| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Måling af tungmetaller i dansk dagrenovation og småt brændbart

Bilag A

Driftsdata fra indirekte analyse

I dette bilag er driftsdata i form af masseflow og temperaturkurver for forbrændingstestene i gengivet for at give et indtryk af hvorledes driftsforholdene under forbrændingstestene har været. Det bør bemærkes at figur 8 og figur 9 fra Århus indeholder to ovn temperaturer og en efterforbrændings (EBK) temperatur hvorimod figur 10, figur 11, figur 12 og figur 13 fra Taastrup gengiver en ovn temperatur, en EBK temperatur og en rengas temperatur før skorstenen.

Tabel 22 Masseflow på tør basis for forbrændingstestene

Enhed: kg tørstof/test. * Anlægget anvender NaOH

Forskellene på driftsforholdene under forbrændingstesten med dagrenovation og ved normalt affald ses tydeligt af figur 8 og figur 9. Under normal drift foregår forbrændingen stabil i den forreste del af ovnen (Ovn temp. 1) og den bagerste del fungere som efterforbrænding der kan opfange uforbrændt materiale og derfor variere ovn temp. 2 en del. Under forsøget (figur 8) ses mere ustabil forbrænding fordelt i hele ovnen, hvorfor ovn temp. 1 og 2 er ens og EBK temperaturen noget lavere end normalt.

I Taastrup viste forbrændingstestene, at der kan være stor forskal på forbrænding af dagrenovation på grund af affaldets egenskaber. Dagrenovationen fra København (figur 10) havde bedre egenskaber end dagrenovationen fra Odense (figur 11), hvor meget ustabile forhold var medvirkende til en forkortelse af testen.

Forbrændingstestene med småt brandbart (figur 12 og figur 13) var påvirket af affaldets høje brændværdi og inhomogene struktur, hvilket i flere tilfælde førte til tilbagebrænding i affaldstragten til krandækket og siloen. Forbrændingen foregik næsten udelukkende på ovnens første rist og førte til meget høje ovn temperaturer i forhold til testene med dagrenovation. Generelt var der god overensstemmelse mellem de to tests og den højere røggastemperatur i testen om foråret har ikke noget med affaldet at gøre. Det store temperaturaffald i testen om foråret skyldtes en sammensmeltning i slaggefaldet som bevirkede at affaldsindfyringen i en periode måtte stoppes.

Figur 8 Forbrændingstest i Århus med dagrenovation fra Århus

Figur 9 Forbrændingstest i Århus med blandet affald i normal drift

Figur 10 Forbrændingstest i Taastrup med dagrenovation fra containerindsamling i København

Figur 11 Forbrændingstest i Taastrup med dagrenovation fra enkelthusstandsindsamling i Odense

Figur 12 Forbrændingstest i Taastrup med småt brandbart (efterår)

Figur 13 Forbrændingstest i Taastrup med småt brandbart (forår)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.