| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statistik for metalemballage 2003

3 Indsamling af metalemballageaffald

• 3.1 Strømme for metalemballageaffald
  • 3.1.1 Direkte indsamlet emballage til genanvendelse
  • 3.1.2 Emballage indsamlet via kommune/letjern
  • 3.1.3 Indsamlet emballage til reconditionering
  • 3.1.4 Indsamlet via forbrændingsjern
  • 3.1.5 Totalt indsamlet emballage
• 3.2 Affaldsdannelse ved forbehandling og sortering af metalemballageaffald
• 3.3 Indsamling fordelt på materiale og emballagetype

3.1 Strømme for metalemballageaffald

I dette kapitel opgøres indsamlingsmængden for metalemballageaffald i Danmark i 2003.

3.1.1 Direkte indsamlet emballage til genanvendelse.

De udvalgte større genvindingsvirksomheder modtog i 2003 tilsammen 2.917 tons ståltromler, stålflasker mv. og 477 tons aluminiumsemballage primært dåser. Med baggrund i virksomhedernes samlede markedsandel på vurderet 80 % kan mængden opskaleres til landsplan. Det betyder at der i alt i Danmark blev indsamlet 3.646 tons ståltromler, stålflasker m.v. og 600 tons aluminiumsemballage.

Oparbejderen af aluminum i Danmark oplyser, at der er oparbejdet 3.000 tons dansk aluminiumemballage.

Det er vanskeligt at opgøre hvor store mængder returemballager som eksempelvis rullebure, der kasseres hver år. Den bedst mulige vurdering er, at der bliver kasseret 1.000 rullebure og tilsvarende lastbærere. Hver lastbærer vejer omkring 30 kg. hvilket giver en samlet tonnage på 30 tons pr. år, men det er meget usikkert hvor disse emner egentlig ender - nogle havner hos skrothandlere og andre som opbevaringsmedier.

3.1.2 Emballage indsamlet via kommune/letjern.

De udvalgte større genvindingsvirksomheder modtog i 2003 tilsammen ca. 102.000 tons letjern/kommunejern. Det er næsten uændret i forhold til 2001, hvor den samlede mængde blev opgivet til 110.000 tons. Med baggrund i virksomhedernes samlede markedsandel på vurderet 80 % kan mængden opskaleres til landsplan. Det betyder, at der i Danmark i 2003 blev indsamlet i alt ca. 127.000 tons letjern/kommunejern.

3.1.2.1 Sortering af 5 containere med kommunejern

Da der ikke tidligere var gennemført analyser af indholdet af emballage i letjern/kommunejernsfraktionen blev der i forbindelse med udarbejdelsen af Statistik for metalemballage 2000 gennemført en sortering af 3 containere indeholdende letjern/kommunejern (i alt 12.220 kg). På den baggrund blev der beregnet det procentuelle indhold af kasseret emballage.

I forbindelse med udarbejdelsen af Statistik for metalemballage 2001 blev der yderligere (i 2002) gennemført en sortering af 5 containere indeholdende letjern/kommunejern( i alt 21.900 kg).

Sorteringen fandt sted hos en stor genvindingsvirksomhed.

Sorteringen af de 5 containere med letjern/kommunejern blev gennemført på følgende måde.

De 5 containerne blev tømt ud på jorden og en kran fjernede de største jerngenstande. Derefter blev emballageaffaldet manuelt udsorteret og vejet.

Emballageaffaldet bestod primært af salgsemballage i form af dåser og spande af hvidblik samt af øldåser og coladåser af aluminium og hvidblik.

Derudover var der også enkelte større emballager i form ståltromler.

Der blev i alt udsorteret 595 kg svarende til et indhold af emballage på 2,7 %

Indholdet af kapsler og låg blev ikke udsorteret, men mængden blev visuelt vurderet til 100 kg. I alt var der altså en emballagemængde på 695 kg svarende til 3,17 %.

Resultatet af sorteringen af de 5 containere fremgår af Tabel 3.1

Tabel 3.1 Sortering af 5 containere med letjern/kommunejern 2001. Alle tal i kg

Som det fremgår af Tabel 3.1 udgør indholdet af stål – og aluminiumsdåser/spande 2,09 %.

Resultatet af sorteringen af 3 containere i 2000 gav et emballageindhold på 2,82 % heraf blev indholdet af aluminium vurderet til 10 %. Indholdet af kapsler og låg blev ikke vurderet.

Der er ikke gennemført sortering af kommunejern i forbindelse med udarbejdelsen af Statistik for metalemballage 2003.

3.1.2.2 Indholdet af emballage i letjern/kommunejern.

På baggrund af resultaterne fra sorteringen gennemført i forbindelse med udarbejdelsen at Statistik for metalemballage 2001, kan emballageindholdet i letjern/kommunejern beregnes til (127.000 x 0,0317) tons = 4.025 tons fordelt således:

3.1.3 Indsamlet emballage til reconditionering

Ståltromler indsamles også til reconditionering. To virksomheder i Danmark indsamler ståltromler til reconditionering i Tyskland og Norge. Der blev i alt i 2003 indsamlet ca. 189 tons ståltromler.

Ud over de to virksomheders indsamling af ståltromler, sker der også ifølge oplysninger fra de to virksomheder en indsamling i Danmark af ståltromler foretaget af tyske ”opkøbere”. Det har ikke været muligt og er næppe muligt at indhente oplysninger om omfanget.

3.1.4 Indsamlet via forbrændingsjern

Der findes ingen opgørelser, der viser hvor store mængder metalemballager der frasorteres til genanvendelse fra forbrændingsslagge. Den del der frasorteres andrager kun stålemballage da sorteringen sker magnetisk.

Mængderne, der tilføres forbrændingsanlæggene beregnes således:

Af restmængden på 23.847 tons anslås 90% at tilføres forbrænding og 10% at tilføres deponi.

Af de 21.462 tons der tilføres forbrænding anslås 35% at blive udsorteret fra forbrændingsslaggen til genanvendelse, hvilket svarer til 7.512 tons. De 35 % er baseret på resultaterne af en dansk og norsk undersøgelse.

3.1.5 Totalt indsamlet emballage

Lægges stål- og hvidblikemballagemængden i letjern/kommunejern sammen med den direkte indsamlede mængde stålemballage samt stålemballagen til reconditionering (189 tons) fås i alt indsamlet 7.060 tons. Hertil skal lægges mængden indsamlet fra forbrændingsjern. Totalt indsamlet 14.572 tons.

Lægges aluminiumsemballagemængden i letjern/kommunejern (775 tons) sammen med den direkte indsamlede aluminiumsemballagemængde

(600 tons) fås i alt indsamlet 1.375 tons.

Stena Aluminium indberetter, at de i 2003 modtog og oparbejdede i alt 3.000 tons aluminiumsdåser og kapsler fra Danmark.

Der er en forskel mellem den aluminiumsemballagemængde som genvindingsvirksomhederne oplyser at de indsamler samt mængden i kommunejern på, i alt 1.375 tons og den mængde som Stena Aluminium oplyser at de modtager fra genvindingsvirksomhederne på 1.000 tons. Denne forskel kan skyldes usikkerheden på opgørelsen af aluminiumsmængden i kommunejern samt at tabet af aluminium i oparbejdningen af kommunejern er større end 10 %.

3.2 Affaldsdannelse ved forbehandling og sortering af metalemballageaffald.

Alt indsamlet letjern/kommunejern shreddes og sorteres i bl.a. stål og aluminium. Sorteringseffektiviteten betyder i gennemsnit et tab for aluminium på ca. 10 % og for stål på ca. 5 %. Effektiviteten kan variere alt efter typerne af det indgåede aluminium og stål.

Regnes der med de gennemsnitlige sorteringsprocenter betyder det, at der ved shredning af letjern/kommunejern sker et tab på ca. 161 tons stålemballage

og på ca. 80 tons aluminiumsemballage. Se afsnit 3.1.2.2. hvoraf det fremgår at kommune/letjern indeholder 3.225 tons stålemballage og 800 tons aluminiumsemballage.

3.3 Indsamling fordelt på materiale og emballagetype

I Tabel 3.3 er vist indsamling af metalemballage fordelt på materialer og emballagetyper.

Tabel 3.3 Metalemballageindsamling fordelt på materiale og emballagetype 2003. tons

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2003, samt Indberetninger til Statistik for metalemballage 2003

Under ”Ført til oparbejdning” er fratrukket de tab som fremkommer ved shredning af letjern/kommunejern. (Se afsnit 3.2)

Genanvendelsesprocenten af stålemballage er den samme som i 2002, der er dog tale om lavere potentialemængde og mængde der er ført til oparbejdning. Der er en væsentlig højere genanvendelse af aluminiumsemballage. Det er en kombination af ændret metode til at opgøre mængden og øget indsamling af dåser gennem Dansk Retursystem og dåser stammende fra grænsehandelen, der menes at udgøre stigningen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.