Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 17/2005 – Afslutning af ådalstypologi

Afslutning af ådalstypologi

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund

Rapporten omfatter afslutning af et projekt, der omhandler udvikling og testning af en typologi for Grundvand / Overfladevand Interaktion (GOI typologi). Typologien er udviklet med henblik på at kunne vurdere ådales betydning for vandudveksling og stofomsætning ved overgangen fra grundvand til overfladevand. Projektet har forløbet i perioden 2002-2004 og er hidtil afrapporteret i Nilsson et al. (2003) og Dahl et al. (2004).

GOI typologien opbygning

GOI typologien er opbygget i tre niveauer: Landskabstype, Ådalstype og Strømningsvariant. Typologien er funktionelt opbygget, idet grundvandets strømning karakteriseres på gradvist mindre skala. Således karakteriserer Landskabstypen den regionale geologiske opbygning i oplandet, der er styrende for den overordnede fordeling af grundvandstilstrømning til ådalen. Ådalstyperne karakteriserer ådalens samspil med de Tilgrænsende Hydrogeologiske Enheder. Ådalstyperne karakteriserer derved grundvandstilstrømningen til bunden af Ådalsmagasinet. Endelig karakteriserer Strømningsvarianterne vandets strømningsveje gennem Ådalsmagasinet til vandløbet. Strømningsvarianterne giver dermed mulighed for at vurdere ådalen denitrifikationskapacitet.

Formål

Rapporten præsenterer udvikling af tre værktøjer til brug for klassificering af Ådalstyper og Strømningsvarianter:

GIS værktøj til konstruktion af geologiske profiler, der sammenkobler horisontale geologiske data fra jordartskortet med vertikale geologiske data fra Jupiter databasen.
GIS værktøj til beregning og udtegning af kort over specifik tilvækst i medianminimum vandføring i vandløb.
Metode til estimering af strømningsfordeling i ådale i morænelandskaber.

Indsatsplaner for overfladevand i relation til Vandrammedirektivet

I forbindelse med EU's Vandrammedirektiv skal der opstilles miljømål for grundvand og udarbejdes indsatsplaner for overfladevand. Miljømålene for grundvand vil blandt andet afspejle grundvandets sammenhæng med og betydning for den kemiske og økologiske tilstand i overfladevande (vandløb, søer og fjorde), der er direkte afhængige af grundvandstilførsel. Grundvandets kemiske og kvantitative tilstand må således ikke føre til, at miljømålene i tilknyttede overfladevande ikke kan opnås, ligesom der ikke må ske signifikant skade på de afhængige terrestriske økosystemer (vådområder).

Ved udarbejdelse af indsatsplaner for overfladevand vil det være af stor betydning, at myndigheden kan benytte et værktøj, som i første omgang kan give overblik over, hvilke ådalsstrækninger, der modtager nitratfrit grundvand, hvilke der modtager nitratbelastet grundvand, samt hvilke strækninger, der har potentiale for nitratretention i et givet opland til f.eks. en fjord. GOI typologien kan anvendes hertil.

Metoder udviklet i relation til GOI typologien vil desuden understøtte klassifikation af grundvandsforekomster i relation til typologien herfor, der anbefales anvendt i basisanalysen (Miljøstyrelsen, 2004).

Genskabelse af vådområder i relation til VMP II og III

Endelig kan GOI typologien finde anvendelse ved genskabelse af vådområder i relation til Vandmiljøplan II og III. Ved genskabelse af vådområder, der har til hovedformål at omsætte nitrat ved overgangen mellem grundvand og overfladevand, har det hidtil været vanskeligt at kvantificere tilførslen af nitrat via grundvand.Værktøjer udviklet i relation til GOI typologien kan i fremtiden anvendes hertil, samt til at estimere strømningsfordeling og nitratomsætning i områderne. Typologien vil også kunne vejlede i forhold til, hvordan myndigheden rent praktisk foretager retablering af et givet vådområde, f.eks. med hensyn til hvordan vandet søges fordelt i det genskabte vådområde.