Sundhedsmæssig vurdering af frit og bundet klor og trihalomethaner i bassinvandet i svømmebade

Sammenfatning og konklusioner

Chlor i form af chlorgas eller natriumhypochlorit anvendes til desinfektion af svømmebadsvand i Danmark. Disse stoffer reagerer med kemiske stoffer i bassinvandet, bl.a. forureninger fra de badende (f.eks. urin, sved og hudskæl) og danner en række biprodukter. En del af disse biprodukter er sundhedsskadelige i høje koncentrationer. I kontrollen med bassinvandet inddeles biprodukterne i tre grupper, frit chlor, bundet chlor og trihalomethan. Frit chlor omfatter chlorgas og hypochlorit; bundet chlor omfatter uorganiske og organiske chloraminer; og trihalomethan er en fællebetegnelse for de fire stoffer chloroform, bromdichlormethan, dibromchlormethan og bromoform.

I denne rapport vurderes det, om de gældende danske værdier for frit chlor, bundet chlor og trihalomethan i bassinvand i danske svømmebade udgør en sundhedsrisiko for badegæsterne. Monochloramin er benyttet som repræsentant for chloraminer, bl.a. fordi der ikke er tilstrækkeligt datagrundlag for andre chloraminer. Chloroform og til dels bromdichlormethan er benyttet som repræsentant for trihalomethan, fordi det forekommer i højeste koncentration.

For hver af de tre stofgrupper er udarbejdet en toksikologisk profil. Ved udarbejdelsen af de toksikologiske profiler er der taget udgangspunkt i monografier, som er udarbejdet af anerkendte institutioner, bl.a. US-EPA (IRIS), US-NLM (HSDB), IARC, WHO (badevands- og drikkevands-guidelines og Environmental Health Criteria). Derudover er benyttet videnskabelige artikler og forskningsrapporter. De toksikologiske profiler er opbygget i fire hovedafsnit; korttidsvirkninger, langtidsvirkninger, en sammenfatning af toksikologien, og en udredning af de kritiske effekter og doser for korttidsvirkninger og langtidsvirkninger. Den kritiske effekt er den toksikologiske virkning, der skal lægges til grund for en risikovurdering af badning i svømmebadsvand. Den kritiske dosis er den højeste dosis, som ikke medfører den kritiske effekt (benævnes også NOAEL).

Badende i svømmehaller vil blive udsat for eksponering ad tre veje, huden, primært ved kontakt med bassinvand, luftvejene ved indånding af dampe og mave-tarmkanalen ved indtagelse (slugning) af vand. I risikovurderingsafsnittet er der regnet med eksponering ad alle tre veje. Der er opstillet eksponeringsscenarier for fire modelpersoner, 1-årigt barn, 10-årigt barn, voksen motionssvømmer og voksen konkurrencesvømmer. Ved dosisberegningerne er der taget udgangspunkt i de nugældende, vejledende og maksimale tilladte koncentrationer i Danmark for frit chlor, bundet chlor og trihalomethan i bassinvand i svømmebade og litteraturdata om målte koncentrationer. Der er udregnet gennemsnitlige daglige doser, som derefter er sammenlignet med de kritiske doser for de kritiske korttids- og langtidsvirkninger for de tre stofgrupper.

Generelt viser udregningerne, at børn og voksne motionssvømmere i alle scenarierne bliver udsat for gennemsnitlige daglige doser af de tre stofgrupper, som er væsentlig lavere end værdier opstillet af internationale myndigheder (WHO og US-EPA) og af Miljøstyrelsen. Konkurrencesvømmeren udsættes for noget højere gennemsnitlige daglige doser end de tre andre modelpersoner. Det hænger sammen med, at konkurrencesvømmere benytter svømmebade væsentlig længere tid hver uge end de øvrige brugere. For konkurrencesvømmere er de beregnede maksimale gennemsnitlige daglige doser for chloroform ca. to gange de grænseværdier, som er opstillet af internationale myndigheder (WHO og US-EPA) og af samme størrelsesorden som Miljøstyrelsens grænseværdi. For bromdichlormethan er den beregnede maksimale daglige dosis ca. 10 gange, den dosis som kan estimeres ud fra WHO's vejledende værdi for drikkevand.

I scenarierne er der til beregningerne benyttet de gældende danske værdier for desinfektionsbiprodukter i bassinvand. Disse værdier må betragtes som maksimumværdier. Gennemsnitsværdier for desinfektionsbiprodukter vil alene på grund af almindelige variationer være lavere, idet badevandet ofte vil være mindre belastet med svømmere og snavs. Det gælder især, når svømmebassinerne benyttes af konkurrencesvømmere. Derved vil de daglige doser blive reduceret og de beregnede risici tilsvarende mindre.

 



Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.