| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af beskyttelse og rensning af grundvand

Sammenfatning

Undersøgelser viser at den danske befolkning er meget optaget af kvaliteten af grundvandet, og at befolkningen er blandt Europas mest bekymrede over forureningen af grundvandsressourcen. Dette skyldes bl.a., at grundvandet er den primære kilde til drikkevandsindvinding i Danmark. I dette studie har vi brugt værdisætningsmetoder til at undersøge, i hvilket omfang befolkningen også har en positiv betalingsvilje for at sikre rent drikkevand fremover. Konkret ses på gevinsterne ved at beskytte grundvandet bedre end vi gør i dag på den ene side, og for at rense forurenet grundvand på den anden.

Betalingsviljen for såvel beskyttelse af grundvandet som for rensning af forurenet grundvand er således estimeret og sammenlignet. En forbedret beskyttelse af drikkevandet vil medføre, at forbrugerne kan få rent drikkevand, nu og i fremtiden. Derudover vil betingelserne for dyre - og plantelivet i søer og vandløb blive bedre end nu. Rensning af drikkevandet med osmose og aktivt kul vil medføre at forbrugerne kan få rent drikkevand, nu og i fremtiden, men medfører ingen forbedringer af vilkårene for dyre - og plantelivet i søer og vandløb.

Betalingsviljen er estimeret ved anvendelse af værdisætningsmetoder. Rent drikkevand og gode betingelser for dyre- og plantelivet i det ferske vandmiljø er ikke markedsomsatte goder, og disse goder har derfor ikke en pris. Den pris der i dag betales for en m³ vand er nemlig ikke en markedspris, som afspejler efterspørgslen efter goderne ved en ren grundvandsressource, men en pris som er fastsat med henblik på at dække vandværkernes finansielle omkostninger ved fremskaffelsen af drikkevand til forbrugerne. Det udførte værdisætningsstudie viser, at befolkningen er villige til at betale en merpris for at sikre rent drikkevand fremover, ud over deres nuværende vandregning.

Værdisætningen er foretaget med de spørgeskemabaserede metoder Contingent Valuation (betinget værdisætning, CV) og Choice Experiment (valgeksperimenter, CE). I rapporten præsenteres disse to metoder kort, resultaterne estimeres og forskelle mellem de to metoder diskuteres.

Resultaterne fra begge metoder viser, at befolkningen foretrækker beskyttelse af grundvandet frem for rensning, men viser også at betalingsviljen er positiv ved begge løsninger, jf. tabel 0.1

Tabel 0.1. Beregnet betalingsvilje for beskyttelse af grundvandet og rensning af forurenet vand med valgeksperimenter og betinget værdisætning, kr./år pr. husstand

Betalingsviljen for beskyttet grundvand er med Choice Experiment estimeret til ca. 1.900 kr./år pr. husstand. Denne betalingsvilje skal ses som det beløb som forbrugerne er villige til at betale ud over den årlige vandregning på gennemsnitligt 4.000 kr./år pr. husstand. Til sammenligning er betalingsviljen for renset vand beregnet til ca. 900 kr./år pr. husstand, mens betalingsviljen for at beskytte dyre- og plantelivet i søer og vandløb er ca. 1.200 kr./år pr. husstand.

Med Contingent Valuation er der estimeret en betalingsvilje på ca. 700 kr./år pr. husstand i tillæg til den årlige vandregning, og denne betalingsvilje gælder både rent drikkevand og forbedrede betingelser for dyre- og plantelivet i overfladevandet. Det vil sige at resultatet udtrykker betalingsviljen for at være sikker på at få rent vand i fremtiden gennem beskyttelse af grundvandsressourcen, og for at opnå bedre betingelser for dyre og plantelivet i søer og vandløb. Betalingsviljen for renset vand er estimeret til ca. 500 kr./år pr. husstand med denne metode.

Litteraturen giver ingen direkte anvisninger på, hvilken af de to metoder der giver det "rigtige" resultat og udfra en teoretisk betragtning burde de to metoder give samme resultat. Men det er velkendt at CV resultater typisk bliver lavere end resultaterne fra valgeksperimenter. I tidligere udenlandske undersøgelser er det således fundet, at CV resultaterne er tre til fire gange lavere end resultaterne fra valgeksperimentmetoder. Forskellene kan forklares bl.a. ved at CV giver ringere muligheder for at beskrive substitutionsmuligheder (f.eks. mellem rent drikkevand fra naturligt rent vand og renset vand). Når substitutionsmulighederne bliver udtrykt mere eksplicit gennem valg mellem forskellige alternativer, så motiveres respondenterne til at lave afvejninger i en tilnærmet markedslignende situation, hvor man vælger mellem varer med forskellige karakteristika og priser. Forskellen i resultaterne ved de to metoder inddikerer dog også at der er nogen usikkerhed forbundet med værdisætningsstudier.

Da valgeksperimentmetoden giver bedre mulighed for at angive betalingsviljen for både drikkevandsbeskyttelse og effekterne på dyre - og plantelivet end den betingede værdisætning, vurderes det at valgeksperimentet giver det bedste billede af betalingsvilje for både drikkevand og overfladevand. Internationalt går tendensen også i retning af øget brug af valghandlingseksperimentmetoden fremfor CV-metoden.

Resultatet af valgeksperimentet understøtter formålet med det europæiske vandrammedirektiv, som er, at forvaltningen af grundvand, drikkevand og overfladevand sker i et helhedsperspektiv. Resultatet af værdisætningen viser, at der er samfundsøkonomiske fordele forbundet med at forvalte grundvandsressourcen i et sådant helhedsperspektiv, hvor effekterne af forvaltningen på såvel drikkevand som overfladevand tages i betragtning.

Det skal understreges, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at beskytte og rense grundvandet ikke er beregnet dvs., at nettogevinsterne ved at rense kontra at beskytte ikke kan beregnes på det foreliggende grundlag. Grundlaget for at foretage beregninger af omkostningerne er tilstede med forarbejdet til Vandmiljøplan III, Bufferzonearbejdet og Pesticidhandlingsplanerne, men disse omkostningsberegninger kan ikke bruges direkte i denne sammenhæng. Først må det defineres hvilke tiltag der skal til for at sikre grundvandet, dernæst kan de konkrete velfærdsøkonomiske omkostninger beregnes. Forskellen mellem omkostninger og gevinster vil så indikere den samfundsøkonomiske gevinst ved de betragtede initiativer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.