| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2005

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2004

Indholdsfortegnelse

Salg af bekæmpelsesmidler 2002, 2003 og 2004

Landbrugets Pesticidanvendelse

1 Indledning

2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

• 2.1 Arealanvendelse
• 2.2 Klimaforhold
• 2.3 Skadegørere

3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed

• 3.1 Pesticidsalget i 2004
  • 3.1.1 Det samlede salg i 2004
  • 3.1.2 De enkelte grupper af midler
• 3.2 Behandlingshyppigheden i 2004
  • 3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed i 2004
  • 3.2.2 De enkelte grupper af midler

Bilag 1 Den solgte mængde pesticider i 2004

Bilag 2 Størrelse af behandlede arealer for de enkelte stoffer

Bilag 3 Standarddoseringer for 2004

Salg af bekæmpelsesmidler 2002, 2003 og 2004

I loven om kemiske stoffer og produkter er det i bilag 1 anført, hvad der skal godkendes efter lovens kapitel 7. For kemiske stoffer og produkter drejer det sig om følgende bekæmpelsesmidler:

1. Plantebeskyttelsesmidler

Bestemt til følgende formål:

• At beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb,
• At øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (f.eks. som vækstregulerende midler),
• At bevare produkter, som stammer fra planter, der er uforarbejdede eller er forarbejdede ved simple metoder såsom formaling, tørring eller presning, og for hvilke der ikke findes særlige Fællesskabsbestemmelser om konserveringsmidler,
• At ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele, eller at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.
• Biocidmidler

Af de i loven nævnte grupper er følgende godkendte p.t.

• Træbeskyttelsesmidler
• Algemidler
• Midler mod slim i papirmasse
• Rottemidler
• Insektmidler
• Utøjsmidler
• Afskrækningsmidler

De statistiske oplysninger vedrører salg af bekæmpelsesmidler i 2002-2004. Anvendelsesgrupperne fra Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler har dannet grundlaget for inddelingen. Hver af disse anvendelsesgrupper udgør en enhed, for hvilken der er givet oplysninger om den mængdemæssige omsætning. Omsætningen af bekæmpelsesmidler indgår ikke længere i bekæmpelsesmiddelstatistikken da afgiften på bekæmpelsesmidler m.v. opkræves af Told & Skat.

Statistikken er opdelt i 2 hovedafsnit. Afsnit 1 omfatter en total-opgørelse med 12 anvendelsesgrupper samt bekæmpelsesmidlernes enkelte virksomme stoffer. I afsnit 2 er landbrugets pesticidanvendelse og behandlingshyppigheden opgjort.

ANTAL GODKENDELSESINDEHAVERE

De samme tal kommer til udtryk i de følgende 12 anvendelsesgrupper.

Gruppe 1. Ukrudtsmidler (herbicider) inkl. nedvisningsmidler.

(Herbicides, incl. products for dessication)

Gruppe 2. Vækstregulerende midler, inkl.spiringshæmmende og væksthæmmende midler
(Plant growth regulators)

Gruppe 3. Midler mod algevækst. (Algicides)

Gruppe 4. Midler mod slimdannende organismer i papirmasse. (Slimicides for use in paperpulp)

Gruppe 5. Svampemidler (fungicider). (Fungicides)

Gruppe 6. Kombinerede svampe- og insektmidler. (Combined fungicides and insecticides)

Gruppe 7. Jorddesinfektionsmidler. (Soil disinfectants)

Gruppe 8. Insektmidler (insekticider) inkl. mide- og sneglemidler. (Insecticides, incl acaricides and molluscicides)

I. Midler mod skadedyr på planter. (Insecticides against pests on plants)

II. Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr m.v. (Insecticides against flies, moths, ants, grain pests etc.)

Gruppe 9. Midler mod utøj på husdyr m.v. (Products against pests on farm animals and pets)

Gruppe 10. Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarpe. (Rodenticides)

Gruppe 11. Midler til behandling af træværk. (Products for the protection of wood and woodwork)

Gruppe 12. Afskrækningsmidler (repellanter). (Repellants)

I. Midler mod myg og fluer. (Products against mosquitoes and flies)

II. Midler mod vildtlevende pattedyr og fugle. (Products against game and birds)

BEKÆMPELSESMIDLERNES VIRKSOMME STOFFER:

I den følgende liste over virksomme stoffer, som i 2002-2004 er indgået i bekæmpelsesmidler, er mængden angivet i kg.

En streg angiver, at der ikke har været godkendt noget bekæmpelsesmiddel med stoffet det pågældende år. En stjerne angiver at der er tale om salg under recept/kontrakt eller dispensationsordning.

Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler kan findes på internetadressen: "http://www.mst.dk".

Landbrugets Pesticidanvendelse

1 Indledning

Denne særskilte opgørelse af pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl foretages hvert år af Miljøstyrelsen som et supplement til den generelle bekæmpelsesmiddelstatistik. Opgørelsen indgår i evalueringsgrundlaget for de til enhver tid gældende pesticidhandlingsplaner (p.t.Pesticidplan 2004-2009).

Behandlingshyppigheden opgøres efter to metoder; den gamle (oprindelige) metode, der blev anvendt i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og den nye, der er en opdateret udgave af denne. Den nye beregningsmetode giver resultater, der ligger lidt højere end den gamle metode, og derfor beregnes behandlingshyppigheden stadig også efter den gamle metode for at give mulighed for sammenligning med tidligere års resultater. Forskellene mellem de to opgørelsesmetoder er beskrevet i "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998".

Opgørelsen er baseret på salgstallene for aktivstoffer og produkter i 2004, som indberettes af firmaerne til Miljøstyrelsen. Vurderingen af forbrugsmønstre for de enkelte midler er foretaget sammen med Danmarks JordbrugsForskning i Flakkebjerg. Data om landbrugsarealerne 2004 er stillet til rådighed af Danmarks Statistik, mens beskrivelserne af klimaforhold og skadegørere i det væsentlige er baseret på "Oversigt over landsforsøgene 2004", der udgives af Landsudvalget for Planteavl.

2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

• 2.1 Arealanvendelse
• 2.2 Klimaforhold
• 2.3 Skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Det samlede landbrugsareal i omdrift har gennem en årrække haft en nogenlunde uændret størrelse; ca. 2,26-2,28 mill. ha. I 2004 var arealet ca. 2,26 mill. ha. Omdriftsarealet benyttes som udgangspunkt for beregningen af behandlingshyppighed og defineres i denne sammenhæng som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (173.000 ha i 2004), udyrkede brakarealer (197.000 ha i 2004) og diverse mindre arealer med gartneriprodukter og lignende.

Desuden fratrækkes de økologisk dyrkede arealer, der for 2004 har måttet skønnes ud fra data fra tidligere år samt de aktuelle ændringer i de enkelte hovedafgrøders arealer i forhold til 2003. Størrelsen af de økologiske arealer i 2004 er på denne måde fundet til ca. 140.000 ha, hvorved der for 2004 fås et konventionelt dyrket omdriftsareal på ca. 2,12 mill. ha.

Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i perioden 2001-2004 fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1 Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 2001-2004. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

1 Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
2 Inkl. ærter til konserves

Forskydningerne i arealfordelingen mellem hovedtyperne af afgrøder i forhold til 2003 er relativt beskedne. De største ændringer i absolutte tal er nedgangen i arealerne med konventionelt dyrket vårsæd (21.000 ha) og forøgelsen i arealerne med vinterraps (19.000 ha). Desuden bemærker man, at dyrkning af majs er i fortsat fremgang, og at arealerne med græs og kløver i omdriften fortsætter den nedadgående tendens, der har kunnet observeres i en årrække. Det samme gælder markærter til modenhed.

Endelig bemærkes det, at vårraps efterhånden er en helt ubetydelig afgrøde, og beregningsmæssigt er konsekvensen heraf blevet draget i opgørelsen af behandlingshyppighed, idet der for 2004 kun er beregnet ét samlet tal for raps mod normalt særskilte værdier for vår- og vinterraps.

2.2 Klimaforhold

Der gives i det følgende et kort resumé af de gennemsnitlige klimaforhold på landsplan i vækstsæsonen 2004 som en del af rammen for vurderingen af de udviklinger i forbrug og behandlingsmønstre med pesticider, som fremgår af de efterfølgende statistiske opgørelser.

Der var gode betingelser i september 2003 for etablering af vinterafgrøderne, og da vintermånederne 2003-2004 (december til februar) overordnet må betegnes som varmere (og mere våde) end gennemsnittet var der også en god overvintring af afgrøderne. Både december og februar havde således gennemsnitstemperaturer, der var mere end 2 grader højere end normalt, mens januar lå tæt på det normale.

Det relativt lune vejr fortsatte gennem de tre forårsmåneder, der som helhed var varmere end normalt. Gennemsnitstemperaturen i marts var således 3,6 grader mod normalt 2,1 grader, april 7,9 grader mod 5,7 grader og maj 11,3 grader mod 10,8 grader. Marts og april var også ret solrige måneder trods ret gennemsnitlige nedbørsforhold, mens maj var gennemsnitlig med hensyn til solskinstimer, men ret nedbørsfattig og blæsende.

Den første del af sommeren i 2004 var vejrmæssigt kendetegnet ved lidt lavere gennemsnitstemperaturer end normalt (hhv. 0,8 og 0,5 grader), mere nedbør (hhv. 21 mm og 8 mm, primært sidst i juni og først i juli) og færre solskinstimer (hhv. 20 og 11). Til gengæld var august måned varm, 17,9 grader mod normalt 15,7 grader, og med hele 227 solskinstimer mod de normale 186 timer. Der faldt dog også betydelige mængder nedbør; 108 mm mod normalt 67 mm.

Det lune og solskinsrige vej fortsatte i september og godt ind i oktober. Nedbørsmængden for september var gennemsnitlig, men fordelte sig med en tør start efterfulgt af et vådere forløb i midten og den sidste halvdel af måneden. I oktober faldt der 31 mm nedbør mere end normalt.

2.3 Skadegørere

Kornafgrøder udgør 70% af det konventionelt dyrkede landbrugsareal, og pesticidanvendelsen her betyder derfor meget for størrelsen af den samlede behandlingshyppighed. Der var gode betingelser for etablering af vintersæd i efteråret 2003 og ligeledes for behandlinger mod ukrudt. Omkring 90% af arealerne med vintersæd blev således behandlet i efteråret 2003. Vårsæden blev ligeledes etableret godt, men ukrudtsbekæmpelsen i foråret 2004 var besværliggjort af længere perioder med blæst.

I vinterhvede forekom der moderate til kraftige angreb af både Septoria og meldug, og i triticale var meldugangrebene meget kraftige i modtagelige sorter. I vinterbyg var angrebene af svampesygdomme (primært bygrust og bygbladplet) overvejende kun moderate. For øvrige vinterafgrøder og de tilhørende sygdomme var der generelt kun tale om svage angreb. I vårbyggen var der udbredte angreb af bygbladplet og meldug i modtagelige sorter, men dog mindre end i de foregående to år. Øvrige angreb var af ringe betydning.

Bladlusangreb indtraf først sent i både vinter- og vårsæd, men fik i løbet af juli måned kraftig udbredelse.

Med hensyn til andre afgrødetyper kan det nævnes, at udviklingen af kartoffelskimmel i 2004 var både sen og langsom pga. vejrbetingelserne i forårsmånederne. I raps og ærter forekom der generelt kun svage angreb af svampesygdomme, mens kraftige meldugangreb udviklede sig i sukkeroer i løbet af september. Der var generelt ikke større skadedyrsproblemer i 2004, dog forekom der i raps en del angreb af glimmerbøsser.

3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed

• 3.1 Pesticidsalget i 2004
  • 3.1.1 Det samlede salg i 2004
  • 3.1.2 De enkelte grupper af midler
• 3.2 Behandlingshyppigheden i 2004
  • 3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed i 2004
  • 3.2.2 De enkelte grupper af midler

3.1 Pesticidsalget i 2004

3.1.1 Det samlede salg i 2004

Der blev i 2004 solgt i alt 2899 tons pesticidaktivstoffer til bekæmpelse af skadevoldere i markafgrøder i landbruget, det er en svag tilbagegang i forhold til 2003, hvor salget udgjorde 2954 tons a.s. Dertil skal lægges et salg på 41 tons (a.s.) fungicider og insekticider til bejdsning af udsæd, herunder læggekartofler, hvilket er en stigning på ca. 10% i forhold til året før.

I tabel 3.1 og tabel 3.2 gives en oversigt den overordnede udvikling i pesticidsalget gennem de seneste fire år, mens salget i 2004 af de enkelte aktivstoffer (den del, der anvendes til landbrugsformål) kan findes i Bilag 1.

Tabel 3.1 Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl, 2001-2004.

* Bejdsemidler ikke medregnet.

Tabel 3.2 Salg af pesticider som bejdsemidler til udsæd i landbruget, 2001-2004.

3.1.2 De enkelte grupper af midler

Der blev i 2004 solgt 75 aktivstoffer til direkte udbringning på markafgrøder samt 9 aktivstoffer til bejdsning af udsæd og behandling af læggekartofler. Flertallet af aktivstoffer, i alt 44, tilhørte som sædvanligt herbicidgruppen, mens der blev solgt 5 vækstregulerende midler, 18 fungicider og 8 insekticider. De 9 bejdsemidler fordelte sig på 8 fungicider og 1 insekticid.

Herbicidgruppen var også dominerende rent mængdemæssigt, idet salget af aktivstoffer tilhørende denne gruppe udgjorde 72% af det samlede salg i 2004. Små 21% af salget udgjordes af fungicider, mens vækstregulerende midler tegnede sig for ca. 6% og insekticider for mindre end 1%. Salget af insekticider blev mere end halveret i forhold til 2003 og også salget af herbicider var mindre end året før. Til gengæld steg forbruget af både vækstregulerende midler og fungicider, således at det samlede fald kun blev på ca. 2% (55 tons).

Som det efterhånden har været tilfældet i en længere årrække, var det salget af glyphosat, der dominerede salget af herbicider i 2004. 47% af salget inden for denne gruppe (og mere end 1/3 af samtlige pesticider) udgjordes af glyphosat-midler. Glyphosat er således også langt det vigtigste enkeltstof blandt de midler, der overvejende anvendes til bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt. Denne gruppe stoffer tegnede sig for mere end 55% af herbicidsalget sidste år. Pendimethalin var med 146 tons a.s. (svarende til 7% af herbicidsalget) det næstmest solgte græsmiddel i 2004.

Blandt de øvrige herbicider var prosulfocarb, i lighed med 2003, det klart mest solgte aktivstof; salget udgjorde i 2004 mere end 494 tons svarende til næsten 24% af salget af aktivstoffer inden for herbicidgruppen, mens der blev solgt 71 tons MCPA svarende til 3,4%. Stofferne glyphosat, MCPA, pendimethalin og prosulfocarb tegnede sig således for 80% af herbicidforbruget i 2004, mens de øvrige 40 herbicide aktivstoffer altså måtte deles om de resterende 20%. De 11 aktivstoffer tilhørende gruppen af såkaldte minimidler udgjorde tilsammen mindre end 0,4% af det samlede herbicidsalg.

Man bemærker i forhold til 2003 især nogle betydelige nedgange i salget af MCPA og metamitron (hhv. 87 og 66 tons), der ikke umiddelbart kan forklares ved ændrede behov eller tilkomst af andre aktivstoffer til samme formål. Der kan derfor muligvis være tale om lagerforskydninger snarere end reelle ændringer i anvendelsen. Derimod kan det mindre salg af bromoxynil og ioxynil (11-12 tons for begge) sandsynligvis delvis forklares ved en øget anvendelse af fluroxypyr og tilsvarende kan nedgangen for terbuthylazin til en vis grad begrundes i et mersalg af foramsulfuron/iodosulfuron (MaisTer).

Salget af vækstregulerende midler steg med 19% i forhold til 2003, og det skyldtes især et mersalg på 22 tons af det vigtigste aktivstof, chlormequat-chlorid (158 tons svarende til næsten 85%). Der observeres dog tit betydelige fluktuationer i salget af netop dette stof, så der er formodentlig snarere tale om lagerforskydninger end tendentielt øget anvendelse.

Også salget af fungicider steg i forhold til året før (ca. 10%). Mancozeb stod med sine 304 tons aktivstof for lige over halvdelen af salget, mens det mængdemæssigt næstvigtigste stof nu er fenpropidin, der med 93 tons a.s. (mod små 19 tons i 2003) svarende til over 15% af fungicidsalget i 2004 fortrængte fenpropimorph fra denne position. Anvendelsesmæssigt er det også dette stof, der erstatter brugen af fenpropimorph, der er på vej ud af markedet. Det store mersalg af fenpropidin i forhold til 2003 kan i øvrigt begrundes i et stort behov for bekæmpelse af meldug i hvede i 2004. Øvrige betydende aktivstoffer i 2004 var pyraclostrobin (42 tons), epoxiconazol (38 tons), fenpropimorh (26 tons) og azoxystrobin (23 tons). Bitertanol, pencycuron og imazalil var med hhv. 16 tons, 9,5 tons og 6,5 tons de vigtigste fungicide bejdsemidler i 2004 (85% af salget).

Den væsentligste årsag til, at det samlede salg af insekticider blev halveret i 2004 i forhold til året før var, at salget af det mængdemæssigt mest betydende aktivstof, dimethoat, styrtdykkede fra 28,6 tons til 9,4 tons (67% fald). Anvendelsesområdet for stoffet blev stærkt reduceret i 2004 på grund af manglende MRL i mange afgrøder. Dimethoat udgjorde alligevel stadig 42% af insekticidsalget i 2004, mens det næstmest solgte stof var tau-fluvalinat med 6 tons (27%) efterfulgt af cypermethrin med små 4 tons svarende til 17,5%. Det samlede salg af pyrethroider udgjorde 51% af insekticidsalget. Salget af det insekticide bejdsemiddel imidacloprid var med 3,2 tons stort set uændret i forhold til 2003.

3.2 Behandlingshyppigheden i 2004

3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed i 2004

Behandlingshyppigheden i 2004 for det samlede landbrugsareal opgjort efter hhv. den "nye" og den "gamle" beregningsmetode, fremgår af de nedenstående tabeller 3.3 og 3.4. Den "gamle metode" blev udviklet i midten af 1980'erne og blev benyttet ved evalueringen af Pesticidhandlingsplan I, mens den "nye metode" er en revideret udgave, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998. Den ny metode blev indført for at tage højde for de mange nye aktivstoffer og de ændringer i landbrugets praksis for anvendelse af pesticider, som var sket siden behandlingshyppighedsbegrebet blev introduceret.

Den samlede behandlingshyppigheds fordeling på hovedafgrøder fremgår af henholdsvis tabel 3.5 (ny metode) og tabel 3.6 (gammel metode). Størrelsen af arealerne, der (teoretisk) er blevet behandlet med den solgte mængde af hvert aktivstof, fremgår af Bilag 2A og 2B (hhv. ny og gammel metode). Standarddoseringerne til beregningerne efter ny metode findes i Bilag 3.

Tabel 3.3 Behandlingshyppighed i 2001-2004 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter ny metode.

Tabel 3.4 Behandlingshyppighed i 2001-2004 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode.

Der er således sket en svag i stigning i behandlingshyppigheden fra 2003 til 2004 beregnet efter den nye metode (2,6%), mens behandlingshyppigheden beregnet efter gammel metode må betegnes som uændret. Forskellen mellem resultaterne mellem de to anvendte metoder skyldes hovedsageligt, at stigningen i behandlingshyppighed for fungicider er noget større efter ny metode end efter gammel metode. Det har en rent teknisk baggrund i den betydelige anvendelse af et antal produkter med flere aktivstoffer, hvor doseringerne er sat forskelligt i de to opgørelsesmetoder.

Tabel 3.5 Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2004 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - ny opgørelsesform.

I følge Pesticidplan 2004 – 2009 skal behandlingshyppigheden også offentliggøres som løbende gennemsnit over tre år for at udligne de store udsving i forbruget mellem de enkelte år som følge af eksempelvis lagerforskydninger, klimatiske forhold eller særlige udsving i forekomst af sygdomme og skadedyr, som ikke afspejler den generelle udviklingstendens.

De løbende 3-års gennemsnit er vist i tabel 3.7 og 3.8 herunder og, som det fremgår, bevirker denne opgørelsesmåde, at behandlingshyppigheden fluktuerer mindre fra periode til periode end de tilsvarende årlige opgørelser gør.

Tabel 3.7 Behandlingshyppighed beregnet efter ny metode opgjort som 3-årigt løbende gennemsnit.

Tabel 3.8 Behandlingshyppighed beregnet efter gammel metode som 3-årigt løbende gennemsnit.

3.2.2 De enkelte grupper af midler

Nedenstående gennemgang af udviklingstendenser og betydning af de forskellige midler er baseret på beregningerne udført efter den nye metode.

Herbicider tegner sig for den overvejende del af de pesticider, som anvendes i landbruget til bekæmpelse af skadevoldere i markafgrøder. Behandlinger mod ukrudt udgjorde i 2004 ca. 58% af de samlede pesticidbehandlinger, opgjort på arealbasis. Behandlingshyppigheden for herbicider var 1,4 i 2004, hvilket i praksis er uændret i forhold til året før.

Midler, der specifikt retter sig mod bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt, er fortsat en vigtig undergruppe af herbiciderne. I 2004 var det således 35% af de samlede behandlede arealer, der blev behandlet mod denne type ukrudt. De såkaldte minimidler (sulfonylureamidlerne) er en anden vigtig gruppe blandt herbiciderne. Denne gruppe midler tegnede sig i 2004 for mere end 25% af behandlingerne på arealbasis, mens den mængdemæssige andel af herbicidforbruget blot var 0,37%. Gennemsnitsdoseringen for minimidler var kun 0,01 kg a.s./ha, mens den for græsmidlerne var 1,12 kg a.s./ha og for herbicidgruppen som helhed 0,73 kg a.s./ha.

De arealmæssigt vigtigste enkeltstoffer var i 2004 næsten de samme som i 2003, nemlig glyphosat (777.000 ha ∼ 26%), tribenuron-methyl (288.000 ha ∼ 9,7%), prosulfocarb (176.000 ha ∼ 6,0%), bromoxynil (133.000 ha ∼ 4,5%) og metsulfuron-methyl (132.000 ha ∼ 4,4%). Disse fem stoffer tegnede sig altså for lidt over 50% af de herbicidbehandlede arealer.

Salget af vækstregulerende midler gik som nævnt op fra 2003 til 2004, hvilket skønnes primært at skyldes lagerforskydninger. Hovedparten af stigningen skyldtes mersalg af chlormequat-chlorid, der er det dominerende aktivstof inden for denne gruppe. På arealbasis tegnede chlormequat sig for næsten 2/3 af de udførte behandlinger. Andre vigtige vækstregulatorer er ethephon og trinexapac. I alt udgør de vækstregulerende arealer dog kun 5% af de samlede pesticidbehandlede arealer.

Det teoretiske areal, der blev behandlet med fungicider i 2004 var ca. 1,29 mill. ha, hvilket svarer til 25% af det samlede areal, der kunne behandles med den solgte mængde pesticider. Opgjort som behandlingshyppighed steg fungicidbehandlingerne fra 0,50 i 2003 til 0,61 i 2004, svarende til 22%. Stigningen kan forklares ved et betydeligt behov i 2004 for bekæmpelse af septoria og ikke mindst meldug i kornafgrøder. Da stigningen i den solgte mængde kun var ca. 10% betyder det, at anvendelsen af lavdosismidler er øget siden sidste år.

Epoxiconazol, der er et ret nyt stof på markedet, er nu det arealmæssigt mest betydende stof og med 301.000 ha i 2004 (mod 166.000 ha i 2003) tegnede det sig for over 23% af de fungicidbehandlede arealer. Mancozeb var med 203.000 ha (små 16%) det næstvigtigste stof sidste år, mens det tredjevigtigste var pyraclostrobin (167.000 ha; 13%).

Mens den solgte mængde af insekticider i 2004 faldt til under det halve af salget året før, faldt behandlingshyppigheden for denne stofgruppe kun med 25%. Det skyldes, at den største nedgang i salget skete for organofosfatmidlet dimethoat, der er et aktivstof med en noget højere dosering end gennemsnittet for gruppen (0,3 kg a.s./ha mod 0,04 kg a.s./ha for insekticidgruppen som helhed). Der kunne i 2004 behandles ca. 566.000 ha med den solgte mængde stoffer mod over 760.000 ha året før.

Det var forventet, at behandlings-hyppigheden for insekticider skulle falde i 2004, idet det øgede salg i 2003 ikke kunne forklares ved et stort behov for bekæmpelse, men snarere ved, at en del af de solgte midler reelt ikke var blevet anvendt og altså "overvintrede" til 2004 enten hos landmændene eller hos sekundære forhandlere. Desuden indtraf angrebene af bladlus i korn generelt så sent, at bekæmpelse ikke var rentabel.

De arealmæssigt vigtigste insekticider i 2004 var cypermethrin (263.000 ha), tau-fluvalinat (118.000 ha) og alpha-cypermethrin (93.000 ha). De syntetiske pyrethroider tegnede sig for 93% af insekticidbehandlingerne i 2004 (svarende til 527.000 ha). Kun 31.000 ha, svarende til 5,5% af det samlede insekticidbehandlede areal i 2004, blev behandlet med dimethoat.

Bilag 1

Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål, 2004

Bilag 2

Teoretisk behandlede arealer i 2004 efter aktivstoffer og hovedafgrøder

Bilag 2.B

Teoretisk antal behandlede hektarer i 2004 - gammel opgørelsesform

Bilag 3

Standarddoseringer for 2004

(ny metode)

Normaldoseringer 2004 (g aktivstof pr. ha)

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 September 2005 • © Miljøstyrelsen.