|
Benchmark af kloakområdet 1 IndledningDenne rapport udgør den endelige afrapportering af Benchmark af kloakområdet. Projektet er udarbejdet for Miljøstyrelsen og Konkurrencestyrelsen af COWI A/S [1]. 1.1 BaggrundKonkurrencestyrelsen offentliggjorde i 2003 resultaterne af en benchmarkinganalyse på vandområdet. Projektet omfattede en analyse af effektiviteten af vandforsyninger og spildevandsrensning (renseanlæg) i Danmark. I forlængelse af dette projekt og en regeringsbeslutning har Konkurrencestyrelsen og Miljøstyrelsen igangsat et eftersyn af vandsektoren, herunder en undersøgelse af effektiviteten af kloakområdet. Dette område var ikke omfattet af det gennemførte projekt, men det udgør en betydelig del af de samlede udgifter til vandforsyning samt spildevandsafledning og -behandling. Når effektiviseringspotentialet for kloakområdet er blevet analyseret, er potentialet for effektivisering af hele den offentlige del af vandsektoren undersøgt. 1.2 FormålFormålet med denne analyse er at foretage en benchmarkinganalyse af de kommunale kloaknet for at afdække og så vidt muligt forklare et evt. økonomisk effektiviseringspotentiale. I analysen skal der tages højde for kloakforsyningernes forskellige målsætninger for kvalitet og miljøbelastning, og hvis det er muligt også serviceniveauer. 1.3 Fokus og afgrænsningProjektet har været afgrænset til alene at analysere den del af spildevandsområdet som vedrører transport af spildevandet, dvs. kloaknettet samt overløbsanlæg, pumpestationer og andre anlæg i forbindelse med spildevandsafledning, men ekskl. spildevandrenseanlæg. Konkurrencestyrelsen analyserede effektiviteten af renseanlæg i Danmark i 2003. Afgrænsningen har forskellige implikationer i forhold til analysen. For det første medfører afgrænsningen i visse tilfælde problemer med at tilvejebringe et solidt og repræsentativt datagrundlag. En række kommuner registrerer alle omkostningerne til hele spildevandsområdet under ét, således at det ikke umiddelbart er muligt at isolere omkostningerne til transport af spildevand. Disse kommuner har derfor måttet skønne hvilken andel af omkostningerne på spildevandsområdet, som skal tilskrives kloaknettet. For det andet medfører afgrænsningen et metodisk problem, idet der er en sammenhæng mellem omkostningerne til kloaknettet og omkostningerne til spildevandsbehandling. Kommunerne skal optimere hele spildevandsområdet under et og står eksempelvis med valget mellem ét stort centralt renseanlæg eller flere små decentrale anlæg. Dette valg vil have indflydelse både på omkostningerne til kloaknettet og på spildevandsrensningen. Kommuner, der har ét centralt spildevandsanlæg, vil typisk have lavere omkostninger til spildevandsrensning, men højere omkostninger til kloaknettet, fordi det kræver at spildevandet bliver transporteret længere - og vice versa. Denne problematik er nærmere behandlet i afsnit 4. 1.4 SpildevandssektorenStørstedelen af spildevandssektoren i Danmark er offentlig (kommunal). Undtaget herfra er stort set kloakanlæg beliggende på privat grund, enkelte fælles private anlæg og enkelte større virksomheders egne renseanlæg. Den kommunale kloakforsyning omfatter kloakanlæg (kloaknettet samt overløbsanlæg, bassinanlæg, pumpestationer og andre anlæg til spildevandsafledning) samt renseanlæg. Som nævnt indgår renseanlæg ikke i nærværende undersøgelse, der alene omfatter de offentlige kloakanlæg. Der er et og kun et offentligt kloakanlæg i hver kommune, hvor der kan være flere renseanlæg. 1.5 IndholdRapporten indledes i kapitel 3 med en beskrivelse af den anvendte tilgang og metode. Der redegøres kort for DEA metoden og de statistiske analyser samt for det datagrundlag, der er anvendt. I kapitel 4 dokumenteres resultatet af en overordnet dataanalyse af kloakanlæggene. Kapitlet indeholder en beskrivelse af både de tekniske og de økonomiske karakteristika ved kommuners kloaknet. Den overordnede dataanalyse følges op med analysen af effektiviseringspotentialet på kloakområdet i kapitel 5. Den anvendte model for DEA analysen beskrives og resultatet af de statistiske analyser dokumenteres. Endelig vurderes det samlede effektiviseringspotentiale og det diskuteres i hvilken grad det er muligt at realisere potentialet. Rapporten afsluttes med en kort konklusion. Fodnoter [1] Faglig sparring omkring DEA metoden fra Professor Dr. merc. Niels Christian Petersen fra Institut for Ledelse og Organisation, SDU, Odense.
|