| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler

3 Frøets spireevne ved forskellige forbehandlings-længder og biologisk bekæmpelse af frøbårent smitte

For at udvælge frøpartier med en forholdsvis god spireevne til markforsøg i 2002 og 2003 samt frø af forskellig vitalitet for forsøg i 2004 blev der foretaget undersøgelse af spireevnen. Med henblik på forsøget 2004 blev undersøgelsen foretaget ved forskellige perioder af forbehandling og med og uden antagonister.

3.1 Materialer og metoder

Spireevnen blev testet på 4 gentagelser á 100 frø, forbehandlet (stratificeret) i 3 eller 6 uger ved 5°C, derefter spiret ved 23°C i vermiculite. Stratificeringen foregik efter standard procedure på Statsskovenes Planteavlsstation, Humlebæk med støbsætning (iblødsætning)af frø i 12 timer i vand efterfulgt af 3-6 uger v. 2-4°C med kontrolleret vandindhold på 30-35 %, der er anbefalet for Abies nordmanniana (Jensen, 1997).

Første sammenlignede undersøgelse i 2002 blev foretaget på frøpartierne 015/00 og 016/00 begge F526, Tversted.

Anden undersøgelse blev foretaget vinteren 2003/2004 på partierne: 031/02 (F. 526, Tversted. Spire% = 65 i april 2003), 039/02 (F. 722, Dallerup. Spire% = 60 i maj 2003), 028/01 (Ambrolauri, Tlugi, Georgien. Spire% = 67% i april 2003). C. rosea IK726 indlejret i ler og ler alene blev pålagt frø før eller efter stratificeringen. Inokulum indeholdt 4 x 10⁹ cfu pr. g. 0.005 g inokulum coates pr g vådt frø svarende til 2 x 10⁷ cfu (kolonidannende enheder) pr. g frø (beh 3, 4, 7 og 8). På lerbehandlede coatedes 0,005 g ler pr. g vådt frø. For hvert frøparti var der følgende behandlinger, som blev lavet på fire gentagelser af 50 frø:

Umiddelbart efter pre-coatning (behandling 3 og 4), efter kuldebehandling af pre-coatet frø (behandling 3) og efter post-coatning (behandling 7 og 8) blev der udtaget frø til bestemmelse af dækningsgrad (ved pladespredning).

Spiring og kimplante udvikling blev registreret indtil kimplanterne havde udviklet kimblade og smidt frøet (normal kimplante), uspirede frø blev skåret igennem og registreret som enten tomme, døde eller friske. Spireprocenten blev i dette tilfælde beregnet på basis af fulde frø (dvs. totalt antal frø – antal tomme frø). Antallet af kimplanter som døde inden de havde udviklet sig til en normal kimplante blev også registreret.

3.2 Resultater

Spireprocenterne for de to frøpartier i første undersøgelse viste en total fremspiring efter 6 ugers forbehandling for 015/00 = 60% (efter 14 dage= 55%) og for 016/00 = 40% (efter 14 dage = 34%). Resultatet viste at parti 015 havde højest spireevne og stratificering i 6 uger af dette parti resulterede i den højeste spiring (se fig. 3.1)

Figur 3.1. Spireprocent ± SD for frøpartierne 015/00 og 016/00 efter hhv. 3 og 6 ugers stratificering

Ved den anden undersøgelse sås at de danske partier 039/03 og 031/02 havde en lettere frøhvile end det Georgiske frøparti, 028/01. Seks ugers forbehandling af 039/02 og 031/02 er således længere end nødvendigt og giver gennemsnitlig dårligere spireprocenter end ved 3 ugers forbehandling. (fig. 3.2) Seks ugers forbehandling af 028/01 giver en hurtigere fremspiring end tre uger, men har ingen effekt på den gennemsnitlige spireprocent.

Spireprocenterne fra vinteren 2003/04 i fig. 3.2. er ikke direkte sammenlignelige med spireprocenterne fra foråret 2003 pga. at der ikke er brugt samme beregningsmetode. Men hvis spireprocenterne beregnes på basis af alle frø lagt til spiring (inkl. tomme frø), var spireprocenterne for hhv. parti 039/02, 031/02 og 028/01 på hhv. 56, 48 og 63%. Dvs. partierne 028/01 og 039/02 næsten ikke havde tabt spireevne i den mellemliggende periode, hvorimod parti 031/02 havde tabt 17%.

Figur 3.2. Spiringen målt ugentlig over 3 måneder af 3 Abies frøpartier: Dallerup 039/02; Tversted 031/02 og Georgien 028/02.

Antagonistbehandlingerne viste at dækningen var ensartet både målt lige efter dækningen og ved udsåningen (se tabel 3.1)

Tabel 3.1 Spiredygtige enheder (cfu) af svampen C. rosea IK726 coatede på frø før eller efter stratificering. Angivelser er per g frø.

Pladespredning efter 3 ugers kuldebehandling af IK726 behandlet frø (behandling 3) viste en reduktion med faktor 3; og efter 6 ugers kuldebehandling af IK726 behandlet frø (behandling 3) en total reduktion med faktor 18.

Af spireresultaterne (fig. 3.2) fremgår at der er en tendens til (dog ikke statistisk signifikant jfr variansanalyse, SAS, Proc.GLM) at pre-ler og pre-726 behandlingerne giver højere spireprocent end kontrollerne efter tre ugers forbehandling, dette gælder især 028. Efter seks ugers forbehandling af 028 ses der en positiv effekt af såvel post-ler som post-726. Generelt var der dog ikke nogen effekt af post-726 behandlingen. Efter fremspiringen døde nogle af kimplanterne (fig. 3.3). Imidlertid viste der sig en tendens for alle behandlinger, at pre-726 (før stratificering) nedbragte antallet af post emergence døde. Der var et statistisk højere antal af raske planter for de pre-726 behandlede frø af parti 031 (både for 3 og 6 ugers forbehandlede sammenlignet med pre-ler kontrol; for 028, 3 ugers forbehandlede sammenlignet med ubehandlet kontrol og for 039 for 3 ugers forbehandlede (her dog kun sammenlignet med kontrollen: pre-ler med 6 ugers forbehandling).

Figur 3.3. Procentvise totale fremspirede og fremspirede som udviklede færdige, raske kimplanter for 3 forskellige frøpartier af Abies nordmanniana stratificeret 3 eller 6 uger og +/- behandlede med C. rosea IK 726. Signifikant forskellige markeret med forskelligt bogstav jfr T test for variable (Bonferroni (Dunn test)).

3.3 Konklusion

Frøpartiernes spireevne sammenholdt med forekomsten af frøbårne svampe gjorde det muligt at træffe valg med hensyn til hvilke frøpartier man kunne anvende i markforsøg, og hvilke forbehandlingslængder der var optimale for det enkelte frøparti.

Resultatet viste at antagonisten C. rosea IK 726 var fordelagtig at påføre før stratificering. Selv om koncentrationen af levedygtige sporer ved udsåningen er noget lavere end ved inokuleringen, er den resulterende koncentration på frøene ønskværdig høj til bekæmpelse under markforhold (Jensen et al. 2002). Den opnåede bekæmpelseseffekt af antagonisten overfor frøbårne sygdomme ved påførsel efter imbibering af frøene er i overensstemmelse med effekten overfor Alternaria på gulerodsfrø (Jensen et al, 2004). Her øges effekten ligeledes når antagonisten tilsættes ved imbibering i primings teknikken.

Ud fra disse resultater konkluderes at det ville være interessant at få afprøvet i markforsøg hvorledes kombinationen af eventuelle frøbårne svampe, forbehandling (fremspirings-hastighed) og antagonist-behandling kunne indvirke på fremspiring og overlevelse under markforhold med smittetryk. Markforsøget blev udført 2004, beskrevet i kapitel 7.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.