Ressourceeffektivitet - forslag til definition samt praktiske eksempler på anvendelse af begrebet

1 Introduktion

1.1 Baggrund

I Miljøstyrelsens Prioriteringsplan for program for renere produkter m.v. fra 2001 sættes der fokus på udnyttelse af ressourcer og nedbringelse af affaldsmængder. Det nævnes fx at:

  • Reducere det samlede materialeinput med en faktor 4 i 2020/30.
  • Nedsætte materialeinputtet med en faktor 10 på længere sigt.
  • Sikre, at prisen på råvarer afspejler miljøbelastningen ved indvinding, fremstilling og anvendelse af den pågældende ressource.
  • Stabilisere affaldsmængderne på kort sigt og nedbringe dem på længere sigt.
  • Overvåge udviklingen i ressourceforbruget og at sikre, at ressourceeffektiviteten ses i et livscyklusperspektiv.

I forhold til Prioriteringsplanens mål er der således behov for at se affaldsgenereringen i forhold til et produkt og hele dets livscyklus.

Der er arbejde i gang, både på internationalt plan og herhjemme, for at se på ressourceeffektivitet – hvordan dette begreb skal defineres, og hvorledes det kan gøres operationelt.

Inden for visse brancher er der blevet arbejdet meget med livscyklusvurderinger, og i dag findes der et godt datamateriale for udvalgte produkter/produkttyper, men langt fra alle.

Det at gennemføre en livscyklusvurdering kræver en stor indsats. Der er derfor behov for at afklare, om enklere metoder, baseret et produkts livscyklus eller dele heraf, kan anvendes til at måle ressourceudnyttelsen og bidrage til at udpege områder, hvor affaldsforebyggelse bør prioriteres set ud fra et ressourcesynspunkt.

1.2 Formål

Nærværende projekt er et af de første udviklingsprojekter, der fokuserer på udnyttelse af ressourcer set i forhold til fremstillede produkter. Det har til formål at opstille et forslag til definition af ressourceeffektivitet og illustrere anvendelsen af denne definition gennem en række konkrete eksempler. Projektet skal endvidere komme med forslag til affaldsforebyggelse.

Projektet gennemføres parallelt med projektet ”Udvikling af indikatorsystem for materialestrømme, ressourceforbrug og effektivitet samt affaldsstrømme”.

I nærværende projekt tages udgangspunkt i 4 udvalgte industribrancher, hvor der tidligere er sket en kortlægning af affaldsmængder (Pommer et al., 2004). De udvalgte brancher er:

  • Farmaceutisk industri
  • Elektronisk industri
  • Møbelindustri samt
  • Jern- og metalområdet illustreret ved galvanisk overfladebehandling og anvendelse af køle/smøremidler.

Det er projektets sigte at opstille et så enkelt værktøj som muligt, der kan anvendes af virksomheder, brancheorganisationer, myndigheder og andre til at identificere ressourcetab ud fra eksisterende data. Ved at identificere de væsentligste ressourcetab er det muligt at overveje affaldsforebyggelse, der hvor det er mest relevant.

Projektet har følgende delmål:

  1. For hver af disse områder er det målet at opstille konkrete eksempler på, hvorledes ressourceeffektiviteten kan opgøres på baggrund af en kortlægning af et typisk produkts livsforløb.

    Kortlægningen af livsforløbet er sket med forskellig baggrund for de valgte eksempler med det formål at illustrere, hvilken betydning et givet datagrundlag har.
     
  2. Derudover er det hensigten at afklare mulighederne for reduktion af affaldsmængderne for de valgte eksempler.

    Her vil blive taget udgangspunkt i affaldskortlægningen og den vurdering af ressourcer, der indgår i bestemmelse af ressourceeffektiviteten.
     
  3. Afslutningsvis er det målet at foretage en vurdering af om ressourceudnyttelsen i Danmark ligger på linie med andre vesteuropæiske lande.

Projektets resultat er således primært at afklare, om en enkel operationel metode kan opstilles, udpege hvilket datagrundlag der er nødvendigt og skitsere, hvad og hvem der kan anvende den udviklede metode.

Konkrete anvisninger på, hvordan den enkelte virksomhed eller branche kan anvende metoden og hvilket datagrundlag, der er tilgængeligt for et bestemt område, ligger uden for dette projekts rammer.

Nærværende projektrapports målgruppe er ikke virksomheder, men myndigheder, fagfolk inden for miljøvurderinger og affald samt andre med interesse for emnet. Praktisk arbejde med ressourceeffektivitet i virksomheder vil kræve en mere konkret beskrivelse af, hvad man skal gøre, og især hvordan data bringes tilveje, - fx som i Håndbog i miljøvurderinger - en enkle metode (Pommer et al., 2001), hvor en række data er givet i opslagstabeller.

1.3 Gennemførelse

Projektet er gennemført af Teknologisk Institut, Miljø- og Affaldsteknik i perioden marts 2002 til marts 2003.

Gennem projektforløbet er der løbende sket en koordinering med projektet ”Udvikling af indikatorsystem for materialestrømme, ressourceforbrug og effektivitet samt affaldsstrømme” (”Indikatorprojektet”) ved deltagelse i dette projekts følgegruppe. Dette projekt gennemføres af DHI, Institut for produktion og ledelse samt Danmarks Statistik.

1.4 Projektdeltagere

Projektet er blevet gennemført af en arbejdsgruppe inden for Miljø- og Affaldsteknik. I arbejdet med galvanisk overfladebehandling har Flemming Dahl fra Wilson Engineering A/S medvirket.

Til projektet har været knyttet et følgegruppe bestående af:

Lone Kielberg (formand) Miljøstyrelsen
Lone Lykke Nielsen Miljøstyrelsen
Lisbeth Hagelund Hansen Dansk Industri
Uffe Juul Andersen I/S Amagerforbrænding
Karsten Krog Andersen DHI, Projektleder for ”Indikatorprojektet”
Kirsten Pommer (projektleder) Teknologisk Institut

1.5 Rapportens opbygning

I rapportens kapitel 2 er samlet en beskrivelse af principper, antagelser og generelle forudsætninger for den anvendte metode.

I kapitlerne 3 til 7 er kortlægningen og opgørelse af ressourceeffektivitet anført for de 5 produkteksempler. Detaljer omkring kortlægningen, særlige forudsætninger, datagrundlag m.m. er anført i bilag A til E – et bilag for hvert eksempel.

Kapitel 8 er en sammenstilling af projektets resultater. Den udviklede og anvendte metodik præsenteres i kort form, og de opnåede erfaringer med anvendelsen af den diskuteres.

 



Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.