| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Punktkilder 2004
Sammenfatning og konklusioner
Punktkilderne udgør en væsentlig andel af den samlede belastning af de danske vandområder. For havets vedkommende stammer omkring 20% af fosforbelastningen og 5% af kvælstofbelastningen fra
direkte punktkildeudledninger til havet. En stor del af bidraget fra vandløbene stammer imidlertid også fra punktkilderne, således er den samlede punktkildebelastningen for fosfors vedkommende 50%, mens
den for kvælstofs vedkommende er 11%. I disse beregninger er der ikke taget hensyn til omsætning og tilbageholdelse i vandløb og søer af punktkildebidraget.
Siden midten af firserne er der dog sket en markant reduktion i de samlede punktkildeudledninger.
For kvælstof er der siden 1989 sket en samlet reduktionen er på 73 %. Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen af kvælstof for renseanlæg, men der har også i perioden været en betydelig
reduktion i udledningerne fra industrien.
For fosfor er udledningen faldet med 85% siden 1989, og det er renseanlæggene og industrien der er årsagen til dette fald.
Udledningen af organisk stof målt som BI5 er reduceret med 85 % siden 1989. Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen fra renseanlæg, men der har også været en betydelig reduktion i
udledningerne fra industrien , særligt i 2004, samtidig er udledningerne fra den spredte bebyggelse og dambrug også faldet.
De samlede udledninger for perioden for kvælstof fosfor og organisk stof, for perioden 1989 til 2004 er vist i figur 1.

Figur 1 Den samlede punktkildeudledning af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.
|