Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 13/2006 – Privat anvendelse af petroleumskoks

Privat anvendelse af petroleumskoks

Sammenfatning og konklusioner

Oprindelse og anvendelse

Petroleumskoks er et restprodukt fra olieraffinaderierne, hvor en stor del af forureningerne i råolien opkoncentreres. Mest udtalt er det høje indhold af svovl, nikkel og vanadium, hvor koncentrationerne primært bestemmes af råoliens indhold, og i nogen grad af hvilke processer råolien har været igennem på raffinaderiet.

Verdensproduktionen af petroleumskoks er mere end 60 millioner tons om året, hvor det meste produceres på kystnære raffinaderier i Nord- og Sydamerika.

På verdensplan er cementfabrikker og kraftværker de største aftagere af petroleumskoks. Der er en mindre anvendelse i teglværker og til opvarmningsformål i Europa. Desuden anvendes specielle typer petroleumskoks med meget lavt svovl- og metalindhold til fremstilling af specielle kemikalier og grafit anoder til aluminium industrien.

Den stigende anvendelse af tunge råolier med større svovlindhold, fordi produktionen af de lette råolier med lavt svovlindhold er blevet mindre, betyder, at indholdet af svovl i petroleumskoks er stigende. Langt den største del af verdensproduktionen af petroleumskoks har et svovlindhold på mellem 2 og 8%. Kun en mindre del har mindre end 2% svovl, og det er meget vanskeligt at finde noget med mindre end 1%.

Privatforbrug af petroleumskoks i Danmark

Det samlede danske forbrug af petroleumskoks i private hjem, hidrører dels fra salg i Danmark og dels fra grænsehandel, som ikke er belastet med danske afgifter.

Salget i Danmark er opgjort til omkring 8.000t/år, men grænsehandelen kan ikke opgøres nøjagtigt, fordi der ikke findes nogen registrering af det. En stor del af det er dog petroleumskoks, der er eksporteret fra de danske leverandører, og det kan opgøres til omkring 20.000 t/år. Hertil kommer en ikke uvæsentlig del, som importeres direkte til de tyske forhandlere. Mængden vurderes at være i intervallet 5 – 15.000 t/år.

Samlet kan det danske forbrug opgøres til mellem 33 og 43.000 t/år. Branchen har selv overfor Miljøstyrelsen vurderet mængden til omkring 40.000 t/år.

Egenskaber og emissioner

Petroleumskoks brænder ved meget høj temperatur, så det er ikke lige anvendeligt til alle former for fyringsanlæg. Uanset størrelsen af fyringsanlægget, så skal det være indrettet til de høje temperaturer, der forekommer. Der skal være en rist med tilførsel af primærluft under risten, risten skal være i støbejern, og brændkammeret skal have en god ildfast udmuring, med et lille brændkammer. Flere brændeovnsproducenter kan levere rist m.v. til koksfyring som ekstraudstyr, mens enkelte har det som standard.

Svovlindholdet i petroleumskoks kan give anledning til lugtgener, specielt ved optændingen. Desuden kan det give meget alvorlige tæringer i stålskorstene og i nogen tilfælde også i ovnens øvre dele.

Emissionen af SO₂ ved anvendelse af petroleumskoks er meget høj, på grund af det høje svovlindhold. Ved 1% svovl er emissionen 1.300 mg/m³ og ved 1,3% er den 1.700 mg/m³ ved 10% O₂ i røggassen.

OML-beregninger viser dog, at selvom de fleste husstande i et stilistisk parcelhuskvarter udelukkende anvender petroleumskoks til opvarmning, så overskrides B-værdien ikke.

Asken fra petroleumskoks indeholder 6-7% nikkel, og det skal derfor klassificeres som farligt affald. De kommunale affaldsregulativer anviser generelt, at aske skal indpakkes og bortskaffes som dagrenovationsaffald. Omfanget af deponering eller spredning i haven er ukendt, men vurderes at være lavt.

Konsekvenser ved en grænse på 1% svovl

Med en danske grænseværdi på 1% svovl i petroleumskoks kan det blive meget vanskeligt at fremskaffe den mængde petroleumskoks, som udgør det samlede danske marked, inklusiv grænsehandelen. Det mindre udbud på verdensmarkedet af petroleumskoks med meget lavt svovlindhold, vil utvivlsomt også medføre prisstigninger for forbrugerne. Dette kan medføre, at markedet bliver så uinteressant for de danske importører og leverandører, at deres import og salg, samt eksporten til salg via Tyskland, helt ophører.

Da efterspørgslen fra de nuværende danske forbrugere må formodes at vedblive, så kunne de tyske grænsehandlers salg af petroleumskoks med de nuværende maksimalt 1,3% svovl tænkes at vedblive i en vis udstrækning. Uden de danske importører som hovedleverandører til den tyske grænsehandel, kunne salget af petroleumskoks med et større indhold af svovl end 1,3% tænkes at stige, fordi det er umuligt for kunderne at kontrollere svovlindholdet. Selvom det danske forbrug af petroleumskoks derved blev mindre, så kunne den samlede mængde svovl forblive uændret.

Konsekvenser ved et forbud

Et egentligt forbud mod anvendelse af petroleumskoks i mindre anlæg kunne være nemmere at håndtere. Grundlaget for det tyske salg af petroleumskoks i sække ville helt forsvinde, fordi det ville være ulovligt at anvende i små fyringsanlæg i både Danmark og Tyskland. Det formodes derfor at ville medføre, at de tyske grænsehandlere helt ophører med at sælge petroleumskoks, fordi der ikke vil være et legalt marked at sælge til.

Et egentlig forbud må forventes generelt at blive overholdt af danskere, uanset om det fortsat vil være muligt at købe petroleumskoks i Tyskland.

Forbrugerinformation

Nikkel og nikkelforbindelser er kræftfremkaldende, men det er især kendt i relation til nikkelallergi, som især rammer kvinder. 10 –15% af danske kvinder er nikkelallergikere.

Asken fra petroleumskoks indeholder 6-7% nikkel, og håndteringen kan derfor medføre en kraftig eksponering med nikkel. Almindelige forbrugere er ikke informeret om dette, ligesom de ikke er informeret om de mulige korrosionsproblemer, anvendelse af petroleumskoks kan medføre.

Det anbefales derfor at undersøge mulighederne for, at der gives en bedre oplysning til brugerne, dels om det høje nikkelindhold i asken og hvordan det skal håndteres, og dels om de korrosionsproblemer anvendelsen af petroleumskoks i visse tilfælde kan medføre.

En egentlig mærkning på emballagen var en oplagt mulighed, som kunne kombineres med krav om udlevering af samme mærkning ved køb af petroleumskoks i løs vægt. Et sådan krav om mærkning, som selvfølgelig skulle gennemføres af leverandørerne, ville formentlig medføre så meget fokus på problemet, at forbrugere, der køber ikke mærket petroleumskoks direkte i Tyskland udenom de danske forhandlere, ville blive orienteret om den danske mærkning. Det er også tænkeligt, at en sådan mærkning vil medføre et faldende forbrug, fordi nogle forbrugere fravælger petroleumskoks på grund af de omtalte risici.

Erstatningsbrændsel

Hvis anvendelsen af petroleumskoks falder bort, enten på grund af forbud eller stigende priser og leveringsproblemer, så skal de nuværende brugere skifte til et andet brændsel.

Noget af forbruget vil formentlig blive erstattet med et andet fast brændsel hentet i Tyskland, som f.eks. kul, koks, antracit og brunkul. De har dog alle en højere pris og lavere brændværdi, så den samlede besparelse ved at hente brændslet i Tyskland er derfor mindre. En væsentlig del af forbruget vurderes derfor at blive erstatte med indenlandske biobrændsler, i form af brænde, træpiller, korn og lignende, hvor der også er en stor besparelse i forhold til olie eller naturgas.

Konklusion

En fastholdelse af grænseværdien på 1% vil med stor sandsynlighed medføre forsyningsproblemer og prisstigninger og dermed forøge risikoen for, at der i større grad sælges petroleumskoks med for stort indhold af svovl.

Et egentligt forbud mod anvendelse af petroleumskoks i små fyringsanlæg til boligopvarmning kan også forventes at stoppe grænsehandelen, da der er et lignende forbud i Tyskland.

En fastsættelse af grænseværdien til 1,3% vil medføre et fortsat forbrug af petroleumskoks på det nuværende niveau, men måske med en faldende tendens.

Det anbefales, at mulighederne for at der gives en bedre oplysning til brugerne, dels om nikkelindholdet i asken, og hvordan asken skal håndteres, og dels om de korrosionsproblemer anvendelsen af petroleumskoks i visse tilfælde kan medføre. En egentlig mærkning på emballagen var en oplagt mulighed, som kunne kombineres med krav om skriftlig udlevering af mærkningen ved køb af petroleumskoks i løs vægt.