| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Substitution af kritiske råvarer og udvikling af miljøvenlige produkter

4 Udvikling af mindre miljøskadelige produkter

• 4.1 Miljømærkede produkter
  • 4.1.1 Sundhedsklassificering af tensider i miljømærkede produkter
  • 4.1.2 Den seneste revision af EU miljømærkekriterier
  • 4.1.3 Revision af det europæiske miljømærkes kemikalieliste (DID-listen)
• 4.2 Virksomhedernes erfaringer med miljømærkning af produkter
  • 4.2.1 Produktvurderinger
• 4.3 Kravspecifikationer for rengøringsmidler fra interessentgrupper

4.1 Miljømærkede produkter

For at et produkt kan få tildelt et miljømærke skal en række miljø- og sundhedsmæssige krav være opfyldt. Udover kravene til de enkelte råvarers miljø- og sundhedsegenskaber (der f.eks. angives ved risikosætninger) har også produktets specifikke sammensætning betydning for, om miljømærkekriterierne kan opfyldes. Både det nordiske og det europæiske miljømærke bruger parameteren ”kritisk fortyndingsvolumen” (der betegnes KFV eller CDV) som et udtryk for produkternes miljøskadelige effekter, og en fastsat værdi angiver det niveau, der accepteres. Beregningen af CDV er baseret på parametre, der relaterer til enkeltstoffernes skæbne og effekter i miljøet. Ligeledes er kravet om indholdsstoffernes bionedbrydelighed en central faktor i miljømærkekriterierne for både Svanen og Blomsten. Udover detergentforordningens krav om tensiders aerobe nedbrydelighed, kræver miljømærkerne tillige, at tensiderne er anaerobt nedbrydelige.

I de to sæt miljømærkekriterier er der fastsat krav til indholdsstoffernes sundhedsegenskaber. For at opnå det europæiske miljømærke stilles der krav om, at produkterne ikke må indeholde en række stoffer, der enten angives med stoffets kemiske navn eller med risikosætninger (R-sætninger). Således må produktet ikke indeholde stoffer klassificeret for alvorlige sundhedsskadelige effekter, særligt flygtige stoffer, ligesom visse duftstoffer (parfumestoffer) er forbudt eller skal deklareres. Desuden må stoffer, der er muligt kræftfremkaldende, kan forårsage arvelige genetiske skader, kan skade evnen til at få sunde børn eller anses for allergifremkaldende, ikke anvendes i produkter mærket med det europæiske miljømærke. Anvendelse af farvestoffer skal være tilladte i henhold til anden europæisk lovgivning, dvs. Kosmetikdirektivet (76/768/EØF) eller Direktiv om farvestoffer i fødevarer (94/36/EØF), eller de skal have miljøegenskaber, der ikke medfører fareklassificering med R50/53 eller R51/53. Reglerne for det nordiske miljømærke omfatter i store træk de samme krav med hensyn til farver og duftstoffer.

En oversigt over de vigtigste krav i de relevante gældende miljømærkekriterier er vedlagt i bilag C.

4.1.1 Sundhedsklassificering af tensider i miljømærkede produkter

CESIO's (Comité Européen des Agentes de Surface et leurs Intermédiaires) anbefalinger om klassificering af tensider udkom i 1985, siden i 1990 og er sidst blevet revideret i 2000 (dog kun anioniske og nonioniske tensider) [CESIO 2000]. Fra 1990 til 2000 blev CESIO's selvklassificering ændret for de fleste tensider - fra Xi; R36 (irriterer øjnene) til Xi; R41 (risiko for alvorlig øjenskade). Baggrunden herfor var nye data fra dyretest af tensidernes irritationspotentiale, samt at kriterierne for klassificering og mærkning af stoffer og produkter blev revideret af EU i 1993.

Ved søgning om re-licens på tidligere miljømærkegodkendte rengøringsmidler kan det være et problem, når produktet har ændret klassificering fra Xi; R36 (irriterer øjnene) til Xi; R41 (risiko for alvorlig øjenskade) på baggrund af tensidindholdet. Dette skyldes, at i de nye nordiske miljømærkekriterier (Svanen) for rengøringsmidler og håndopvaskemidler er det ikke tilladt, at produkterne til detailsalg er klassificeret med Xi: R41. Der er dog undtagelse for produkter til professionelt brug.

De fleste anioniske og nonioniske tensider er klassificeret med Xi; R 41. Grænsen for klassificering af produkter med R41 er mere end eller lig med 10% af R41 klassificerede indholdsstoffer. Kriterierne omkring Xi; R41 er listet nedenfor.

Tabel 4.1 Europæiske miljømærkekriterier (blomsten) for produkter klassificeret med Xi; R41

Tabel 4.2 Nordiske miljømærkekriterier (svanen) for produkter klassificeret med Xi; R41

4.1.2 Den seneste revision af EU miljømærkekriterier

Den seneste revision af kriterierne for det europæiske miljømærke for universal- og sanitetsrengøringsmidler samt for håndopvaskemidler i 2004 har medført en række ændringer, hvoraf de vigtigste er tilpasningen af kriterierne til den nye Detergent Ingredients Database list (DID liste) og nye krav til produkternes brugsegnethed. De nye kriterier vil have en varighed på 4 år. Produkter med miljømærke, der ikke opfylder de reviderede kriterier, vil kunne anvende mærket indtil 31. marts 2006. De væsentligste ændringer af EU miljømærkekriterierne, der følger af revisionen i 2004, er beskrevet nedenfor.

Universal- og sanitetsrengøringsmidler:

• Vinduesrens er medtaget i kriterierne
• Den øvre grænse for kritisk fortyndingsvolumen (CDV) for universalrengøringsmidler er 20.000 l/funktionel enhed
• Den øvre grænse for CDV for sanitetsrengøringsmidler er 100.000 l pr. 100 g produkt
• Den øvre grænse for CDV for vinduesrens er 5.000 l pr. 100 g produkt
• Kvaternære ammoniumforbindelser, som er let nedbrydelige, er tilladte (har især betydning for esterquater, som nu kan anvendes)
• Alle ingredienser, som forekommer i en koncentration ≥0,01% (w/w), skal opfylde kriterierne omkring ”dangerous, hazardous or toxic substances or preparations”
• Biocider, som er klassificeret R50/53 eller R51/53, er tilladte, hvis de ikke er potentielt bioakkumulerbare
• Det tilladte indhold af total-fosfor er reduceret fra 0,2 til 0,02 g/funktionel enhed for universalrengøringsmidler og fra 2 til 1 g/100 g produkt for sanitetsrengøringsmidler
• Der er nye og mere præcise krav til dokumentation af produkternes brugsegnethed/tekniske effektivitet

Håndopvaskemidler:

• Den øvre grænse for CDV for håndopvaskemidler er 4.200 l for den anbefalede dosering til 1 liter opvaskevand
• Kvaternære ammoniumforbindelser, som er let nedbrydelige, er tilladte (har især betydning for esterquater, som nu kan anvendes)
• Alle ingredienser som forekommer i en koncentration ≥0,01% (w/w), skal opfylde kriterierne omkring ”dangerous, hazardous or toxic substances or preparations”
• Biocider, som er klassificeret R50/53 eller R51/53, er tilladte, hvis de ikke er potentielt bioakkumulerbare
• Produktet må ikke være klassificeret ”Sundhedsskadelig” (Xn) eller ”ætsende” (C)
• Der er nye og mere præcise krav til dokumentation af produkternes brugsegnethed/tekniske effektivitet

4.1.3 Revision af det europæiske miljømærkes kemikalieliste (DID-listen)

Revisionen af Detergent Ingredients Database list (DID-listen) blev afsluttet i juni 2004, og den nye DID-liste er vedlagt i bilag D [EU 2004b]. Den nye liste indeholder både data for akut og kronisk toksicitet, idet listen forventes at skulle bruges som erstatning for svanemærkets kemikalieliste efterhånden som kriterierne for de forskellige produktgrupper skal opdateres.

4.2 Virksomhedernes erfaringer med miljømærkning af produkter

De problemer, som de deltagende virksomheder giver udtryk for er de største med hensyn til miljømærkning, er at fremskaffe dokumentation for stoffer, som ikke optræder på miljømærkernes kemikalielister. Det skal her nævnes, at der i den nye DID-liste, som sandsynligvis også kommer til at indgå i svanekriterierne, efterhånden som disse skal opdateres, er tilføjet en del nye stoffer.

En enkelt virksomhed giver udtryk for, at de undgår at bruge råvarer fra leverandører, som ikke vil oplyse råvarernes sammensætning samt miljø- og sundhedsdata. Andre nævner, at det er tidskrævende at ansøge om miljømærkelicens, selvom miljømærkesekretariatet yder en god service. En virksomhed fremhæver, at udviklingen af miljømærkede produkter typisk medfører, at øvrige produktlinier også bliver mindre miljøskadelige. Dette skyldes, at råvarer, der substitueres for at opnå miljømærkning, i mange tilfælde udskiftes i hele sortimentet for at begrænse antallet af råvarer og dermed opnå gode indkøbsaftaler på højvolumen råvarer.

De fleste af de deltagende virksomheder nævner, at de anvender SPT-databasen som opslagsværk i tilfælde af mangel på data. Dog har det generelle indtryk af dialogen med virksomheder været, at databasen kun benyttes i mindre omfang, og en enkelt virksomhed har endnu ikke anvendt den.

4.2.1 Produktvurderinger

Der blev i projektet indsendt fortrolige recepturer på otte forskellige produkter til vurdering af deres mulighed for miljømærkning. To ud af de otte produkter opfyldte kriterierne for mærkning med det nordiske miljømærke, og ét ud af fem produkter opfyldte kriterierne for EU's miljømærke (for tre af produkttyperne findes ikke EU miljømærkekriterier). Den hyppigste årsag, til at produkterne ikke kunne miljømærkes, var tilstedeværelsen af tensider, der ikke er anaerobt nedbrydelige. For enkelte produkter var det indholdet af parfume og EDTA, der var årsagen.

4.3 Kravspecifikationer for rengøringsmidler fra interessentgrupper

IKA-foreningen af offentlige indkøbere og BST har på nuværende tidspunkt hver deres kravspecifikationer til brug i forbindelse tilbudsindhentning. Der er i denne rapport taget udgangspunkt i et udkast til BST kravspecifikationer på rengøringsmidler for Århus kommune, Ålborg kommune, Københavns kommune og Århus Amt [BST 2004]. Der foregår i øjeblikket et samarbejde mellem SPT, BST og IKA om at udarbejde fælles kravspecifikationer. De nuværende IKA-specifikationer [IKA 2003] ligger forholdsvist tæt på kravene i Svanemærke kriterierne. Dog er IKA's krav i mange tilfælde mindre specifikke, f.eks. vedrørende parfumer og farver, hvor kravene er udformet således: ”parfumer og farver skal som hovedregel undgås”. I BST's kravspecifikationer udelukkes produkter med parfumestoffer, uanset type og koncentration. På workshoppen afholdt 01.09.2004 blev disse krav diskuteret. Det blev diskuteret, hvorvidt det var løsningen helt at udelukke parfumer, idet parfumerne også er med til at maskere ubehagelige dufte fra selve rengøringsmidlet, og det er ikke ønskeligt, at der fremkommer dårlig lugt efter rengøring.

Både IKA's og BST's kravspecifikationer fraråder brug af konserveringsmidler. Hvis der anvendes konserveringsmidler, skal de kemiske navne opgives og anvendelsen skal begrundes. I svanemærkekriterierne er bioakkumulerbare konserveringsmidler ikke tilladt, og biocider må udelukkende tilsættes som konservering og ikke som desinfektionsmiddel.

I BST's specifikationer reguleres tensidindholdet således: ”der ønskes ingen tensider i kategori A-H” (se figur 4.1). I praksis er IKA's krav de samme, idet

formuleringen her er: ”der må ikke i de tilbudte rengøringsmidler forefindes tensider tilhørende kategori A-H”. I begge kravspecifikationer udelukkes således alle ikke nedbrydelige tensider, desuden udelukkes nedbrydelige tensider med en akvatisk toksicitet mellem < 1 mg/l og 100 mg/l samt let nedbrydelige tensider med en akvatisk giftighed på > 1 mg/l. I svanemærkekriterierne for rengøringsmidler er kravet til tensider, at de skal være let nedbrydelige i henhold til OECD-guideline 301A-F og anaerobt nedbrydelige i henhold til ISO 11734. Alkylphenolethoxylater og lineær alkylbenzensulfonater må ikke anvendes. IKA og BST stiller således ingen krav til anaerob bionedbrydelighed og afviger på det punkt fra svanemærkekriterierne.

Figur 4.1 De grå kategorier A-H må ikke forefindes i produkterne [IKA 2003]

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.