|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Afslutning af ådalstypologi
5 Data- og vidensbehov
5.1 Data behov
I løbet af projektperioden 2002-2004 er der identificeret et stort behov for nedenstående yderligere data, da de tilgængelige data i ådalene er meget sparsomme.
Geologiske data, hydrauliske potentialer og vandkemiske data
Der er generelt ikke mange geologiske data, målinger af hydraulisk potentiale og vandkemiske data i ådalene, hverken i den Tilgrænsende Hydrogeologiske Enhed, i Ådalsmagasinet eller i vandløbsbunden.
For at få en mere præcis og finere rumlig forståelse af grundvand / overfladevand interaktion er det derfor påkrævet at indsamle flere af disse typer data, samt tilgængeliggøre dem der allerede er indsamlet
digitalt.
Specielt bør det nævnes, at der er et stort behov for at færdiggøre kortlægningen af Danmarks Digitale Jordartskort (1:25.000). Der mangler fortsat at blive kortlagt omkring 15 % af landet. Dette kort
anbefales anvendt til afgrænsning af Ådalsmagasinets udstrækning samt til kortlægning af overfladenære / lokale grundvandsmagasiner, der har direkte kontakt med ådalen eller overfladevandet. Disse
magasiner bidrager ofte med oxideret, eventuelt nitratholdigt og pesticidholdigt grundvand til overfladevandet. Kortet er således særdeles centralt for arbejdet med GOI typologien.
Endelig må det anbefales at databasen over boringer foretaget i forbindelse med okkerkortlægningen i lavbundsjorde i Jylland (Madsen, 1980; Madsen et al., 1984 samt Madsen et al., 1985), der er
placeret ved Danmarks JordbrugsForskning, tilgængeliggøres digitalt. Denne database rummer mange særdeles værdifulde oplysninger om geologien i Ådalsmagasinet i Jylland til anvendelse i GOI
typologien. Endvidere bør tilsvarende data indsamles i ådalen i det østlige Danmark.
5.2 Vidensbehov
Der er behov for at teste de estimerede strømningsfordelinger, for Ådalstyper i morænelandskaber, i velkendte ådalslokaliteter, hvorfra der er indsamlet en detaljeret information om de hydrologiske
forhold.
Der er behov for at gennemføre analyser svarende til dem, der er udført i nærværende projekt, for Ådalstyper på smeltevandssletten og på havaflejringer.
Der savnes metoder til estimering af bulk hydraulisk ledningsevne for Ådalsmagasinet, der tillige omfatter anisotropi forhold. Viden om de hydrauliske egenskaber er særdeles vigtig for estimering af
strømningfordelingen i ådalen i følge GOI typologien, for opsætning af modeller til kvantificering af udvekslingen mellem grundvand og overfladevand, og for kvantificering af påvirkning fra
grundvandsindvinding.
Der er behov for større viden om nitratretentionen i de forskellige strømningsveje relateret til kulstofindholdet i Ådalsmagasinets sedimenter, samt opholdstiden heri, med henblik på opbygning af
standardparametre til brug i modelsimuleringer af nitratretentionen, og til brug for retableringsprojekter i ådale.
For at kunne kvantificere ådales reduktionskapacitet på regional skala, er der behov for at sammenkoble strømningsfordelinger i ådalen estimeret ifølge GOI typologien med kvantificerede tilstrømninger
beregnet ved hjælp af regionale numeriske modeller.
En reduceret vandføring forårsaget af grundvandsindvinding vil påvirke vandløbsøkologien. Specielt vil en reduktion af sommervandføringen mange steder resultere i dårligere forhold for fisk og smådyr.
Vores viden om effekterne af grundvandsindvinding, hovedafvanding og detailafvanding for vandføringsregime og især baseflow i vandløb er i dag begrænset. Derved kan det heller ikke forudsiges, hvilke
eventuelle positive effekter en genskabelse af de naturlige strømningsveje i ådalene kan få. Endvidere mangler der egentlige værktøjer til økologiske effektvurderinger af forskellige påvirkninger af
overfladevandets kvantitative variation.
Genopretning af naturlige strømningsveje for grundvand i ådale vil ofte medføre et øget samspil mellem overfladevand, ådal og grundvand i form af oversvømmelser. Der er behov for viden om betydning af
dette modsatrettede samspil mellem overfladevand og grundvand for biogeokemiske processer i de øvre og nedre dele af Ådalsmagasinets aflejringer, samt dette samspils betydning for de økologiske
forhold i ådalen.
Generelt er der manglende viden om de biogeokemiske processer, som påvirker fosfor ved grundvandets strømning gennem Ådalsmagasinet, også set i forhold til denitrifikationsprocessen.
Udstrækningen og de biogeokemiske processer i den hyporheiske zone omkring vandløb i forskellige Ådalstyper mangler der viden om i Danmark (figur 5.1). Grundvandstilstrømning gennem vandløbsbund
og –brinker forekommer naturligt i de fleste ådale og spørgsmålet er, i hvor høj grad biogeokemiske processer i den iltede hyporheiske zone kan fremme fosforsorption og nedbrydning af miljøfrem-mede
stoffer og dermed mindske belastningen fra grundvand til overfladevand.
Figur 5.1 Vidensbehov i den ånære (hyporheiske) zone (fra Dahl et al., 2004).
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.
|