| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 2005

Punktkilder 2004

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

1 Indledning

• 1.1 Baggrund for opgørelserne
• 1.2 Ansvarsfordeling

2 Renseanlæg

• 2.1 Basisoplysninger
• 2.2 Indikatorer

3 Særskilte industrielle udledninger

• 3.1 Basisoplysninger
• 3.2 Indikatorer
  • 3.2.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer
  • 3.2.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

4 Regnbetingede udløb

• 4.1 basisoplysninger
• 4.2 indikatorer
  • 4.2.1 Vand, organisk stof og næringsstoffer
  • 4.2.2 Overløbenes andel af den samlede belastning
  • 4.2.3 Overløbenes størrelse set i forhold til den samlede udledning

5 Spredt bebyggelse mv.

• 5.1 Basisoplysninger

6 Ferskvandsdambrug

• 6.1 Basisoplysning
• 6.2 Indikatorer
  • 6.2.1 Foderforbrug og produktion
  • 6.2.2 Udledning af NPO
  • 6.2.3 Miljøfremmede stoffer

7 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

• 7.1 Resultater
  • 7.1.1 Regulering
  • 7.1.2 Udledninger

8 Samlet belastning i Danmark

• 8.1 Næringsstoffer til ferskvand og marine områder
• 8.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

9 Reference og litteraturliste

BILAGSFORTEGNELSE

Bilag 1 Renseanlæg

Bilag 2 Industrielle punktkilder

Bilag 3 Regnvandsbetingede udløb

Bilag 4 Spredt bebyggelse

Bilag 5 Belastningsopgørelse

Forord

Denne rapport er udarbejdet af Miljøstyrelsen, som er fagdatacenter for punktkilder. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, med udgangspunkt i data indsamlet fra Amterne.

Rapporten er et led i det nationale overvågningsprogram og danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlede vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning.

Grundlaget for fagdatacenterrapporten om punktkilder er amternes årlige indberetning af resultaterne af overvågningen med de enkelte punktkilder, samt amternes punktkilderapporter.

Sammenfatning og konklusioner

Punktkilderne udgør en væsentlig andel af den samlede belastning af de danske vandområder. For havets vedkommende stammer omkring 20% af fosforbelastningen og 5% af kvælstofbelastningen fra direkte punktkildeudledninger til havet. En stor del af bidraget fra vandløbene stammer imidlertid også fra punktkilderne, således er den samlede punktkildebelastningen for fosfors vedkommende 50%, mens den for kvælstofs vedkommende er 11%. I disse beregninger er der ikke taget hensyn til omsætning og tilbageholdelse i vandløb og søer af punktkildebidraget.

Siden midten af firserne er der dog sket en markant reduktion i de samlede punktkildeudledninger.

For kvælstof er der siden 1989 sket en samlet reduktionen er på 73 %. Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen af kvælstof for renseanlæg, men der har også i perioden været en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien.

For fosfor er udledningen faldet med 85% siden 1989, og det er renseanlæggene og industrien der er årsagen til dette fald.

Udledningen af organisk stof målt som BI5 er reduceret med 85 % siden 1989. Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen fra renseanlæg, men der har også været en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien , særligt i 2004, samtidig er udledningerne fra den spredte bebyggelse og dambrug også faldet.

De samlede udledninger for perioden for kvælstof fosfor og organisk stof, for perioden 1989 til 2004 er vist i figur 1.

Figur 1 Den samlede punktkildeudledning af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5.

1 Indledning

• 1.1 Baggrund for opgørelserne
• 1.2 Ansvarsfordeling

NOVANA er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen, Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser, amterne, Bornholms regions kommune og Københavns/Frederiksberg kommuner.

Overvågningsprogrammet har permanent karakter, og det første program blev iværksat i slutningen af 1980erne. Dette program kaldes i Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og NAturen (NOVANA) og er trådt i kraft den 1. januar 2004.

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er:

• gennem prøvetagning på udledninger fra renseanlæg, regnbetingede udløb og særskilte industrielle udledninger, at gøre det muligt at følge effekterne af reduktionsprogrammerne for kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer,
• at udarbejde en opgørelse af udledningen af husspildevand uden for kloakopland,
• at opgøre belastning med organisk stof, næringsstoffer, relevante tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt,
• at beregne belastningsbidraget til ferskvand og havet fra punktkilder,
• at danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder.

I belastningsopgørelserne for punktkilder indgår data for renseanlæg, industriudledninger, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaseret fiskeopdræt. Datagrundlaget for opgørelse af belastningen for de enkelte punktkilder er ikke det samme. På de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne, mens der på de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger.

1.1 Baggrund for opgørelserne

Belastningsopgørelsen for renseanlæggene omhandler samtlige renseanlæg større end 30 PE. For majoriteten af renseanlæggene er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. For anlæg større end 1.000 PE udtages prøverne vandføringsvægtet mindst 12 gange årligt, mens der for mindre anlæg accepteres færre prøver. Til at udforme opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udvalgt 36 renseanlæg, hvor der, som udgamgspunkt, måles hvert tredje år på hvert anlæg. På de udvalgte anlæg analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs- , udløbs- som slamprøver. På disse anlæg gennemføres de typisk 4 prøveudtagningskampagner af hver én uges varighed for spildevandsprøver, mens der for slam udtages stikprøver.

Belastningsopgørelsen for særskilte industriudledninger omhandler samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. Industrier er inddelt i klasser efter udledningens størrelse, og for de forskellige klasser er der fastsat et mindste antal afløbsprøver pr. år.

Måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter 16 udvalgte virksomheder, hvor der måles hvert tredje år på hver virksomhed. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til nuværende og tidligere produktion på virksomhederne.

Belastningsopgørelsen for de regnbetingede udløb omhandler samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af separat overfladevand. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, som oftest med et datagrundlag, der svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner.

Derudover er der et intensivt måleprogram, hvor der på enkelte udvalgte udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne i det generelle program.

Der gennemføres et mindre, intensivt måleprogram i to amter. Der måles i separate udløb fra befæstede arealer og for overløb fra fælleskloakerede områder for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Data for dette program bliver afrapporteret selvstændigt og den seneste rapportering var i 2005 [Miljøstyrelsen, 2005].

Belastningsopgørelsen fra den spredte bebyggelse omhandler samtlige spildevandudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning, der først og fremmest er baseret på optælling af ejendomme og erfaringstal. Så vidt muligt anvendes tillige en konkret viden om de faktiske spildevandsaflednings forhold for den enkelte ejendom.

Belastningsopgørelsen fra dambrug baseres på amternes oplysninger. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug.

Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugernes oplysninger om produktion og foderforbrug.

For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer fortrinsvis indberettes om brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer.

1.2 Ansvarsfordeling

Denne rapport er udarbejdet af medarbejdere fra såvel Miljøstyrelsen (MST) som Skov- og Naturstyrelsen (SNS). De enkelte afsnit er udarbejdet af:

• Renseanlæg, spredt bebyggelse, oversigt over belastninger og sammenfatning, Karin Dahlgren (Miljøstyrelsen)
• Industrier, Steen Pedersen (Miljøstyrelsen)
• Regnbetingede udløb, Vibeke Plesner (Miljøstyrelsen)
• Ferskvandsdambrug, Gitte Larsen (Skov- og Naturstyrelsen)
• Saltvandsbaseret fiskeopdræt, Torben Wallach (Miljøstyrelsen)

2 Renseanlæg

• 2.1 Basisoplysninger
• 2.2 Indikatorer

2004 var der 1193 renseanlæg med en kapacitet større end 30 person ækvivalenter (PE) af disse var de 237 private renseanlæg. I forhold til 2003 er der en nedgang i det samlede antal anlæg på 47 anlæg.

Usikkerheden på de indsamlede og beregnede data kendes i et vist omfang for selve analysedelen, hvor kvalitetsniveauet er defineret i forbindelse med de kvalitetsklasser prøverne skal analyseres efter. Der er dog ikke foretaget et samlet skøn for usikkerheden på flowmålinger og prøvetagning.

2.1 Basisoplysninger

Der er gennem de seneste år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling er der stadig mange små og få store renseanlæg. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg, således renses 90% af spildevandet på de 263 renseanlæg der er omfattet af Vandmiljøplanen – VMP anlæg.

For de 237 private renseanlæg, der er registreret i 2004, er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1%.

Der er i 2004 registreret 111 anlæg større end 30 PE, hvor spildevandet nedsives til jorden. Heraf er de 22 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 14.000 PE, dette svarer også til at anlæggene behandler under 1% af det samlede spildevand.

Den samlede belastning til renseanlæggene er i 2004 opgjort til 8 mill. PE mens kapaciteten har ligget konstant i de senere år omkring 12 mill. PE.

Der er udtaget 10.135 afløbsprøver på 944 kommunale renseanlæg i 2004. Dette svarer til at der i gennemsnit er udtaget omkring 11 prøver pr. anlæg

2.2 Indikatorer

Indikator

Spildevandsmængden fordelt på renseanlægstyper.

Tabel 2.1 Spildevandsmængden fordelt på rensetyper i procent for udvalgte år

U står for urenset, M står for mekanisk-, K for kemisk-, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet hhv har gennemgået en nitrifikation og en denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor.

Relevans.

Tabel 2.1 viser hvor stor en del af spildevandet der ledes til forskellige typer af renseanlæg, jo mere avanceret renseanlægetype jo bedre rensning. Tabellen viser ligeledes udviklingen fra før VMP frem til 2004.

Mål

Der er ikke noget specifikt mål for indikatoren. Der er dog krav om at renseanlæg med krav om at leve op til Vandmiljøhandlingsplanen skal reducere organisk stof, kvælstof og fosfor til et lavt niveau, og dermed skal disse anlæg være af typen MBND(K).

Tilstand udvikling og årsag.

I dag renses mere end 90% af det spildevand der tilføres danske renseanlæg på avancerede anlæg der er udviklet til at reducere indholdet af organiske stoffer kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig at denne type anlæg ligeledes reducere en lang række af andre stoffer der er uønsket i miljøet.

Som en følge af Vandmiljøhandlingsplanen er disse anlæg blevet udbygget op gennem 90'erne og den bevidste satsning på bedre rensning også i Amterne har medført at en række mindre anlæg, også anlæg uden VMP-krav, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand der udledes urenset, samtidig er mængden af det spildevand der gennemgår en rensning for kvælstof steget fra et nærmest ubetydeligt niveau til i dag at dække størsteparten af det spildevand der udledes.

Figur 2.1 Udvikling i udledte mængder af spildevand, BI5, kvælstof og fosfor.

Indikator

Udledte mængder vand, COD, BI5, kvælstof og fosfor for rapporteringsåret og udvikling.

Mål

I forbindelse med Vandmiljøplanen fra 1987 blev det sat mål for den samlede udledningen fra renseanlæg. Målene er indtegnet i figur 2.1 og det ses at målene har været opfyldt siden midten af 90'erne.

Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv.

Tilstand udvikling og årsag.

Udledningen i 2004 er opgjort til 712 mill. m³ spildevand, 2.625 tons organisk stof, 4027 tons kvælstof og 426 tons fosfor. Med disse data for udledningen fra renseanlæg er reduktionen fra midten af firserne frem til 2004 oppe på hhv. 93% organisk stof (BI5), 80% for kvælstof og 96% for fosfor.

Udledningen har ligge på et konstant niveau i de seneste år, og der er kun mindre udsving i udledningerne som hovedsagelige må tilskrives variationen i den vandmængde renseanlæggene skal behandle.

Indikator

Målte koncentrationer af miljøfremmede stoffer og tungmetaller renseanlæg i 2004. I tabel 2.2 er vist udvalgte data for koncentrationen i ind- og udløb på renseanlæg. I kan ses en detaljeret oversigt over data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, her er der ligeledes vist data for indholdet i slam.

Tabel 2.1 Målte koncentrationer for ind- og udløb på renseanlæg i 2004

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og sværtnedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder.

Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte kvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv.

Mål

Der er ikke fastsat egentlige mål til udledningen fra renseanlæg, men der er i forbindelse med bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 fastsat vandkvalitetskrav til vandmiljøet. Denne bekendtgørelse omfatter en liste over stoffer hvor udledningen bør bringes til ophør, herunder bl.a. kviksølv, cadmium, chlorphenoler og halogenerede kulbrinter.

Tilstand

Koncentrationerne der er angivet i tabel 2.1. viser alene data for de 9 renseanlæg hvor der er målt i 2004. Når der er gennemført én hele målerunde – dvs. efter 3 års målerunder, vurderes de samlede resultater i forhold til kvalitetskrav.

Den samlede udledning af de enkelte tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra renseanlæg opgøres hvert tredje år, i forbindelse med at der er gennemført én målerunde for de 36 anlæg der er udvalgt til måleprogrammet. Første målerunde gennemføres i perioden 2004-2006.

3 Særskilte industrielle udledninger

• 3.1 Basisoplysninger
• 3.2 Indikatorer
  • 3.2.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer
  • 3.2.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Som særskilte industrielle udledninger medregnes udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder i traditionel forstand og fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger). Udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter), eller som udelukkende udleder kølevand, er ikke medregnet medmindre der indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Udledninger fra virksomheder der udelukkende udleder uforurenet overfladevand, er heller ikke medregnet.

Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor, BI5, COD, tungmetaller og miljøfremmede stoffer i 2004. Kølevand fra kraftværker indgår ikke i opgørelsen af udledte vandmængder ^[1], men kølevandets eventuelle indhold af forurenende stoffer er medregnet ved opgørelse af udledte stofmængder.

3.1 Basisoplysninger

Amterne har for 2004 indberettet oplysninger om 173 virksomheder mv. med en eller flere direkte udledninger. Heraf har 110 udledt kvælstof, fosfor og/eller organisk stof, mens 75 har udledt tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer ^[2].

3.2 Indikatorer

3.2.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer

Indikator

Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2004 og udviklingen siden 1989.

Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv.

Tabel 3.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra særskilte industrielle udledere i 2004.

Figur 3.1 Spildevand, organisk stof og næringstoffer. Udvikling i samlede mængder udledt fra særskilte industrielle udledere, 1989-2004.

Mål

Vandmiljøplanen (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledere at de årlige næringsstofudledninger skulle nedbringes til henholdsvis 2.000 ton kvælstof og 600 ton fosfor.

Tilstand og udvikling

Udledningen af spildevand, organisk stof og næringsstoffer fra særskilte industrielle udledere i 2004 fremgår af tabel 3.1, og udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i figur 3.1. Et markant fald i udledningen af organisk stof fra 3.754 ton BI5 i 2003 til nu 1.019 ton kan alene tilskrives forbedret rensning mv. på en af sukkerfabrikkerne.

Den samlede mængde spildevand som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer (fx den producerede mængde på den enkelte virksomhed, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslutning af virksomheder til kommunale renseanlæg osv.) og er derfor ikke et entydigt mål for hverken miljøbelastning eller indsatsen på den enkelte virksomhed eller inden for enkelte brancher. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger, som i de senere år har udgjort omkring 10 pct. af den samlede spildevandsmængde, er først indgået konsekvent i opgørelserne siden 1999.

Udledningen af organisk stof, og næringsstoffer har været støt faldende siden 1989 hvor Vandmiljøplanen trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne, men virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedrede rensemetoder har også ydet et væsentligt bidrag. Det er således kendetegnende at reduktionen i udledningen af forurenende stoffer siden 1989, hhv. 98 pct. for organisk stof opgjort som BI5, 93 pct. for kvælstof og 98 pct. for fosfor, er væsentligt større end hvad der umiddelbart kunne forventes alene ud fra reduktionen i den samlede spildevandsmængde.

3.2.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Indikatorer

• Samlet udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i 2004.
• Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udledningerne sammenholdt med kvalitetskrav for de modtagende vandområder.

Relevans

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og sværtnedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder.

Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte kvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv.

Mål

Vandkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på liste I i EU's direktiv om farlige stoffer ^[3] er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Liste I omfatter stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, herunder bl.a. kviksølv, cadmium, chlorphenoler og halogenerede kulbrinter.

Andre tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på direktivets liste II. Denne liste omfatter stoffer som har skadelig virkning på vandmiljøet inden for en vis afstand fra udledningen, afhængigt af det pågældende områdes særlige karakter og beliggenhed. Udledningen af disse stoffer skal begrænses så nationalt eller regionalt fastsatte vandkvalitetskrav kan opfyldes. Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 indeholder kvalitetskrav for metallerne bly, chrom, kobber, nikkel og zink som alle er omfattet af listen.

Tilstand

Den samlede udledning af de enkelte tungmetaller og miljøfremmede stoffer ^[4] fra særskilte industrielle udledere i 2004 fremgår af tabel 3.2 sammen med antallet af udledere af de enkelte stoffer.

Af tabellen fremgår endvidere antallet af udledere som udleder de enkelte stoffer i (gennemsnits)koncentrationer som multipliceret med den forudsatte fortyndingsfaktor ^[5] er højere end vandkvalitetskravene for vandområdet hvortil der udledes. Afhængigt af om den forudsatte fortyndingsfaktor i de enkelte tilfælde svarer til den faktiske initialfortynding i vandmiljøet, må stofferne her formodes at have været til stede i vandmiljøet i koncentrationer som er højere end kravværdierne, og som derfor er potentielt skadelige. Som det fremgår, er det især udledninger af polyaromatiske kulbrinter og visse tungmetaller der er kritiske, ikke mindst udledninger af chrom og kobber.

Endelig fremgår det af tabellen at en række stoffer udledes uden at der er fastsat vandkvalitetskrav eller eventuelt vandkvalitetskriterier ^[6]. Det er derfor uklart om koncentrationerne som disse stoffer udledes i, er skadelige for vandmiljøet. Som udgangspunkt skal amterne i forbindelse med vilkårsfastsættelse for udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fastsætte vandkvalitetskrav for stofferne hvis der ikke i forvejen er fastsat nationale vandkvalitetskrav herfor.

Tabel 3.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Samlet udledning samt antallet af udledere og antallet af udledere med gennemsnitlig udlederkoncentration som multipliceret med forudsat fortyndingsfaktor er højere end kvalitetskriteriet eller kvalitetskravet for vandområdet hvortil der udledes, 2004.

1) Hvor der ikke er fastsat nationale eller regionale vandkvalitetskrav, er et eventuelt nationalt fastsat kvalitetskriterium lagt til grund. Hvor der i tabellen er angivet "ingen krav", er der ikke fastsat hverken nationale eller regionale vandkvalitetskrav eller vandkvalitetskriterier. Se i øvrigt tekst.

Fodnoter

[1] De samlede udledte vandmængder fra de enkelte kraftværker fremgår af bilag 2.1.

[2] Opgørelsen omfatter alene tungmetaller og miljøfremmede stoffer som indgår i NOVANA-analyseprogrammet (Svendsen m.fl., 2005), [DMU 2005].

[3] Direktiv 76/464/EØF om forurening der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø.

[4] Opgørelsen omfatter alene tungmetaller og miljøfremmede stoffer som indgår i NOVANA-analyseprogrammet (Svendsen m.fl., 2005) [DMU, 2005]

[5] Der er i opgørelsen forudsat en fortyndingsfaktor 10 undtagen i forbindelse med udledning fra 3 virksomheder hvor amtet ved indberetningen har oplyst at en anden fortyndingsfaktor er lagt til grund ved fastsættelse af vilkår for udledningen.

[6] Se eventuelt [Miljøstyrelsen 2004]

4 Regnbetingede udløb

• 4.1 basisoplysninger
• 4.2 indikatorer
  • 4.2.1 Vand, organisk stof og næringsstoffer
  • 4.2.2 Overløbenes andel af den samlede belastning
  • 4.2.3 Overløbenes størrelse set i forhold til den samlede udledning

Som regnbetingede udløb medregnes alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand.

Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af vand, COD, kvælstof og fosfor for såvel 2004 som for et normalår.

Datagrundlaget for opgørelsen over de regnbetingede udledninger er hovedsageligt kommunernes spildevandsplaner.

Udledningerne fra de fælleskloakerede oplande er opgjort på forskellige niveauer – fra niveau 1, hvor der er anvendt simple arealenhedstal, til niveau 3, hvor der er lavet edb-beregninger med MOUSE-SAMBA-modellen.

Udledningerne fra de separate regnvandsudløb opgøres typisk ved arealenhedstal.

Hovedparten af amterne anvender enhedstal beregnet ud fra lokale regnserier.

I 2004 faldt der mere nedbør end normalt. Der faldt 827 mm i gennemsnit over landet mod normalt 712 mm.

Der er stor usikkerhed på de opgjorte udledninger, hvilket bl.a. tilskrives stor usikkerhed på de grundlæggende oplandsdata samt stor usikkerhed på den anvendte nedbør, idet der ofte anvendes én lokal regnserie for hele amtet.

4.1 basisoplysninger

Der var i 2004 i alt 15.518 regnvandsudløb fordelt på 5.044 overløb fra fælleskloakerede områder og 10.474 på separate udløb. Det samlede kloakerede areal var 229.695 ha og det befæstede areal 73.735 ha, hvor de 34.728 ha er fælleskloakeret, og de resterende 39.007 ha er separatkloakeret. I 2004 var der bassiner på udledninger fra 40% af det samlede fælleskloakerede befæstede areal og på 37% af det samlede separatkloakedere befæstede areal ^[7].

4.2 indikatorer

4.2.1 Vand, organisk stof og næringsstoffer

Indikator

Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2004 og i et normalår.

Relevans

Efter at stofbelastningerne fra renseanlæg er nedbragt som følge af Vandmiljøplan I er den relative belastning fra de regnbetingede udledninger steget. For overløb til vandløb er det de øjeblikkelige overløb under regn, der er interessante, idet det er disse overløb der giver skadevirkninger i vandløbene. De akutte effekter omfatter f.eks. udspuling af fauna, giftpåvirkning fra ammoniak samt et stort efterfølgende iltforbrug. Opgørelsen af de årlige belastning er således ikke er særlig anvendelig ved udledning til vandløb. For søer og havområder er den årlige belastning mere relevant, da det ikke er de akutte effekter, der er mest betydende, men også den øgede vækst aftager som følge af belastningen med næringsstoffer. Overløb nær badestrande kan dog give akutte hygiejniske problemer.

Det enkelte års udledninger fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af det årets nedbør. Der skal derfor fokuseres på evt. ændringer af belastningen beregnet for et normalår. For at vurdere om der reelt er sket ændringer som følge af fysiske indgreb i kloaksystemet, bør der fokuseres både på beregnet belastning i et normalår og på opgørelsesmetoden, der til stadighed forbedres. Dertil kommer også stadigt bedre oplysninger om kloaknettet og de enkelte udledninger.

Tabel 4.1 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede udløb i 2004 ^[8].

Tabel 4.2 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede i et normalår ^[9]

Mål

Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktion af belastningen fra de regnvandsbetingede udløb. Nogle af regionplanerne indeholder krav til begrænsning af udledningerne, typisk i form af etablering af bassiner, hvis størrelse afhænger af recipientens sårbarhed. I andre tilfælde er der blot anført målsætning for vandområdet, og at udledninger ikke må være en hindring for målopfyldelse.

Tilstand og udvikling

Udledningen af vand, organisk stof og næringsstoffer fra regnbetingede udløb i henholdsvis 2004 og i et normalår fremgår af tabel 4.1 og tabel 4.2.

Udledningen i 2004 er væsentlig større end i et normalår. Den større nedbør har således ført til en ca. 25 % større stofudledning end i et normalår.

Figur 4.1. Vand, organisk stof og næringsstoffer. Udvikling i udledte mængder fra regnbetingede udløb 1991-2004, beregnet for et normalår.

Figur 4.1 viser udviklingen i stofudledningerne for et normalår. Det er derved muligt at se, hvilke reduktioner i de udledte mængder fysiske ændringer i kloaksystemet såsom bassinudbygning og separering har medført. Det ses, at udledningen af COD og næringsstoffer i et normalår er faldet 20-30 % siden starten af 1990'erne. Udledningen ses dog at have ligget nogenlunde konstant de sidste 4-5 år.

4.2.2 Overløbenes andel af den samlede belastning

Indikator

Overløbenes andel af den samlede belastning i oplandene til renseanlæg med kapacitet større end 5.000 PE.

Relevans

Hovedparten af de forurenende stoffer i spildevandet fra de kloakerede områder fjernes i renseanlæggene. Indikatoren viser, hvor stor en andel af belastningen i oplandene til de større renseanlæg, der passerer uden om renseanlæggene og således ledes urenset til vandområderne via overløb.

Figur 4.2 Overløbenes andel af den samlede belastning i oplandene til renseanlæggene med kapacitet større end 5.000 PE.

Mål

Der er ikke fastsat landsdækkende mål herfor.

Tilstand

Det ses af figur 4.2, at overløbenes udledning af NPO udgør en meget lille del af den samlede belastning, typisk under 2 % af belastningen i oplandet. Der er forholdsvis stor regional variation. Nogle amter ligger generelt omkring 0,5 % for NPO, andre ligger på 3-4 %. Ses der på vandmængden, varierer overløbenes andel af den samlede belastning i oplandet fra omkring 2 % til 8 %.

4.2.3 Overløbenes størrelse set i forhold til den samlede udledning

Indikator

Overløbenes størrelse set i forhold til den samlede udledning i oplandene til renseanlæg med kapacitet større end 5.000 PE.

Relevans

Hovedparten af de forurenende stoffer i spildevandet fra de kloakerede områder fjernes i renseanlæggene. Indikatoren viser forholdet mellem udledte mængder forurenende stoffer fra overløb og udledte mængder stoffer fra renseanlæg i oplandene.

Figur 4.3 Overløb i forhold til udledning for renseanlæg med kapacitet større end 5.000 PE, amtsvis fordeling.

Mål

Der er ikke fastsat landsdækkende mål herfor.

Tilstand

Det ses af figur 4.3, at udledningen af NPO via overløbene udgør en væsentlig andel af den samlede udledning af NPO. For kvælstof svarer udledningen via overløb til gennemsnitligt til 12 % af udledningen via renseanlæg, for fosfor til 30 % og for COD til 24 %. Også her kan der iagttages en betydelig regional variation, særligt hvad angår fosfor og COD. Overløbenes fosforudledning varierer fra under 10 % til knap 70 % af fosforudledningen fra renseanlæggene, mens overløbenes udledning af COD varierer fra under 10 % til knap 50 % af renseanlæggenes udledning af COD.

Årsagen til, at særligt mængden af fosfor og COD i overløbene er stor i forhold til fosforudledningen af renset spildevand, er, at rensegraden for fosfor og COD i renseanlæg i dag er meget høj. De store variation vurderes at skyldes forskelle i videngrundlag og anvendte beregningsforudsætning, mens skyldes også forskelle i rensegrader på renseanlæggene, særligt hvad angår fosfor.

Fodnoter

[7] Antallet af udløb med tilhørende totale og befæstede arealer samt bassiner fordelt på amterne fremgår af bilag 3.1.

[8] Den samlede udledning i 2004 fra de regnbetingede udløb er vist i bilag 3.1, fordelt på amterne

[9] Den samlede udledning i et normalår fra de regnbetingede udløb er vist i bilag 3.2, fordelt på amterne

5 Spredt bebyggelse mv.

• 5.1 Basisoplysninger

Indberetningen for den spredte bebyggelse omfatter husspildevand udledt via anlæg med en kapacitet mindre end 30 personækvivalenter (PE).

Amterne indhenter typisk oplysningerne til brug for indberetningen hos kommunerne. Indberetningen omfatter antallet af ejendomme opgjort på ejendomstype og rensemetode, opgørelse over videngrundlaget og en beregnet udledning for hvert hydrologisk opland. Desuden indberettes en række planmæssige forhold vedrørende regionplanlægning og spildevandsplaner. Forudsætningerne for beregning af belastningen fra bebyggelse i det åbne land er beskrevet i bilag.

I år er spredt bebyggelse udvalgt som fokuspunkt i rapporteringen af punktkilder. Der er derfor medtaget en række supplerende figurer og tabeller for at underbygge rapportens konklusioner.

Opgørelserne over den udledningen fra den spredte bebyggelse bygger på erfaringstal, og der er således en relativt stor usikkerhed knyttet til de enkelte tal.

5.1 Basisoplysninger

Antallet af ejendomme i den spredte bebyggelse er i år opgjort til 353.087 ejendomme. Antallet af ejendomme i det åbne land varierer lidt fra år til år, der ses dog hverken signifikante stigninger eller fald i antallet. Hovedparten af ejendommene i det åbne land ligger i sommerhusområder og spredt bebyggelse, mens kun en mindre del af ejendommene ligger i landsbyer og kolonihave områder. Den procentmæssige fordeling af ejendomme fordelt på udvalgte rensetyper og fem ejendomskategorier kan ses af tabel 5.1.

Tabel 5.1 ejendomme fordelt i procent på udvalgte rensetyper og på de fem ejendomskategorier

*) Øvrige rensetyper dækker mekaniske og mekanisk biologiske løsninger m/u dræn, samletanke, forskellige kombinationer med afløbfri installationer mv.

Tabellen viser, at de dominerende rensetyper er SOP og øvrige. For SOP løsningerne er det nedsivning med og uden dræn der er helt dominerende, mens det for øvrige rensetyper er mekaniske anlæg med og uden dræn der dominere. I bilag 4 findes detaljerede oplysninger om rensetyperne.

Udviklingen i antallet af ejendomme fordelt på de forskellige rensetyper fra 1998 fra til 2004 er vist i tabel 5.2. Det ses at der er en tendens til udvikling fra mekaniske anlæg mod nedsivningsanlæg.

Tabel 5.2 Udviklingen i antallet af ejendomme i %fordelt på de forskellige rensetyper fra 1998 fra til 2004

Ad 5.2 Indikatorer

Indikator

Opgørelse over videngrundlag for indberetningerne, herunder angivelse af andelen af ejendomme opgjort på de tre typer af videngrundlag A, B og C.

Relevans

Angivelse af vidensgrundlaget er vigtigt for at vurdere datakvaliteten. Amterne anvender tre niveauer for videngrundlag (A, B og C). Videngrundlag A repræsenterer det bedste videngrundlag defineret som en konkret viden om antal ejendomme samt rensemetoder. Videngrundlag B repræsenterer det næstbedste videngrundlag defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet, mens rensemetoderne er skønnet. Endelig repræsenterer videngrundlag C det dårligste grundlag, hvor såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet.

Målsætning

For at forbedre datagrundlaget for opgørelserne for den spredte bebyggelse opstillede Miljøstyrelsen i 1995, det mål at 10% af alle ejendomme skal være på vidensgrundlag A.

Tilstand udvikling og årsag.

I tabel 5.3 er den procentvise fordeling af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C på amtsbasis og for hele landet. Tabellen viser, at der er regionale forskelle på vidensgrundlaget, og at målet om at 10% af ejendomme skal opgøres på det højeste niveau, er nået i hovedparten af landet. På landsplan er antallet af ejendomme opgjort på vidensgrundlag nu samlet set oppe på 29%.

Tabel 5.3 Den procentvise fordeling af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C på amtsbasis og for hele landet, 2004.

I figur 5.1 kan udviklingen i vidensgrundlaget for den spredte bebyggelse i hele landet, for udvalgte datasæt i perioden fra 1993 til 2004. Figuren viser, at der er en jævn udvikling i vidensgrundlaget, mod bedre og bedre datakvalitet.

Figur 5.1 Udviklingen i vidensgrundlaget for den spredte bebyggelse i hele landet, udvalgte datasæt fra 1993 til 2004.

Indikator

Den samlede udledning af NPo fra ejendommene i det åbne land, herunder fordelt på de forskellige ejendomstyper.

Mål

Folketinget vedtog i 1997 lovgivning der skulle være med til at sikre en forbedret spildevandsrensning i det åbne land, de steder hvor spildevandsudledningen herfra er en medvirkende årsag til manglende opfyldelse af målsætningen for vandløb og søer.

Der er ikke i forbindelse med Vandmiljøplanen eller i anden sammenhæng opstillet konkrete reduktionsmål for spildevandsudledninger i det åbne land, således som det f.eks. er tilfældet med kommunale renseanlæg.

Relevans

Spildevandet fra den spredte bebyggelse ledes ofte ud til små og ofte følsomme vandområder, hvor det organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Udledningen af fosfor giver næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv.

Tilstand udvikling og årsag.

Udledningen i 2004 er opgjort til 12 mill. m³ spildevand, 3.614 tons organisk stof, 930 tons kvælstof og 211 tons fosfor. Tabel 5.4 viser udledningen af organisk stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fordelt på ejendomskategorier.

Tabel 5.4 Udledningen af BI5, kvælstof, fosfor og spildevand fordelt på ejendomskategorier for hele landet i 2004.

I figur 5.2 er vist udviklingen i udledningen fra den spredte bebyggelse i årene 1993 til 2004. Det ses, at der er forholdsmæssigt små variationer i udledningen fra det åbne land gennem årene, disse vurderes primært at måtte tilskrives en forbedring af det datagrundlag, som beregningerne er baseret på.

Figur 5.2 Udvikling i udledte mængder af spildevand, BI5, kvælstof og fosfor fra den spredte bebyggelse i perioden 1993 til 2004.

Indikator

Ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan

Mål

Ifølge Miljø- og Energiministeriets udmelding til regionplanrevision 2001 fra 1997 skal det fremgå af amtets regionplan eller et tillæg hertil i hvilke delområder der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land.

Relevans

Ved udgangen af 2001 havde alle amter vedtaget en regionplan eller et tillæg, der udpeger de forureningsfølsomme vandløb og søer. På baggrund af amtets viden om vandmiljøtilstanden og forureningsbelastningen af den enkelte recipient er det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient fastlagt.

Tilstand udvikling og årsag.

Amterne har i indberettet, at ca. 350.000 ejendomme ved udgangen af 2004 er omfattet af en regionplan, der inddrager spildevandsafledningen i det åbne land. Af disse ejendomme skal ca. 96.000 ejendomme have forbedret spildevandsrens-ningen, hvilket svarer til 28 % af ejendommene i det åbne land. De resterende ejendomme kan bevare de eksisterende afløbsforhold.

I tabel 5.5 ses ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan fordelt på ejendoms-typer og renseklasser.

Tabel 5.5 Antal ejendomme i det åbne land omfattet af en vedtaget regionplan, 2003. For en række af amterne er antal og fordeling baseret på et skøn.

Indikator

Ejendomme omfattet af hvor spildevandsrensningen i følge vedtaget spildevandsplan skal forbedres.

Mål

Der er ikke opstillet direkte mål for denne indikator, men kommunerne skal planlægge den fremtidige spildevandsafledning i de områder, hvor spildevands-rensningen skal forbedres baggrund af amtets regionplan. Kommunerne skal således i spildevandsplanerne vælge en kombination af kloakering, nedsivning og lokal rensning, således at regionplanens renseklasser opfyldes. Spildevands-planerne skal være vedtaget 1½ år efter der er vedtaget en regionplan for det åbne land.

Relevans

Forureningsbelastningen af den enkelte recipient er det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient fastlagt.

Tilstand udvikling og årsag.

I alt 181 kommuner har ved udgangen af 2004 vedtaget en spildevandsplan for det åbne land.

De 181 spildevandsplaner omfatter i alt ca. 57.000 ejendomme, svarende til at der er gennemført spildevandsplanlægning for 59% af de ca. 96.000 ejendomme, der i henhold til en vedtaget regionplan skal forbedre spildevandsrensningen. I tabel 5.6 ses fordeling af ejendomme på ejendomstyper og renseklasser/kloakering.

Tabel 5.6 Antal ejendomme opgjort i procent af ca. 57.000 ejendomme, hvor spilde-vandsrensning skal forbedres ifølge vedtaget spildevandsplan, 2004.

Der er indberettet oplysninger om tidshorisont for gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning for hovedparten af de 181 spildevandsplaner.

Forbedringerne på disse ejendomme er planlagt gennemført frem til 2020, men hovedparten forventes gennemført inden år 2010. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at årsagen til, at der mangler indberetning om tidshorisonten for de resterende spildevandsplaner, er, at en række af spildevandsplanerne ikke indeholder tidsplaner, selvom dette er et krav ifølge Miljøbeskyttelsesloven. Hele indsatsen på landsplan vurderes derfor tidligst at være tilendebragt omkring 2020.

I langt de fleste tilfælde har amterne oplyst at der er overensstemmelse mellem de vedtagne spildevandsplaner og regionplanerne. Kun i ganske få tilfælde har amterne oplyst at der ikke er overensstemmelse eller kun er delvis overensstemmelse.

6 Ferskvandsdambrug

• 6.1 Basisoplysning
• 6.2 Indikatorer
  • 6.2.1 Foderforbrug og produktion
  • 6.2.2 Udledning af NPO
  • 6.2.3 Miljøfremmede stoffer

Skov- og Naturstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998.

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:

• opdrætter fisk
• udelukkende anvender ferskvand
• har afløb til vandløb, sø eller havet

Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks.

Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer.

6.1 Basisoplysning

Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ca. 60 % af den samlede produktion foregår i Ringkøbing og Ribe amter. Resten er fordelt på Vejle, Nordjylland, Viborg, Århus og Sønderjyllands amter, hvoraf de to sidstnævnte amter hver tegner sig for mindre end 5% af den samlede produktion.

Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt højest tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Amterne har for 2004 indberettet oplysninger om i alt 342 ferskvandsdam-brug heraf har kun 330 haft en produktion i 2004. Det fremgår af indberetningen, at 63 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 100 tons/år. Kun 8 % må anvende mere end 200 tons foder /år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan ferskvandsdambrugene således karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.

Den produktionsmæssige tyngde ligger dog blandt de mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for ca. 72 % af erhvervets samlede årlige produktion.

330 dambrug var i drift i 2004. I forhold til 1989, hvor der blev indberettet oplysninger om 510 dambrug, er antallet af dambrug således faldet med mere end 35%. I 2004 udgjorde dambrugenes samlede produktion 29.294 tons fisk i vådvægt. Til denne produktion medgik 27.550 tons foder, medregnet foder til moderfisk. Der går således i gennemsnit mindre end et kg foder til at producere 1 kg fisk.

Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i Tabel 6.1.

Tabel 6.1 Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug, produktion og gennemsnitlig foderkvotient i 2004.

6.2 Indikatorer

6.2.1 Foderforbrug og produktion

Relevans

Foderforbruget og produktionen har stor indflydelse på udledningen af totalkvælstof (N), totalfosfor (P) og organisk stof (O) til vandløbene nedstrøms dambrugene. Forholdet mellem foderforbruget og produktionen (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene.

Målsætning

Der er ikke fastsat nationale mål for foderkvoten, men de enkelte dambrug skal holde sig indenfor den i godkendelsen fastsatte kvote.

Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må foderkvotienten ikke overskride 1.0 på årsbasis for konsum og sættefisk (dvs. moderfisk er undtaget).

Tilstand og udvikling

Figur 7.1 viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. Det samlede foderforbrug er således faldet fra mere end 43.000 tons i 1989 til 27.550 tons i 2004, hvor produktionen i de samme år udgjorde henholdsvis 34.379 og 29.294 tons.

Figur 6.1 Udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug for perioden 1989 til 2004.

Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion.

Udviklingen af mere effektive fodertyper, bl.a. som følge i kravene i dambrugsbekendtgørelsen har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt i 2004 forhold til 1989. Fiskenes bedre udnyttelse af det tildelte foder har medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet.

Endvidere er de tidligere væsentlige overskridelser af det højest tilladte foderforbrug, som i henhold til dambrugskendtgørelsen er blevet fastsat for hvert enkelt dambrug, i det store hele ophørt.

6.2.2 Udledning af NPO

Relevans

Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

Udledningen af letomsætteligt organisk stof har især en lokal betydning i vandløbene nedstrøms dambrugene, idet stofferne omsættes underforbrug af vandløbets ilt. Det nedsatte iltindhold kan skade dyre- og plantelivet. Udledningen af kvælstof og fosfor påvirker især søer og havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundens planter, ligesom algerne medvikrer til iltsvind, når de dør og omsættes.

Målsætning

Der er ikke fastsat nationale mål for nedbringelse af udledningen af NPO fra dambrugserhvervet. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må koncentrationen af stofferne fra dambrugets indløb til udløb dog kun forøges med følgende værdier: Totalkvælstof 0,6 mg/l, totalfosfor 0,05 mg/l og modificeret BI5 1 mg/l. Endvidere har enkelte amter fastsat kvoter for den samlede udledning af fosfor fra dambrug i oplandet til en række søer.

Tilstand og udvikling

Belastningen med organisk stof målt som BI5, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger. For 2004 er der beregnet en samlet belastning på 2.993 tons organisk stof målt som BI5, 82,7 tons fosfor og 1.046 tons kvælstof.

I tabel 6.2 er udledningerne opgjort amtsvis.

Tabel 6.2 Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI5), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 2004.

Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI5, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figur 7.2-7.4.

Figur 6.2 Teoretisk beregnet BI5-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 2004.

Figur 6.3 Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 2004.

Figurerne viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft, og frem til og med 1996. Siden er udviklingen stagneret, og udledningsniveauet for de tre stoffer har siden været stort set uændret, hvilket også kan forventes, når foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt.

Figur 6.4 Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 2004.

Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.

Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde, der er problematisk.

Analysebaseret belastning

Siden 1989 er der blevet anvendt et teoretisk beregningsgrundlag til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden lavet beregninger af udledningen baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløbsvand. For de dambrug der indgår i denne beregning er der foretaget 6 eller flere analyser over året og vandforbruget på prøvetagningstidspunkt er desuden blevet oplyst.

I 2004 er udledningen beregnet udfra analyser på ca. 125 primært store og mellemstore dambrug med en produktion i 2004 på ca. 14.500 tons. Udledningen for disse dambrug kan samlet beregnes til i alt ca. 747 tons organisk stof målt som BI5, 334 tons kvælstof og 29 tons fosfor. Hvis det forudsættes, at disse knap 125 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 1494 tons organisk stof, 668 tons kvælstof og 58 tons fosfor.

Beregning af udledningen fra ferskvandsdambrug på henholdsvis teoretisk og analyseret baseret grundlag kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.

Den teoretisk beregnede BI5 udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til den produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten mht. til fordøjelighed og energiindhold, men kun forbedringer i foderkvotienten.

6.2.3 Miljøfremmede stoffer

Relevans

Dambrugene anvender disinficerende kemikalier, som tilsættes vandet, og antibiotika, som tilsættes foderet, til bekæmpelse af sygdomme forårsaget af parasitter og bakterier. Kun en mindre del af stofferne omsættes på dambruget. En stor del af stofferne vil således blive udledt til vandløbene, hvor stofferne stadig vil være biologisk aktive til skade for miljøet.

Målsætning

Der er ikke fastsat konkrete mål for reduktion af brugen af medicin og hjælpestoffer, men erhvervet arbejder på en reduktion gennem bl.a. øget vaccination af fiskene og øget sundhedsrådgivning.

Det forventes ligeledes, at der sker en væsentlig reduktion i forbruget af medicin og hjælpestoffer i forbindelse at amterne skærper udlederkravene til dambrugene, således at de fastsatte vandkvalitetskrav efterleves senest ved udgangen af 2006.

Tilstand og udvikling

På linie med anden fødevarefremstilling er der stor opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. Indsatsen de kommende år sigter især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer, som anses for mindre miljøbelastende, og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner. Endvidere må det forventes, at en øget genanvendelse af produktionsvandet ved recirkulation vil medføre en generel reduktion af forbruget og forbedrede muligheder for rensning.

Amterne behandler for tiden ansøgninger om miljøgodkendelse fra alle dambrug. I det omfang anvendelse og udledning af hjælpestoffer og antibiotika ikke er godkendt, skal dambrugene ansøge herom, da stofferne har en giftvirkning i vandmiljøet. Det må forventes, at den regulering af forbrug og udledning amterne foretager i forbindelse med godkendelsesprocessen vil medføre en væsentlig yderligere reduktion i forbruget og dermed udledningen af stofferne.

Miljøstyrelsen har i 2005 udsendt kvalitetskriterier for samtlige dambrugsstoffer. Kriterierne vil danne udgangspunkt for amternes fastsættelse af vandkvalitetskrav, som skal indføjes i regionplanerne og udgøre grundlaget for fastsættelse af egentlige udlederkrav i godkendelser og udledningstilladelser. Kravene skal være indføjet i regionplanerne senest ved udgangen af 2005 og alle dambrug skal senest ved udgangen af 2006 være reguleret efter disse krav.

Det indberettede forbrug i de seneste 5 år er vist i tabel 6.3.

Tabel 6.3 Opgørelse af forbrug af medicin og hjælpestoffer fra 1999 til 2004.

*Pga. fejl i indrapporteringen har det ikke været muligt at beregne forbruget af vaccine i 2004.

Dambrugernes indberetning til amterne af medicinforbruget på dambrugene afviger desværre fortsat væsentlig fra dyrlægernes indberetning til Vetstat. I 2004 er der indberettet et medicinforbrug for ferskvandsdambrugene på 1620 kg til Vetstat, hvilket skal sammenholdes med den nærværende indberetning på 885 kg. Dyrlægernes indberetning til Vetstat viser dog en nedgang i medicinforbruget på godt 30% fra 2003 til 2004.

Erhvervet forbrug af hjælpestoffer er væsentlig reduceret i 2004 sammenholdt med de tidligere år, det er dog for tidligt at vurdere, om der er tale om ændret praksis eller om det reducerede forbrug skyldes en relativ våd og kold sommer og dermed bedre driftsvilkår for dambrugene.

For flere af de anvendte stoffer er det tvivlsomt om udledningerne fra ferskvandsdambrugene vil kunne overholde de kommende krav til vandkvalitet, hvis anvendelsen af medicin og hjælpestoffer fortsætter på samme niveau. Det er derfor behov for omstilling til nogle af de muligheder, der er, f.eks. vaccination af fiskene i endnu større omfang, ændret dambrugspraksis, ændret indretning, sundhedsrådgivning, alternative hjælpestoffer (f.eks. ozon, UV-lys) og forbedrede renseteknikker heriblandt metoder til intern reduktion på dambruget som f.eks. øget opholdstid, ændret doseringspraksis mv. jf. DFU-rapport nr. 135-04.

7 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

• 7.1 Resultater
  • 7.1.1 Regulering
  • 7.1.2 Udledninger

7.1 Resultater

Saltvandsbaseret fiskeopdræt, som udgøres af havbrug og saltvandsdambrug, har eksisteret i Danmark siden 1960'erne og er overvejende baseret på regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss). Ved havbrug forstås ”Opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder”.

Saltvandsdambrug dækker over ”Opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder”.

Det saltvandsbaserede fiskeopdræt i Danmark bestod i 2004 af 31 virksomheder, fordelt på 8 saltvandsdambrug og 23 havbrug.

Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt/regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Hav- og saltvandsdambrug udleder organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest stammer fra foderspild og ekskrementer. Dertil kommer udledningen af diverse hjælpestoffer, herunder medicin med antibiotika og antibegroningsmidler, hvis miljøkonsekvenser kun er sparsomt belyst i dag. Set i det store perspektiv har udledningerne fra saltvandsbaseret fiskeopdræt dog en mindre betydning for vandmiljøet. Udledningen er dog en forsvindende del af næringsstoftilførslen til de indre danske farvande.

7.1.1 Regulering

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, som er et led i Vandmiljøplan I's gennemførelse, miljøregulerer driften af både havbrug og saltvandsdambrug. Ifølge bekendtgørelsen skal amtsrådet godkende etablering af nye og ændring eller udvidelse af bestående brug. I forbindelse med godkendelsen skal der fastsættes vilkår for den højest tilladelige årlige totaludledning af kvælstof og fosfor, fodertype og sammensætning, størrelsen af det årlige foderforbrug, foderkvotienten, samt krav om indretning, egenkontrol og driftsjournal. Foderkvotienten defineres som “Mængden af foder angivet i tons, der medgår til en nettoproduktion på 1 ton fisk”. Til forskel fra havbrugene er saltvandsdambrugene ligesom ferskvandsdambrugene optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1, pkt. I 201 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen).

Etablering af havbrug forudsætter desuden tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

7.1.2 Udledninger

Opgørelserne i nedenstående figurer er baseret på indberetningerne fra de enkelte havbrug og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til Miljøstyrelsen.

Den samlede udledning fra erhvervet var for saltvandsdambrug 27 tons N og 3 tons P. For havbrug var den samlede udledning 265 tons N og 28 tons P. Den samlede indrapporterede mængde anvendt antibiotika var i 2004 826 kg (aktivt stof).

Den samlede nettoproduktion for havbrug var 7570 tons og foderforbruget var 6503 tons. For saltvandsdambrug var nettoproduktionen 1181 tons og foderforbruget var 1674 tons.

Udledning af organisk stof er teoretisk beregnet for havbrugene. Udledningen er beregnet til 1791 tons. Tidligere undersøgelser har vist, at denne beregning kan afvige relativt meget fra den faktiske udledning. Under alle omstændigheder er spredningen af organisk stof begrænset, hvorfor udledningen af organisk stof har størst betydning lokalt.

Der kan ses mere detaljerede oplysninger på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/mstmiljoedata

Figur 7.1 viser udviklingen i tons kvælstof og fosfor fra hhv. havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1993 til 2004.

Figur 7.1 Udviklingen i tons kvælstof og fosfor fra hhv. havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1993 til 2004.

8 Samlet belastning i Danmark

• 8.1 Næringsstoffer til ferskvand og marine områder
• 8.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Den samlede belastning fordelt på farvandsområder, disse er opdelt i 9 områder som er vist i figur 8.1.

Figur 8.1 De ni danske farvandsområder, hvortil der bestemmes belastning.

8.1 Næringsstoffer til ferskvand og marine områder

Indikator

Belastningen med kvælstof og fosfor for farvandsområderne og for hele landet.

Mål

Der er ikke opstillet konkrete mål for denne indikator.

Relevans

Figuren viser belastningen med henholdsvis kvælstof og fosfor fordelt mellem den direkte punktkildeudledning til havet, punktkildeudledningen til oplandet og det diffuse bidrag. Det diffuse bidrag fra grundvand og dyrkede områder til de ferske vande beregnes som differensen mellem de samlede udledninger til havet via vandløbene og punktkildebidraget til ferskvand. Med denne metode vil der ikke kunne tages hensyn til omsætningen af kvælstof og fosfor i vandløb og søer. (Se bilag 5)

Tilstand og udvikling

Det ses af figuren at punktkildebelastningen for kvælstof og fosfor på landsplan udgør hhv. 10% og 50%. Belastningen af farvandsområderne med kvælstof og fosfor domineres hovedsageligt af det diffuse bidrag, en undtagelse er Øresund, hvor punktkildebelastningen af kvælstof og fosfor udgør hhv. 50% og 90, hvoraf hovedparten er udledninger direkte til farvandet. Mht. fosforudledningen fra punktkilder er der tillige en betydende udledning til farvandsområderne i Østersøen og Storebælt, hvor punktkilderne udgør lidt over 60%.

Figur 8.2 Belastning til farvandsområderne fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet.

Indikator

Samlet udledning af næringsstofferne kvælstof, fosfor og organisk stof til henholdsvis ferskvand og marine områder.

Tilstand og udvikling

For punktkildeudledningerne direkte til havet, ses det, at renseanlæggene her er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof. Udledningen af organisk stof til havet domineres af renseanlæggene og havbrugene, hvorimod bidraget fra industrien – der tidligere var den dominerende kilde er minimalt.

Udledningerne fra renseanlæggene til ferskvand er fortsat den største kilde, for så vidt angår kvælstof, for fosfor er det nu den spredte bebyggelse der er størst. Industriudledninger til ferskvand er uden betydning, mens punktkilderne regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige.

Figur 8.3 Fordelingen i de udledte mængder til ferske vande og til havet 2004.

For punktkildeudledningerne direkte til havet, ses det, at renseanlæggene her er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof.

Udledningen af organisk stof til havet domineres af renseanlæggene og havbrugene, hvorimod bidraget fra industrien – der tidligere var den dominerende kilde er minimalt.

Udledningerne fra renseanlæggene til ferskvand er fortsat den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger til ferskvand er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige.

8.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Sammenligninger af udledninger og koncentrationer fortages hvert 3. år, dvs. efter hver gang der er gennemført én måleserie.

9 Reference og litteraturliste

Bornholms Regionskommune; Vandmiljøovervågning 2004, spildevand.

Frederiksborg Amt; Punktkilder 2004. Vandmiljøovervågning.

Fyns Amt; Vandmiljøovervågning, Punktkilder 2004.

Københavns Amt; Vandmiljøovervågning, Punktkilder 2004.

Københavns Kommune; Vandmiljøovervågning, NOVA 2004, Punktkilder 2004.

Nordjyllands Amt; Punktkilderapport 2004.

Ribe amt; Punktkilder 2004, Vandmiljøovervågning.

Ringkjøbing Amt; Vandmiljøovervågning, Punktkilder 2004.

Roskilde Amt; NOVA – Punktkilderapport, Punktkilder i Roskilde Amt, 2004.

Storstrøms Amt; Punktkilder 2004.

Sønderjyllands Amt; Vandmiljøovervågning 2004. Udledning fra punktkilder.

Vejle Amt; Overvågning af Punktkilder 2004.

Vestsjællands Amt; Vandmiljøovervågning, Punktkilderapport 2004.

Viborg Amt; Punktkilder 2004, Vandmiljø overvågning.

Århus Amt; Punktkilder 2004, Vandmiljøovervågning.

Danmarks Miljøundersøgelser,2004; Belastningstal fra 2004.

Danmarks Miljøundersøgelser,2005; Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse – del 2, faglig rapport fra DMU, nr. 508.

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 1998: Statslig udmelding til regionplanrevision 2001.

Miljøstyrelsen, 1990; Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb. - Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1990, p. 88.

Miljøstyrelsen (1990a): Vandmiljø-90. Udvikling i belastningen fra punktkilder samt status for vandmiljøets tilstand. Redegørelse fra Miljøstyrelsen, nr. 1/1990, p. 204.

Miljøstyrelsen 1992; Bestemmelse af befæstede arealer. - Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 43/1992, p. 67.

Miljøstyrelsen, 1994; Punktkilder 1993.- Orientering nr. 8 fra Miljøstyrelsen, p. 42.

Miljøstyrelsen 1994a; Det intensive måleprogram for de regnvandsbetingede udløb. - Fagdatacenterrapport, p. 121.

Miljøstyrelsen (1994b): Vandmiljø-94. Udvikling i belastningen fra punktkilder samt status for vandmiljøets tilstand. Redegørelse fra Miljøstyrelsen, nr. 2/1994, p. 160.

Miljøstyrelsen 1995; Spildevandsredegørelse 1995. - Redegørelse nr. 3 fra Miljøstyrelsen, 1995, p. 75.

Miljøstyrelsen 1995a; Punktkilder 1994. - Orientering nr. 10 fra Miljøstyrelsen, 1995, p. 55.

Miljøstyrelsen, 1995b; Arbejdsrapport nr. 44, 1995 fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen 1996a; Punktkilder 1996. - Orientering nr. 16 fra Miljøstyrelsen, 1997, p. 136.

Miljøstyrelsen 1996b; Miljøfremmede stoffer i spildevand og slam, Miljøprojekt nr. 325.

Miljøstyrelsen, 1997; Det intensive måleprogram for de regnvandsbetingede udløb. -Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 43, 1997

Miljøstyrelsen, 1999a: Teknisk Anvisning for Punktkilder, Version 2.

Miljøstyrelsen, 1999b: Paradigma 1999 for normalrapportering af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003, Version af 1. februar 1999.

Miljøstyrelsen 1999c: Vandmiljø-99. Status for vandmiljøets tilstand i Danmark. Redegørelse nr. 1/1999 fra Miljøstyrelsen, p. 128.

Miljøstyrelsen 1999d: Notat om tungmetalbelastning fra spredt bebyggelse mv. af 13. oktober 1999, p. 4.

Miljøstyrelsen 1999e: Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapital 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999, p. 170.

Miljøstyrelsen 2000: NOVA-2003. Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003. Redegørelse fra Miljøstyrelsen 1/2000, p. 397.

Miljøstyrelsen 2001: Punktkilder 2000. Orientering fra Miljøstyrelsen 2001, nr. 13, p. 191.

Miljøstyrelsen 2004; Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, p. 37.

Miljøstyrelsen 2004; Principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand, Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4 (2004)

Miljøstyrelsen 2005; Rapportering af intensiv måleprogram for regnbetingede udledninger 1998 - 2003. Rapporten er under udarbejdelse, udkommer i serien Orientering fra Miljøstyrelsen.

Bilag 1

Indhold:

Bilag 1.1 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på renseniveauer.
For hvert renseniveau er der vist antallet af renseanlæg med det pågældende niveau og den tilhørende vandmængde i % af total.

Bilag 1.2 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på overordnede renseniveauer.
Oversigter for hhv. kommunale og private renseanlæg der viser anlæggenes fordeling renseniveau også i forhold til vandmængder.

Bilag 1.3 Kapacitet og belastning i PE fordelt på amter.

Bilag 1.4 Vandmængde i l/PE pr. dg. på renseanlæg med vandmåling
Målte vandmængde i m³/døgn og gennemsnits beregning af de oplyste vandmængder i liter/PE døgn.

Bilag 1.5 Krav og gennemsnitlig afløbskvalitet fordelt på renseniveauer for anlæg med kontrollerede krav.

Bilag 1.6 Gennemsnitlige afløbskvaliteter fordelt på renseniveauer for alle anlæg med målinger.

Bilag 1.7 Data for renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen.

Bilag 1.8 Samlet udledning af N,P,O fordelt på amter.

Bilag 1.9 Data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, koncentrationer.

Bilag 1.1 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på renseniveauer 2004.

Symbolforklaring

De fleste bogstavkombinationer og hvad de betyder er velkendt. Således står M for mekanisk, B for biologisk, N for nitrifikation, D for denitifikation og K for kemisk fældning. Bogstaverne L,S og F i slutningen af en kode betyder henholdsvis lagune, sandfiltrering og filtrering. Endelig er der koder for Bassinanlæg, Rodzoneanlæg og Biologiske sandfiltre.

Bilag 1.2.a Antal renseanlæg i 2004 fordelt på nuværende renseniveau.

Bilag 1.2.b Antal private renseanlæg i 2004 fordelt på nuværende renseniveau.

Bilag 1.2.c Vandmængde i % fordelt på nuværende renseniveau.

Bilag 1.2.d Vandmængde til private renseanlæg i % fordelt på nuværende renseniveau.

Bilag 1.2.e Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2004

Bilag 1.3 Kapacitet og belastning i PE 2004.

Bilag 1.4 Vandmængde i l/PE pr. dg. på renseanlæg med vandmåling.

Bilag 1.5 Krav og gennemsnitlig afløbskvalitet fordelt på renseniveauer for anlæg med kontrollerede krav

Tabelforklaring til tabellerne i bilag 1.5

Som renseniveau er anvendt en delvis reduceret kode.

Antal anlæg: angiver antallet af renseanlæg, hvor der findes et krav til parameter-koncentrationen, et gennemsnit af den målte parameter-koncentration og en angivelse af om kravet er overholdt. Det er altså ikke nok, at kun to af disse betingelser er opfyldt.

Antal anlæg med overskr.: angiver antallet af ovennævnte renseanlæg, hvor det er oplyst, at kravet ikke er overholdt. Bemærk i den sammenhæng, at der ikke vides noget om kontrolmetoden og at oplysning om krav og gennemsnit af målinger ikke kan bruges til at afgøre om krav er overholdt eller ej.

Gnm. krav: angiver den gennemsnitlige kravværdi for de ovennævnte renseanlæg.

Gnm. måling: angiver gennemsnittet af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte af de ovennævnte renseanlæg.

% vand med krav: angiver vandmængden i % af den totale vandmængde som er omfattet af kontrollerede parameter-krav. Bemærk i denne sammenhæng, at hvis der ikke er oplyst en vandmængde er der forudsat 300 l/PE x dg.

Vægtet gnm. krav: angiver det vægtede gennemsnitlige krav. Vægtningen er foretaget efter vandmængde.

Vægtet gnm. måling: angiver det vægtede gennemsnit af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte anlæg. Vægtningen er foretaget efter vandmængde.

Bilag 1.5.a Renseanlæg med COD-krav i mg/l.

Bilag 1.5.b Renseanlæg med BI5-krav i mg/l- modificeret.

Bilag 1.5.c Renseanlæg med P-krav i mg/l.

Bilag 1.5.d Renseanlæg med N-krav i mg/l.

Bilag 1.5.e Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l.

Bilag 1.5.f Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l - sommer

Bilag 1.5.g Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l - vinter

Bilag 1.5.h Renseanlæg med Suspenderede stoffer krav i mg/l.

Bilag 1.6 Gennemsnitlige afløbskvaliteter fordelt på renseniveauer for alle anlæg med målinger

Som renseniveau er anvendt en delvis reduceret kode, jf. afsnit 4.1.

Antal anlæg: angiver antallet af kommunale renseanlæg, hvor der findes et gennemsnit af den målte parameter-koncentration.

Gnm. måling: angiver gennemsnittet af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte af de ovennævnte renseanlæg.

Vægtet gnm. måling: angiver det vægtede gennemsnit af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte anlæg. Vægtningen er foretaget efter vandmængde.

Bilag 1.6.a Renseanlæg med COD-total, BI5mod og BI5 i mg/l - målt.

Bilag 1.6.b Renseanlæg med P-total, N-total og Ammonium i mg/l - målt.

Bilag 1.7a Tilløbsdata for renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

Bilag 1.7.b Data for renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

Klik her for at se bilag 1.7

Bilag 1.8 Udledning fra renseanlæg i 2004.

Bilag 1.9 Data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Beregningsforudsætninger

Middelværdi

Den samlede nationale middelværdi er beregnet ved at midle samtlige målinger i hele måleprogramperioden fra 1998 til 2003 i hhv. tilløb og afløb.

Middelværdien for hvert anlæg er forsøgt vægtet flowproportionalt, men da denne vægtning ikke har vist sig at have indflydelse på niveauet set på landsplan,er der i den videre databehandling benyttet den almindelige middelværdi – som er beskrevet i det ovenstående.

Middelværdierne er således ikke vægtet efter anlæggenes størrelse.

Detektionsgrænser

Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet udfra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Hvis det samlede antal analyser, for den pågældende parameter, i mere end 50% af analyserne, er over detektionsgrænsen, er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Modsat – hvis ikke 50% af analyserne er over detektionsgrænsen, er resultatet sat til nul. I de tilfælde hvor mere end 50% af analyserne er under detektionsgrænsen, kan der ikke umiddelbart benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Dette skyldes at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen under detektionsgrænsen lige så godt kan være tæt på 0 som på ½ gange detektionsgrænsen. At anvende ½ gange detektionsgrænse i disse tilfælde vil derfor sandsynligvis give et overestimeret resultat. I bilagene for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, fremgår det, udfra antallet af analyser samt antallet af analyser over detektionsgrænsen, hvilke stoffer hvor resulatet er sat til nul, hvis dette er opgivet til at være under detektionsgrænsen.

Fraktiler

Fraktilerne, hhv. 5% og 95%, er beregnet på baggrund af spredningen i middelværdierne for hvert anlæg. Beregningerne er således ikke baseret på alle analyseværdier, men en fraktil på spredningen mellem anlæggenes middelværdi.

Bilag 1.9