Miljøprojekt, 1033 – Pesticider i dansk grundvand - Grumo- og boringskontroldata

Pesticider i dansk grundvand - Grumo- og boringskontroldata

6 Konklusioner

Der er udført en detaljeret gennemgang af pesticiddata og aktuelle redoxforhold i magasinerne. Arbejdet med databaserne for grundvandsovervågningen (GRUMO) og vandværkernes boringskontrol (BK) har i vid udstrækning bekræftet de eksisterende formodninger om sammenhængen mellem redoxforhold og pesticiders nedbrydelighed. Et problem ved gennemgangen af data har dog været, at vandkvaliteten i en boring godt kan ændre sig mellem de enkelte analyserunder. Derved opstår problemer, når sammenhængen mellem "Fund" og "Ikke Fund" af pesticider skal sammenholdes med de aktuelle redoxforhold, idet der i mange tilfælde ikke findes samtidige analyser for pesticider og hovedkomponenter.

Sammenhængen mellem grundvandets redoxforhold og forekomsten af grupperne phenoxysyrer og nedbrydningsprodukter, triaziner og nedbrydningdprodukter og Dichlobenil og nedbrydningsprodukter (specielt BAM) er undersøgt. Derimod har datagrundlaget været for spinkelt for Glyphosat og AMPA, Gule midler (DNOC, Dinoseb) og gruppen af andre (Isoproturon, Bentazon) til, at denne sammenligning kunne gennemføres.

Det har været forsøgt at beregne nedbrydningshastigheder for phenoxysyrerne ved at anvende koncentrationer på filterniveau mod opholdstid bestemt ved CFC-alder. Dette har dog givet korrrelationer på < 0,1, hvilket ikke er anvendeligt.

Der er med dette projekt forsøgt at få et bedre overblik over, hvornår grundvandsmagasiner er sårbare, og overfor hvilke pesticider. Det må imidlertid konstateres, at der ikke er en systematik i grupperne af "Ikke Fund", som gør, at der klart kan udpeges områder, hvor drikkevandsforsyningen vil være sikret mod forekomst af pesticider fremover.

GRUMO-filtrene er domineret af triaziner og phenoxysyrerne i små koncentrationer (<0,15), mens BAM og triaziner forekommer omtrent ligeså hyppigt ved høje koncentrationer, hvor der kun er få fund af phenoxysyrer. I BK dominerer BAM i intervaller med høje koncentrationer, mens triazinerne dominerer i intervallerne med de mindste koncentrationer. Phenoxysyrerne forekommer ikke så hyppigt i BK som i GRUMO. Alle tre grupper forekommer næsten lige hyppigt i GRUMO i koncentrationer > 1 μg/l, mens BAM dominerer dette koncentrationsinterval i BK.

Grundvandet fra GRUMO-filtrene kan aldersbestemmes v.h.a. CFC-datering, mens dette ikke er muligt for grundvandet fra BK. I stedet kan der udføres en grov aldersbestemmelse v.h.a. nitrat og sulfat. Disse aldersbestemmelser viser, at en påstand om, at "Ikke Fund" af pesticider udelukkende skyldes, at vandet er gammelt kan afvises for phenoxysyrerne, mens de i høj grad bekræfter, at fordelingen af "Fund" og "Ikke Fund" er aldersbetinget for både triazinerne og BAM.

For phenoxysyrerne kan følgende konklusioner drages udfra projektet:

Pesticider fra gruppen af phenoxysyrer træffes hyppigere i reduceret (dvs. ilt- og nitratfrit grundvand) end i oxideret (nitratholdigt) grundvand. Denne sammenhæng indikerer, at der sker en nedbrydning af phenoxysyrerne i oxideret grundvand.
I de artesiske magasiner findes flere outliers blandt "Ikke Fund" end i de frie magasiner.
Der ses indikationer på, at der sker videre nedbrydning af phenoxysyremetabolitterne (chlorphenoler) under oxiderede forhold. Datagrundlaget ikke tilstrækkeligt til at konkludere om der sker nedbrydning under reducerede forhold.
Modellering har vist, at nedbrydningshastigheder på minimum 0,02 d-1 under oxiderede forhold og min 8 x 10-4 d-1 under reducerede forhold underbygger de koncentrationer og antal fund, som ses i databaserne.
Statistisk er det ikke muligt at skelne mellem "Fund" og "Ikke Fund" samt redoxforholdene i grundvandsmagasinet. Data indikerer dog, at magasiner, der består af en umættet zone efterfulgt at en udstrakt oxideret zone, f.eks. de sandede egne i Vestjylland, er langt mindre sårbare overfor pesticider end magasiner med reducerede forhold terrænnært.
Modelleringen viser også, at punktkilderne spiller en afgørende rolle i forbindelse med forurening af specielt vandværkernes indvindingsboringer og, at det muligvis også i en vis grad er punktkilderne, og ikke den generelle fladebelastning, som afspejles i GRUMO-boringerne.

For triazinerne kan følgende konklusioner drages udfra projektet:

Der er størst forekomst af triaziner under oxiderede forhold /ungt vand, dvs. at forekomsten er aldersrelateret (afhængig af transporttid) og ikke redoxafhængig. Forskellige forbrugsmønstre mellem landsdelene kan dog formodentlig også spille en rolle for grundvandspåvirkningen.
Der ses kun svage indikationer på nedbrydning af triaziner under oxiderede forhold. Sandsynligvis sker den absolut betydeligste nedbrydning af triaziner i rodzonen.
I de artesiske magasiner findes færre fund under reducerede forhold end i de frie magasiner.
Nedbrydningshastigheder vanskelige at estimere, idet kildestyrken og forbrugsmønster ikke er tilstrækkelig kendt.

For dichlobenil og BAM kan følgende konklusioner drages udfra projektet:

Der er meget få "Fund" af dichlobenil i grundvand. Dette indikerer, at stoffet enten nedbrydes eller bindes i de øvre jordlag.
Der er størst forekomst af BAM under oxiderede forhold/ ungt vand, dvs. at forekomsten udelukkende er aldersrelateret (afhængig af transporttid).
Ingen indikationer på nedbrydning af BAM i grundvandsmagasinerne.
I de artesiske magasiner findes færre fund under reducerede forhold end i de frie magasiner.
Der er et massebalanceproblem for BAM, idet kildestyrken formodentlig er væsentlig mindre end tidligere antaget.
Kildeopsporing er vanskelig.