| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt - Renere produkter og bedre affaldshåndtering inden for belysningsbranchen

4 Interessentanalyse

• 4.1 Indledning
• 4.2 Interessentanalyse
  • 4.2.1 Designere og produktudviklere
  • 4.2.2 Producenter
  • 4.2.3 Grossister og importører
  • 4.2.4 Forhandlere
  • 4.2.5 Projekterende
  • 4.2.6 Forbrugere
  • 4.2.7 Affaldsindsamlere
  • 4.2.8 Affaldsbehandlere
  • 4.2.9 Genvindingsvirksomheder
  • 4.2.10 Miljømyndigheder
• 4.3 Problemanalyse
• 4.4 Målanalyse

4.1 Indledning

Med udgangspunkt i Logical Framework Approach, også kaldet LFA-metoden (definition, se bilag E) foretages i det følgende en analyse af interessenter inden for belysningsområdet. I de efterfølgende kapitler opstilles og prioriteres en række mål og elementer til handlingsplanen.

4.2 Interessentanalyse

For alle fire udvalgte produktgrupper er identificeret følgende interessenter:

• Designere/produktudviklere
• Producenter
• Grossister/importører
• Forhandlere
• Projekterende
• Forbrugere
• Affaldsindsamlere
• Affaldsbehandlere
• Genvindingsvirksomheder
• Miljømyndigheder

4.2.1 Designere og produktudviklere

Gruppen af designere og produktudviklere omfatter dem, der designer og udvikler armaturer inkl. forkoblingsudstyr og udstyr til styring og regulering. Design og udvikling af lyskilder foregår primært i udlandet af multinationale selskaber ud fra europæiske og/eller globale krav.

Det er i høj grad designere og udviklere, der er med til at bestemme materialevalg og opbygning af produkterne, og det er dermed dem der fastlægger produkternes energiforbrug i brugsfasen og indhold af miljøfarlige stoffer.

Armaturdesignerne må tage udgangspunkt i de lyskilder, der findes på markedet. På dette grundlag designer de armaturer, som opfylder de enkelte markedssegmenters krav til form, funktion, æstetik mv. Prisen for produktet skal endvidere kunne sættes rigtigt i forhold til målgruppen. Dette betyder ikke nødvendigvis, at prisen skal være lav. Hvis kunden får noget ekstra ved at købe et bestemt armatur, kan prisen være højere. En analogi til dette er B&O's produkter.

Af historiske årsager er der i boligsektoren en lang række armaturer beregnet til glødelamper. Trenden i dag går i retning af halogenglødelamper, som er væsentligt mindre end glødelamper, men ikke væsentligt mere energieffektive. Der savnes en udvikling i retning af armaturer, der passer til de allerede eksisterende mere energieffektive lyskilder; sparepærer, kompaktlysstofrør og lysstofrør.

Armaturerne til kontorer og lignende er blevet stedse mere energieffektive. Udvalget af arbejdslamper til sparepærer, lysstofrør og især kompaktrør er rimeligt bredt, selvom priserne kan være relativt høje.

4.2.2 Producenter

Gruppen af producenter omfatter danske virksomheder, der producerer armaturer, forkoblingsudstyr og reguleringsudstyr. Disse producenter har som mål at opfange og opfylde de forskellige kunders behov med hensyn til belysning.

4.2.3 Grossister og importører

Gruppen af grossister og importører omfatter de virksomheder og butikskæder, der importerer lyskilder, armaturer og reguleringsudstyr, og sælger det videre enten til detailforhandlere eller direkte til forbrugerne, f.eks. via egne forretninger. Denne gruppe har samme mål som gruppen af producenter. I butikskæderne er der til en vis grad mulighed for at informere kunderne.

4.2.4 Forhandlere

Gruppen af forhandlere omfatter de detailbutikker, hvor slutbrugerne køber produkterne. Her konfronteres kunderne med de forskellige produkters egenskaber, og her er der mulighed for at give information om fordele og ulemper. Forhandlerne vælger udvalget af produkter, som forbrugerne kan købe.

4.2.5 Projekterende

Gruppen af projekterende omfatter f.eks. entreprenører og elinstallatører, lysdesignere, arkitekter mv., der projekterer belysningsanlæg. Denne gruppe skal både håndtere krav om æstetik, lysmængde og -kvalitet samt energieffektivitet. Til dato er der set en række konflikter mellem æstetik, energiforbrug og økonomi.

4.2.6 Forbrugere

Gruppen af forbrugere omfatter slutbrugerne af produkterne. Her er det relevant at skelne mellem boligområdet og det professionelle område.

På boligområdet drejer det sig typisk om hr. og fru Jensen, hvis kriterier for valg af boligbelysning kan være funktionalitet, udseende og pris. Forhold som energiforbrug (type af lyskilde samt udstyr til styring og regulering) og armaturets levetid spiller ofte ikke den store rolle i købssituationen.

På området for professionel belysning er prisen væsentlig, men der er heldigvis en tendens til, at køberne ikke kun fokuserer på anlægsudgifterne, men også ser på driftsudgifterne.

4.2.7 Affaldsindsamlere

Gruppen af affaldsindsamlere omfatter både kommuner, leverandører og grossister. Indsamlernes mål er, at indsamlingen kan foregå hurtigt og effektivt uden at volde skade på mennesker eller miljø. Ved betaling for afhentningen gælder der typisk, at jo flere fraktioner, der skal afhentes, des dyrere bliver ordningen. Her må man imidlertid se tingene i et større perspektiv, idet en sammenblanding af forskellige fraktioner kan være uheldig og medføre betydeligt dyrere behandlingsomkostninger senere i systemet.

4.2.8 Affaldsbehandlere

Gruppen af affaldsbehandlere omfatter de affaldsforbrændingsanlæg og lossepladser, som i dag behandler belysningsaffaldet. Produkternes indhold af tungmetaller kan ses f.eks. i forbrændingsanlæggenes røggas og slagge. Derfor er denne gruppe interesseret i at få fjernet disse ting fra affaldet - typisk ved at det sorteres fra ved kilden.

4.2.9 Genvindingsvirksomheder

Gruppen af genvindingsvirksomheder omfatter de virksomheder, der med udgangspunkt i kasseret belysningsudstyr, f.eks. udtjente lysstofrør, oparbejder dette så meget som muligt. Disse virksomheder er interesserede i en stor og stabil tilgang af ”råvarer”, som skal være så ensartede som muligt. ”Råvarene” skal være lette at skille ad, og de enkelte dele skal være entydigt mærket. Den pris, som genvindingsvirksomheden kan betale for sine ”råvarer”, er bl.a. afhængig af, hvor rene færdigvarerne kan blive.

4.2.10 Miljømyndigheder

Gruppen af miljømyndigheder omfatter Miljøstyrelsen, amter og kommuner. Deres interesser er bl.a. minimering af ressourceforbrug, udfasning af miljøproblematiske stoffer, minimering af affaldsdannelsen samt genvinding af råstofferne i affaldet. Miljømyndighederne står for lovgivning og kontrol.

4.3 Problemanalyse

Af de foretagne MEKA-screeninger fremgår det, at det er energiforbruget i driftsfasen, der udgør langt den største miljøpåvirkning. Væsentlige miljøpåvirkninger er også produkternes indhold af stoffer og materialer, som kan skade miljøet, f.eks. kviksølv i lysstofrør og PVC i armaturer og ledninger. Endelig er der ressourceproblematikken, idet der til fremstilling af produkterne medgår en lang række forskellige stoffer og materialer i varierende omfang.

I processen med LFA-analysen kan man lave problemtræer til belysning af problemers årsager. Med starterproblemet ”stort energiforbrug” er der i figur 4.1 optegnet et eksempel på et problemtræ for boligbelysning.

Det fremgår, at det store energiforbrug forårsager et stort forbrug af fossile brændsler, som bevirker en stor miljøbelastning og et stort ressourcetræk.

Årsagerne kan være næsten ingen lysdæmpning/regulering, mange glødelamper, forkert placering af armaturer og lav virkningsgrad i armaturer. Anvendelse af de mange glødelamper kan skyldes, at lyset fra alternative lyskilder, f.eks. sparepærer, ikke er behageligt, at alternativerne er dyre i anskaffelse, at alternativerne ikke passer i armaturet, og at glødelamper er billige i indkøb.

4.4 Målanalyse

En LFA-analyse vil ofte føre til en målanalyse. I praksis er målanalysen i nærværende projekt foretaget ved at diskutere problemerne og løsningsforslag med aktører i belysningsbranchen - både ved seminarer, workshops samt interviews med en række repræsentanter for alle led i livscyklussen for belysningsmateriel. Resultaterne præsenteres i de følgende kapitler.

Figur 4.1 Problemtræ for starterproblemet “Stort energiforbrug” for boligbelysning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.