|
Ressourceeffektivitet - forslag til definition samt praktiske eksempler på anvendelse af begrebet 4 Møbelfremstilling
4.1 IntroduktionTræ- og møbelindustrien i Danmark omsætter for omkring 25 mio. kr. årligt (Kvist KE et al., 2000). Dette omfatter skovbrug, byggevarer og møbelindustri. Møbelindustrien udgør 59% af den samlede omsætning. Møbelindustrien er kendetegnet ved mange mindre virksomheder. En gennemsnitsvirksomhed inden for dette område har i størrelsesordnen 15 ansatte. Inden for møbelindustrien findes omkring 2.300 virksomheder, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med møbelproduktion. Træ er møbelindustrien væsentligste råvare. I Miljøprojekt 561 (Kvist KE et al., 2000) er der opstillet en opgørelse af træproduktion og –forbrug i dansk møbelindustri og tilhørende aktiviteter. Med fokus på møbelproduktion gengives denne opgørelse i figur 4.1.
Figur 4.1 Produktion og brug af træ (Kvist KE et al., 2000) Af figur 4.1 ses det, at materialemængden i møbelprodukter udgør 500.000 ton, hvor den primære materialemængde er træ. Tab på savværker, ved pladeproduktion og ved møbelproduktion kan ikke opgøres på basis af oplysningerne i figur 4.1, da mængden, der går til papirproduktion samt til byggevarer og andre produkter, ikke er opgjort særskilt. 4.2 Produktvalg4.2.1 Produktets livsforløbMøbler generelt kan betragtes i et livscyklusperspektiv som vist i figur 4.2. Inputsiden er illustreret ved bokse med dobbeltstreger, outputsiden ved bokse med kraftig enkelt streg. De bokse, der er mindre væsentlige er illustreret med stiplede linier og udgangspunktet – produktion af produktet er illustreret med en skraveret boks.
Figur 4.2 Principskitse for møbler i et livscyklusperspektiv Af figur 4.2 fremgår det, at der hovedsageligt anvendes materialer i form af træ, plader og andre halvfabrikata, eventuelt andre materialer samt lak og lim. Hertil kommer energi i form af el og varme. Fremstilling af disse materialer vil blive ført tilbage til råstoffer, i det omfang data er tilgængelige. Det skal bemærkes, at figur 4.2 er en principskitse, hvor kun de overordnede elementer er vist. Fx dækker boksen fremstilling af plader og halvfabrikata en række procestrin inkl. energiudnyttelse af affaldstræ. Boksen ”Brug af møbler” i figur 4.2 er stiplet, da vedligeholdelse af møbler ikke er medtaget. Energi til transport af materialer, produkter og affald er ikke medtaget. På affaldssiden vil affaldsmængder, genanvendelige materialer samt udvundet energi ved affaldsforbrænding blive opgjort. 4.2.2 ProduktudvælgelseDen samlede produktion af møbler er på 473.000 ton. Heraf er den største del møbler fremstillet i træ med brug af små mængder metal, lak, lim og andre hjælpestoffer. Mængden af stålmøbler udgør 38.000 ton eller 8% af den samlede produktion. Der er gennemført 3 livscyklusvurderinger inden for de seneste år af repræsentative produkter inden for møbelområdet:
Møbler fremstillet af tropisk træ udgør maksimalt 3% af den samlede produktion og medtages derfor ikke i nærværende vurdering (Kvist KE et al., 2000). Det forudsættes, at disse tre produkttyper kan repræsentere dansk møbelproduktion. Dette er diskuteret med Træets Arbejdsgiverforening (Kofod CJ, pers. komm., maj 2002). Der findes ingen statistiske opgørelser over typer af producerede møbler eller hvor stor en andel møbler, der primært består af møbelplade. Fra miljøprojekt 281, Miljøprioritering af industriprodukter (Hansen et al., 1995) er det i den tilhørende database muligt at trække oplysninger ud om møbelproduktionen og -forbruget. Data er fra 1993, men giver som vist i Tabel 4.1 en opdeling på typer af møbler for produktion og forbrug. Som det fremgår af Tabel 4.1, er den samlede opgjorte møbelproduktion lavere i 1993 end opgørelsen i brancheanalysen fra 2000. Det er dog muligt at anvende oplysningerne i Miljøprojekt 281 til en fordeling mellem de 3 produktkategorier; møbler af finér og møbelplade, møbler af massivt træ og møbler af stål. Hvor det ikke klart fremgår, om produkterne er af massivt træ eller finér og møbelplade, er der antaget en fordeling på 50% til hver gruppe. Den lille mængde plastmøbler er udeladt af vurderingen. Tabel 4.1 Opgørelse af produktion og forbrug af møbler (Hansen et al., 1995)
Data i Tabel 4.1 indikerer, at fordelingen mellem de 3 produkttyper er:
Dette betyder, at der som udgangspunkt antages, at dansk møbelproduktion kan repræsenteres ved en årlig produktion som vist i tabel 4.2. Tabel 4.2 Årlig dansk møbelproduktion repræsenteret ved 3 typer produkter
4.3 KortlægningKortlægningen tager udgangspunkt i de tre møbeltyper som anført ovenfor. Kortlægningen er baseret på resultaterne fra 3 gennemførte livscyklusvurderinger. Selve kortlægningen er beskrevet i bilag B. På basis af kortlægningen er det opgjort, hvilke materialer og mængden af disse der indgår i 1 ton møbler i gennemsnit. Dette er vist i Tabel 4.3. Tabel 4.3 Materialeindhold i et gennemsnitsmøbel
4.3.1 Opgørelse af mængder4.3.1.1 MaterialeforbrugForbruget af materialer er opgjort for gennemsnitsproduktet 1 ton møbler og vist i tabel 4.4. Tabel 4.4 Materialeforbrug opgjort som ressourcer
* Naturgasforbruget er omregnet efter 1.000 m³ = 1.205 ton Som det ses af tabel 4.4, forbruges 1.211 kg materialer pr. 1.000 kg fremstillet produkt. Det er antaget, at der ikke er noget materialeforbrug ved brug af produktet og ved bortskaffelse. Stål genvindes, og i stedet for et forbrug på 73.700 ton anvendes netto et forbrug på 23.660 ton. Opgørelsen af dette er beskrevet i bilag B. Nettoforbruget svarer til 50 kg pr. ton møbler. 4.3.1.2 RåstofforbrugMaterialeforbruget opgjort som materialer, der anvendes på møbelvirksomheden, er regnet tilbage til forbrug af råmaterialer. Heri ligger en opgørelse af forbruget af råmaterialer til fremstilling af møbelplader, finer, plast mv. Denne opgørelse er detaljeret beskrevet i bilag B. Råstofforbruget er opgjort og vist i tabel 4.5 sammen med en omregning, der viser tabet ved udvinding af råstofferne. Betegnelsen Råstofforbrug pr. kg materiale dækker over den mængde råstof, der skal udvindes for at få en given mængde råmateriale. Fx regnes der med, at der skal udvindes 2,4 kg jernmalm for at fremstille 1 kg råjern. Tabel 4.5 Estimering af råstofforbrug
Den opgjorte mængde råstoffer svarer til et råstofforbrug på 3,16 ton pr. ton produkt, når genvinding er modregnet. 4.3.1.3 EnergiforbrugEnergiforbruget til hele produktets livsforløb er opgjort i bilag B. Nøgletal herfra er vist i tabel 4.6. Tabel 4.6 Nøgletal for energiforbrug
Som det ses af tabel 4.6, udgør energiindholdet i materialer en stor del af det samlede brutto-energiforbrug. Energiforbruget til fremstilling af råvarer, halvfabrikata og produktion udgør ca. 50%. Energiforbruget i produktion af halvfabrikata er egentligt større, da en stor del af affaldstræet anvendes direkte som energikilde. Den mængde træ, der anvendes som energikilde, er opgjort i bilag B til 251.000 ton, svarende til 4.520 TJ, hvilket svarer til 9,6 GJ pr. ton producerede møbler. Denne energimængde er ikke medtaget i energiopgørelsen, men optræder alene som en materialemængde. 4.3.1.4 Godskrivning af materialer og energiDet er blevet kortlagt, at der oparbejdes en del stålskrot fra stålmøbler og produktionsaffald. Der indsamles og oparbejdes 63.475 ton stålskrot, som bliver til 55.275 ton stål eller 116 kg pr. ton møbler. For at fremstille 55.275 ton stål skal anvendes 60.936 ton råvarer. Denne mængde godskrives det samlede forbrug af stål. Ved oparbejdningen af skrot forbruges energi. Det er regnet med, at der anvendes 20GJ/ton til oparbejdning, hvilket svarer til 1.270 TJ for 63.475 ton stålskrot eller 2,66 TJ pr. ton møbler. Ved oparbejdning af skrot kan der spares fremstilling af en tilsvarende mængde materiale. Til fremstilling af sekundært stål anvendes 17,9 GJ/ton, hvilket svarer til besparelse på 909 TJ eller 1,91 TJ pr. ton møbler. Der genvindes energi fra forbrænding af kasserede møbler og fra affald frembragt ved produktion af råvarer, halvfabrikata og i produktionen. Der er taget udgangspunkt i, at 75% af energiindholdet i de fleste materialer kan udnyttes. Energigenvindingen er vist i Tabel 4.7. Tabel 4.7 Energigenvinding ved møbler
Som det ses af tabel 4.7, udvikles der 14,4 GJ primær energi pr. ton møbler. 4.3.2 Opgørelse af vurderede mængderI det følgende er materialer og energiforbrug omregnet til vurderede størrelser i mPR. Indholdet af materialer i 1 ton møbler er vist i tabel 4.3 og kan omregnes til forbrug af ressourcer som vist i tabel 4.8. Tabel 4.8 Ressourcer i 1 ton møbler
4.3.2.1 Vurdering af materialeforbrugRessourceforbruget til materialer er vist i Tabel 4.9. Tabel 4.9 Materialeforbrug opgjort som ressourcer
* Naturgasforbruget er omregnet efter 1.000 m³ = 1.205 ton 4.3.2.2 Vurdering af energiforbrugBrutto-energiforbruget på 40,36 GJ pr. ton møbler svarer i ressourcer til 39,38 mPR baseret på olie. Netto-energiforbruget på 25,97 GJ pr. ton møbler svarer i ressourcer til 25,34 mPR baseret på olie. 4.3.2.3 Vurdering af godskrivningVed genvinding spares der en mængde skrot i en mængde på 60.936 ton i forhold til den samlede produktion eller 127,7 kg pr. ton møbler. Jern har et ressourcetræk på 0,08 mPR pr. kg. Ressourcebesparelsen pr. 1 ton møbler svarer til 10.22 mPR. Energibesparelsen er opgjort til 14,40 GJ pr. ton, hvilket svarer til 14,05 mPR. 4.4 Ressourceeffektivitet4.4.1 Ressourceeffektivitet på materialeniveau4.4.1.1 Materialeforbrug, produktion og brugVed produktion af 1.000 kg møbler bruges til møbelproduktionen og i brugsleddet gennemsnitligt 1.211kg materialer, hovedsagelig træ samt mindre mængder jern og råolie til plast. Ressourceeffektiviteten kan derfor beregnes til:
Den beregnede effektivitet viser, at der er et spild på 17% materialer i produktionen. Spildet er primært træ og stål samt små mængder plast og lim/lakrester. Vandforbruget er estimeret til omkring 200.000 m³, hvilket svarer til omkring 0,5 m³ pr. ton produkt. 4.4.1.2 Materialeforbrug, produktion, brug og bortskaffelseStål genvindes, og i stedet for et forbrug på 156 kg pr. ton anvendes netto 50 kg pr. ton møbler. Netto, materialeforbrug bliver derfor 1.211-156+50 = 1.105 kg. Ressourceeffektiviteten kan derfor beregnes til:
Genvinding af stål betyder en del for effektiviteten, og her er der taget udgangspunkt i, at 75% af det anvendte stål kan anvendes igen efter oparbejdning. 4.4.1.3 Materialeforbrug, hele livscyklusForbruget af råstoffer er opgjort ud fra materialeforbruget, når genvinding af stål er medregnet. Opgørelsen viser, at der forbruges 3,16 ton råstoffer pr. ton møbler.
Der er en betydelig forskel på materiale- og råstofforbrug. Der er regnet med, at der er 50% materialetab ved råstofudvinding for træ, der udgør den væsentligste mængde. Er tabet ved skovning af træ mindre, vil effektiviteten for materialer og råstoffer nærme sig hinanden. For jern, olie og naturgas er der regnet med mindre tab. 4.4.2 Ressourceeffektivitet baseret på vurderet opgørelse4.4.2.1 Ressourceforbrug, materialerDen mængde ressourcer, der gennemsnitligt findes i 1 ton møbler, udgør 14,02 mPR. Af denne mængde ressourcer udgør stålet ca. 90 %. I opgørelsen af ressourceforbruget er medtaget råstofudvinding, fremstilling af halvfabrikata, produktion af møbler samt brug. De ressourcer, der medgår til fremstilling af 1 ton møbler i gennemsnit, er opgjort til 20,30 mPR.
Den tredjedel, der tabes af ressourcerne, udgøres dels af råjern og dels af olie til lak, lim og fortynder. 4.4.2.2 Ressourceforbrug, materialer og energiAf energiopgørelsen ses det, at der forbruges 40,36 GJ/ton møbler produceret, når alle energiforbrug, - fra råstofudvinding til om med produktionen medtages. Et energiforbrug svarer til 39,38 mPR, når det omregnes til forbrug af olie. Det samlede forbrug af ressourcer til materialer og energi kan opgøres til 20,30 mPR + 39,38 mPR = 59,68 mPR.
Det høje bidrag til det samlede materialeforbrug i form af energi, skyldes primært, at meget energi er bundet i træ. Af det samlede energiforbrug udgør ca. 50% energi bundet i materialer, godt 25% energi til råstofudvinding og fremstilling af halvfabrikata og ca. 20% til møbelproduktion. 4.4.2.3 Ressourceforbrug, hele livscyklusFor kasserede møbler er det forudsat, at 75 % af stålet indsamles særskilt og oparbejdes. Endvidere er det forudsat, at 75% af energiindholdet i de kasserede møbler, og det fremkomne affald kan nyttiggøres. Det er opgjort, at ved genvinding af stål spares en ressourcemængde svarende til 10,22 mPR, hvilket udgør en væsentlig del af de ikke fornyelige ressourcer i produktet. Der kan nyttiggøres en betydelig mængde energi, der primært stammer fra forbrænding af træet i møblerne. Besparelsen er opgjort til 14,40 GJ/ton produkt, hvilket i olieressourcer svarer til 14,05 mPR. Under hensyntagen til genvinding og nyttiggørelse kan den vurderede ressourceeffektivitet for hele produktets livscyklus opgøres til:
4.4.3 FortolkningDatagrundlaget i form af en brancheanalyse samt livscyklusvurderinger for 3 repræsentative produkter har givet mulighed for at opstille nogle relativt sikre estimater for gennemsnitlige ressourceeffektiviteter. Kortlægningen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig produktion bestående af 50% produkter baseret på møbelplade, 40% baseret på massivt træ og 10% møbler primært udført i stål. En ændring fra denne fordeling vil have stor betydning for de beregnede ressourceeffektiviteter. 4.4.3.1 ResultaterDe opgjorte ressourceeffektiviteter er vist i Tabel 4.10. Tabel 4.10 Beregnede ressourceeffektiviteter for møbelproduktion
En forøgelse af ressourceeffektiviteten vil kunne ske, såfremt affaldsmængderne fra produktion af møbelplade, finér og anvendelsen af træ i selve møbelproduktionen kan optimeres. Tabet sker således dels ved fremstilling af halvfabrikata og dels ved møbelproduktion. Forskellen i ressourceeffektiviteten med og uden råstofudvinding skyldes primært tab ved skovning af træ. Der er regnet med et tab for træ alene på 50% i form af bark, fraskær og savsmuld. I de vurderede opgørelser tæller træ ikke med, da det er en fornyelig ressource. Ressourcetabet (30%) udgøres således hovedsagelig af metalaffald fra produktionen samt affald fra lakering og limning. Grunden til, at ressourceeffektiviteten er meget lav, når der ses på både materialer og energi, er, at energiindholdet i materialerne – primært træ – er meget højt. Af den energimængde, der indgår i beregningen af det samlede forbrug, udgør energi til henholdsvis udvinding af råstoffer og produktion hver 20-30%, mens den resterende del er bundet i materialerne. Ressourceeffektiviteten baseret på materialer og energi inkl. genvinding er 50% højere end uden genvinding. Genvinding af stål og forbrænding af kasserede produkter med energiudnyttelse har omtrent lige stor betydning. 4.4.3.2 AnvendelseSåfremt en virksomhed har en produktion af blandede produkter, der ligner nærværende opgørelse, vil den kunne sammenligne egne tal med ressourceeffektiviteten beregnet for materialer (MMat. P+B). Ønsker man at vurdere bortskaffelsen af produkterne og fx fremme genanvendelse af materialer, kan MMat. P+B+A/N anvendes som sammenligningsgrundlag. Fremstillere af halvfabrikata og andre materialer burde kunne få en indikation af ressourceeffektiviteten Mmat, R+P+B+A/N. Den er dog her opgjort samlet for alle typer af materialer, og skal der anvendes en eller anden form for gennemsnitsmål, bør dette opgøres for hver materialetype. Ressourceeffektiviteterne baseret på vurderede størrelser siger noget om, hvilke knappe ressourcer, der bør fokuseres mest på. En virksomhed, der producerer møbler, vil således kunne se, hvilke materialer der først og fremmest bør prioriteres ved en indsats omkring ressourceminimering, – her metaller, dernæst plast og sidst træ. Ressourceeffektiviteten opgjort i mPR for energi og materialer (VMat+nergi, R+P+B) giver et noget sløret billede af energiforbruget, da materialerne (især træ) i sig selv indeholder meget energi. En formindskelse af energiforbruget ved fremstillingsprocessen vil således være vanskelig at se. Ressourceeffektiviteten, der dækker hele livscyklus (VMat+nergi, R+P+B+A/N), viser betydningen af genvinding af materialer og udnyttelsen af energi i materialerne. En sådan beregning vil primært være anvendelig på et overordnet plan, hvor man fx ønsker at sammenligne forskellige typer af produktioner/produkter. 4.5 AffaldsforebyggelseInden for møbelbranchen anvendes træ, halvfabrikata af træ i form af møbelplader og finér samt mindre mængder stål, plast samt lak og lim. Meget træ og halvfabrikata importeres, ligesom stål og plast importeres og muligvis bearbejdes i Danmark inden anvendelse i møbelindustrien. Lak og lim fremstilles enten i Danmark af importerede materialer eller importeres direkte. Muligheder for minimering af affald, som ikke nyttiggøres, er beskrevet i det følgende. 4.5.1.1 TræDa træ indeholder relativt meget energi og i ikke forurenet form er velegnet til afbrænding, sker dette i stor udstrækning. Træaffaldet i forbindelse med fremstilling af halvfabrikata er fra producenternes side ikke opgjort, da det oplyses, at alt træaffald forbrændes, og energien udnyttes i produktionen. I bilag B er det kortlagt, at der til fremstilling af 160.500 ton møbelplader og finér forbrændes 251.000 ton træ. Dette giver en energimængde på 28 GJ/ ton møbelplade, og finér er er et meget væsentligt bidrag til det samlede energiforbrug. Træaffald i møbelproduktionen antages at blive forbrændt, såfremt det ikke er imprægneret eller på anden måde forurenet. Da andelen, der kan forbrændes, ikke er opgjort, er den energimængde, der kan udvikles ikke opgjort. I tabel 4.3 og tabel 4.4 er materialeindholdet af træbaserede komponenter i produktet, og det der bruges i produktionen opgjort. Heraf fremgår det, at 1 ton gennemsnitsmøbler består af 870 kg møbelplade, finér og massivt træ. Til produktionen anvendes 1.018 kg, hvilket betyder, at der fremkommer ca. 150 kg træaffald pr. ton møbler. Såfremt alt dette træaffald kan brændes, vil det svarer til en energimængde på 2,7 GJ pr. ton produkt svarende til en energimængde på 1.260 TJ pr. år for den samlede produktion. Den energimængde svarer til ca. 1/3 af den energimængde, der bruges i møbelproduktionen. En stor del træaffald forbrændes i dag, og der bør fokuseres på, om mere kan forbrændes, uden det giver anledning til udledning af miljøbelastende emissioner. 4.5.1.2 StålStål udgør den væsentligste ressource, når man anlægger et knaphedsperspektiv. I nærværende kortlægning er det vist, at genvinding af stålet har stor betydning for ressourceeffektiviteten. Der findes knapt 100 kg stål i et ton gennemsnitsmøbler. Det dækker alt fra deciderede møbler fremstillet af stål til skruer, bolte og andet, der anvendes i træmøbler. På en møbelfabrik anvendes i gennemsnit 156 kg, hvilket vil sige, at omkring 1/3 eller 50 kg pr. ton møbler bliver til affald. Meget stål fra produktionen bliver i dag indsamlet og genvundet. I gennemsnit ligger genvinding af stål på over 90%, men om dette også gælder for møbelproduktionen vides ikke. Fra de kasserede møbler sker der antagelig en vis genvinding, men det kan ikke forventes, at alle skruer m.v. fjernes fra et træmøbel, inden det forbrændes. Der bør dog sigtes mod en genvinding for stål fra møbler, og møbelproduktion der ligger på omkring 90%, da stålaffald fra produktionen, samt kasserede stålmøbler relativt let kan indsamles. Et andet forhold, der bør fokuseres på er at anvende så lavlegeret stål som muligt. Rustfrit stål, der indeholder chrom og nikkel, er væsentligt mere ressourcebelastende end maskinstål, der er legeret med små mængder mangan. Teknisk og kvalitetsmæssigt vil de forskellige producenter antagelig stille forskellige krav, der går på styrke, bearbejdelighed, udseende og holdbarhed, men det bør ud fra et ressourcemæssigt hensyn overvejes, om der i nogle tilfælde kan bruges ståltyper med meget lidt legeringsmetaller. Til at illustrere denne problematik er det opgjort, at:
Heraf ses det, at rustrit stål er meget mere ressourcebelastende – næsten en faktor 100 efter UMIP-metodens principper – end maskinstål. 4.5.1.3 PlastPlast anvendes som skuffer, til forskellige holdere m.v. Af opgørelsen fremgår det, at der i gennemsnit findes 10 kg plast i 1 ton møbler, og at 1 kg pr. ton fra møbelproduktionen fremkommer som affald. Den samlede mængde plastaffald fra produktionen udgør derfor i størrelsesordnen 450-500 ton pr. år og fra de kasserede produkter 4.500 ton til 5.000 ton. Den væsentligste mængde plast udgøres antagelig af polyestre (PE og PP) og vil forekomme i en række forskellige farver og kvaliteter. Muligheder for indsamling og oparbejdning bør overvejes. Alternativt kan forbrænding med energigenvinding overvejes. 1 ton plast har en brændværdi på 40 GJ. Udnyttes energiindholdet i affaldet fra produktionen vil det svare til en energimængde på 18 til 20 TJ pr. år og 10 gange så meget for plasten i kasserede produkter. 4.5.1.4 Lim, lak og fortynderFra affaldskortlægningen (Pommer et al., 2003) er det opgjort, at der fremkommer 5-10% af de anvendte lak- og limprodukter som affald. Langt hovedparten behandles som farligt affald og forbrændes på Kommunekemi eller andre affaldsbehandlingsanlæg. Det antages, at der i forbindelse med forbrændingen er energigenvinding. 4.5.1.5 Samlet prioriteringDe forhold, der bør forkuseres på med hensyn til affaldsforebyggelse og ressourceminimering, er:
4.6 Sammenligning med øvrige opgørelserEn stor del af dansk møbelproduktion er gennem mange år blevet eksporteret til mange dele af verden. Det vurderes, at produktionsprocesser og anvendelse af materialer ligger på linie med eller på forkant af europæisk møbelproduktion (per. komm. J Baadsgaard-Jensen, november 2002). Det må derfor antages, at udnyttelse af råvarer, materialer og energi i Danmark mindst ligger på linie med andre europæiske lande. 4.6.1 Direkte materialeinputDMI er for 1997 opgjort til 696.000 ton. Af opgørelsen fremgår det, at alt er opgjort som import og intet som danske ressourcer. Af opgørelsen fremgår det endvidere, at den største mængde (684.000 ton) er opgjort som materialetypen ”Andet”. Med hensyn til anvendelsen af materialeinputtet er det anført for møbelindustrien, at omkring 2/3 eksporteres. I nærværende opgørelse er der kommet frem til, at der til en produktion på 473.000 ton møbler anvendes 575.000 ton materialer. Heraf er de omkring 480.000 ton træ i form af planker og halvfabrikata. De resterende udgøres stål samt olie og gas til plast. En stor del af træ forarbejdes til møbelplader og finér mv. Ved fremstilling af disse halvfabrikata tabes materiale. Møbelplader og finér fremstilles dels i Danmark og importeres som halvfabrikata. Den mængde materiale i form af træ, der skal anvendes til planker og halvfabrikata, jf. nærværende opgørelse, udgør 680.000 ton. Såfremt en del af de træbaserede materialer importeres som halvfabrikata, vil nærværende opgørelse på 100.000 ton til stål, olie og gas samt mellem 480.000 ton og 680.000 ton til træbaserede produkter kunne modsvare opgørelsen af DMI på 696.000 ton. 4.6.2 Totale materialeinputTil fremstilling af 1 ton møbler anvendes gennemsnitligt 1,21 ton materialer pr. ton produkt eller 3,16 ton råstoffer pr. ton produkt. For visse af de materialer, der anvendes, har Wuppertal angivet mængden af råstoffer. Der skal gøres opmærksom på, at det er antaget, at kalkforbruget, som er anført i tabel 4.5, er indregnet i materialeforbruget for jern. Tabel 4.11 Estimering af totalt materialeinput
Som det ses af tabel 4.11, er råstofforbruget baseret på Wuppertal's data væsentligt højere end det, der er kommet frem til i nærværende opgørelse. Det væsentligste bidrag til det totale materialeinput er træ, hvor der er forudsat, at der anvendes 5 kg råtræ pr. kg. Dette er langt højere end de kilder, der i øvrigt er set på (SigmaPro, Tillman). Samtidig fremgår det ikke af MIPS-datasættet, hvilke forudsætninger der er opstillet for de enkelte datasæt. Materialeinputtet for jern er ligeledes højere, men dette er af mindre betydning, da den anvendte mængde er mindre. Materialeinputtet for olie og naturgas ligger på linie med andre LCA-data. 4.6.3 Samlet vurderingMaterialeforbruget til fremstilling af møbler stemmer nogenlunde overens med det direkte materialeinput, når der tages hensyn til, at en vis mængde af de træbaserede produkter importeres som halvfabrikata. Forbruget af råtræ til træplanker eller forarbejdede produkter er opgjort meget forskelligt, og derfor ses der store forskelle i råstofforbruget opgjort i nærværende undersøgelse, og når der tages udgangspunkt i Wuppertal's MIPS-data. For de øvrige råstofforbrug er der en rimelig overensstemmelse.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![V mat. + energi, R+P+B+A/N = Materialer i produktet vurderet/Samlet nettoforbrug af materialer og energi vurderet = 14,02 mPR/[59,68 - 10,22 - 14,05] mPR = 40 %](images/s066b.gif)