| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Befolkningens viden, holdninger og adfærd i relation til klimaspørgsmålet

2 Resultater

• 2.1 Siden 2003
• 2.2 Associationer, forventninger og vidensbehov
• 2.3 Viden
• 2.4 Holdning
• 2.5 Handlinger
• 2.6 Effektanalyse
  • 2.6.1 Multipel regressionsanalyse
  • 2.6.2 Holdninger
  • 2.6.3 Teoretisk viden
  • 2.6.4 Praktisk viden
  • 2.6.5 Den multiple regressionsanalyse
  • 2.6.6 Demografika
  • 2.6.7 Holdning og viden

I det følgende gennemgås og analyseres de 1.707 respondenters besvarelser af spørgsmål, der tester deres viden om klimaændringer, spørgsmål om deres holdning til klimaændringer og spørgsmål om deres adfærd i relation til klimaproblemet. Endvidere gennemgås deres besvarelser af spørgsmål, der også blev stillet til befolkningen i 2003, og deres besvarelser af en række spørgsmål om deres associationer og forventninger i relation til klimaændringerne. Endelig analyseres de sammenhænge i besvarelserne, som kan fortælle os, hvordan viden og holdning spiller ind på vores adfærd.

2.1 Siden 2003 ^[3]

60% af befolkningen mener, at klimaforandringerne er reelle og kan måles allerede nu. Yderligere 24% mener, at klimaændringerne er en realitet, som først senere kan måles. I alt 84% mener altså, at klimaændringerne er en realitet. Kun 10% mener, at det er et fremtidsproblem, og kun 1% tror ikke på klimaændringerne. 4% svarer ved ikke. Der er således sket en lille vækst over det seneste par år i den andel af befolkningen, der anerkender miljøeksperternes udmeldinger om den globale opvarmning. Denne andel var 80% i 2003. Tilsvarende er der et fald fra 2% til 1% i den andel, der afviser problemet, og et fald fra 13% til 10% i den andel, der oplever problemet som et rent fremtidsscenario.

Det er især de ældre, der mener at klimaforandringerne kan måles allerede nu (66%). Det mener kun 56% af de unge under 30. Uddannelsesmæssigt er det dem med studentereksamen eller kort videregående uddannelse, der er mest tilbøjelige til at tro, at klimaændringerne først vil kunne måles med tiden (31%). De, som har mellemlang eller lang videregående uddannelse, er mest tilbøjelige til at mene, at ændringerne kan måles nu (65%). 66% af befolkningen mener, at klimaforandringerne primært har menneskeskabte årsager. 15% mener, at det alene er menneskets skyld, at klimaet ændrer sig. I alt mener altså 80%, at mennesket har et helt eller delvis ansvar for klimaændringerne. Kun 13% peger på naturen som den primære årsag, og kun 1% giver naturen hele ansvaret. 4% svarer ved ikke.

Andelen, som giver mennesket en del af eller hele ansvaret, er således vokset fra 75% i 2003 til 81% i 2005, mens andelen som mener, at naturen har hele eller noget af ansvaret, i samme periode er faldet fra sammenlagt 21% til 14%. Et stort flertal på 76% mener, at både industriens produktion og vores måde at leve på hver især er skyld i klimaændringerne. De resterende 24% fordeler sig ligeligt på vores måde at leve på og industriens produktion. I 2003 fordelte tallene sig således: 68% delte ansvaret mellem industrien og os selv, 18% gav industrien hele skylden, og 11% gav os selv hele skylden.

De, som er under 45, er mest tilbøjelige til at give enten industrien (14%) eller os selv (13%) hele skylden, mens dem over 45 primært ser det som et fælles ansvar (80%). Tilsvarende giver mændene oftere industrien (14%) eller os selv (13%) hele skylden, mens kvinderne oftest svarer både/og (80%).

62% af befolkningen mener, at man bør satse på internationale aftaler om at begrænse udslippet af drivhusgasser. 56% foreslår vedvarende energi, og 47% foreslår en mere effektiv udnyttelse af energien. Hermed har de mest populære instrumenter byttet plads indbyrdes siden 2003. Her var en mere effektiv udnyttelse af energien på førstepladsen med 58%, og internationale aftaler på tredjepladsen med 44%. Vedvarende energi lå også den gang på andenpladsen, men kun med 48%. Kollektiv trafik som instrument til at passe på klimaet er gået tilbage fra 24% til 17%. Højere skatter og afgifter ligger uændret på 6%. Løsninger er altså velkomne; de skal bare ikke koste os penge eller afkald.

Flere mænd (64%) end kvinder (49%) mener, at man bør satse på vedvarende energi, mens kvinderne er mere tændte (20%) end mændene (15%) på at forbedre den kollektive trafik. De unge under 30 er mest tilbøjelige til at nævne afgifter på energi (11%), og bedre kollektiv trafik (26%). De ældre har derimod mere tiltro til internationale aftaler og vedvarende energi. Det bekræfter tendensen til, at man helst ser initiativer der, hvor det gør mindst ondt på én selv.

På spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal søge at gøre en indsats mod den globale opvarmning ved at begrænse udledningen af drivhusgasser i Danmark eller ved at gennemføre miljø- og energiprojekter i Østeuropa og ulande eller begge dele, svarer 63%, at Danmark skal gøre begge dele. Det er en lidt mindre andel end i 2003, hvor 67% mente dette. 36% ser det som et enten eller, idet 24% alene peger på at begrænse udledningerne i Danmark (mod 13% i 2003), mens 12% alene peger på projekter i andre lande (14% i 2003). Den største ændring her er således en øget andel, der mener, at Danmark skal gøre noget for at reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark.

Personer med en videregående uddannelse er lidt mindre fokuserede på kun at begrænse udledningen i Danmark (17%), mens de i højere grad ser det som både-og (71%). Jo kortere uddannelse, desto mere ønsker man at fokusere på en national indsats. Dem under 45 er lidt mere stemt for en hjemlig indsats end de ældre (27% vs. 21%), der til gengæld helst ser, at Danmark gør en indsats både herhjemme og i udlandet. Kvinderne ønsker mere end mændene, at Danmark først og fremmest begrænser CO₂-udledningen herhjemme (26% vs. 22%). Mændene bakker til gengæld mere op om, at man arbejder for at begrænse udledningen i udlandet (15% blandt mændene mod 10% blandt kvinderne).

Siden 2003 synes der at have foregået en stigende problemerkendelse. Andelen af personer, der anerkender problemet klimaændringer, synes at være vokset med fire procentpoint. Og den andel, der betragter problemet som helt eller delvis menneskeskabt, er vokset seks procentpoint. Der er også otte procentpoint flere, som giver både industrien og vores levemåde ansvaret for klimaændringerne og seks procent færre, der alene giver industrien ansvaret. Andelen, der tilslutter sig tanken om, at klimaændringerne skal bremses gennem internationale aftaler, er vokset fra 44% til 66%. Og andelen, som mener, at Danmark primært skal løse problemet herhjemme, er vokset fra 13% til 24%, mens den andel, der mener problemet skal løses helt eller delvis gennem projekter i andre lande er faldet med 6 procentpoint.

Det ser således ud til, at den megen debat i pressen om klimaet i forlængelse af orkaner, klimakonference og generel polemik (fx Lomborg) har øget befolkningens opmærksomhed på problemerne på en måde, der øger forudsætningen for, at vi hver især vil gøre en indsats for at forebygge klimaændringerne: Vi anerkender problemet, vi er bevidste om vores eget ansvar. Blot er vi – især de modne og ældre af os – ikke begejstrede for kollektive transportmidler eller øgede skatter.

2.2 Associationer, forventninger og vidensbehov

Selv om der er en øget problemanerkendelse og en øget erkendelse af vores eget ansvar i forbindelse med den globale opvarmning, er der tale om et emne, hvis nøjere natur ikke står helt klart for os. Som det ses i nedenstående tabel sker der en sammenblanding af konsekvenserne af CO₂- og freonudslip. Når ordet drivhuseffekt nævnes, tænker flest, nemlig 82%, ganske vist på klimaændringer, men der er flere, som tænker på huller i ozonlaget end på CO₂. Dette ses også i en tilsvarende svensk undersøgelse ^[4]. Og ny istid samt mere luftforurening ligger højere end fossile energikilder ^[5] og mere regn, som er mere rigtige associationer.

Tilsvarende ser vi, når der spørges til årsagerne til øget drivhuseffekt, at freon, spraydåser og luftforurening, der ikke har nogen specifik relation til problemet, nævnes af et flertal af respondenter, mens landbrugets gødning, som har en specifik relation, ikke nævnes af mere end 13%. Her ser svenskerne ud til at være lidt bedre orienterede, idet de forkerte faktorer kun forslås af forsvindende mindretal, mens de mange peger på helt rigtige årsager såsom fossile brændstoffer, kuldioxid, flytransport, kulkraftværker. Danskerne har generelt flere associationer (fem i gennemsnit mod to blandt svenskerne, måske delvis på baggrund af en anden interviewmetode), men de er mindre korrekt fokuserede på drivhusproblemet. Det skal retfærdigvis bemærkes, at de svenske tal er tilvejebragt, efter at der i 2002 og 2003 er gennemført en klimakampagne for 30 mio. kroner.

Mændene ser ud til at have de mest relevante associationer. 70% af mændene tænker på CO₂, mens det kun gælder 58% af kvinderne. 49% af mændene tænker på højere vandstand – det gør kun 43% af kvinderne. 17% af mændene tænker på fossile energikilder, mens kun 7% af kvinderne får den association, og 65% af mændene tænker på, at isen ved polerne smelter, mens kun 57% af kvinderne gør det.

Højere uddannelse er med til at kvalificere associationerne. 37% af dem med en videregående uddannelse får associationer til oversvømmelser og 16% tænker på fossile energikilder, mens det kun gælder hhv. 30% og 11% af dem uden. Og 13% af dem uden videregående uddannelse tænker på giftige gasser - det gør kun 9% af dem, med en videregående uddannelse.

Lidt overraskende er der flest blandt de unge, der kommer til at tænke på CO₂ udslip (72% mod 61% i resten af befolkningen). De unge tænker også i højere grad på oversvømmelser (36%) og fossile energikilder (16%). En del af forklaringen er formentlig, at de unge generelt har afkrydset flere associationer, end de ældre. De unge under 30 får gennemsnitligt 6,2 forskellige associationer til ordet ”drivhuseffekt”. Hos de 30-59årige er det 5,6, og hos de ældste er det kun 5,4.

Det lidt slørede billede af, hvad problemet egentlig er, svarer måske meget godt til, at problemet ikke er noget, der forstyrrer vores nattesøvn. På en skala fra 1-4 ligger vores bekymring på 3 (i nogen grad) og vores angst på 2 (i mindre grad). Og vores bekymring og angst er især rettet mod at andre mennesker på jorden vil opleve katastrofer eller langsomt miste deres livsgrundlag (blandt de tre største bekymringer hos 67%). Dernæst er vi lidt diffust bekymrede eller bange for, at det generelt bliver værre, end vi går og tror (blandt de tre største bekymringer hos 59%), og at vi eller vores børnebørn vil opleve stormskader eller oversvømmelser (blandt de tre største bekymringer hos 58%). Men egentlige ”angreb” på vores krop i form af sygdomsepidemier frygter vi kun moderat (blandt de tre vigtigste hos 53%). Ændringer i fauna og flora samt presset fra miljøflygtninge bekymrer mindst (blandt de tre største bekymringer hos hhv. 47% og 13%).

De unge er mest bekymrede for, at det generelt bliver værre, end vi går og tror, men denne bekymring aftager med alderen. Det er til gengæld blandt de ældre, at flest er bekymrede for flere miljøflygtninge. Ikke overraskende er børnefamilierne mere bekymrede for, at de, deres børn eller børnebørn vil opleve oversvømmelser eller stormskader. De højtuddannede er mest bekymrede på vegne af andre mennesker på kloden, mens dem med kortere uddannelse er mere bekymrede for sygdomsepidemier og oversvømmelser end de højtuddannede.

Den relativt store tryghed kan hænge sammen med, at vi har stor tillid til regering og myndigheder. Næsten fire ud af fem forventer helt sikkert eller i nogen grad, at regering og myndigheder vil bygge diger og sikre kysterne i tide, og næsten tre ud af fire tror, at kloaksystemer, vejnet mv. bliver opdateret i tide. Og flertallet regner helt sikkert eller i nogen grad med at regering og myndigheder vil forhindre negative konsekvenser eller kompensere de borgere, der lider økonomiske tab (hhv. 58 og 51%). Det, vi mindst regner med, er, at de kan forhindre klimaændringerne. ”Kun” 44% forventer dette.

Mænd er mere trygge end kvinder, når man spørger om de tror regeringen vil kunne forhindre negative konsekvenser for danskerne, men de er mindre optimistiske i forhold til konkrete tiltag, som fx at regeringen vil lave kystsikring eller kompensere dem, der rammes af klimaforandringerne.

Børnefamilierne er forholdsvis optimistiske: 48% tror, at regeringen vil kunne forhindre klimaændringerne. De er også ret sikre på, at regeringen vil nå at bygge diger, indrette kloak- og vejnet samt kompensere dem, der rammes af klimaændringerne. Det ser desuden ud til, at jo ældre man bliver, desto mere pessimistisk er man overfor regeringen og myndighedernes tiltag.

Ser vi på befolkningens vidensbehov, er det spørgsmålet om, hvad den enkelte selv kan gøre, og hvad forskerne egentlig ved om klimaændringerne og deres årsager, der ligger højest (der er tale om en rangordning, hvor 1 er højest). Midt i feltet ligger viden om konsekvenser og fremtidsperspektiverne samt viden om, hvordan man kan sikre sig mod konsekvenserne. Mindst interesserer vi os for, hvad klimaændringerne betyder for kommunerne og for vores feriemuligheder i andre lande.

Det er vigtigere for kvinderne end for mændene at høre om, hvad den enkelte borger selv kan gøre. Børnefamilierne er forståeligt nok dem, der er mest optaget af, hvordan Danmark vil se ud i fremtiden, og interessen herfor er også meget større blandt de unge end blandt de ældre. De unge er til gengæld mindre interesserede i, hvad den enkelte borger selv kan gøre.

Vi foretrækker klart at få den ønskede viden fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner, fra miljøministeriet og fra DMI (hhv. 60, 57 og 55%). Kun 12-39% foretrækker forsyningsvirksomheder, kommuner, regering eller nyhedsmedier.

2.3 Viden

Kyoto-aftalen er blevet kommunikeret ganske effektivt til den danske befolkning. 65% af befolkningen ved, at den handler om at mindske udslippet af drivhusgasser. 14% tror den handler om noget andet. 21% ved ikke hvad den handler om.

73% af dem med videregående uddannelse ved, hvad Kyoto-aftalen går ud på, mens det kun gælder 63% af dem uden. Det er desuden dem over 45, der har bedst styr på det (70%), mens hele 40% af dem under 45 svarer forkert. Hele 80% af mændene ved, at Kyototaftalen handler om at reducere udledningen af drivhusgasser, men det ved kun 50% af kvinderne, selvom uddannelsesniveauet praktisk talt er ens.

Tabellen nedenfor viser i de grå felter, hvor mange der har svaret rigtigt på en række spørgsmål ^[6] om klimaændringerne. Se den fulde ordlyd af spørgsmål og svaralternativer i bilag 1. Som det ses (6), er vi ganske godt orienterede om vores eget medansvar (industriens produktion og vores måde at leve på), og vi ved ganske godt, hvad vi kan vente med hensyn til vandstanden i havene, nemlig at den vil stige (9). Men vi er ikke i særlig grad klar over, hvor radikalt vi skal ændre vores stofskifte med naturen for at stoppe klimaændringerne, dvs. stoppe udledningerne helt (8), og at Danmarks bidrag er blandt verdens største (7). Og mere detaljeret: Vi er heller ikke helt klar over, hvordan klimaændringerne manifesterer sig i storme: nemlig som øget stormstyrke, men ikke flere storme (10).

I den følgende tabel vises i de grå felter, hvor store andele af befolkningen der har givet de rigtige svar på endnu en række spørgsmål om klimaændringerne. De sorte felter angiver, at der ikke findes svaralternativer med det pågældende nummer; der er således kun fire svaralternativer i spørgsmål 13.

Befolkningens viden på disse områder er, som det ses, ikke stor. Det er ikke entydigt sådan, at et klart flertal vælger de rigtige svarmuligheder. Det er under halvdelen, der ved besked om, at vi kan vente mere og voldsommere nedbør og ingen sne om vinteren og mindre, men voldsommere om sommeren (11 og 12) og om hvad klimaændringerne betyder for plante- og dyreliv (13). nemlig at nogle arter forsvinder og andre kommer til. Flest svarer rigtig på spørgsmålet om, hvad det betyder for vores bygninger (14), nemlig flere storm og vandskader, dyrere stormskadeforsikringer og færre frostsprængte rør. Når det gælder spørgsmålet om, hvad der er Danmarks største CO₂-bidrag, er det nok snarere vanetænkning end viden, der viser sig, når flertallet udpeger såvel benzin og diesel til bilkørsel som industriens produktion som de største syndere (15). Det er kun rigtigt for benzin og diesel. Industriens bidrag er mindre end landbrugets.

Samlet set svarer befolkningen rigtigt på 59% af spørgsmålene, der skulle teste befolkningens viden om klimaændringer (dvs. spørgsmål 6-15). Mændene svarer en smule mere rigtigt end kvinderne (61% vs. 57% rigtige), og alder synes også at hænge positivt sammen med antal rigtige svar. Dem med en lang videregående uddannelse svarer rigtigt på hele 64% af spørgsmålene, mens dem, der kun har folkeskole eller en erhvervsrettet uddannelse svarer rigtigt på ca. 58%.

Heldigvis for miljøet ved vi bedre besked om, hvad vi kan gøre for at forebygge klimaændringerne. Ud af femten handlinger peger flest på de handlinger, som faktisk reducerer CO₂-udslippet, og kun ubetydelige mindretal på 2-5% lader sig lokke af svarmuligheder, der handler om at installere klimaanlæg og lignende. Opstilles handlingerne som en hitliste får vi følgende billede:

Samlet set svarer befolkningen rigtigt på 64% af de praktiske spørgsmål og forkert på 36%. Igen er mændene en anelse bedre end kvinderne, og de ældste en smule bedre end de yngste, mens forskellene er kun på et par procentpoint. De bedst uddannede har 3 procentpoint flere rigtige svar end dem, der kun har afsluttet folkeskolen. De demografiske forskelle er dog forholdsvis små.

2.4 Holdning

Den danske befolkning går i høj grad ind for, at der bliver gjort en indsats for at begrænse de menneskeskabte bidrag til klimaændringerne. På en skala fra 1-5 giver respondenterne karakterer mellem 4 og 4,2 til fire ud af fem måder at forebygge klimaændringer på.

Bag disse karakterer ligger, at 75-82% af befolkningen er enig eller helt enig i påstandene. Kun den femte måde stikker af, nemlig den, der gør ondt ved at gøre energi dyrere. Her giver befolkningen kun lidt over en middelkarakter, nemlig 3,4 – og kun 52% er enige eller helt enige. Dette er et typisk træk. Man vil meget gerne have løst problemerne, men det skal helst være uden politiske indgreb, der koster os penge eller afkald. Dog skal det retfærdigvis siges, at modstanden mod dyrere energi kun repræsenteres af 21%. Resten er neutrale eller positive. Det samlede billede er altså ganske positivt.

Ser vi på den tredje og den femte søjle i grafen oven over, ser vi, at ikke alle politiske tiltag er lige upopulære. Hvis politikerne i stedet for at gøre energien dyrere, gør det fordelagtigt at vælge miljørigtige løsninger, så får forslaget nærmest topkarakter. Det handler altså i høj grad om den fortælling, de politiske tiltag formidles i. Børnefamilierne er mest ”imod” at gøre energi dyrere (3,30), men også husejerne er forholdsvis skeptiske (3,36).

Når der spørges mere konkret ind til, hvilke politiske tiltag den enkelte borger vil acceptere, ligger pligt til at isolere sin bolig i toppen (83%). På en andenplads kommer afgift på flyrejser (64%). Under halvdelen af respondenterne vil til gengæld acceptere begrænsninger af bilkørsel (44%), og når tiltagene går direkte ud over pengepungen er modstanden større end accepten: Kun 39% kan acceptere højere priser på benzin, olie og gas, mens 47% er imod, og kun 33% vil acceptere højere skatter, mens 51% er imod. Det tyder altså på, at tiltag som gør hverdagen vanskeligere eller dyrere, er upopulære. Derimod er isolering af boliger noget, der sker få gange i livet og måske oven i købet kommer én selv til gode i form af en mindre varmeregning. Den forholdsvis store villighed til at acceptere højere afgifter på flyrejser kan muligvis forklares ved de senere års meget lave flypriser og ved, at de fleste ikke flyver så ofte.

De unge under 30 og de, der bor i lejlighed, er mest tilbøjelige til at acceptere højere priser på benzin, olie og gas (43% og 49%), men denne tilbøjelighed aftager kraftigt med alderen – i takt med at ens privatøkonomiske udgifter hertil stiger, eller man flytter i hus. Jo yngre man er, desto mere åben er man også overfor begrænsning af bilkørsel, og dem, der bor i lejlighed, ser også langt hellere en begrænsning af bilkørslen (58%), end dem, der bor i hus (38%). Til gengæld er de ældste mere tilbøjelige til at acceptere højere skatter. Det er også de ældste, der bedst kan acceptere afgifter på flybilletter.

Størstedelen af befolkningen (71%) mener, at den enkelte har mulighed for at forebygge klimaændringer, og meget få er uenige eller meget uenige i dette udsagn (5%). Dog har en forholdsvis pæn del af befolkningen (23%) ikke noget forhold til, om de selv kan gøre noget for at forebygge klimaændringer. En fjerdedel af befolkningen mener altså ikke at deres egne handlinger kan gøre hverken fra eller til.

Flere kvinder (74%) end mænd (68%) er enige eller helt enige i, at de selv kan gøre noget. Det samme er 77% af dem med en videregående uddannelse, mens dem uden videregående uddannelse har mindre tiltro til, at de selv kan gøre noget: 69% af dem er enige eller helt enige i den påstand. Især sjællænderne mener, at man selv kan gøre noget: 76% er enige eller helt enige. På Fyn og i Jylland er det kun 67%, mens hele 28% svarer hverken/eller.

I spørgsmål 28 spørges der til en række måder, hvorpå den enkelte kan begrænse sit CO₂-udslip. Generelt er der stor tilslutning til alle tiltagene. Boligisolering ligger igen højt. Derefter kommer at vælge en bil, der kører langt på literen, og at man selv bør gøre, hvad man kan for at mindske sit eget bidrag til klimaændringerne. Det udsagn, der er mindst tilslutning til, er at vælge transportform ud fra intentionen om ikke at sende flere drivhusgasser ud end højst nødvendigt. Igen en handling, der kræver ofre i hverdagen og derfor ikke får den store tilslutning.

Omsættes alle disse forskellige holdninger til en samlet holdningsgrad, ligger den danske befolkning på den gennemsnitlige holdningsgrad 4,07 på en skala fra 1 - 5 hvor 5 er mest miljøpositiv. Kvinderne har en smule mere miljørigtige holdninger end mændene (4,2 mod 4,0). De ældste ligger tilsvarende 0,2 point over de yngste, og sjællænderne er en smule mere miljørigtige en fynboer og jyder. Målt på holdningsgraden er der imidlertid ikke de store demografiske forskelle, hvilket tyder på en stor udbredelse i befolkningen af relativt miljørigtige holdninger.

Ser vi derimod på, hvor mange der er enige eller helt enige (4 og 5) og krydser med alder får vi følgende billede:

Som det ses er færre unge (mellem 4 og 21 procentpoint færre) end ældre enige i de forskellige former for tiltag. Der er altså en betragtelig del af de unge som bør kunne flyttes fra uenighed eller neutralitet til enighed i mindst samme grad som de ældre.

2.5 Handlinger

I spørgsmål 29 spørges til hvilke af 11 konkrete handlinger respondenterne har foretaget sig.

Flest har foretaget miljørigtige handlinger i relation til elektricitet. Topscoreren er at slukke for lyset i de rum, der ikke benyttes. Hele 93% fortæller, at de har gjort dette. Køb af el-besparende hårde hvidevarer og elsparepærer indtager de næste to pladser, idet hhv. 80 og 79% hævder at have gjort dette. Montering af vandbesparende foranstaltninger kommer ind på en fjerdeplads, idet 74% af befolkningen har foretaget denne handling. Disse valg er forholdsvis nemme at foretage og er på samme tid pengebesparende.

På femte- og sjettepladsen ligger tætning af døre (68%) og vinduer samt det at holde temperaturen på max. 21 grader i boligen (66%). 60% slukker generelt for apparater, der ikke benyttes, og 54% har taget cykel, tog eller bus i stedet for bil den seneste måned.

I bunden af hitlisten ligger de mere omfattende og dermed også sjældnere handlinger så som at vælge bolig blandt andet ud fra overvejelser om energiforbrug (46%), installere natsænkning på centralvarmeanlægget (25%) og installere vedvarende energi i boligen (21)%.

I gennemsnit har befolkningen udført 60% af de miljørigtige handlinger, der er med til at begrænse CO₂-udslippet. Det er de unge under 30, der med et gennemsnit på 49% har færrest af de undersøgte miljørigtig handlinger. Der kan dog være flere gode forklaringer, fx at de hjemmeboende ikke har samme muligheder for at installere vedvarende energi eller købe energisparende hårde hvidevarer som de ældre. De 30-44årige ligger lige på gennemsnittet med 60%, mens dem over 45 ligger i toppen (65%).

De, der bor i lejlighed, ligger under gennemsnittet (55%), mens husejerne ligger lidt over (62%). De, der har en videregående uddannelse, ser også ud til at klare sig lidt bedre (63%) end dem uden – særligt fordi de, der kun har studentereksamen (i høj grad også de unge), klarer sig relativt dårligere (54% i snit). Kvinderne handler ca. 2 procentpoint mere miljørigtigt end mændene.

Via spørgsmål 30 har vi søgt ind bag handlingerne for at finde ud af, om respondenterne har handlet blandt andet med det formål at reducere drivhusgasser, eller om det udelukkende har været af andre årsager.

Hitlisten ligner bortset fra mindre pladsombytninger langt hen ad vejen hitlisten over miljørelaterede handlinger. Dog er det at slukke for alle apparater rykket op på fjerdepladsen fra en syvendeplads.

Det generelle billede er, at den andel af befolkningen, som udfører de undersøgte handlinger med det motiv at begrænse udslippet af drivhusgasser er knap halvt så stor som den andel, der har udført handlingen uanset motiv. Eller sagt på en anden måde: Der er generelt flere som udfører disse handlinger med andre motiver end med det motiv at begrænse vores bidrag til klimaændringerne. Undtaget herfra er køb af elbesparende apparater og brug af elsparepærer, hvor de 48% og 41% af befolkningen udgør over halvdelen af alle dem, som har udført handlingen har været drevet af motivet om at begrænse udslippet af drivhusgasser. Disse proportioner ses af følgende graf.

Klik på billedet for at se det i fuld størrelse

Kvinderne lader sig oftere motivere af miljøhensyn end mændene (28% mod 25%), og der er også ret stor forskel på de forskellige aldersgrupper: Klimahensyn motiverer i 21% af tilfældene de unge under 30 til at handle miljørigtigt. Det samme gælder i 24% af tilfældene for de 30-44-årige og i 32% af tilfældene for de 45-59årige. Dem over 60 år motiveres i 29% af tilfældene til at handle miljørigtigt af klimahensyn.

De, som har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, er mest tilbøjelige til at lade sig motivere af klimahensyn. De, som har en mellemlang videregående uddannelse handlede i 35% af tilfældene miljørigtigt af klimahensyn. Det samme gjaldt 38% af dem med en lang videregående uddannelse. Til sammenligning var det kun 22% af dem med en erhvervsuddannelse, der handlede miljørigtigt af klimahensyn.

Alt i alt er befolkningen forholdsvis god til at reducere udslip af drivhusgasser gennem deres handlinger. Handlingerne bliver bare generelt ikke udført med det formål at medvirke til at begrænse klimaændringerne. Denne manglende opmærksomhed på dette formål kan muligvis skyldes befolkningens begrænsede viden om klimaændringer. Man er ikke helt klar over, hvad klimaændringer er, og hvilke årsager og konsekvenser de har. En større viden om dette vil meget tænkeligt få flere til at medtage disse overvejelser i deres daglige handling.

2.6 Effektanalyse

I det følgende gennemfører vi en effektanalyse. Formålet er at bestemme, hvilke faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer en adfærd, der begrænser bidraget til klimaændringerne til et minimum.

10 spørgsmål handlede om klimamæssigt miljørigtig adfærd ^[8]. Spørgsmålene spænder som nævnt fra relativt simple handlinger som, hvorvidt man generelt har husket at slukke lyset efter sig (93% svarede ja) til større foranstaltninger som installation af vedvarende energi eller natsænkning på centralvarmeanlægget (hhv. 21% og 25% svarede ja). Grafen ved siden af viser, hvor mange der kunne bekræfte, at de havde udført de nævnte handlinger.

Effektanalysen undersøger den generelle miljøadfærd. Det sker ved at aggregere miljøhandlingerne i et indeks. Fordelen med at arbejde med indeks er, at det bliver muligt at vurdere befolkningens miljøhandlinger generelt, og dermed se nogle mønstre på tværs af de enkelte spørgsmål.

Handlingsspørgsmålene er blevet aggregeret, således at hver miljørigtig handling giver 1 point. Man får altså 1 point for at tage cykel, tog eller bus i stedet for bilen og 0 point for at lade den stå. Ved at bruge gennemsnittet af de 10 spørgsmål fås et indeks, der går fra 0 til 1. De, der handler miljørigtigt hver gang, får 1 på indekset, mens de, der aldrig handler miljørigtigt, får 0. Fordelingen på handlingsindekset fremgår af grafen.

Handlingsindekset fordeler sig pænt, dvs. som en normalfordeling omkring et gennemsnit på 0,60. Dvs. at folk udfører 60% af de miljørigtige handlinger, der spørges til. Kun meget få (0,4%) udfører slet ingen miljørigtige handlinger, mens 2% handler miljørigtigt hver gang. Fire ud af fem udfører mindst halvdelen af de handlinger der er blevet spurgt om.

2.6.1 Multipel regressionsanalyse

For at undersøge, hvor stor effekt forskellige variable har på den måde, hvorpå folk agerer miljømæssigt, gennemføres en såkaldt multipel regressionsanalyse. Fordelen med regressionsanalysen er, at den tager højde for, at der kan være overlap mellem fx alder, boligforhold, uddannelse etc., og sikrer, at vi ikke måler den samme årsag flere gange. I regressionsanalysen indgår en række demografiske variable: Alder, uddannelse, køn, om man har børn eller ej, og om man bor i hus eller lejlighed. Dertil kommer et spørgsmål om, hvor bange man er for klimaforandringerne. Endelig indgår tre variable, der er konstrueret på baggrund af de svar, respondenterne har givet. Det drejer sig om holdninger, teoretisk viden og praktisk viden.

2.6.2 Holdninger

Der er anvendt 10 spørgsmål, som siger noget om folks holdning til, hvordan klimaforandringer kan forebygges. Der svares ret forskelligt på spørgsmålene, men der er en tendens til en høj grad af miljøvenlighed, hvilket viser sig ved, at mange er enige eller meget enige i udsagnene. De anvendte holdningsspørgsmål samt svarfordelingen fremgår af nedenstående tabel.

For at kunne bruge respondenternes holdning til miljøspørgsmål i en regression er svarene blevet indekseret. Dvs. vi har anvendt gennemsnitsværdien for de ti spørgsmål, således at dem, der svarer ”meget enig” hver gang får værdien 5, mens dem, der svarer ”meget uenig” hver gang, får værdien 1. Fordelingen på holdningsindekset fremgår af grafen herunder. Tendensen til meget miljørigtige holdninger viser sig ved, at mange respondenter klumper sig sammen i indeksets højre side. Gennemsnitsværdien er 4,07, og 57% ligger på 4 eller derover.

2.6.3 Teoretisk viden

Vi vil også indeksere befolkningens viden om klimaforandringer. Ved at give respondenterne 1 point for hvert rigtige svar, fås et indeks, der afspejler, hvor stor en procentdel af de teoretiske spørgsmål respondenten kunne svare rigtigt på.

Den teoretiske viden er pænt normalfordelt, som det fremgår af grafen. Gennemsnittet ligger på 0,59, hvilket vil sige, at folk kunne svare rigtigt på 59% af spørgsmålene i gennemsnit. Ingen kunne svare rigtigt på alle spørgsmål, men ganske få (3%) havde mere end 75% rigtige. Der var til gengæld heller ingen, der svarede forkert hver gang. 16% havde mindre end halvdelen rigtigt, hvilke er dumpegrundlag i gængse multiple choice tests.

2.6.4 Praktisk viden

Der blev stillet 14 spørgsmål, der skulle teste folks praktiske viden om forebyggelse af klimaforandringer. Spørgsmålene var udsagn om 14 handlinger, hvoraf nogle var miljørigtige og nogle miljøskadelige. Respondenterne skulle for hvert udsagn vurdere, om det var sandt eller falsk, at handlingen bidrager til at forebygge klimaændringer (såkaldte true or false spørgsmål).

Ligesom ovenfor sammenfattes svarene i et indeks, der egner sig bedre til multipel regression. For hvert korrekt svar, gives 1 point. Da der er tale om konkrete, handlingsorienterede spørgsmål, har vi valgt at ”straffe” respondenter, der har svaret decideret miljøskadeligt. For hvert forkert svar trækkes der derfor 1 point fra. Ved at tage gennemsnittet af svarene fås et indeks fra –1 til +1. Hvis man har svaret miljørigtigt hver gang, får man værdien +1. Hvis man omvendt kun har givet svar, der øger CO₂-udslip, får man værdien –1.

Indekset har et gennemsnit på 0,28, hvilket svarer til, at man gennemsnitligt har et forkert svar rigtige for hver to rigtige. Ingen havde svaret rigtigt hver gang, men 95% havde flere rigtige end forkerte svar. Ingen havde svaret forkert hver gang. Alt i alt ligger svarene altså i den pæne ende. Respondenternes fordeling på indekset fremgår af grafen til venstre.

2.6.5 Den multiple regressionsanalyse

I den multiple regressionsanalyse indgår handlingsindekset som afhængig variabel – dvs. det er handlingerne, vi vil undersøge. Holdningsindekset, det teoretiske vidensindeks samt det praktiske vidensindeks er såkaldt uafhængige variable. Dvs. det er dem, vi tror, er afgørende for miljøhandlingerne. Som uafhængige variable indgår desuden alder, uddannelse, køn, om man har børn eller ej, om man bor i hus eller lejlighed, samt hvor bange man er for klimaforandringerne.

Nedenstående skema viser resultatet af den samlede multiple regressionsanalyse. Hældningskoefficienten viser, hvor stærk sammenhængen er mellem de forskellige baggrundsvariable og den variabel, vi undersøger, nemlig befolkningens miljøadfærd. Hældningskoefficienterne kan imidlertid være svære at læse, fordi baggrundsvariablene ikke har lige store enheder (alder er f.eks. opgjort i år, mens holdning er opgjort i point). I stedet kan man bruge de standardiserede hældningskoefficienter til at orientere sig: Her er der nemlig taget højde for baggrundsvariablenes forskellige måleenheder. Jo højere den standardiserede hældningskoefficient, desto stærkere sammenhæng.

Kolonnen til højre viser signifikansniveauet, der helst skal ligge under 0,05. Samtlige variable, der er anvendt i analysen, har altså en statistisk signifikant effekt på miljøadfærden på nær den teoretiske viden. Den vender vi tilbage til nedenfor. Den samlede regressionsmodel er stærkt signifikant. De variable, der indgår i analysen, kan forklare 18,4% af variationen i befolkningens miljøhandlinger.

2.6.6 Demografika

Alder er den stærkeste variabel overhovedet med en standardiseret hældningskoefficient på 0,329. En person på 50 år vil typisk have 10 procentpoint flere miljørigtige handlinger end en på 25 år (hældningskoefficient: 0,004 x aldersdifference: 25=0,1). Også selvom effekten af uddannelse, boligform, holdning og viden etc. er reduceret bort.

Det har også betydning, om man har børn eller ej. Folk med børn udfører 5,6 procentpoint (0,0056=5,6) flere miljørigtige handlinger end folk uden børn, selv når andre faktorer er reduceret bort. Uddannelse har også en vis effekt: 10 års ekstra uddannelse giver en forskel på 4 procentpoint (0,004=4%).

Det har desuden en betydning, om man er bange for klimaforandringerne eller ej. Er man ”i høj grad” bange for klimaforandringerne, handler man også 6 procentpoint mere miljørigtigt, end hvis man slet ikke er bange (tre trin: 3 gange 0,0018= 0,0056 eller afrundet 6%).

2.6.7 Holdning og viden

Holdning har en stor og stærkt signifikant effekt på miljøhandlinger. En person, der svarer ”meget enig” på samtlige spørgsmål om miljørigtige holdninger, udfører således 10 procentpoint flere miljørigtige handlinger end en person, der svarer hverken eller (er miljøneutral) hele vejen igennem. Og som vi har set ovenfor, er de unge ”bagud” med hensyn til at tilslutte sig en række internationale, nationale og personlige tiltag til at begrænse udledningen af CO₂. Der er altså særligt blandt de yngre aldersgrupper nogle andele, der bør kunne flyttes fra negative og neutrale holdninger til positive holdninger.

Praktisk viden har også en positiv effekt. De, der har svaret rigtigt på flest praktiske spørgsmål, handler således også 6 procentpoint mere miljørigtigt end dem, der ligger i bunden.

En smule overraskende har den teoretiske viden ingen statistisk signifikant effekt. Og skulle der alligevel være en sammenhæng, ser det nærmest ud til, at den er negativ. Jo flere af de til tider ret vanskellige klimaspørgsmål, man kan svare rigtigt på, desto dårligere er man faktisk selv til at passe på miljøet. En stor viden om klimaforandringer omsættes således ikke til mere miljørigtig adfærd – i hvert fald er sammenhængen negativ, når vi kontrollerer for andre variable (alder, uddannelse etc.), der også kan være korreleret med viden. Det ser hermed ud som om, at vi har en gruppe praktikere som ved ganske lidt om klimaproblemet, men gør mange ting der reducerer CO₂-udslippet, selvom det ikke er deres formål. De scorer højt på handlingsindekset. En anden gruppe læser og ved meget, også om klimaændringer, men de omsætter kun sjældent deres viden til praksis. Men hvis de endelig gør det, synes det at være med blandt andet klimaproblemet i tankerne.

Der ligger således en kommunikationsudfordring i at få dem, der normalt holder sig godt orienteret i klimadebatten, og som formentlig er meget velinformerede i det hele taget, til at tage et medansvar i praksis og mindske deres eget bidrag til drivhuseffekten. Og samtidig bekræfte praktikerne i deres foretagsomhed ved at give dem argumentet om, at de er med til at reducere CO₂-udslippet.

Fodnoter

[3] Der blev i 2003 kun interviewet 554 personer. Der er derfor en vis statistisk usikkerhed, der betyder, at de fleste sammenligninger i dette afsnit skal ses som mulige tendenser.

[4] Den svenska klimatkampagnen, Naturvårdsvärket 2004. En meget stor forskel er, at danskerne har haft næsten fem associationer hver, mens svenskerne kun har godt to. Dette kan delvis skyldes en anden interviewmetode.

[5] En del af forklaringen er måske, at en del respondenter ikke ved, at fossile energikilder er en fællesbetegnelse for olie, gas, kul og koks.

[6] Se bilag 1.

[7] Når der her er to felter med rigtige svar, skyldes det, at man kan diskutere, hvor grænserne mellem vores måde at leve på og industrien går. Hvis el- og fjernvarmeproduktion regnes til industrien er det svaralternativ 3, som er rigtigt, hvis den derimod regnes til vores måde at leve på er det svaralternativ 2, der er rigtig.

[8] Spørgsmål 29.9 om, hvorvidt man har installeret vandsparende toiletter, brusehoveder eller vandhaner er ikke medtaget, da såvel spørgsmålet som de klimamæssige konsekvenser af sådanne handlinger ikke er entydige.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.