). Endelig forudsætter vi, at befolkningen er bekendte med, at kvaliteten af overfladevandet er varierende, dvs. at der i nogle vandløb og søer er gode forhold for fisk og andre dyr og planter, mens der i andre recipienter er ringere forhold – dvs. at dyr og planters livsbetingelser er påvirket af vandkvaliteten og af forureningen af vandmiljøet.

Kilderne til forurening af grundvandet er landbrug, industri, vejtrafik, lossepladser, kloakledninger mv. Beskyttelsen kan ske ved at lokalisere disse aktiviteter i god afstand fra grundvandsmagasinerne eller ved at beskytte grundvandet ved ændringer eller restriktioner i forhold til aktiviteten. Forurening med nitrat stammer hovedsageligt fra landbruget, hvor forbruget af pesticider samtidig er størst. Kilderne til pesticidforureningen af grundvandet findes både i det åbne land og i byområder. Tiltag vedrørende begrænsning af landbrugets tab af kvælstof og pesticider kan medføre at grundvandskvaliteten forbedres, nu og i fremtiden. Disse tiltag omfatter f.eks. miljøvenlig drift ved reduceret tilførsel af pesticider og gødning, skovrejsning, braklægning mv. (jf. Schou 2004, Rasmussen 2004, Østergaard et al 2004, Henriksen et al 2004).

Beskyttelsen af grundvandet og omkostningerne ved beskyttelsen afhænger af omfanget af disse beskyttelsestiltag, og af hvor indsatsen sættes ind. I dette studie er det forudsat at beskyttelsestiltag mod pesticider og nitrat kan iværksættes så den nuværende generation og fremtidige generationer med sikkerhed kan få rent drikkevand fra urenset grundvand. Endvidere forudsættes det at rensning kan udføres således at drikkevandet er rent, nu og i fremtiden.

Disse forudsætninger såvel som scenarierne i rapporten er diskuteret og be-sluttet i samråd med projektets følgegruppe.

1.2.4 Disposition for rapporten

I kapitel 2 beskrives de scenarier som er udgangspunkt for værdisætningen, og de forudsætninger der er gjort i forbindelse med disse scenarier. Herefter beskrives værdisætningsmetoderne kort i kapitel 3, sammen med de spørgs-mål og procedurer som er fælles for de to studier. Kapitlet afsluttes med en kort beskrivelse af de specifikke spørgsmål i hver af de to værdisætnings-undersøgelser. Resultaterne fra valgeksperimentstudiet beskrives i kapitel 4, mens resultatet fra den betingede værdisætning beskrives i kapitel 5. Resultaterne diskuteres samlet i kapitel 6 ^[3].

Fodnoter

[1] Flaskevand er i princippet også et alternativ, men flaskevand har ikke samme kvalitet, og krav til kvaliteten, som vandet fra hanen selv om prisen i detailhandelen er ca. 400 gange større. Flaskevand er derfor ikke regnet som et reelt alternativ i denne undersøgelse.

[2] Overfladevand skal for at kunne bruges som drikkevand også renses for en række andre stoffer og bl.a. bakterier.

[3] Mere detaljeret information om metoderne og den konkrete anvendelse af dem i projektet er beskrevet i Hasler et al (2005); DMU rapport nr. 543, hvor spørgeskemaerne er gengivet i appendix.