Miljøprojekt, 1033 – Pesticider i dansk grundvand - Grumo- og boringskontroldata

Pesticider i dansk grundvand - Grumo- og boringskontroldata

Sammenfatning og konklusioner

De seneste 10-15 års forskning har vist, at mange pesticider kan nedbrydes i grundvandsmiljøer, men at nedbrydeligheden bl.a. er afhængig af det grundvandskemiske miljø, specielt redoxforholdene. Siden 1993 har der foregået en systematisk overvågning af det danske grundvands indhold af forskellige pesticider. Overvågningen omfatter desuden en række naturligt forekommende stoffer (ilt, nitrat, sulfat m.v.), på basis af hvilke redoxforholdene i grundvandet kan karakteriseres. Projektets formål har været at undersøge, om der på baggrund af de mange overvågningsdata, som efterhånden er indsamlet, tegner sig nogle sammenhænge mellem grundvandets redoxforhold og forekomsten af forskellige pesticider i grundvandet – og dermed også, om der er en sammenhæng mellem forskellige redoxforhold i grundvandsmagasiner og eventuel nedbrydelighed af pesticider.

Hvert år indberetter amterne data fra Grundvandsovervågningen (GRUMO) og fra vandværkernes drikkevands- og boringskontrol (BK) til GEUS. Datamaterialet er meget forskelligartet i de forskellige regioner af landet. Hele landet er dog godt dækket ind m.h.t. analyserede boringer, men der er en langt større koncentration af boringer omkring de større byer end i det åbne land.

Det indledende arbejde i dette projekt har bestået i en systematisk gennemgang/sortering af data. For GRUMO og BK er der opbygget to selvstændige databaser. Herfra er der udarbejdet en række udtræk, hvorfra det har været muligt at kombinere pesticidanalyser med analyser for redoxfølsomme komponenter som f.eks. ilt, nitrat sulfat m.m. samt boringsoplysninger som filterdybder, magasintype og geologi. For pesticiderne er der derudover udarbejdet udtræk, som dels beskriver enkeltkomponenterne, og dels opdeler pesticiderne i grupper. Pesticiderne er opdelt på følgende grupper: Phenoxysyrer og nedbrydningsprodukter, Triaziner og nedbrydningsprodukter, Dichlobenil og nedbrydningsprodukter (specielt BAM), Glyphosat og AMPA, Gule midler (DNOC, Dinoseb), Andre (Isoproturon, Bentazon).

Til brug for udarbejdelsen af redox-specifikke plots samt den statistiske gennemgang af de enkelte pesticider er der foretaget en opdeling mellem filtre, hvori det enkelte pesticid er påvist ("Fund") og filtre, hvor det ikke er påvist ("Ikke Fund"). "

Til slut er der udført en række modelsimuleringer til beskrivelse af sammenhængen mellem forskellige pesticiders opholdstid i grundvandsmiljøet og nedbrydning af de enkelte pesticider.

Sammenhængen mellem forekomsten af grupperne phenoxysyrer og nedbrydningsprodukter, triaziner og nedbrydningsprodukter og Dichlobenil og nedbrydningsprodukter (specielt BAM), og redoxforholdene i grundvandet er undersøgt. For Glyphosat og AMPA, Gule midler (DNOC, Dinoseb) og gruppen af andre (Isoproturon, Bentazon) har datagrundlaget derimod været for spinkelt til, at denne sammenligning kunne gennemføres.

For phenoxysyrerne kan følgende konklusioner drages udfra projektet:

Pesticider fra gruppen af phenoxysyrer træffes hyppigere i reduceret (dvs. ilt- og nitratfrit grundvand) end i oxideret (nitratholdigt) grundvand. Denne sammenhæng indikerer, at der sker en nedbrydning af phenoxysyrerne i oxideret grundvand.
Indikationer på, at der sker videre nedbrydning af phenoxysyremetabolitterne (chlorphenoler) under oxiderede forhold er set. Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt til at konkludere, om der sker nedbrydning under reducerede forhold.
Modellering har vist, at nedbrydningshastigheder på minimum 0,02 d-1 under oxiderede forhold og minimum 8 x 10-4 d-1 under reducerede forhold underbygger de koncentrationer og antal fund, som ses i databaserne.
Statistisk er det ikke muligt at skelne mellem "Fund" og "Ikke Fund" samt redoxforholdene i grundvandsmagasinet. Data indikerer dog kraftigt, at magasiner, der består af en umættet zone efterfulgt at en udstrakt oxideret zone, f.eks. de sandede egne i Vestjylland, er langt mindre sårbare overfor pesticider end magasiner med reducerede forhold terrænnært.
Modelleringen viser også, at punktkilderne spiller en afgørende rolle i forbindelse med forurening af specielt vandværkernes indvindingsboringer og, at det muligvis også i en vis grad er punktkilderne, og ikke den generelle fladebelastning, som afspejles i GRUMO-boringerne.

For triazinerne kan følgende konklusioner drages udfra projektet:

Der er størst forekomst af triaziner under oxiderede forhold /ungt vand, dvs. at forekomsten er aldersrelateret (afhængig af transporttid) og ikke redoxafhængig. Forskellige forbrugsmønstre mellem landsdelene kan dog også spille en rolle for grundvandspåvirkningen.
Der ses kun svage indikationer på nedbrydning af triaziner under oxiderede forhold. Sandsynligvis sker den absolut betydeligste nedbrydning af triaziner i rodzonen.
I de artesiske magasiner findes færre fund under reducerede forhold end i de frie magasiner.
Nedbrydningshastigheder er vanskelige at estimere, idet kildestyrken og forbrugsmønster ikke er tilstrækkelig kendt.

For dichlobenil og BAM kan følgende konklusioner drages udfra projektet:

Der er meget få "Fund" af dichlobenil i grundvand. Dette indikerer at stoffet enten nedbrydes eller bindes i de øvre jordlag.
Størst forekomst af BAM under oxiderede forhold/ ungt vand, dvs. at forekomsten udelukkende er aldersrelateret (dvs. afhængig af transporttid).
Ingen indikationer på nedbrydning af BAM i grundvandsmagasinerne.
I de artesiske magasiner findes færre fund under reducerede forhold end i de frie magasiner.
Massebalanceproblem for BAM, idet kildestyrken formodentlig er væsentlig mindre end tidligere antaget.
Kildeopsporing er vanskelig.

Der er med dette projekt forsøgt at få et bedre overblik over, hvornår grundvandsmagasiner er sårbare, og overfor hvilke pesticider. Det må imidlertid konstateres, at der ikke er en systematik i grupperne af "Ikke Fund", som gør, at der klart kan udpeges områder, hvor drikkevandsforsyningen vil være sikret mod forekomst af pesticider fremover.

Arbejdet med databaserne for GRUMO og BK har i vid udstrækning bekræftet de eksisterende formodninger om sammenhængen mellem redoxforhold og pesticiders nedbrydelighed.