| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af CFC- og HCFC affald i Danmark

Sammenfatning og konklusioner

Der eksisterer kun begrænset viden om mængden og konsekvensen af de CFC-mængder som tilføres det danske affaldssystem de kommende år. Denne undersøgelses formål var derfor at kvantificere de forventede mængder samt i et bredt perspektiv at belyse de sandsynlige bortskaffelsesmetoder i forhold til mulige CFC-emissioner fra affaldet.

En forudsætning for at kvantificere mængderne er et nøjere kendskab til hvor CFC stadig kan forekomme i forskellige produkter samt hvor store restmængder CFC der kan være indenfor forskellige produktområder. På baggrund af historiske data fra tidligere undersøgelser og statistikker samt supplerende oplysninger fra virksomheder er udviklingen i CFC-forbruget i Danmark blevet kvantificeret. Ud fra dette grundlag er det muligt at estimere mængderne som tilføres affaldssystemet på basis af fremskrivninger.

Den overordnede fremgangsmåde for undersøgelsen har været følgende:

• Identificering af produktkategorier, hvor CFC-emissioner stadig kan forekomme.
• Indsamling af data for udviklingen i det danske CFC-forbrug og fordeling af forbruget på produktkategorier.
• Beregning af CFC-restmængder indeholdt i produktkategorier ud fra viden om produkters levetider og skønnet realiseret tab af CFC. Data korrigeres for import og eksport af CFC-holdige produkter og ekstrapoleres i det omfang data ikke forekommer.
• Kortlægning af eksisterende behandlings- og bortskaffelsesmetoder for dansk CFC-affald og vurdering af metodernes kapacitet til at destruere CFC-indholdet i affaldet.

Resultatet af den gennemførte undersøgelse viser, at der brutto er blevet anvendt ca. 13.300 tons CFC-er i diverse produkter som må formodes at blive til affald før eller siden i det danske affaldssystem. Produkterne er blevet produceret i løbet af perioden 1960-1994. For alle produkterne gælder det at CFC-en er indeholdt i hård PUR-skum. Langt hovedparten af CFC-en er CFC-11. Dog er der også blevet identificeret en beskeden mængde CFC-12 og CFC-113. Nogle af de CFC-holdige produkter er allerede blevet til affald og andre vil blive modtaget som affald i det danske affaldssystem i de kommende år.

I nedenstående Tabel 0.1 fremgår det, hvordan den installerede mængde CFC fordeler sig på de forskellige produktområder samt hvad den beregnede aktuelle affaldsmængde er fordelt på produktområder.

Tabel 0.1 Den samlede mængde CFC forbrugt i fremstillingen, samt den forventede mængde der skal behandles i det danske affaldsbehandlingssystem samt perioden for behandlingen.

Næsten halvdelen af den samlede mængde CFC vurderes at komme fra fjernvarmerør.

Endvidere fremgår det at isoleringsplader i bygningsisolering udgør det næststørste enkeltområde.

Mængden af CFC i affaldet for perioden 2002-2048 er beregnet til ca. 10.240 tons. Heraf er ca. 9.770 tons CFC-11, ca. 260 tons er CFC-113 og ca. 210 tons er CFC-12.

Udviklingen af mængden af CFC i det danske affald fremgår af nedenstående figur.

Figur 0.1. Udviklingen af mængden af CFC i affaldet for perioden 2002-2048. Der er anvendt de variable levetider for kølemøbler, porte og præ-rør, som angivet i afsnit 2.1.1, 2.1.5 og 2.1.7. For de andre produktgrupper er der anvendt fast levetid. Halveringstiden for CFC-11 er fastsat til 300 år. Det er forudsat, at alle fjernvarmerør opgraves.

Af Figur 0.1 fremgår det, at der i perioden 2010-2017 vil forekomme den største mængde CFC i affaldet svarende til ca. 450-490 tons om året. Derefter aftager mængden markant i årene frem til 2029, og CFC-indholdet i affaldet forventes at være fuldstændig bortskaffet i 2048.

Den største mængde CFC i affaldet, ca. 4.810 tons, tilføres det danske affaldsbehandlingssystem med kasserede præisolerede fjernvarmerør. Dette vil foregå over en 50-årig periode frem til 2048. Mængden topper omkring 2018 med 250 tons/år. Det er her forudsat at alle fjernvarmerør opgraves.

Af figuren fremgår det endvidere at byggeaffaldet (isoleringspaneler, bygningsisolering og fugeskum) ligeledes tilføres til det danske affaldsbehandlingssystem i store mængder, op til 170 tons/år i 2012. CFC i byggeaffaldet stammer fra en meget bred gruppe af produkter og ikke som en enkelt affaldsfraktion som f.eks. fjernvarmerørene.

Det eksisterende behandlings- og bortskaffelsessystem i Danmark sikrer i vid udstrækning en fornuftig håndtering og destruktion af CFC-affaldet, idet hovedparten af det CFC-holdige skum tilføres forbrændingsanlæg eller behandles under kontrollerede forhold med alternative behandlingsmetoder – enten i Tyskland eller på genanvendelsesvirksomheder i Danmark.

Dog er det vanskeligt at sikre, at CFC-holdigt isoleringsskum, der indgår som en del af byggeaffaldet frasorteres og medgår som brændbart affald til forbrænding. Der er derfor en stor sandsynlighed for, at denne type skum ender på deponi, hvor CFC-en på sigt frigives til atmosfæren.

Undersøgelsen har bekræftet, at en andel af det CFC-holdige isoleringsskum, der fremkommer som shreder-affald, havner på deponi. Det bør så vidt muligt undgås og tilføres forbrændingsanlæg i stedet.

Generelt vurderes det at den optimale bortskaffelsesmetode for destruktion af det CFC-holdige affald i Danmark er forbrænding uden nogen forudgående neddeling eller presning. Ved shredning sker der principielt en frigivelse af CFC-en som er stigende des mindre stykker emnerne neddeles i. Det samme er tilfældet ved presning af isoleringsskummet. For både shredning og presning er det en forudsætning af der sker en opsamling af den frigivne CFC, hvis disse behandlingsmetoder skal kunne sidestilles med forbrænding, hvor nedbrydningen er over 99,9% af den indfyrede CFC-mængde på danske forbrændingsanlæg.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.