| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter
5 Konklusion
5.1 Kohlprodukter
Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen (Bkg. 489, 2003) må bly og dets forbindelser ikke forekomme i kosmetik.
Bly blev fundet i hovedparten af de undersøgte produkter over detektionsgrænsen på 0,05 μg/g, i 10 produkter mellem 0,30 og 1 μg/g, og i 4 produkter mellem 1 og 4 μg/g. Bly blev kun fundet i store
koncentrationer (280 μg/g) i produkt nr. 60, som var indisk produceret. De fundne 280 μg/g svarer til ca. 0,028 % af produktet, og er således langt under de koncentrationer, der er fundet i de udenlandske
refererede undersøgelser.
Foruden bly må kosmetiske produkter ifølge kosmetikbekendtgørelse nr. 489, 2003 heller ikke indeholde:
- Antimon (Sb) og forbindelser heraf. Antimon blev fundet i screeningen i sporkoncentrationer under 3 gange detektionsgrænsen på 0,05 mg/kg i 3 produkter (0,09-0,15 mg/kg).
- Arsen (As) og forbindelser heraf. Arsen blev fundet i screeningen i kohlprodukt med prøvenr. 60 i en koncentration på 6 gange detektionsgrænsen på 1 mg/kg (6,1 mg/kg).
- Bariumsalte med undtagelse af bariumsulfat, bariumsulfid på de betingelser, der er fastlagt i bilag 3 i bekendtgørelsen og bariumlakker, -pigmenter og -salte af de farvestoffer, der er mærket med fodnote (3)
i bilag 4 (dvs. er dokumenteret uopløselige efter EU fastsatte regler). Barium blev fundet uspecifikt som barium i 3 prøver ved den kvantitative analyse mellem 14,5 og 6700 mg/kg.
- Cadmium (Cd) og forbindelser heraf. Cadmium blev fundet i screeningen i kohlprodukt med prøvenr. 60 i en koncentration på 1,8 mg/kg. Yderligere 2 produkter lå omkring detektionsgrænsen på 0,05
mg/kg med 0,06 og 0,08 mg/kg.
- Chrom; chromsyre og salte heraf. Chrom blev fundet uspecifikt som chrom i screeningen i alle kohlprodukter i koncentrationsintervallet fra 0,6 til 18 mg/kg. Detektionsgrænsen var 0,5 mg/kg.
- Thallium (Tl) og forbindelser heraf. Thallium blev fundet i screeningen i kohlprodukt med prøvenr. 35, 51, 52 og 60, men kun i sporkoncentrationer under 5 gange detektionsgrænsen på 0,05 mg/kg.
Den seneste ændring af kosmetikdirektivet (Direktiv 2004/93/EF) forbyder anvendelsen i kosmetiske midler af stoffer, der i bilag I til klassificerings-direktivet (Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967
om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer) er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR-stoffer) i kategori 1, 2 eller 3,
men tillader anvendelsen af stoffer, der i direktiv 67/548/EØF er klassificeret i kategori 3, såfremt de på grundlag af en vurdering godkendes af SCCNFP (EF 2004). Dette direktiv nævner foruden "bly og
dets forbindelser" også.
- Nikkel og vissse forbindelser deraf. Nikkel blev fundet i screeningen i alle kohlprodukterne i intervallet 1,4 til 56 mg/kg samt i 10 af 17 hennaprodukter i intervallet 1,7 til 8,7 mg/kg.
- Cobalt dichlorid og Cobaltsulfat. Cobalt blev fundet i screeningen i 16 ud af 18 kohlprodukterne i intervallet 0,11 til 51 mg/kg samt i 10 af 17 hennaprodukter i intervallet 0,59 til 1,1 mg/kg.
- Kaliumbromat. Der blev ikke analyseret for brom.
De uorganiske analyser antyder en forskel mellem "vestligt" (dvs. europæiske og amerikanske) producerede kohlprodukter og "østligt" (dvs. fra mellemøsten til østasien) producerede kohlprodukter.
5.2 Hennaprodukter
Bly blev fundet i 10 af de 17 undersøgte produkter. Indholdet i de 10 produkter blev målt i intervallet fra 0,5 mg/kg til 2,0 mg/kg.
Ifølge kosmetikbekendtgørelse. nr. 489, 2003 må kosmetiske produkter ikke indeholde:
- Antimon (Sb) og forbindelser heraf. Antimon blev fundet i screeningen i hennaproduktet med prøvenr. 2 tæt på detektionsgrænsen på 0,05 mg/kg.
- Arsen (As) og forbindelser heraf. Arsen blev fundet i screeningen i hennaprodukterne med prøvenr. 2, 3, 5 og 23 i koncentrationer under 3 gange detektionsgrænsen på 1 mg/kg (1,3-2,5 mg/kg).
- Bariumsalte med undtagelse af bariumsulfat, bariumsulfid på de betingelser, der er fastlagt i bilag 3 i bekendtgørelsen og bariumlakker, -pigmenter og -salte af de farvestoffer, der er mærket med fodnote (3)
i bilag 4 (dvs. er dokumenteret uopløselige efter EU fastsatte regler). Barium blev fundet uspecifikt som barium i 10 prøver ved den kvantitative analyse. 8 prøver i intervallet 24-65 mg/kg og i 2 prøver,
prøvenr. 57 og 58, i koncentrationer på henholdsvis 178000 mg/kg (17,8% m/m) og 170000 mg/kg (17,0% m/m).
- Cadmium (Cd) og forbindelser heraf. Cadmium blev fundet i screeningen i hennaprodukterne prøvenr. 2, 12, 23 og 63 i sporkoncentrationer tæt på detektionsgrænsen på 0,05 mg/kg (0,05-0,07 mg/kg).
- Chrom; chromsyre og salte heraf. Chrom blev fundet uspecifikt som chrom i 10 af produkterne i screeningen i koncentrationsintervallet fra 2 til 10 mg/kg. Detektionsgrænsen var 0,5 mg/kg.
p-Phenylendiamin blev fundet i 3 af de 17 produkter. Indholdet i prøve nr. 11 og 58 var henholdsvis 0,5% (m/m) og 0,003% (m/m), mens indholdet i prøve nr. 57 var 17% (m/m). Den højeste fundne
koncentration på 17%, som svarer til 170 g/kg, var over den grænse på 6%, der er anført i Bekendtgørelsen (Bkg. 489, 2003).
I Bekendtgørelsen (Bkg. 74, 14. januar 2005) er p-phenylendiamin anført i bekendtgørelsens bilag 3 (dvs. må godt anvendes i kosmetiske produkter) med følgende bemærkninger (se tabel nedenfor):
Tabel 8. Bemærkninger til p-phenylendiamin i Kosmetikbekendtgørelsens bilag 3
Løbenummer (bilag, del og løbenummer i direktiv 76/768/EØF
med senere ændringer) |
46 III, 8 |
Stof (7) |
p-Phenylenediamine CAS-nr. 106-50-3. Benzendiaminer (1,4-benzendiamin, nitrogensubstituerede
derivater af 1,2-, 1,3- og 1,4-benzendiamin samt salte af 1,3- og 1,4-benzendiamin)
(4), bortset fra de derivater, der er anført andetsteds i dette bilag
(4 = Disse stoffer kan anvendes enten enkeltvis eller blandet med hinanden, forudsat at summen af de enkelte stoffers koncentration, udtrykt som
brøkdel af højst tilladte koncentration af stoffet, ikke overstiger 1.)
|
Anvendelsesområde |
Iltende farvestoffer til hårfarvning.
a) til almindelig brug.
b) til erhvervsmæssig anvendelse
|
Højst tilladte koncentration i det færdige kosmetiske produkt
(1) |
6% beregnet som base |
Begrænsninger og krav |
- |
Obligatorisk brugsanvisning og advarsel på etiketten |
a) Produktet kan fremkalde allergisk reaktion. (Overfølsomhedsprøve
tilrådes.) Må ikke anvendes til farvning af øjenvipper og -bryn.
Indeholder benzendiaminer.
b) Forbeholdt erhvervsudøvende. Produktet kan fremkalde allergisk reaktion. (Overfølsomhedsprøve tilrådes.) Indeholder benzendiaminer. Brug
egnede beskyttelseshandsker.
|
Det bemærkes at p-phenylendiamin var anført på varedeklarationen til produkterne 57 og 58 men ikke produkt nr. 11.
Lawson blev fundet i 14 ud af 25 analyserede produkter over detektionsgrænsen på 20 mg/kg. De 23 af de 25 prøver havde angivet at indeholde lawsonia inermis, henna ekstrakt eller "herbal henna". Et
produkt (nr. 3) angav ikke at indeholde Lawsonia inermis, men en anden planteart, og 1 produkt (nr. 63) havde ikke indholdsdeklaration.
Hvor stor en andel af produktet angivelserne lawsonia inermis, henna ekstrakt eller "herbal henna"dækker fremgår ikke af indholdsdeklarationerne. De største koncentrationer må derfor forventes i produkter
med pulveriserede plantedele af Lawsonia inermis. Dette ser også ud til at gælde for produkt nr. 5, 6, 8, 12, 23 og 63, der alle var pulverisede plantedele og indeholdt over 1000 mg lawson/kg produkt. De
resterende 6 af de 12 hennapulvere indeholdt 40-730 mg lawson/kg.
Den største koncentration af lawson blev fundet i produkt nr. 63, som var udenlandsk import fra Indien og uden indholdsdeklaration. Den størst fundne koncentration var 3400 mg/kg svarende til 0,34%.
Den næsthøjeste koncentration af lawson blev fundet i produkt nr. 5 fra England med 3300 mg/kg, svarende til 0,33%. Produkt nr. 6 fra samme producent i England indeholdt 2100 mg/kg svarer til 0,21%.
De øvrige produkters indhold lå under detektionsgrænsen (6 produkter), eller mellem 38 og 1500 mg/kg, dvs. mellem 0,004 og 0,15% af indholdet.
5.3 Samlet konklusion
Sammenholdes denne analyses resultater med resultater fundet i litteraturen, antydes en forskel på "vestligt" producerede og "østligt" producerede kohl produkter. Bly blev således ikke fundet i
koncentrationer over 0,028% i kohlprodukterne, men den højeste koncentration var i et produkt fra Indien. De højeste koncentrationer af øvrige uorganiske forbindelser blev primært fundet i produkter fra
østlige producenter (f.eks. bor, barium, kobber, strontium og zink).
Det samme er tilsyneladende tilfældet for henna, hvor der blev fundet størst koncentration af barium og p-phenylendiamin og lawson i produkter af østlig oprindelse. Det høje indhold af lawson i produkter,
som er produceret i England, kan skyldes import af råvarer ("natural henna") fra Asien.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.
|