| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Benchmark af kloakområdet

3 Datagrundlaget

• 3.1 Generelle overvejelser
• 3.2 Datakilder
• 3.3 Karakteristika ved kommunerne i undersøgelsen
• 3.4 Repræsentativitet og usikkerhed

I dette kapitel redegøres for det datagrundlag, der har været udgangspunktet for analysen af effektiviteten på kloakområdet. Først gives en kort beskrivelse af processen med at tilvejebringe data og de overvejelser, der spillede ind i forhold til analysen. Herefter redegøres for de anvendte datakilder, og der gives en status for hvor mange kommuner, som indgår i analyserne. Endelig præsenteres de væsentligste karakteristika ved de indsamlede data.

3.1 Generelle overvejelser

Det har stor betydning for resultaterne af enhver sammenlignede analyse, at det anvendte datagrundlag har en høj kvalitet. I dette projekt har det derfor været vigtigt at tilvejebringe de nødvendige data med så højt et kvalitetsniveau som muligt. Det har ligeledes været centralt at sikre, at data er opgjort konsistent og udarbejdet efter samme metode.

På grund af forskellige registreringsprincipper og frihedsgraderne forbundet med økonomiske registreringer ^[2] måtte det imidlertid som udgangspunkt forventes at de økonomiske data ville være forbundet med en vis usikkerhed.

Frihedsgraderne omkring de økonomiske registreringer giver sig bl.a. udslag i, at kommunerne selv kan vælge hvilket princip for værdiansættelse af anlægsaktiverne på kloakområdet, som de ønsker at benytte ved udarbejdelse af åbningsbalancen. Det anvendte princip har stor betydning for afskrivningens størrelse og dermed for det samlede ressourcetræk. Som en konsekvens heraf er der i dette projekt lagt stor vægt på at sikre, at data er opstillet og udarbejdet efter samme princip og metode - også selv om det sker på bekostning af antallet af kommuner, som kan indgå i undersøgelsen.

3.2 Datakilder

For at undgå unødig henvendelse til kommunerne og minimere ressourceforbruget samt udnytte eksisterende viden og sikre konsistens til tidligere analyse på spildevandsområdet, er de anvendte data så vidt muligt baseret på allerede tilgængelig informationer. Datagrundlaget er således baseret på data fra en række eksisterende kilder:

• Data fra Miljøstyrelsen/KL undersøgelse vedrørende kommunernes indsats med fornyelse af kloaksystem.
• Vandmiljøplanens Overvågningsprogram (NOVA), herunder Renseanlægsdatabasen fra Miljøstyrelsen
• Danmarks Statistik, statistikbanken

Herudover er der anvendt:

• Data om afskrivninger mm. indsamlet via spørgeskemaundersøgelse til brug for dette projekt

Størstedelen af de anvendte data stammer fra Miljøstyrelsen/KL undersøgelsen. Det drejer sig om både data om ressourceanvendelsen (drifts- og vedligeholdelsesomkostninger) og om en række tekniske data som ledningslængde, antal stiktilslutninger mm. Data om overløbsmængde, bassinvolumen mm. er baseret på Vandmiljøplanens Overvågningsprogram (NOVA), og data om spildevandsmængde og antallet og størrelsen af spildevandsanlæg stammer fra Miljøstyrelsen database om renseanlæg.

Data fra de tilgængelige kilder om afskrivninger/anlægsværdi var ikke tilstrækkeligt solide til at kunne anvendes i analysen. Det blev nemlig vurderet, at data fra de tilgængelige kilder hverken isoleret set eller kombineret kunne opfylde krav om konsistens og kvalitet uden samtidig at reducere antallet af enheder for drastisk. Som følge heraf er data om afskrivninger blevet indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev udsendt til de kommuner, som havde angivet data for driftsomkostningerne år 2001 i Miljøstyrelsen/KL undersøgelsen.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaet til undersøgelse af afskrivninger mm. blev udsendt til alle kommuner, som i Miljøstyrelsen/KL spørgeskemaet havde udfyldt oplysninger om driftsomkostningerne for år 2001. I alt 164 kommuner fik tilsendt et elektronisk spørgeskema.

Tabel 1 Resultat af dataindsamlingen

Note: En række kommuner har udfyldt dele af spørgeskemaet, men ikke endeligt afsluttet den elektroniske besvarelse.

Ved den endelige afslutning af dataindsamlingen - efter fristforlængelse - havde i alt 107 svaret helt eller delvis på spørgeskemaet.

For at sikre så god datakvalitet som muligt, blev besvarelserne overordnet kontrolleret. Dette afslørede enkelte fejl i udfyldelsen, som gav anledning til opfølgning. Data som ikke kunne rettes op blev kasseret.

Da tidsfristen for besvarelse var meget kort vurderes det, at der er grund til at være tilfreds med at 2/3 af kommunerne helt eller delvist har besvaret spørgeskemaet. Især da alle kommuner endnu ikke har opgjort værdien af deres anlægsinvesteringer. Dette har imidlertid også konsekvenser i forhold til hvor mange af besvarelserne, som rent faktisk indeholder svar på de centrale spørgsmål om værdi og afskrivning af anlægsaktiverne.

I alt har 46 kommuner svaret på de centrale spørgsmål om afskrivning og restværdi ud fra begge værdiansættelsesprincipper, mens hhv. 63 og 61 havde svaret på disse spørgsmål baseret på hhv. genanskaffelsesværdi og historisk kostpris.

Antal kommuner som indgår i analysen

Datagrundlaget består af et udgangspunkt på 164 kommuner, svarende til de kommuner, som har angivet driftsomkostningerne til kloaknettet for 2001. Driftsomkostningerne er helt centrale, og kommuner, som ikke har oplyst disse data, kan derfor ikke indgå analysen.

For en række af de øvrige variable, som potentielt indgår i analysen, er der nogle huller i datagrundlaget. Mens statistiske analyser kan gennemføres med manglende data, kræver DEA analyserne at alle variable, som indgår i modellen, er udfyldt for alle kommuner. Antallet af kommuner, som kan indgå i DEA analysen, afhænger derfor af, hvor mange kommuner der har givet oplysning om de konkrete variable, som indgår i modellen.

Som det vil fremgå af afsnit 4 omfatter analysen flere DEA modeller, hvor forskellige variable indgår. For at maksimere det antal kommuner (ud af de 164), som indgår i analysen, omfatter DEA modellerne derfor forskellige kommuner. Det antal kommuner, som indgår i de konkrete analyser, er nærmere beskrevet i afsnit 4.

3.3 Karakteristika ved kommunerne i undersøgelsen

Nedenfor beskrives karakteristika for kommunerne i undersøgelsen ud fra de indsamlede data. Udvalgte elementer fra de indsamlede data præsenteres, dels ved hjælp af en række illustrationer, dels ved hjælp af kvalitative beskrivelser af data.

Tekniske karakteristika

De 164 kommuner i bruttostikprøven udgør et bredt udsnit af landets kommuner. Figurerne nedenfor illustrerer fordelingen efter størrelse af kommunerne målt på hhv. den kloakerede befolkning og den totale ledningslængde.

Figur 1 Kloakerede befolkning i kommunerne (164 kommuner)

Figur 2 Kommunerne totale ledningslængde (162 kommuner)

Note: Summen af fælles og separate kloakledninger samt stikledninger
For enkelte kommuner, som ikke har angivet stikledningslængden, er denne estimeret på baggrund af gennemsnittet af de øvrige kommuners andel stikledningslængde i forhold til den totale længde

Der er en god spredning på kommunernes størrelse målt på hhv. kloakeret befolkning og ledningslængde. De største kommuner målt på kloakeret befolkning er repræsenteret, ligesom de kommuner, som har de længste kloaknet.

Kommunerne i bruttostikprøven repræsenterer i alt ca. 46.000 km kloakledninger eller ca. 70% af det samlede offentlige kloaknet i Danmark.

Den gennemsnitlige kloaklængde pr. kloakeret borger ^[3] er ca. 19 meter. Kloaklængden pr. kloakeret borger er lavere end gennemsnittet i de store, tætbefolkede byer (København 3 m, Århus 9 m og Odense 10 m).

Figuren nedenfor illustrerer fordelingen af kommunernes spildevandsmængder. Det bør bemærkes at spildevandsmængden er opgjort eksklusiv indsivning, således at spildevandsmængden korresponderer med vandforbruget.

Figur 3 Kommunerne spildevandsmængder (102 kommuner)

Note: Spildevandsmængden er ekskl. indsivning

Der en række kommuner, hvor oplysningerne om spildevandsmængden mangler. Der kan imidlertid konstateres en større spredning på spildevandsmængden end på ledningslængden. Hvor der er faktor 50 mellem kommunerne med det korteste og det længste net, er der faktor 400 mellem kommunerne med den mindste og største spildevandsmængde.

Figuren nedenfor illustrerer fordelingen af kloakeret befolkningstal på intervaller for den gns. spildevandsmængde pr. kloakeret borger.

Figur 4 Gennemsnitlig spildevandsmængde pr. kloakeret borger

Note: Spildevandsmængden er ekskl. indsivning

Den gennemsnitlige spildevandsmængde pr. borger i kommunerne er ca. 120 m³, men med pæn variation. Spildevandsmængden pr. kloakeret borger er højere end gennemsnittet i kommuner med meget industrispildevand og lavere i kommuner uden industrispildevand.

Tabellen nedenfor viser en række overordnede gennemsnitsnøgletal for kommunernes spildevandstransport.

Tabel 2 Gennemsnitsnøgletal for kommunernes spildevandstransport

Den store spredning i kommunestørrelse og øvrige demografiske karakteristika blandt kommunerne i undersøgelsen giver, som det er demonstreret ovenfor, generelt udslag i stor variation i de tekniske data for spildevandstransport. Eksempelvis er det gennemsnitlige antal pumpestationer pr. 100 km kloakledning 19, men tallet svinger mellem 0 og 165 med en spredning på 16. Ligeledes er den gennemsnitlige andel af spildevandet for industri ca. 29%, hvilket dækker over en andel fra 0% til 88% med en spredning på 24%.

Kommunernes kloaknet er i gennemsnit ca. 32 år (fra Miljøstyrelsen/KL undersøgelsen, hvor en fornyet ledning betragtes som ny). Kun få kommuner skiller sig markant ud fra gennemsnittet (København 74 år og Fanø 15 år) og spredningen er således beskeden.

Økonomiske karakteristika

Datagrundlaget for denne analyse består som udgangspunkt af de 164 kommuner, der har angivet driftsomkostningerne til kloaknettet for 2001. Disse data er suppleret med data om afskrivninger og forrentning, til beregning af de totale omkostninger.

På figuren nedenfor illustreres drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i forhold til det kloakerede befolkningstal.

Figur 5 Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (kr./år) pr. kloakeret borger (164 kommuner)

Der er en meget stor spredning i drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne pr. kloakeret borger - fra ca. 20 kr. pr. kloakeret borger til ca. 1.200 kr. pr. kloakeret borger. Den store forskel kan skyldes kommunernes meget forskellige karakteristika - størrelse, andel industri, andel af kloakerede sommerhusområder, urbaniseringsgrad, gns. alder af kloaknet mm. En del af forklaringen kan også skyldes forskellige prioriteringer i forhold til miljøpåvirkning, ligesom en del af spredningen kan skyldes variationer i hvor effektivt kloaknettet drives.

Spredningen er imidlertid meget markant og det kan ikke afvises, at en del af den store forskel skyldes fejlbehæftede eller usikre data. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne er baseret på data fra Miljøstyrelsens og KL's spørgeskemaundersøgelse fra 2002. Spørgsmålet om drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne er entydigt formuleret, ligesom de er suppleret med en behørig vejledning. Samtidig er kommunerne i det supplerende spørgeskema blevet bedt om at verificere tallene.

På grund af kommunernes regnskabsregistreringer vurderes det alligevel, at kommunerne kan have angivet forkerte data. F.eks. kan der være kommuner, som ved en fejl har inkluderet reinvesteringer/omkostninger til fornyelse. Desuden kan de angivne driftsomkostninger til transport af spildevand være usikre som følge af at de er registreret sammen med de øvrige omkostninger på spildevandsområdet. Det kan således heller ikke udelukkes at enkelte kommuner er kommet til at angive de samlede driftsomkostninger for hele spildevandsområdet i kommunen (inkl. renseanlæg). I konklusionerne er denne usikkerhed inddraget.

Figuren nedenfor illustrerer hvordan driftsomkostningerne er fordelt på forskellige omkostningskategorier.

Figur 6 Fordeling af driftsomkostninger

Gennemsnitligt ca. 15% af driftsomkostningerne vedrører administration, mens hhv. 30% og 40% skal tilskrives hhv. egne og eksterne håndværkere. De resterende 15% tilskrives øvrige omkostninger. Fordelingen af omkostninger varierer meget mellem kommunerne.

De totale omkostninger er beregnet som summen af driftsomkostninger, afskrivning og forrentning ^[4] for de kommuner, som har indberettet disse data ved spørgeundersøgelsen.

De totale omkostninger er beregnet med brug af afskrivninger og forrentning opgjort ud fra to forskellige principper - genanskaffelsesværdi og historisk kostpris. De to principper er nærmere beskrevet i bilag 2.

Ved brug af genanskaffelsesværdi udgør driftsomkostningerne i gennemsnit ca. 14% af de totale omkostninger, mens de udgør ca. 27% ved brug af historisk kostpris. Dette skyldes at afskrivningerne opgjort ud fra princippet med historisk kostpris pr. definition er lavere end ud fra genanskaffelsesværdien. Der er dog meget stor variation i hvor stor en del driftsomkostningerne udgør i forhold til de totale omkostninger (fra 1% til 78% ved genanskaffelsesværdi). Det er vanskeligt at forklare denne forskel, men man må bl.a. forvente en variation som følge af forskelle i den gennemsnitlige alder af kloaknettet og antallet af pumpestationer, overløbsanlæg og øvrige bygværker.

Variationen er imidlertid så stor, at den næppe forklares udelukkende ved variationer i disse parametre. En del af forklaringen i variationen skal formentlig findes i, at det er en ny øvelse for kommunerne at opgøre værdien (og afskrivning og forrentning) af kloaknettet ^[5]. Ved opgørelse af åbningsbalancen - dvs. ved den første værdiansættelse af de fysiske aktiver, som inkluderer gamle investeringer - er der både mulighed for at begå fejl, ligesom værdiansættelsen er forbundet med skøn og usikkerhed.

Miljømæssige karakteristika

Figurerne nedenfor illustrerer hhv. fordelingen af kommunernes overløbsmængde ^[6] i forhold til spildevandsmængde (ekskl. indsivning) og indsivningsmængde ^[7] i forhold til den totale ledningslængde.

Figur 7 Overløbsmængde i forhold til spildevandsmængde i kommunerne (74 kommuner)

Note: Spildevandsmængden er ekskl. indsivning

Figur 8 Indsivningsmængde (pr. år) i forhold til den totale ledningslængde (km) i kommunerne (89 kommuner)

Note: Summen af fælles og separate ledninger samt stikledninger
For enkelte kommuner som ikke har angivet stikledningslængden er denne skønnet på baggrund af gennemsnittet af de øvrige kommuner andel stikledningslængde i forhold til den totale længde

Som det fremgår af figurerne, er der en stor variation for både kommunernes overløbsmængde i forhold til spildevandsmængden og for kommunernes årlige indsivningsmængde i forhold til km kloakledninger.

Tabellen nedenfor viser enkelte overordnede gennemsnitsnøgletal for kommunernes miljømæssige karakteristika.

Tabel 3 Gennemsnitsnøgletal for kommunernes miljømæssige karakteristika

Kommunerne angiver i gennemsnit at 17% af ledningerne trænger til fornyelse. Der kan ikke konstateres nogen signifikant sammenhæng mellem alderen på kommunernes ledningsnet og angivne behov for fornyelse af ledninger.

3.4 Repræsentativitet og usikkerhed

De 164 kommuner, der indgår i datamaterialet, vurderes at udgøre et bredt udsnit af samtlige kommuner målt ud fra størrelse og geografisk placering. Som nævnt ovenfor er det imidlertid ikke muligt at inkludere alle disse kommuner i analyserne, da ikke alle kommuner har oplyst de data, som bruges i DEA modellen. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt de kommuner, der indgår i analyserne, er repræsentative.

Nogle kommuner har ikke umiddelbart oplysninger om omkostningerne for transport af spildevand isoleret og mange af disse kommuner har derfor ikke indberettet driftsomkostninger, hvorfor de vurderes at være underrepræsenteret i undersøgelsen.

Kommuner uden tal for overløb og indsivningsmængde er ligeledes underrepræsenteret, da disse data indgår i DEA modellen. Endelig har kun ca. halvdelen af kommunerne angivet data for afskrivninger. Dette giver også en skævhed i analyserne, som inkluderer de totale omkostninger.

Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvorvidt disse skævheder har nogen betydning i forhold til analysen af effektiviseringspotentialet på kloakområdet. I lyset af de usikkerheder, som har kunnet konstateres ved data, vurderes det imidlertid, at en evt. skævhed i udvalget af kommuner ikke vil udgøre et yderligere problem for analysen.

Som beskrevet i afsnit 3.3 ovenfor er der meget stor variation i de anvendte data. Det er ikke umiddelbart muligt at bestemme om variationen er et udtryk for "ægte" forskelle eller om de skyldes usikkerhed eller fejlrapporteringer omkring data. Variationerne er imidlertid så store, at det synes sandsynligt, at nogle data er fejlbehæftede og forbundet med en betydelig usikkerhed, selvom data så vidt muligt er forsøgt valideret.

Usikkerheden ved data har betydning i forhold til hvordan analyserne er gennemført og i forhold til fortolkningen af resultaterne.

Fodnoter

[2] Eksempelvis registrerer nogle kommuner omkostningerne til hele spildevandsområdet under ét. Det betyder, at det er vanskeligt og forbundet med betydelig usikkerhed at isolere omkostningerne til kloaknettet i kommunerne.

[3] Det kloakerede befolkningstal er beregnet som indbyggertallet fratrukket antal indbyggere i ukloakerede ejendomme.

[4] Det skal bemærkes, at forrentning er beregnet som 4% af restværdi af kommunernes aktiver (kapitalværdi). Forretning beregnes sædvanligvis på denne måde i finansielle analyser, og fortolkningen er, at der er en omkostning ved at have bundet pengene i aktiver frem for f.eks. at have investeret i obligationer. Forrentningen omfatter således ikke faktiske finansielle omkostninger, men udtrykker kommunernes ressourcetræk fra kapitalbinding.

[5] Indenrigsministeriet betænkning nr. 1369 påbyder kommunerne at opgøre værdien af forsyningsområdernes fysiske aktiver.

[6] Overløbsmængde er den spildevandsmængde som ved kraftige regnskyl ledes direkte ud til recipienten (dvs. vandmiljøet).

[7] Indsivningsmængden er den mængde grundvand, som siver ind i kloakledningen, og dermed øges mængden af spildevand, som renseanlægget skal behandle. Indsivningsmængden skyldes typisk, at kloakledningen er i dårlig stand.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.