|
Evaluering af Program for renere produkter Evaluering af Program for renere produkterBilagsrapportIndholdsfortegnelse
Bilag B: Samlede resultater af spørgeskemaundersøgelsen Bilag C: Beregninger relateret til omkostningsanalysen
Bilag D: Baggrundsanalyse til kapitel om spredning og nyttiggørelse af programmets resultater
Bilag A: 42 case-analyser
IndledningI det følgende er der givet en kortfattet beskrivelse af de reelle og potentielle miljøresultater, som er opnået i de 34 projekter, der ligger til grund for analysen om målopfyldelse på projektniveau. Efter denne beskrivelse følger en genemgang af de 42 cases. Det reelle antal beskrivelser er dog 38, idet der for to af de gennemførte caseanalyser gælder, at de har bestået af to projekter. Den indledende beskrivelse i bilaget skal læses i sammenhæng med kapitel 8 i hovedraporten om programmets resultater i et omkostningsperspektiv, idet dette kapitel netop har fokus på de mere kvantitative resultater af projekterne. Projekterne er i det følgende opdelt i de otte grupperinger. Ud over at beskrive de udvalgte grupperinger, er der i det følgende fokus på, i hvilket omfang der har været kvantificerbare effekter af projekterne. 1.1.1.1 HFC/HCFCFælles for projekterne indenfor gruppen har været en målsætning om at substituere HFC- og HCFC-gasser med mindre miljøbelastende kølemedier. Det kan nævnes, at der er gennemført ca. 25 projekter, som delvis har været finansierede gennem Program for renere produkter, og som direkte har adresseret udfasning af HFC/HCFC i kølebranchen. Flertallet af disse projekter har været teknologiudviklingsprojekter, der endnu ikke har nået en implementeringsfase, eller som er fundet uhensigtsmæssige at implementere. Der forekommer også konsulentdrevne projekter med henblik på at sprede den opnåede viden, ligesom en stor del af projekterne har haft tekniske konsulenter tilknyttet Teknologisk Institut. De konkrete påviselige effekter ved udviklingsprojekterne er begrænsede. Flere projekter har imidlertid påvist potentielle effekter og genereret viden, som vil komme til at udgøre grundlaget i nye projekter. Der er typisk tale om teoretiske beregninger indikerer f.eks. mulige energibesparelser, hvis det lykkes at udvikle og kommercialisere nye produkter indenfor området. 1.1.1.2 PVCProjekterne har omfattet både substitution af farlige og/eller uønskede blødgørere i PVC og substitution af blød PVC i produkter. Viden om substitutter for blødgørere og blød PVC er opbygget og spredt gennem et antal projekter. Der er udviklet nye produkter, som enten bygger på andre plasttyper end blød PVC eller andre blødgørere end de uønskede phtalater. Der har imidlertid kun været begrænsede muligheder for at kvantificere disse miljøgevinster, eftersom der både er usikkerhed omkring substituerede kvantiteter og en uvilje blandt informanterne overfor at udlevere specifikke virksomhedsoplysninger. Det er endvidere vanskeligt at henlede visse reelle resultater til videnspredning fra enkelte videnopbyggende projekter. Evaluator kan dog konstatere, at i én producent gennem substitution af blødgørere har erstattet i størrelsesordenen 50 t DEHP per år siden 2001. En anden producent har erstattet, hvad der kan anslås til flere hundrede ton blød PVC per år med andet materiale, som ikke indeholder phtalater. 1.1.1.3 BlyProjekterne indenfor denne gruppe sigtede mod at substituere bly i forskellige typer af produkttyper, først og fremmest i elektronik, i sænkelodder til fiskeriudrustning, i byggematerialer samt som stabilisatorer i PVC-plast. Flere af blysubstitutionsprojekterne har opnået reelle miljømæssige resultater. Alternative tagdækningsmaterialer anslås i dag at erstatte ca. 400 t bly årligt. Mere metallisk bly til tagdækning kan erstattes, hvis det alternative produkt også anvendes på ældre bygninger, hvilket medfører et potentiale på ca. 1.500 t bly per år. De projekter, som har sigtet mod blyfri elektronik, giver et blandet billede. Et projekt medførte forandret produktionsteknik, som anslås at have ført til, at omkring hundrede kg bly erstattes, mens et andet projekt ikke bedømmes at have medført nogen forandring overhovedet. Flere projekter har imidlertid opbygget viden til yderligere substitution i fremtiden. Elektronikprojekterne peger på, at yderligere nogle hundrede kg kan udfases fra en producent allerede næste år, men også, at alt bly til lodning, dvs. nogle hundrede ton per år, i princippet kan erstattes med andre stoffer. Metallisk bly i fiskegarn bedømmes muligt at erstatte selv, om maskinerne, som anvendes i produktionen, har behov for yderligere udvikling. Der findes et potentiale for at erstatte i alt 500 – 1.000 ton bly i fiskeudrustning per år. 1.1.1.4 RengøringIndsatsområdets vigtigste mål var at substituere en række farlige og uønskede stoffer i rengøringsprodukter. Projekterne indenfor denne gruppe har generelt medført reelle miljøgevinster gennem udfasning af farlige og uønskede stoffer fra recepturer samt udvikling af en række nye produkter. Det har imidlertid været svært at få oplysninger om de stoffer, som substitueredes, og svært at kvantificere de berørte mængder. Evaluator kan konstatere, at udfasningen af LAS har været et mål for substitutionsarbejdet, men at det kun i ét tilfælde har været muligt at kvantificere mængden (ca. 10 t LAS/år). I et andet tilfælde er ca. 125 t/år non-ioniske tensider med risikoklassificering R50/53 erstattet med uklassificerede tensider. Også miljøledelsesprojekter med henblik på at opnå Svanemærkning, har medført, at flere uønskede stoffer er reduceret, f.eks. EDTA (700 kg/år er rapporteret), kationiske tensider, alkylsulfonat, oliedestillat, siloxaner og klor. Det rapporteres desuden, at substitutionsarbejdet i virksomhederne enten er forstærket eller igangsat gennem projekterne. Dette har sandsynligvis medført, at projekterne fortsætter med at skabe miljøgevinster i fremtiden. De fleste projekter er virksomhedsinterne og dermed har spredning af viden og erfaringer ikke været et hovedmål. Spredningen sker hovedsageligt internt organisationerne gennem videndeling med andre virksomhedsinterne substitueringsprojekter. Et udviklingsprojekt for bilvaskerier har, foruden substitution af farlige og uønskede stoffer i bilplejeprodukterne, kunnet demonstrere væsentlige reduktioner både af vaskevandsbehov (reduktion 80 %) og udslip til afløbssystemer (reduktion 94 %) gennem interne rensningssystemer og lukkede vandcyklusser. Det er svært at værdisætte disse resultater i monetære beløb, eftersom der forekommer få klart beskrevne sammenhænge mellem kemikalier i produkter, udslip/afgivelse af disse stoffer og de effekter, som kan værdisættes. 1.1.1.5 Maling og lak inklusive bundmaling til skibeLigesom for aktiviteter rettet mod rengøring og rengøringsmidler har tyngdepunktet indenfor området maling og lak været substitution af farlige og uønskede stoffer samt udvikling af nye produkter. Flere af projekterne er gennemført som virksomhedsinterne projekter, og rene udviklingsprojekter er gennemført uden potentielle producenters medvirken. Et antal af disse er endnu ikke blevet slutrapporteret eller har endnu ikke medført omsættelige resultater. Resultatbilledet er dermed komplekst og svært sammenligneligt, eftersom flere forskellige stoffer er adresseret, og få forandringer er kvantificeret. Kvantificerede projektresultater består af to producenter, som i det ene tilfælde har reduceret anvendelsen af APE med 8 t per år siden 2004 og i det andet tilfælde har reduceret MEKO-forbruget med, hvad der svarer til 700 kg per år. De fleste af de virksomhedsinterne projekter har ikke haft spredning som formål. Et projekt har udviklet en slibemetode, som regnet per 100 fritidsbåde, reducerer kobberudslippet til jord eller vand med ca. 30 kg per år. Dette projekt har et stort men svært bedømmeligt potentiale, eftersom det er uklart, hvor mange både, som kan få adgang til udrustningen, og hvor mange både, der anvender kobberbaseret bundmaling nu og i fremtiden. 1.1.1.6 AffaldKun et projekt har kunnet påvise kvantificeret affaldsreduktion: 22.000 t fast affald per år siden 2004 og en betydelig reduktion af væskeaffald. De øvrige udviklingsprojekter har identificeret muligheder med varierende potentiale. Her har ét projekt som har peget på muligheden for at mindske deponeringen af stenuld (ikke-brændbart materiale) med i størrelsesordenen 10.000 t per år. 1.1.1.7 ElektronikEt elektronikprojekt har peget på reelle, men ikke kvantificerede, resultater i virksomhederne. Projekterne har også medført både virksomhedsinterne og -eksterne sideeffekter på andre produkter, men disse resultater er hverken dokumenterede eller kvantificerede. Eftersom projektet først og fremmest har været rettet mod at udvikle og sprede en arbejdsmetode er flere relevante personer blevet involveret, hvilket sandsynligvis også vil føre til øget bevidsthed, der i fremtiden kan give effekter indenfor andre områder. 1.1.1.8 Rest/miljøkompetenceDe fleste projekter savner kvantificerede oplysninger om miljøgevinster, som kan relateres til gennemførte projekter. Det beror hovedsagelig på, at miljøgevinster enten er indirekte effekter, eller at de ikke er blevet målt eller værdisat. Flertallet nævner dog visse effekter såsom reduktion af varme, el og vand eller kontrol knyttet til anvendelsen af kemiske stoffer. 126-0199 Praktisk anvendelse af saltlage til glatførebekæmpelse
Epoke beskæftiger omkring 200 personer i Danmark samt 50 personer i de udenlandske datterselskaber. Epoke producerer sand- og slatspredere, væskespredere, kombinationsspredere, lufthavnsspredere til fejemaskiner, sneplove samt professionelle græsklippere for montering på traktorer og lastbiler. 1.2 Projektbeskrivelse og relevansProjektet kan hovedsagligt karakteriseres som et viden- og metodeopbygningsprojekt. Teknologien var inden projektets opstart allerede udviklet, hvorfor der er tale om testning og dokumentation af ny viden i forbindelse med eksisterende teknologi. Det overordnede formål med projektet var at anvise veje og dokumentere aktiviteter, som muliggør en reduktion af den mængde salt, som udlægges til glatførebekæmpelse, uden at effektiviteten forringes, hvorved miljøpåvirkningen bliver mindre end med de hidtil anvendte metoder. Desuden var der stor interesse i projektet for at undersøge, hvorvidt det var muligt at anvende lagespredning under alle vejforhold specielt sne. Fra tidligere anvendelse af lagen kunne det dokumenteres at saltbesparelsen var markant. Projektdeltagerne havde derfor på forhånd en formodning om en stor saltbesparelse. Usikkerhedsmomentet bestod i, hvorvidt saltlage også ville være effektiv på sne. Den bagvedliggende miljømæssige problemstilling skal findes i, at forbruget af salt har været støt stigende i Danmark. Dette skyldes, at der er kommet flere veje og at trafikintensiteten er steget. Baggrunden for projektet var fra det offentliges side et ønske om at minimere saltforbruget og omkostningerne til salt. Fyns Amt henvender sig, da de bliver bekendt om tilskudsmuligheden hos Miljøstyrelsen til Epoke, og præsenterer dem for projektet. Rent strategisk har Epoke i denne sammenhæng en interesse i at være med, der hvor udviklingen sker og på denne måde være på forkant. Projektet har bestået af følgende hovedelementer:
Projektet er undervejs løbet ind i forskellige problemer, der har medført at både tidsrammen og budgettet er oversteget. Dette skyldes hovedsagligt, at der i den planlagte forsøgsperiode i vinteren 2000/2001 ikke var de snemængder, der var nødvendige for at teste lagesprederes effektivitet på sne. Derfor udskydes afrapporteringen og de endelige konklusioner til det efterfølgende år. Projektet må betegnes som relevant. Brug af vejsalt belaster træer, planter og dyr, udtørrer og komprimerer jord og er årsag til forurening af jord og grundvand. Der har været arbejdet på at fremstille et miljøvenligt alternativ til vejsalt, men grundet den høje pris anvendes det i dag kun på broer og i lufthavne. Væskespredning giver i sammenligning med konventionel spredning mulighed for en reduktion af saltforbruget til glatførebekæmpelse hvilket afsmitter positivt på grundvand, træer og beplantning. 1.3 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet konkrete output har bestået i testning, afdækning og efterfølgende dokumentation af forskellige aktiviteter i forbindelse med lagespredning som metode til glatførebekæmpelse. Resultatet af de gennemførte aktiviteter viser ifølge virksomheden, at lagespredning under normale forhold er ligeså godt som befugtningsspredning. Det har dog ikke været muligt at foretage en egentlig konklusion i forhold til lagespredningens effektivitet under sne forhold, bl.a. fordi der blandt projektets deltagere var uenighed om den faglige konklusion. Metoden har vist sig at have positive miljømæssige effekter, da metoden reducerer anvendelsen af salt betragteligt. Fyns Amt har stået for målingerne og de efterfølgende beregninger, der viser at forbruget af tørsalt reduceres markant. Fyns Amt der efterfølgende har fortsat forsøget og brugen af lagespredere vurderer at amtet opnår en samlet saltbesparelse på ca. 40 %. Besparelsen på salt er dog betydelig lavere, når væskespredning anvendes på sne, da snebekæmpelsen kræver den sammen mængde salt som under konventionel spredning. Driftsøkonomisk er der usikkerhed om, hvorvidt metoden med lagespredning kan svare sig. Selvom saltmængden reduceres øges forbruget af vand samt transport, da lagen skal afhentes i blandingsanlæg. Med brugen af metoden til lagespredning følger desuden etableringsomkostninger, da der skal investeres i teknisk udstyr i form af kombi– eller lagespredere samt i et blandingsanlæg. Fyns amt og Vejdirektoratet påpeger samstemmende, at metoden ikke giver mærkbare besparelser og ca. ligger på samme niveau som den tidligere anvendte metode. Det der skal fremhæves er de miljømæssige effekter. Det er Epokes vurdering, at de opstillede mål er opnået til karakteren 4 på en skala fra 1-5. Det er ifølge virksomheden ikke muligt at give projektet topkarakteren 5, da projektet ikke kom med en skråsikker konklusion vedrørende spredning af lage på sne. Det blev påpeget, at lage kan anvendes under alle former for vejforhold, men under sne forhold tør projektdeltagerne ikke anbefale det. Investeringen i projektet har ifølge virksomheden været godt givet ud. Selvom budgetterne undervejs er blevet overskredet vurderer virksomheden, at projektet har bidraget med indlæring, ny erfaringer og på sigt har virksomheden kunne benytte deres viden i markedsføringsøjemed. Virksomheden har solgt ti lagespredere i indeværende sæson og eksporterer bl.a. til Spanien, Italien og Slovenien, da metoden har relativ stor udbredelse i udlandet. Desuden har deres viden om lagespredning også kunne benyttes i andre sammenhænge, da teknologien bl.a. også benyttes i lufthavne. Samlet set er det virksomhedens vurdering, at projektet har bidraget med positive effekter for både miljø og økonomi. Virksomheden vurderer i denne sammenhæng at de ville have været interesserede i projektet også uden finansiering fra Miljøstyrelsen, da de har kunne se et markedspotentiale ved at deltage i projektet. Virksomheden er dog i tvivl om, hvorvidt det havde været en mulighed for de øvrige offentlige projektdeltagere at deltage uden tilskud. 1.4 Spredning og levedygtighedProjektet kan betegnes som levedygtigt. Fyns Amt valgte efter projektets afslutning at fortsætte projektet endnu et år med deltagelse fra de øvrige projektdeltagere. Status i dag er, at Fyns Amt er fortsat med at benytte lagespredning som metode til glatførebekæmpelse. I år har amtet bestilt otte nye lagespredere hos Epoke og Fyns Amt vurderer, at amtet indenfor en overskuelig årrække kun vil benytte lagespredning. Ifølge både Fyns amt og Vejdirektoratet har de øvrige kommuner og amter i Danmark ikke i samme målestok satset på lagespredning. Dette skyldes uenighed om metodens effektivitet i forbindelse med snebekæmpelse samt villighed til at investere i ny teknologi og den usikkerhed, der er forbundet med dette. De fleste amter og kommuner satser i dag på kombi-spredere, der både kan benyttes til lage- og konventionelspredning. Ulempen ved kombi-sprederen er, at den ikke kan transportere så meget lage som i en tankvogn, mens fordelen er at begge metoder kan anvendes ved brug af kombi-spredere. Alle projektdeltagerne har efter projektets afslutning igangsat forskellige formidlingsaktiviteter. Fyns Amt og Vejdirektoratet har forestået faglig formidling til andre amter og kommuner i Danmark og i Norden gennem netværkene: Vejforum, Vinterudvalget og Nordisk Vejteknisk Forbund. Internationalt har projektet også fået en del opmærksomhed. Igennem PIARC, der er en international verdensorganisation indenfor vejtransport, har Fyns Amt stået for indlæg om brug af saltlage. Dette har fundet sted både i Japan, Canada og USA. Desuden er den afsluttende rapport fra projektet trykt i det amerikanske tidsskrift: ”Transportation Research Record”. I en dansk sammenhæng er Projektet blevet præsenteret i Dansk Vejtidsskrift og MaskinNyt, samt på projektdeltagernes hjemmesider. Epoke har indarbejdet resultaterne i deres markedsføringsstrategi og præsenteret løsningen via deres produktprogram for kunder og udenlandske forhandlere. Virksomheden har efterfølgende oplevet at blive kontaktet af interesserede aktører. På den kommende Have og Landskabsudstilling i Randers præsenteres også lignende væskespredere til cykelstier. 1.5 Samlet vurderingDet er overordnet evaluators vurdering, at projektet har levet op til sit formål. Projektet har bidraget med viden om metodens evne til glatførebekæmpelse under både rim- og sneforhold. Projektet dokumenterer de aktiviteter, som muliggør en reduktion af den mængde salt, som udlægges til glatførebekæmpelse. Projektet har påvist, at miljøpåvirkningen bliver mindre end ved anvendelse af de hidtil anvendte metoder når der ikke er tale om snebekæmpelse. Spredningen og formidlingsaktiviteterne af projektets resultater har været omfattende og alle projektdeltagere har på eget initiativ deltaget aktivt i denne proces, hvilket har bidraget til, at vintertjenesterne både i Danmark og udlandet har kendskab til lagespredning. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
126-0426 Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi
DHI – Institut for Vand og Miljø er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, som af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS). Rådgivningsaktiviteterne er baseret på udvikling og anvendelse af ekspertise og avanceret teknologi inden for økologi og miljøkemi, vandressourcer, vandbygning, strømningsteknik og beslægtede områder. DHI har 450 ansatte og har gennemført projekter i mere end 140 lande. 1.6 Projektbeskrivelse og relevansDet primære formål med projektet har været at undersøge mulighederne for at reducere afledningen af de miljøkritiske miljøparametre, som blev identificeret i forbindelse med et forprojekt, der med støtte fra den tidligere Renere Teknologi Ordningen blev gennemført under overskriften ”Bilvaskehaller - Status og strategier”. Forprojektet er afrapporteret i Miljøprojekt nr. 537, som er udgivet af Miljøstyrelsen, og projektet resulterede i en beskrivelse af miljøpåvirkningen fra bilvaskehaller samt opstilling af strategier for kommunal spildevandsregulering med anvendelse af renere teknologi. Projektet er igangsat som en udviklingsorienteret fase II, der bygger videre på forprojektet med fokus på følgende konkrete strategier: Substitution af A- og B-stoffer i bilvaskekemikalier og reduktion af miljøkritiske stoffer i - og mængden af - spildevand ved anvendelse af renseanlæg i forbindelse med vaskehaller. Dertil kommer etablering af et grundlag for sammenligning af spildevandsbelastningen ved henholdsvis manuel vask og vask i bilvaskehaller. Forprojektets miljøvurderinger af bilsvaskekemikalier omfattede produkter, der dækker mere end 95 % af det danske marked, og vurderingerne viste, at det især er voksprodukter, skumprodukter, insekt- og fælgrens samt rengøringsprodukter, som er kilder til den væsentligste afledning af de miljøkritiske A- og B-stoffer.[1] På den baggrund har projektets formål i denne sammenhæng været at:
Forprojektet viste, at der i begrænset omfang er opstillet renseanlæg med genanvendelse af vaskevand i de danske bilvaskehaller. Dette skyldes primært begrænset tillid til driftssikkerhed og manglende dokumentation for, at anlæggene kan begrænse afledningen af miljøkritiske stoffer. På den baggrund har projektets formål i denne sammenhæng været at:
I forprojektet blev det estimeret, at ca. 50 % af al bilvask i Danmark foregår manuelt og typisk på offentlig vej med afledning til kommunalt renseanlæg eller direkte til jord og vandløb. På den baggrund har projektets formål i denne sammenhæng været at:
Projektet er gennemført i samarbejde med en række centrale aktører – herunder producenter af bilvaskekemikalier og renseanlæg, oliebranchen med tankstationer, der tilbyder automatisk bilvask samt videninstitutioner. Udover DHI er der tale om følgende projektparter: AutoTank A/S, Dansk Shell A/S, DiverseyLever A/S, DK-Benzin A/S, Green Water Systems A/S, Hydro Texaco A/S, Kuwait Petroleum A/S, Novadan A/S, ReClean A/S, Statoil Detailhandel A/S, TTO Carwash AB, Washtech A/S og Institut for Produktudvikling (IPU). Projektparterne har bidraget med en høj grad af egenfinansiering. Projektet må betegnes som yderst relevant. Dette skyldes for det første, at projektet bidrager med viden, som umiddelbart kan bringes i spil blandt de relevante aktører, der kan sikre at der ikke produceres vaskekemikalier med A- og B-stoffer, at der renses for A- og B-stoffer ved automatisk bilvask, og at vaskevand kan genanvendes. For det andet, at der etableres et dokumentationsgrundlag for at kunne kommunikere til de mange danske bilejere, som vasker biler manuelt. 1.7 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseI projektet er der over et år gennemført substitutionsforløb, hvor leverandørernes produkter – og forslag til nye indholdsstoffer - er blevet miljøvurderet. Konkret er der udfaset 17 A- B-stoffer fra de forskellige produkter. Det drejer sig om kationiske tensider, oliedestillater, alkylsulfonater, siloxaner og EDTA. Der er i alt udviklet 21 nye produkter, hvoraf 19 er kommercielt tilgængelige. Samtlige A-stoffer i voksprodukterne er udfaset, og ved projektafslutningen var der udviklet 10 nye voksprodukter uden A-, B- og i.v.-stoffer. To leverandører har i projektforløbet præsenteret hele produktserier til bilvask uden A- og B-stoffer, som nu markedsføres i Danmark. Den ene af produktserierne blev i projektforløbet afprøvet i fire vaskehaller, og på servicestationerne er der ikke registret kundeklager knyttet til kvaliteten af de udviklede produktserier. I projektet har der været fokus på fire renseanlæg, som har været installeret på fire vaskehaller ved fire servicestationer. De tre af renseanlæggene har været biologiske og det sidste kemisk-fysisk. Alle renseanlæg er kommercielt tilgængelige. Med et installeret renseanlæg har en servicestation mulighed for at få miljømærket sin bilvaskehal med den Nordiske Svane. I de gennemførte tests - med installerede renseanlæg - var gennemsnitsforbruget af friskvand 35 l/vask, og spildevandsafledningen til kloak var i gennemsnit 8 l/vask. Til sammenligning er gennemsnitsforbruget af friskvand i et traditionelt bilvaskeanlæg 163 l/vask, og spildevandsafledningen til kloak er i gennemsnit 136 l/vask. Ved installation af et renseanlæg kan der altså opnås en reduktion af friskvandsforbrug på ca. 80 % og en reduktion i spildevandsafledning til kloak på 94 %. Svanens krav til miljømærkning er et maksimalt friskvandsforbrug på 70 l/vask. I projektet er det estimeret, at der i Danmark i alt gennemføres 20,6 mio. gange bilvask om året, hvoraf de 65 % - svarende til 13,4 mio. – foregår i vaskehaller (automatvask). Med hensyn til rensningsanlæggenes evne til at reducere miljøkritiske stoffer var resultaterne – i sammenligning med traditionelle vaskeanlæg – at tungmetaller (DEPH og mineralsk olie) kan reduceres med en faktor 10 til 1.000. Projektets undersøgelser af renseanlæggenes økonomi viser, at det er muligt at etablere og drive et renseanlæg, som er udgiftsneutralt ved 10.000 – 15.000 gange vask pr. anlæg pr. år. Ved flere gange vask vil der kunne opnås egentlige besparelser. I forlængelse af det ovenstående estimat om det samlede antal gange årlige bilvask i Danmark viser projektet, at 35 % - svarende til 7,2 mio. – sker ved manuel vask. Forsøg i projektet viste, at vandforbruget ved manuel bilvask ligger mellem 75 – 100 l/vask, og det samlede estimat for friskvandsforbrug er mellem 790.000 og 1.500.000 m³/år, og det samlede estimat for urenset spildevand, der udledes, er mellem 590.000 og 880.000 m³/år. Det er DHI’s egen vurdering, at projektmålopfyldelsen er 5 på en skala fra 1-5. DHI oplyser endvidere, at projektet ikke ville være blevet gennemført uden støtte fra Miljøstyrelsen. Der henvises imidlertid til, at denne vurdering ikke skyldes økonomi, hvor projektet har haft en meget høj grad af medfinansiering, men at Miljøstyrelsens opbakning – som ”brand” – har været vigtig for at gennemføre projektet. Ikke mindst fordi Miljøstyrelsen kan påvirke kommunernes krav til afledning af spildevand fra bilvaskehaller. 1.8 Spredning og levedygtighedFor det første skal der henvises til, at projektet har involveret producenter af vaskekemikalier, som dækker ca. 95 % af markedet i Danmark. Projektet har altså i udgangspunktet haft et væsentligt spredningspotentiale, og flere af de udviklede produkter er i løbet af projektperioden kommet på markedet – herunder en hel produktserie. Fra DHI lyder det, at der i forprojektet var en ”del diskussion” mellem de involverede parter, men selve hovedprojektet er gennemført med en høj grad af konsensus blandt parterne. For det andet skal der henvises til, at der i forlængelse af projektet er etableret en hjemmeside (http://projects.dhi.dk/bilvaskehaller), som informerer om mulighederne for at benytte vaskekemikalier uden miljøkritiske indholdsstoffer og renseanlæg til rensning og genbrug af spildevand fra bilvaskehaller. Hjemmesiden henvender sig primært til olieselskaber, leverandører, myndigheder og andre interesserede, der ønsker at få et indblik i de eksisterende muligheder for etablering af mere miljøvenlige bilvaskehaller. Hjemmesiden præsenterer informationer om miljøvurderede bilvaskekemikalier og renseanlæg til vaskehaller. Der er endvidere udviklet et værktøj til vurdering af renseanlæggenes økonomi. Værktøjet er tænkt som en hjælp for potentielle købere af renseanlæg til at få et overblik over økonomien i forhold til deres konkrete bilvaskehal. Hjemmesiden er oprettet med supplerende støtte fra Miljøstyrelsen. For det tredje har Miljøstyrelsen i forlængelse af etablering af hjemmesiden fået udarbejdet informationspjecen ”Grøn Guldvask – gode råd om miljøvenlig etablering og drift af bilvaskehaller”. For det fjerde er der udviklet en pjece rettet mod bilejere, som introduceres til de positive miljøeffekter, der opnås ved at anvende en miljømærket bilvaskehal. For det femte skal der henvises til, at der på Miljømærkesekretariatets hjemmeside, hvor der fremgår lister på diverse miljømærkede produkter til vask og pleje af biler. Det skal her understreges, at der løbende kommer nye produkter – også fra producenter, der ikke var med i projektet, men som ønsker at sælge vaskemiddelprodukter på det danske marked. For det sjette har DHI udarbejdet en artikel om projektet, som har været bragt i Stads- og Havneingeniøren. For det syvende skal der henvises til den obligatoriske projektrapportering, som DHI har udarbejdet – herunder en artikel i ”Ny Viden”. Endelig har DHI oplyst, at der løbende registreres nye eller justerede produkter til vask og pleje af biler. Produkter kan miljømærkes, og der bliver ligeledes i stigende grad etableret miljømærkede vaskehaller. 1.9 Samlet vurderingPå baggrund af de dokumenterede projektresultater vurderer evaluator, at der er en høj grad af opfyldelse af de miljømæssige målsætninger. Med substitution af A- og B-stoffer i kemikalier opleves der ingen kvalitetsforringelser blandt bilejere, og flere af de udviklede produkter er kommet på markedet. Ved etablering af rensningsanlæg ved vaskehaller på servicestationer kan der opnås væsentlig reduktion i forbruget af friskvand og ligeledes reduktion i afledning af spildevand til kloak. Endvidere kan det konstateres, at der ligger et miljøpotentiale ved i øget grad at få bilejere til at vaske biler i vaskehaller med rensningsanlæg frem for manuel vask. Der har ikke som sådan været formuleret økonomiske målsætninger i projektet, men det kan konstateres, at det for en servicestation kan være en rentabel forretning at etablere et rensningsanlæg i tilknytning til vaskehallen. Spredningseffekterne virker solide, både hvad angår formidling af projektresultater, antallet af renere vaskemiddelprodukter på markedet og antallet af etablerede renseanlæg i tilknytning til vaskehaller. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
1212-0026 Miljøstyring i Viborg Amts revalideringsinstitutioner
Til interviewet deltager to ud af de tre revalideringsinstitutioner, der har været inddraget i projektet. Laboremus deltager ikke, hvorfor de efterfølgende beskrivelser og vurderinger kun omfatter revalideringsinstitutionerne Bomi og Tari. Revalideringsinstitutionernes kerneopgave er at tilbyde revalidering til personer som af sociale, fysiske eller psykiske årsager har nedsat erhvervsevne. Fælles for de to beskæftigelsesinstitutioner er desuden, at de udfører egentlig produktion som underleverandører til lokale virksomheder i amtet. Institutionerne udfører et bredt udsnit af opgaver inden for pak, montage, metal – elektronik og plastbranchen. Begge institutioner har en omsætning på omkring 12 millioner kr. årligt. Tari har ca. 92 ansatte mens Bomi har ca. 162 ansatte. Udover produktionen af industrielle underleverancer har Bomi desuden en egenproduktion af kørestole og tricykler. 1.10 Projektbeskrivelse og relevansProjektet kan overordnet karakteriseres som et viden- og metodeopbygningsprojekt. Formålet med projektet har været at indføre miljøledelse i Viborg Amts tre revalideringsinstitutioner. Målet har været at opbygge et miljøledelsessystem efter ISO 14001 på de tre institutioner. Det endelige mål har dog ikke været at etablere certificeret miljøledelse men derimod miljøledelse på et nært-certificerbart niveau.
Ifølge Viborg Amt er baggrunden for projektet en politisk beslutning om, at arbejde med miljøledelse på alle Viborg Amts institutioner. Det konkrete projekt igangsættes på Tari, der inden projektansøgningen så småt er i gang med miljøkortlægning og handlingsplaner. En central aktør fra Amtet kontakter Tari i forbindelse med tilskudsmuligheden fra Miljøstyrelsen. Der udformes en ansøgning og amtets to andre revalideringsinstitutioner tilknyttes projektet. Ifølge de to institutioner er det helt afgørende for muligheden for at gennemføre projektet, at der i forbindelse med projektet ansættes en ingeniør, der fungerer som projektleder. Dette finansieres gennem en tilskudsordning i amtet. De miljømæssige problemstillinger og belastninger, der har været fokus på igennem projektet har bl.a. omfattet affaldshåndtering og indsatsområder som energiforbrug og forbrug af andre ressourcer samt miljøfremme stoffer. 1.11 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseBegge virksomheder har fået sat deres affaldssortering i faste rammer, så man i dag sorterer metaldele, pap og papir for sig. Dette har medført, at institutionernes omkostninger til bortskaffelse er bragt ned. I relation til energiforbruget har begge institutioner inddraget ekspertise udefra, der har foretaget en kortlægning af energiforbruget, institutionernes varme- og maleranlæg. Efterfølgende har de modtaget en energirådgivningsrapport med en tilknyttet handlingsplan for nedbringelse af energiforbruget. Begge institutioner vurderer, at de i den sammenhæng har opnået en miljøgevinst. Det er dog gældende for begge institutioner, at de har svært ved at konkretisere de præcise tal, men Bomi giver alligevel et bud på, at de årligt har sparet ca. 100.000 kr. i driftsomkostninger. Derudover har systematiseringen i form af miljøledelse medført, at de to institutioner i dag vurderer, at de har styr på miljøfremmestoffer. I dag er vurderingen af de kemiske stoffer sat i system. Begge institutioner har foretaget en substitution af kemiske stoffer, hvor det har været nødvendigt. Bl.a. er benzentriol erstattet af vandbaseret bejdse, og andre stoffer erstattet af vegetabilske olier. For Bomis vedkommende har man i forbindelse med livscyklusvurderingerne af udvalgte produkter erstattet nogle enkelte komponenter (navl - fra forkromede til aluminium), der tidligere har været benyttet i produktionen af kørestole og tricykler. Denne del af projektet har den nuværende leder dog svært ved præcist at gøre op, da han blev ansat midt i projektforløbet. For Bomis vedkommende har man i relation til egenproduktionen oplevet et udefrakommende krav fra de offentlige kunder. De stiller i dag krav om miljøredegørelser. Desuden oplever Bomi i stigende omfang at udarbejdelse af grønne regnskaber er en forudsætning for at deltage i udbud. Bomi skal derfor i dag foreligge deres grønne regnskaber i forbindelse med udbud. På et mere overordnet niveau har projektet samlet bidraget til at give virksomhedens medarbejdere en indsigt i miljørelaterede problemstillinger, der på sigt har været med til at skærpe medarbejdernes opmærksomhed på miljøet. Dette er bl.a. resultatet at det uddannelsesprogram medarbejderne har været tilknyttet i forbindelse med projektet samt de grønne regnskaber institutionerne udformer. Disse aktiviteter har resulteret i nye måde at tænke på. Når institutionerne i dag indkøber er det deres vurdering at miljøet indgår i langt højere grad end tidligere. Det er således begge institutioners vurdering, at den samlede målopfyldelse ligger på omkring 3-4 stykker både i forhold til de miljømæssige- og økonomiske effekter institutionerne har opnået ved at introducere miljøledelse på institutionerne. De økonomiske effekter har dog manifesteret sig i form af besparelser og ikke i form af nye kunder eller markedsandele. Viborg amt udarbejder hver år en miljøredegørelse. Man har fra politisk side ikke ønsket at fortage præcise beregninger af de miljømæssige effekter eller beregninger af, hvor mange ressourcer de amtslige institutioner har sparet ved at introducere miljøledelse. Man ønsker at beskrive sine tiltag frem for at beregne dem. Det er derfor ikke muligt at danne sig et præcist billede af de enkelte effekter. Amtet påpeger dog, at de succesfulde institutioner kan have en besparelsen på op til 5-10 % på el, vand og varme. Det er begge institutioners vurdering, at projektet ikke ville blive gennemført uden støtte fra miljøstyrelsen og uden ansættelse af en projektmedarbejder. Ansættelsen har betydet, at de tiltag der er blevet igangsat, er blevet fulgt til dørs og forankret i institutionerne. Uden denne investering vurderer begge institutioner, at målopfyldelsesgraden ville have været på et markant lavere niveau. Amtet vurderer ligeledes at tilskuddet har haft en positiv betydning, da tilskuddet har bidraget til at prioritere miljøledelse på sociale institutioner. 1.12 Spredning og levedygtighedProjektet kan delvist karakteriseres som levedygtigt. De aktiviteter der er blevet gennemført i relation til projektet lever i dag videre på de to institutioner. Begge institutioner er dog enige om projektet ikke lever videre på det niveau, der kendetegnede projektet, da projektlederen var tilknyttet. Institutionerne vurderer, at de har evnet at føre de aktiviteter videre, der allerede var sat i system bl.a. affaldssorteringen, produkt – og varebeskrivelserne. Hvis den høje standard skulle have fortsat, er det begge institutionernes vurdering, at det havde krævet en fastansættelse af en medarbejder, der kun havde fokus på miljøledelse. Institutionerne har derfor den holdning, at de ikke fremadrettet i samme grad kan fortsætte den gunstige udvikling indenfor miljøområdet. Formidlingsaktiviteterne knyttet til projektet har ifølge institutionerne på institutionsniveau ikke været omfattende. Både Tari og Bomi har udarbejdet grønne regnskaber i forbindelse med deres miljøledelsessystem. Regnskaberne er blevet fremsendt til kunder og samarbejdspartnere. Dette har givet anledning til et par enkelte henvendelser, hvor andre kommuner/institutioner har udvist interesse for regnskabet. Hvad de efterfølgende har benyttet regnskaberne til har de to institutioner ikke kendskab til. I relation til spredningen af viden om projektet, deltager en repræsentant fra revalideringsinstitutioner i Viborg Amts miljønetværk. Her er der mulighed for at udveksle erfaringer. Projektets resultater er i denne sammenhæng ifølge Viborg Amt blevet benyttet aktivt i forhold til andre amtslige institutioner. Bl.a. er projektets positive erfaringer i forbindelse med affaldssortering blevet benyttet på sygehusområdet. Projektet har på denne måde fungeret som inspiration for andre amtslige institutioner – og har været billedet på, at miljøledelse kan fungere. Lederen for Tari deltager også i et privat netværk af virksomheder (TIC), hvor formålet er at udveksle erfaringer og holde sig orienteret om udviklingen på miljøområdet. Det er dog samlet vurderingen, at der ikke har været stor interesse i at anvende projektets resultater udenfor kommunalt/amtsligt regi, hvor interessen også betegnes som begrænset. 1.13 Samlet vurderingDet er overordnet evaluators vurdering, at projektet har levet op til sin målsætning vedr. etablering af miljøledelse. Da målsætningen har været bredt formuleret kan det efterfølgende være svært præcist at vurdere de miljømæssige – og økonomiske effekter og resultater, da der ikke er foretaget en samlet oversigt eller beregning af disse. Projektet er i dag delvist forankret i begge institutioner – affaldssorteringen er sat i system og energiforbruget nedbragt. Det er dog ikke muligt fremadrettet at fastholde det høje faglige niveau knyttet til miljøledelsessystemet, da der ikke længere er tilknyttet en fast medarbejder til pågældende aktiviteter og indsatsområder. Viborg Amt har aktivt kunne benytte projektets resultater og erfaringer med miljøledelse. Projektet bliver af amtet betragtet som en succes, hvis erfaringer har dannet udgangspunkt for indførsel af miljøledelse på andre af amtets institutioner. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
1212-0041 ELSAM – Indførelse af miljøstyring
Elsam A/S er et dansk energiselskab, der sælger el- og varme på en gros og detailmarkedet samt bygger, ejer og driver el- og kraftvarmeproduktionsanlæg og elforsyningsnet. Siden projektet blev gennemført har selskabet ændret struktur. De seks jysk-fynske kraftværker samt I/S Elsam, der oprindeligt stod bag ansøgningen om indførelse af miljøstyring fusionerede i 2000 til ét selskab kaldet Elsam A/S. Senest forventes den planlagte fusion mellem Elsam og det statsejede olie- og naturgasselskab DONG at træde i kraft omkring årsskiftet. 1.14 Projektbeskrivelse og relevansFormålet med projektet er at opnå certificering efter ISO 14001 på de seks kraftværker i Elsam-gruppen samt på I/S Elsam. Alle kraftværker er listevirksomheder, udarbejder grønne regnskaber og har i en årrække arbejdet med reduktion af luftemissioner og genanvendelse af restprodukter. Af øvrige miljøaktiviteter kan nævnes, at værkerne deltager i lokale miljønetværk (Green Network, regionale miljønetværk m.fl.). Der er tale om et ressourcekrævende projekt, der forventes at give både systemiske, miljømæssige og økonomiske resultater, såvel som et væsentligt kompetenceløft til virksomhedernes medarbejdere. Desuden forventes projektet at styrke gruppens image og derigennem konkurrencesituationen. Selve signalværdien og det element af organisationsudvikling, der ligger i projektet har været en medvirkende årsag til, at ledelsen har bakket projektet op. Med projektet ønsker man at opbygge, implementere og forankre et fælles miljøstyringssystem i virksomhederne. Selve projektet er gennemført som et vækstgruppeforløb, hvor arbejdsgrupper fra de enkelte værker mødes til en række fælles seminarer. Det er en aktionsorienteret arbejdsform, hvor deltagerne får mulighed for at drage nytte af hinandens erfaringer i forbindelse med opbygning af miljøledelsessystemet på de enkelte værker. Forløbet er gennemført med Cowi som konsulent. Afholdelse af informationsmøder og træning-til-træningsmoduler bidraget til at sikre at et stort antal medarbejderne inddrages i projektet. Det at projektet startede før selskaberne blev fusioneret har, ifølge Jørgen Jensen kvalitetskoordinator på Nordjyllandsværket, på mange måder været en fordel. Det har givet et ”lokalt islæt”, betydet at man er kommet vidt omkring og har fået afprøvet forskellige løsningsmuligheder og –modeller. Projektets relevans vurderes at være høj idet projektet har bidraget til at giver Gruppen et ”løft” hvad angår opbygning og forankring af miljøstyring og –kompetencer. Additionaliteten[2] vurderes derimod at være mere begrænset, idet projektet ville være gennemført selv om man ikke havde modtaget tilskud. Selve tilskudsmuligheden har dog haft en væsentlig ”signalværdi” i forhold til at få ledelsen med. 1.15 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseMålopfyldelsen må vurderes at være særdeles god. I 2002 blev de centrale kraftværker samt hovedkontoret ISO 14000 certificeret. Man har opnået det man ville, om end det er sket med en mindre forsinkelse i forhold til den oprindelige tidsplan (2002 i stedet for 2001). Samtidig har man videreført og udvidet miljøarbejdet således at certificeringen i dag omfatter alle produktionsaktiviteter samt administrationen i Elsam. Dertil kommer, at selskabet efterfølgende er blevet arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001. Miljøledelsessystemet er i dag opbygget som et fælles system for hele Gruppen, hvor direktionen udstikker de politiske retningslinier (udarbejder og vedligeholder miljøpolitikken), ledelsen fastsætter de overordnede fælles målsætninger og de enkelte værker implementerer målsætningerne via konkrete mål og handlinger. På kompetencesiden har projektet givet projektledere og –deltagere et væsentligt kompetenceløft inden for en række af de ’discipliner’, der hører med til miljøledelse (styring, kortlægning, prioritering, handlingsplaner mv.). Desuden har informationsindsatsen og trænings-til-trænings sceancer betydet, at alle medarbejdere i dag er informeret om og kender til miljøindsatsen. Jørgen Jensen, kvalitetskoordinator på Nordjyllandsværket, fremhæver betydningen af at få alle med og engageret for at sikre den brede forankring. Man har i dag systemerne på plads med en struktur, hvor alle medarbejdere er tilknyttet mindre miljøgrupper med en gruppeleder (ildsjæl), der kan samle op på ideer, tanker og observationer. Jørgen Jensen fremhæver, at ”tænkningen” blandt medarbejderne har ændret sig og at der er stor idérigdom. På Nordjyllandsværket lagde man hårdt ud med 90 forbedringsprojekter det første år. Niveauet har efterfølgende fået et mere naturligt leje med 6-8 mål per år og 10-20 projekter. På indkøbs- og salgssiden har certificeringen også fået betydning. Som en følge af projektet stiller man i dag krav til leverandørernes miljømæssige forhold og med den efterfølgende arbejdsmiljøcertificering (OHSAS 8000) har kravene til leverandører blevet yderligere strammet. I salg- og markedsføringsøjemed gør man aktivt opmærksom på, at man har styr på miljøledelse. Det er dog ikke interviewpersonernes indtryk, at certificeringen gør en væsentlig forskel på salgssiden. Omvendt fremhæver Jørgen Jensen, at hvis manikke har et miljøledelsessystem, vil det være svært at blive i markedet i dag. De miljømæssige effekter knytter sig til mere overordnede betragtninger: at projektet har bidraget til at målrette og styre Elsams miljøarbejde. Man har ikke registeret konkrete målbare effekter af implementeringen af miljøledelsessystemet i form af ”før og efter” data. Det har heller ikke været et krav fra ledelsens side. I den forbindelse kan nævnes, at det kan være vanskeligt at ’isolere’ effekten af implementeringen af et miljøledelsessystem, da en række andre forhold spiller ind. 1.16 Spredning og levedygtighedEt kompetenceudviklingsprojekt som dette kan ikke i samme grad – som det er tilfældet med teknologiudviklingsprojekterne - forventes at producere konkrete resultater, som kan spredes og anvendes af andre. Der har været en gennemført en række aktiviteter med henblik på at formidle erfaringer og resultater fra projektet til en bredere kreds af aktører. Der er således:
1.17 Samlet vurderingDet er evaluators vurdering, at projektet har en høj grad af målopfyldelse idet man har opnået det man ville og desuden har videreført og udvidet indsatsen således at man i dag også har opnået OHSAS 18001 certificering. Denne udvikling kan langt fra alene tilskrives projektet, som har en høj grad af egenfinansiering og ville være gennemført under alle omstændigheder. Tilskudsmuligheden har imidlertid været et signal fra det offentlige, der har bidraget til at understøtte processen. Den valgte projektmodel (organiseret i henhold til vækstgruppeprincippet) har endvidere betydet, at et stort antal medarbejdere har været involveret, hvilket er med til at sikre forankring og kompetenceudvikling og dermed projektets levedygtighed. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
126-0213 CO2 som kølemiddel i varmepumper
1.18 Projektbeskrivelse og relevansProjektet skal ses i lyset af kommende lovgivningsmæssige stramninger i Danmark mht. brugen af kraftige drivhusgasser (HFC’er) i kølemidler. Der er tale om et af de første projekter, der undersøger mulighederne for substitution af HFC og HCFC med CO2. Teknologisk Institut har været initiativtager til projektet, hvis overordnede formål har været at fremme udbredelsen af CO2 som substitution for de kraftige drivhusgasser i køle- og varmepumpeanlæg og dermed reducere udledningen af potentielle drivhusgasser. I projektgruppen deltager Vesttherm A/S Vestfrost Group og Lodam Elektronik og projektets konkrete formål er udvikling af varmepumper med CO2 som kølemiddel, der vil blive markedsført af Vesttherm. Lodam Elektronik har i projektet bidraget med deres ekspertise indenfor styring af varmepumper og fremstilling af reguleringsudstyr. Projektet indeholder to hovedfaser hhv. et indledende ”feasibility studie” af muligheder og begrænsninger ved anvendelse af CO2 som kølemiddel i varmepumper (er det økonomisk og energimæssigt realiserbart?) og en opfølgende fase med egentlig dimensionering, opbygning og test af en funktionsmodel/prototype (brugsvandsvarmepumpe). Projektet vurderes at være særdeles relevant ud fra såvel et miljømæssigt som økonomisk perspektiv. De kommende krav om udfasning af kraftige drivhusgasser som træder i kraft 1. januar 2007 samt de relativt høje afgifter, der er forbundet med brugen af disse gasser har gjort det nødvendigt for køle- og varmepumpebranchen at finde alternative løsninger. Projektets additionalitet vurderes ligeledes at være høj, idet projektet ikke ville være blevet gennemført uden tilskud fra Miljøstyrelsen. 1.19 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDa projektet ikke har resulteret i udviklingen af et færdigt produkt, er der kun lavet teoretiske prototypemålinger. De energimæssige beregninger har vist, at der er væsentlige besparelser ved substitution af HFC med CO2, specielt i brugsvandsvarmepumper. På årsbasis er det således muligt at opnå ca. en halvering af energiforbruget på denne type produkter. Samtidig peger projektet på, at der er visse barrierer, der gør det vanskeligt at udvikle produkter med CO2 som kølemiddel. Udvalget af kommercielt tilgængelige komponenter (kompressorer og ventiler), der kan anvende CO2 som kølemiddel, er begrænset. Som et led i projektet er der lavet beregninger med udgangspunkt i antallet af installerede brugsvandsvarmepumper i Danmark. Med knap 20.000 brugsvandsvarmepumper med et samlet estimeret energiforbrug på ca. 35.000 MWh vil en implementering af CO2 som kølemiddel give en årlig besparelse på ca. 8.000 MWh. Det svarer til en reduktion i CO2 udslip på ca. 6.300 tons per år.[3] Da produktet er udviklet frem til en prototype, er der heller ikke lavet endelige økonomiske beregninger i dette projekt. Efterfølgende vurderinger peger på en merpris for disse anlæg på 5-10 % primært pga. væsentligt dyrere komponenter. Denne merpris opvejes på den anden side af et halveret energiforbrug samt at afgifterne vil være mindre. Hvis komponentpriserne falder vil der være økonomi i de nye løsninger. 1.20 Spredning og levedygtighedProjektet lever stadig og er rent formelt men ikke reelt afsluttet i og med at der ikke er udviklet et kommercielt produkt. I projektet har man været tidligt ude og bevist at de teoretiske beregninger virkede i praksis, men at komponentmarkedet ikke var modent til at føre projektet videre. Udviklingen har betydet, at der inden for det sidste års tid er kommet egnede komponenter på markedet, men prisen er stadig for høj. Ifølge Adm. Dir. Jens Andersen, Lodam, vil prisen på komponenter falde, når andre industrier såsom bilbranchen kommer med (anvendelse af CO2 i klimaanlæg). Hvad angår selve projektets levedygtighed, afspejler det også en af de mere generelle problemstillinger: Programmet støtter projekterne frem til udviklingen af en funktionsmodel eller prototype, mens det kan være vanskeligt at få projekterne skubbet videre frem til et markedsklart produkt. Projektet har imidlertid givet anledning til en række opfølgende aktiviteter. Da der er tale om et af de første udviklingsprojekter inden for CO2 som kølemiddel, har den viden, der er opbygget i projektet dannet basis for en række afledte projekter, der også har opnået støtte igennem programmet for renere produkter. Det gælder bl.a. projekterne:
Særligt 126-0591 er et eksempel på andre aktører, der har anvendt resultaterne af dette projekt. Teknologisk Institut, Energi har dermed også fungeret som et centralt videninstitut, der har været initiativtager til en række opfølgende projekter, der har kunnet ”bygge ovenpå” tidligere projekter og resultater. Senest har TI taget initiativ til etablering af en nystartet ERFA- gruppe. Man har haft det første opstartsmøde og omdrejningspunktet er: anvendelse af CO2 i kølemiddelindustrien. På den generelle side har projektets resultater været formidlet:
1.21 Samlet vurderingDet er evaluators samlede vurdering at projektet med udvikling frem til en prototype har opfyldt de mål, man havde sat sig for i ansøgningen. Desuden har projektet givet anledning til en række afledte projekter og opfølgende aktiviteter og resultater har været formidlet i en række forskellige sammenhænge. Man er dog ikke nået frem til en egentlig lancering af et færdigt produkt, hvilket bl.a. hænger sammen med at man på komponentsiden ikke har fundet de optimale løsninger teknisk og prismæssigt. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
126-0559 Integration af bortanskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter
H.J. Hansen Elektromiljø A/S er en del af H.J. Hansen gruppen, og arbejder med genanvendelse af skrot. Der er tale om en virksomhed der er aktiv i debatten, og som således både sidder i flere ERFA-grupper og i Dansk Industris ITEK-miljøgruppe. I projektet har der været samarbejde med Rambøll, som især har stået for ansøgning og afrapportering, samt Institut for Produktudvikling (IPU) som havde programplatformen. Desuden har de to virksomheder (Grundfos og Kamstrup) deltaget med to produkter, som den nyudviklede programflade er blevet testet på. 1.22 Projektbeskrivelse og relevansBaggrunden for projektet skal blandt andet findes i et EU-direktiv, hvor elektronikvirksomheder bliver stillet over for en række krav om at tilbagetage deres produkter ved endt levetid og efterfølgende stå for skrotningen, og derved også bære denne del af omkostningen i produktets livscyklus. Dette giver virksomheder incitament til at tænke skrotningen af et givent produkt ind i udviklingen af produktet, allerede når det er i den indledende udviklingsfase. Således skal producenten allerede her have fokus på komponentsammensætningen, afmonteringstiden samt materialevalg, med det formål at optimere skrotningsprocessen. Derfor har produktionsvirksomhederne brug for data for genanvendelsesdelen, og deri ligger dette projekts berettigelse. Overordnet er der to ting der driver virksomhederne; dels kan der ligge en økonomisk gevinst i skrotningsprocessen, og dels er de stillet over for krav til genanvendelsesprocenten (udnyttelsesgraden). Formålet med projektet var således at give virksomhederne et redskab i form af et edb-program, som under udviklingen af et givent produkt, ville give dem den fornødne forståelse af produktets skrotningsprofil. H.J. Hansens interesse i projektet var, at de som genanvendelsesvirksomhed ønskede at give producenterne en bedre forståelse af genanvendelsesprocessen. Således skulle det ses som en service, der i sidste ende også havde det kommercielle formål at knytte producentvirksomhederne tættere til H.J. Hansen. Formålet er i ansøgningen formuleret på følgende måde: At vise gennem to cases, hvordan hensynet til miljøforsvarlig og genvindingsoptimal bortskaffelse kan integreres i design og konstruktion af elektronikprodukter. Formålet er endvidere at formidle projektets resultater til en bredere kreds gennem udarbejdelse af en vejledning og eksempelsamling og afholdelse af 2 workshops for interesserede fremstillings- og bortskaffelsesvirksomheder. Således ligger der også en aktiv formidlingsindsats i projektet. Det konkrete output af projektet var følgende:
Det omtalte PC-baserede værktøj er den såkaldte ”ECO-design guide”, hvor projektet førte til programmets tredje modul: ”End of life”. Projektet har været inddelt i 5 faser. 1: Udvælgelse af case produkter - formålet med denne fase var at udvælge to produkter fra to forskellige elektronikvirksomheder, som kan indgå i produktet som case- og referencepunkter. 2: Analyse af de udvalgte referenceprodukters bortskaffelsesegenskaber - formålet med denne fase var at analysere de udvalgte referenceprodukters økonomi og genvindingsegenskaber i bortskaffelsen. 3: Implementering af viden om bortskaffelse i elektronikprodukter - formålet var at indarbejde den eksisterende viden om bortskaffelse og genvinding i to elektronikprodukter under udvikling, således at produkterne bliver billigere og mindre belastende i bortskaffelse. 4: Strukturering og generalisering af fremgangsmetode og resultater - formålet var at strukturere og beskrive den generelle viden om genvinding af elektronik og de specifikke resultater fra arbejdet. 5: Formidling af eksempelsamling og vejledning - formålet var at udbrede resultater til elektronikvirksomheder, undervisningsinstitutioner, genvindingsvirksomhederne og andre aktører, som underviser eller beskæftiger sig med design og bortskaffelse af elektronikprodukter. Projektet vurderes som værende særdeles relevant. Dette skal ses i lyset af to overordnede forhold. Dels det faktum, at der som følge af EU-direktivet har været en efterspørgsel efter et produkt af denne type fra producenternes side. Således er produktet med til at opfylde et egentligt behov. Desuden falder projektet godt i tråd med hele renere produkt tankegangen, idet produktet er bundet op på livscyklustankegangen. Således tænkes produktets afsluttende levetidsfase allerede ind i designet af produktet, og er på den måde med til at løse mulige miljøproblem som opstår ved skrotning. Der har ikke været tale om reel teknologi eller produktudvikling, men et værktøj til produktudvikling. 1.23 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet konkret output af projektet har været udviklingen af et værktøj, som producenterne kan gøre brug af. Der har været tale om en videreudvikling af et allerede eksisterende edb-program. Programmet er udviklet og kan downloades gratis fra Elektronikpanelets og IPU’s hjemmeside. Til udviklingen af produktet blev der gennemført to testforløb, hvor projektet skulle anvendes i forbindelse med udviklingen af et konkret nyt produkt. Effekten har været ikke ubetydelige forbedringer af produkterne i relation til skrotningsomkostningerne. Effekten af projektet har således været, at forsøgsvirksomhederne bruger produktet i deres udvikling af nye produkter. Helt konkret kan effekten måles på:
Derudover har der i projektet været gennemført den planlagte formidlingsaktivitet gennem workshops. Der gennemføres fortsat workshops, hvilket selvfølgelig også skal ses i lyset af, at virksomheden har en kommerciel interesse i at knytte producenterne til deres produkt. Af indirekte effekter har produktionsvirksomheden oplevet en sideeffekt i form af besparelser i monteringsfasen. Desuden har H.J. Hansen selv oplevet en række indirekte effekter, idet H.J. Hansens egen tid på demonteringsanalyser er gået ned. På den økonomiske side er det svært at sige noget om de konkrete effekter. Virksomheden havde ikke selv noget decideret økonomisk mål. Målsætningen var her tættere samarbejde med industrien, hvilket er opnået. Det er virksomhedens klare vurdering, at projektet ikke var blevet gennemført i den nuværende form uden støttemidler. Uden midlerne var der ikke blevet udviklet et produkt som kunne bruges eksternt. 1.24 Spredning og levedygtighedProjektet betegnes som særdeles levedygtigt. Det skyldes, at der med produktet er sket en forbedring af elektronikprodukter set i et livscyklusperspektiv. Et perspektiv som virksomhederne i elektronikbranchen i høj grad har anlagt som følge af de genanvendelseskrav, som branchen er stillet over for. En del at formålet med projektet var, at der skulle finde en spredning af resultaterne sted. Følgende formidlingsaktivitet er gennemført:
Desuden sidder virksomheden med i flere ERFA-grupper, herunder Elektronikpanelet, samt Dansk Industris ITEK-miljøgruppe. På den måde er resultatet også blevet spredt gennem disse kanaler. Den ene af de to virksomheder der deltog i projektet, Kamstup A/S, har desuden spredt erfaringerne gennem deres netværk, som dog i høj grad vurderer at være det samme som H.J. Hansens. Derudover har virksomheden båret projektet ind i et europæisk samarbejde, hvor de er med i en gruppe af europæiske genbrugsfirmaer. Her oplevet man stor interesse for projektet. Det program som har været en del af resultatet af projektet, er placeret på Elektronikpanelets hjemmeside, samt på siden www.ecodesignguide.dk som bestyres af IPU. Det er IPU’s vurdering, at interessen for hjemmesiden er yderst begrænset, hvilket tyder på en begrænset spredning. Dog har en ringerunde til relevante elektronikproducenter vist, at langt de fleste har anvendt programmet, og ud fra dette designet deres egen guide. En mere dybdegående analyse af spredningen findes i notat nr. 12 som omhandler programmets spredningsresultater. 1.25 Samlet vurderingProjektet er et eksempel på typen af projekter, som til en vis grad har været drevet af lovgivningen. Projektet må anses for at være særdeles relevant, og lever op til kravene for et projekt af denne karakter. Desuden forventes det, at projektet vil vise sig at være levedygtigt både i og udenfor Danmark. Spredningen af projektet må også betegnes som tilfredsstillende. Desuden er det vurderingen, at projektet har styrket virksomhedens position på markedet. Hoveddelen af projektet har været videreudvikling af selve programmet. Dette er sket, og der udvikles fortsat på det (dog ikke af virksomheden selv). Udviklingen sker især i relation til brugerfladen, som det vurderes kan forbedres. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
3288-0056 Genanvendelse af brugt stenuld
Det bør bemærkes, at der for dette projekt er tale om foreløbige resultater, da projektet endnu ikke var endelig afrapporteret da analysen blev foretaget. Rockwool A/S er en del af den danske koncern Rockwool International A/S, der beskæftiger over 7.400 medarbejdere – heraf 800 medarbejdere i Rockwool A/S - og har en omsætning på over 6,7 mia. kroner. Rockwool bruger natursten til at producere stenuld, som anvendes til at producere isoleringsmaterialer til blandt andet bygninger, industrianlæg, kraftværker, skibe og platforme. En stor del af produkterne eksporteres til især østeuropæiske lande. Virksomhedens fabrikker er kvalitetscertificerede efter ISO 9001 og miljøcertificerede efter ISO 14001. Rambøll Danmark er en af landets store rådgivervirksomheder med godt 1.700 medarbejdere. Virksomheden indgår i Rambøll Gruppen, som i Norden blandt andet rådgiver om byggeri, infrastruktur, transport og trafik, vand og miljø, industri og affald. 1.26 Projektbeskrivelse og relevansIndsatsen for at opnå en tidssvarende isoleringsstandard i det eksisterende danske byggeri har medført en forøget tilførsel af gamle isoleringsmaterialer til de danske lossepladser. På trods af sammentrykningen af stenuld i forbindelse med deponering vil materialet beslaglægge en stor volumen på lossepladserne. Denne situation er ikke hensigtsmæssig, da de tilgængelige arealer, hvor det er muligt at anlægge lossepladser, er begrænsede. Formålet med projektet er at danne grundlag for opbygning af et genanvendelsessystem for brugt let bygningsisolering i form af stenuld. Hensigten er at vurdere mulighederne for at etablere et sådant system samt at vurdere de praktiske, miljømæssige og økonomiske konsekvenser heraf. Projektet bygger videre på et forprojekt, der viste, at mængden af brugt stenuld, der skal deponeres på lossepladser, kan forventes at stige kraftigt i de kommende år. Den estimerede mængde af brugt stenuld, som forventes at fremkomme ved nedrivninger m.v., samt den tilhørende lossepladsvolumen, som potentielt kan spares ved genanvendelse, fremgår af oversigten nedenfor.
I forprojektet blev der ligeledes gennemført en screening af mulige sorterings- og rensningsmetoder som alternativ til deponi. Sorteringsmetoderne var:
Derudover blev tre alternative genanvendelsesmodeller for processerne efter sortering og rensning vurderet. Det drejede sig om:
For håndteringsscenarierne og genanvendelsesmodellerne blev der foretaget vurdering af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Konklusionen på miljøvurderingen var, at miljøbelastningen reduceres ved genanvendelse af brugt stenuld for alle scenarier, frem for at stenulden deponeres. Reduktionen er størst ved kildesortering af det brugte stenuld og direkte transport til Rockwool, tæt fulgt af sortering på anlæg og transport til Rockwool. Det dominerende for resultatet af miljøvurderingen er den store gevinst, der fås ved besparelse af volumenaffald til deponi. Konklusionen på forprojektets økonomivurdering var, at der opnås en økonomisk fordel ved kildesortering af det brugte stenuld, mens sortering på sorteringsanlæg vil have lidt flere omkostninger. Det konkrete projekts formål er søgt opfyldt ved, at gennemføre en række praktiske forsøg. Det drejer sig om:
Projektet er relevant, fordi det i praksis kan vise, om det er muligt at afhjælpe problemer med at tilvejebringe tilstrækkelige lossepladsarealer til brugt stenuld, hvor mængden forventes at stige betragteligt i de kommende år. Dette er i tråd med Regeringens affaldsstrategi. 1.27 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseSorteringsforsøgene med kildesortering og rensning på nedrivningspladserne har vist, at det er muligt at opnå en næsten fuldstændig adskillelse af stenuld og glasuld, samt at det vil være realistisk at antage, at gennemsnitligt 90 % af stenulden fra renoveringer og nedrivninger kan blive udsorteret og kørt til genanvendelse. Forsøg med produktion af ny stenuld med anvendelse af brugt stenuld er gennemført uden væsentlige problemer. Enkelte afvigelser har vist sig at kunne justeres under produktionen ved at justere den doseringsmæssige sammensætning. Med henblik på at etablere et genanvendelsessystem for brugt stenuld på fabrikken, er den umiddelbare konklusion, at der er et behov for en investering fra Rockwool til udvikling og etablering af et eller flere værktøjer til styring af det affald, der modtages til produktion. Kvaliteten af den brugte stenuld, som er udsorteret i forbindelse med forsøgene, er så høj, at den umiddelbart svarer til de af Rockwoolfabrikkerne opstillede leveringskrav og kan således anvendes af Rockwoolfabrikkerne uden nævneværdig yderligere bearbejdning, forudsat nødvendige fremtidige investeringer i produktionsstyring. Kildesortering af stenuld ved nedrivninger kan konstateres ikke at ville give branchen vanskeligheder. I dag foretages i vid udstrækning allerede kildesortering af mineraluldsisolering. Det er i projektet vurderet, at eventuelle investeringer hos Rockwool vil komme til at ligge på omkring 5 mio. kr. Investeringerne vil dog samtidig medføre en kapacitetsforøgelse på brugt stenuld på helt op til 11.000 tons/år. Etablering af et sådant genanvendelsessystem inklusive investeringer vil således være fremtidssikret i forhold til de forventede fremtidige mængder af brugt stenuld. Der er i projektet opstillet tre alternative modeller for et genanvendelsessystem for let mineraluldsisolering. Modellerne er holdt op mod det i forprojektet definerede – referencesystem – det eksisterende bortskaffelsessystem for stenuld via deponi. Modellerne[4] er beskrevet nedenfor:
I nedenstående tabel ses de sammenfattede gennemsnitlige omkostninger[5] ved henholdsvis referencesystemet og de tre genanvendelsesmodeller.
Samlet set vurderes det i projektet, at et genanvendelsessystem for brugt stenuld med fordel og relativt enkelt ville kunne etableres. Et genanvendelsessystem for brugt stenuld bør baseres på en geografisk opdeling samt to parallelle systemer (tostrenget) til slutdisponering, herunder indsamling og levering af brugt kildesorteret stenuld til genanvendelse (Rockwool) og videreudnyttelse (Carbogrit) enten direkte eller via regionale indsamlingsstationer. Der er i projektet foretaget en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af at etablere de forskellige scenarier (modeller) for genanvendelsessystemer. Der er i den forbindelse blevet set på både eksterne miljøforhold og på arbejdsmiljøforhold. Miljøscreeningen af de opstillede modeller for genanvendelse af stenuld viser ikke overraskende, at miljøeffekterne og ressourceforbruget for genanvendelsessystemerne er større end i referencesystemet. Dette skyldes at der sker en langt større transport af stenuld rundt i landet. Til gengæld ses det, at affaldsmængden er langt større i referencesystemet, pga. deponeringen af stenulden. Stenuld er dog meget stabilt affald, der modelleres som volumenaffald, dvs. affald, der hovedsageligt er en ulempe at deponere, fordi det optager plads på lossepladserne og, som så vidt muligt ønskes begrænset i omfang. Der vil således være både miljømæssige ulemper og fordele ved genanvendelse af stenulden. Et større forbrug af ikke-fornybare ressourcer og en større forurening af luft og vand, mens der spares på deponi, og dermed bl.a. på inddragelse af landområder. Det vurderes, at der samlet er en klar fordel ved genanvendelse af brugt stenuld modsat deponering. Med hensyn til arbejdsmiljø er det konstateret, at procedurerne for udsorteringen af brugt stenuld til genanvendelse ikke afviger væsentligt fra de procedurer, som ved de fleste nedrivninger i forvejen praktiseres i dag, nemlig selektiv nedrivning. De arbejdsmiljømæssige problemstillinger vil således generelt ikke forværres ved indsamling af stenuld til genanvendelse. Det er Rockwools vurdering, at projektmålopfyldelsen er 5 på en skala fra 1-5. RAMBØLL oplyser, at projektet ikke ville være blevet gennemført uden støtte fra Miljøstyrelsen. Fra Rockwool lyder det imidlertid også, at virksomheden ikke her og nu forventer at gennemføre investeringen på ca. 5 mio. kr., da der ikke umiddelbart er rentabilitet i at gøre det. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at Rockwool – for at lave sin investering - skal være garanteret forsyning af brugt stenuld i passende mængder. I denne sammenhæng skal det anføres, at den potentielle mængde af brugt stenuld udgør en meget lille del af det ”overordnede stenuldsinput” i produktionen. Rockwool oplyser, at, at hvis der bliver lovgivet inden for området, og at mineraluld dermed ikke må deponeres på lossepladser, kan det komme på tale at foretage rentable investeringer. 1.28 Spredning og levedygtighedI udgangspunktet er der ved sammensætningen af projektorganisationen etableret et stort spredningspotentiale. Rockwool er med sin danske markedsandel og eksportaktiviteter et helt centralt omdrejningspunkt for spredning af viden om muligheder for etablering af et genanvendelsessystem for brugt stenuld. For at udløse potentialet kræves, at Rockwool foretager en investering på ca. 5. mio. kr., og at en række andre parter træffer beslutninger, der understøtter etablering af et konkret system. Her tænkes blandt andet på offentlige myndigheder, der skal udstikke retningslinjer og formulere egentlige regler. Rockwool oplyser, at hvis projektet gennemføres vil det blive implementeret på virksomhedens to nuværende fabrikker i Danmark med udgangspunkt i brugt stenuld fra danske byggepladser. Rockwool forholder sig ikke til spredning i forhold til andre dele af branchen. RAMBØLL oplyser, at projektets resultater vil blive spredt til de relevante aktører internt i virksomheden, men man forventer ikke, at rådgivningsopgaver i tilknytning til genanvendelse af brugt stenuld bliver et ”stort” forretningsområde. Der henvises til den obligatoriske projektrapportering, som RAMBØLL har udarbejdet. 1.29 Samlet vurderingProjektmålopfyldelsen vurderes af evaluator til at være høj. Der er dannet et grundlag for beslutning om etablering af opbygning af et genanvendelsessystem for brugt let bygningsisolering i form af stenuld. Hvad angår potentielle miljømæssige effekter viser projektforsøgene, at det for visse effekter er en fordel at genanvende, fordi man sparer deponi, til gengæld bliver der brugt flere energiressourcer til transport ved genanvendelse. Spredningseffekterne er potentielt solide, hvis Rockwool laver en investering på ca. 5. mio. kr., og hvis der mellem relevante parter og interessenter – herunder offentlige myndigheder - laves en aftale om at sætte genanvendelsessystemet i værk. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
3288-0060 Affaldsminimering i støberi og maskinindustri
Valdemar Birn Jernstøberi A/S er et af Europas største jernstøberier, og har en årlig kapacitet på 65.000 ton støbejern, mens deres maskinfabrik har en stor produktion af transmissionselementer. Virksomheden har i alt 800 ansatte. 1.30 Projektbeskrivelse og relevansFormålet med projektet har været at minimere affaldsmængden i udvalgte affaldsfraktioner indenfor støberi- og maskinindustrien ved at reducere spildmængden generelt og genbruge en større del af det spild, der kommer fra produktionsprocesserne, som bortskaffes som affald i dag. En øget affaldsminimering søgtes opnået dels via udvikling og afprøvning af nye teknologier dels via en højere grad af medarbejderinddragelse. Formålet var, at resultatet skulle være med til at belyse hvilke affaldsminimeringsperspektiver, der kan være ved at udbrede de foreslåede teknologier i den øvrige del af støberibranchen, blandt andet gennem en øget grad af internt genbrug og forlængelse af levetiden på hjælpestofferne, der anvendes i produktionsprocessen. Derudover var forventningen, at en reduktion af forbruget i hjælpestoffer til brug for støberi- og metalindustrien ville medføre et renere produkt. Et vigtigt aspekt for at opnå disse målsætninger var medarbejderinddragelse. Projektet var helt overordnet inddelt i tre hovedområder:
Det sidste punkt har et noget andet fokus end det første, og er tilknyttet en anden del af produktionen (bearbejdningsprocessen) end de to første. I relation til selve produktionsprocessen[6] havde man i projektet fokus på, at man gerne ville øge genbruget af bensonit og kuldet[7]. Projektet var inddelt i 6 faser. Fase 1: Forprojekt, hvor målet var at opgøre det økonomiske og miljømæssige potentiale for minimering af de udpegede spildprodukter. Fase 2: Tilrettelæggelse af pilotforsøg, hvor målet er at undersøge og dokumentere de foreslåede teknologier med hensyn til at påvise deres potentiale til brug for affaldsminimering. Fase 3: Planlægning af medarbejderinddragelse, hvor målet er at strukturere et tilpasset informations- og uddannelsesforløb med det formål at involvere medarbejderne og skabe fokus omkring affaldsminimering i virksomheden. Fase 4: Gennemførelse af test på pilotanlæg, hvor målet er at teste de foreslåede teknologier og beregne hvilket potentiale, der er, for at minimere mængden af de tre spildprodukter. Fase 5: Medarbejderinformation og -uddannelse, hvor målet er at gennemføre et tilpasset informations- og uddannelsesforløb med det formål at skabe fokus på affaldsminimering og engagement blandt medarbejderne i virksomheden. Fase 6: Opsamling og afrapportering af projektforløb, hvor målet er at vurdere, om der er grundlag for at fortsætte arbejdet med de testede teknologier og opgøre de miljømæssige og økonomiske potentialer ved de undersøgte teknologier. Som det fremgår af ovenstående, har en meget stor del af projektet været medarbejderinvolvering. Der er blevet lavet en analyse af hvilke personer, som havde størst kontakt med affaldshåndteringen. Projektet har karakter af at være et teknologiudviklingsprojekt, idet fokus har været på at udvikle teknologier, som ville være med til at gøre produktionsprocessen mere ren, og som derigennem ville nedsætte den samlede spildmængde. Dette er tilfældet for alle tre delprojekter. I det andet delprojekt er også fundet en egentlig produktudvikling sted i form af en kerneknuser. Desuden har en stor del af projektet haft til formål at give medarbejderne en bedre forståelse for produktionsprocessen og dens miljømæssige problemstillinger. Således har der også fundet en egentlig metodeopbygning sted. Projektet har især været med til at opfylde et egentligt behov og miljøproblem internt i virksomheden. Dog må det forventes, at en del af resultaterne må kunne bruges af resten af industrien, samt at resultaterne fra den tredje del af projektet (kølesmøremiddel) også kan spredes til andre brancher. 1.31 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet oprindelige projekt (første del) med at skille kul og ler fra sandet viste sig at være umuligt at gennemføre. Projektet lever dog videre, og man ser på alternative løsningsmetoder. Således forventes det, at projektets formål med at udskille ler og kul vil lykkes ved brug af en anden metode. Dog bør det nævnes, at i forbindelse med projektet fik en medarbejder ideen til at lave et sigteanlæg (udspring fra sandtårnsprojektet som i sig selv ikke lykkedes), hvilket må betegnes som en sideeffekt af projektet. Herved bliver jernet sorteret fra spildprocessen, og dette kan derfor efterfølgende bruges i processen igen. Efterfølgende fandt man ud, at sandet også kunne genbruges. Forsøget med nedknusning af kernevrag har betydet, at der i dag genvindes ca. 5 ton kernevrag om ugen svarende til ca. 200 ton årligt. Den tredje del af projektet (kølesmøremiddel) kører fortsat, men der er forventninger om en betydelig forbedring af smøremidlets levetid. Projektet har kørt som et forsøg på en række maskiner, men der er en forventning om, at resultaterne vil sprede sig til den resterende del af produktionen. Levetiden for kølesmøremidlet var tidligere op til 2 måneder, men med den nye proces er dette forøget til et sted mellem ca . 2 og 9 måneder. Målet er at nå op på en levetid på 12 måneder. Før projektets start brugte man ca. 50 ton smøremiddel om året. Der er en forventning om, at denne mængde kommer ned på 15-20 ton. Det skal her pointeres, at smøremiddel udgør 3 % af smøredelen, hvor den resterende del er vand, og derfor er der tale om et stor mængdemæssigt forhold. De økonomiske effekter har ikke været decideret fokus i projektet, men det vurderes, at de har sparet ca. 2 mio. kr. om året. Det er virksomhedens vurdering, at projektet ikke ville være blevet gennemført i det tempo, som det har været tilfældet, uden støttemidlerne. Desuden havde omfanget næppe været det samme. Virksomheden vurderer samtidig, at deres mål med projektet samlet set er nået, idet deres affaldsmængde er faldet med samlet 14-15 %. Dette skal dog i høj grad ses i lyset af, at man i hele produktionsprocessen har haft fokus på at nedbringe spildproduktionen, og ikke resultaterne fra de tre delprojekter specifikt. Målopfyldelsen på resultatniveau må betegnes som varierende. Det skyldes det faktum, at de fra starten planlagte metoder ikke viste sig at være anvendelige. På andre punkter har projektet dog fuldt ud levet op til de fra starten opsatte målsætninger. Således er der sket en klar opkvalificering af medarbejderne, samtidig med at der er udviklet nye teknologier. Det vurderes, at de opnåede resultater i høj grad bliver brugt i virksomheden. Dertil kommer de positive sideeffekter, som er kommet af projekterne. 1.32 Spredning og levedygtighedDet er på nuværende tidspunkt svært at sige noget samlet om levedygtigheden af projektet. Det er vurderingen, at resultaterne i meget høj grad vil leve videre internt i virksomheden, men levedygtigheden uden for virksomheden er mere begrænset, idet en del af projektresultaterne ikke direkte kan overføres til andre virksomheder. Dog må det antages, at resultaterne især i forhold til kølesmøredelen er levedygtige uden for virksomheden. Udviklingen af denne del kører dog fortsat, og derfor har en decideret spredningsindsats for denne del heller ikke fundet sted. Der er i projektet tilknyttet en spredningsdel, hvor hovedelementerne er listet herunder:
Spredningen af resultaterne er lagt ud til KPMG, som har været med som konsulent på opgaven. Efterfølgende har projektets resultater været formidlet i to artikler i hhv. "Ren Viden og Miljønyt", da de blev bragt i Ren Viden dec/05 og Miljønyt marts/06. Spredningsdelen lever op til de krav, der har været for projektet. Dog er det vurderingen, at en del af resultaterne med fordel kunne være spredt yderligere. Det skyldes, at især resultaterne af den tredje del (kølesmøremiddel) med fordel kan bruges i mange andre brancher. 1.33 Samlet vurderingSamlet set vurderes det, at projektet har været relevant, idet det som emneområde falder ind under affaldsminimering og er relevant i forhold til Affald 21. Projektet må betegnes som særdeles omfattende, og rummer således mange forskellige delelementer. Projekternes fællesnævner er nedbringelse af affaldsmængden, men derudover er der meget stor forskel på projekternes karakter. Overordnet er der således fundet en øget fokusering sted på affaldsproblematikken i hele virksomheden. Ikke alle delprojekterne kan betegnes som lige succesfulde, men idet der i projektet var lagt op til teknologiudvikling inden for flere forskellige områder, må det samlede resultat betegnes som tilfredsstillende. Projektets spredningspotentiale er for dele af projektet begrænset, og spredningen har da også fundet sted på et minimum. Det er dog vurderingen, at dele af projektets resultater med fordel kunne være spredt i højere grad, end det er fundet sted. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
126-0046 CO2-baseret køleunit til kølecontainere
Projektet bygger videre på erfaringer opnået i et tidligere projekt (Køle- og Varmepumpeteknik 1997), som Teknologisk Institut gennemførte sammen med Mærsk Container Industri A/S, men uden støtte. 1.34 Projektbeskrivelse og relevansFormålet med projektet har været at udvikle en kølecontainer, der benytter et kølemiddel, som hverken nedbryder ozonlaget eller bidrager til drivhuseffekten. Målsætningen var at vise, at det er muligt at producere en køleunit der:
Projektet har været inddelt i to hovedfaser. I den første fase blev der opbygget og testet et laboratorieanlæg. Efterfølgende blev de opnåede resultater vurderet i forhold til de opstillede mål. I anden hovedfase blev der opbygget en prototype, der blev afprøvet under praktiske forhold, og der blev taget beslutning om en fremtidig produktion. Der er tale om et projekt, som kan betegnes som et teknologiudviklingsprojekt, idet anvendelsen af CO2 som kølemiddel på dette tidspunkt var i den indledende fase. Samtidig var projektet produktudviklende, idet der var tale om en ny type anlæg, som skulle anvendes af Mærsk Container Industri A/S. Desuden er der med projektet opnået betydelig viden, som især Teknologisk Institut har brugt i deres videre arbejde på køleområdet. Årsagen til projektet skal findes i en interesse både fra Mærsks såvel som fra Teknologisk Instituts side i at finde et alternativ til HFC134A og HFC404A. Interessen skyldes det meget store Global Warming Potential for de to gasser på henholdsvis 1300 GWP og 3260 GWP. Årsagen er således af miljømæssig karakter, men er ikke bundet op på bekendtgørelsen om udfasningen af HFC gasserne, idet dette kun gør sig gældende for anlæg med en fyldning på over 10 liter. Et andet, og dog helt afgørende motiv, skal desuden findes i, at man med CO2 vil kunne få temperaturen betydeligt under de minus 18 grader, som nuværende anlæg har mulighed for at gå ned til. Projektet må i høj grad betegnes som værende relevant. Det skyldes, at det står til at løse et ikke ubetydeligt problem i relation til udfasningen af HFC-gasser i kølecontainere, og derfor vil løse et helt håndgribeligt miljøproblem. Desuden må udviklingen af ny teknologi betegnes som gavnlig for den videre udvikling af HFC-fri anlæg. 1.35 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseProjektet har ikke fuldt ud levet op til de fra starten opsatte målsætninger. Det skyldes, at man i projektforløbet stødte ind i en række forhindringer, som har haft betydning for udfaldet af resultatet. Problemerne har været relateret til de kompressorer, som har været anvendt, og som på daværende tidspunkt var konstrueret på en måde, der bevirkede, at de ikke kunne holde til at drive de nye anlæg. I den forbindelse er det opfattelsen, at underleverandøren på daværende tidspunkt ikke i alle henseender, var interesseret i at støtte op om projektet. Desuden har der været en ikke ubetydelig udfordring i relation til det temperaturområde, som anlæggene har skullet fungere i grundet CO2’s egenskaber (CO2 ændrer form ved 31 grader, hvor det bliver til en udefinerbar blanding af væske og gas). Dette problem knytter sig desuden til det tryk, som anlægget skal arbejde under. Derfor kan det være vanskeligt at udregne de præcise resultater, idet testanlægget aldrig kom til at fungere fuldstændigt tilfredsstillende. Dog er der tegn på, at den miljømæssige gevinst af projektet kan vise sig at være betydeligt. Desuden viste den energimæssige målsætning om lavere forbrug at være svær at leve op til. Samlet set er de opsatte mål på outputniveau således ikke nået inden for projektets levetid, men projektet har levet videre efterfølgende, og det forventes, at der i den nærmeste fremtid vil blive produceret et konkret produkt på baggrund af de opnåede resultater. Således kan man her tale om en forsinket forventet effekt. Projektet må til gengæld siges at have haft en betydelig indirekte effekt, idet projektet må betegnes som værende et af de indledende på området, og projektet har derfor haft stor betydning for det arbejde, som efterfølgende har fundet sted på Teknologisk Instituts center for køle- og varmepumpeteknik. Med hensyn til de økonomiske mål, er der en forventning om, at anlægget vil blive billigere end de nuværende anlæg grundet mindre og derfor billigere kompressorer. Samtidig er kobberforbruget lavere grundet smallere rør. 1.36 Spredning og levedygtighedDet er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, om projektet er levedygtigt. Det skyldes, at projektet reelt ikke har medført et færdigt og ibrugtaget produkt. Det forventes dog, at dette vil ske inden for en overskuelig fremtid. Projektets resultater lever dog videre i andre projekter, hvilket i høj grad er med til at berettige projektet. Spredningen har først og fremmest fundet sted via de naturlige spredningskanaler, men der er også tegn på videre spredning af resultaterne. Således er der på projektet følgende spredningsaktiviteter:
Spredningen har således fundet sted gennem de forventede kanaler. Som andre lignende projekter på Teknologisk Institut, er spredningen karakteriseret ved, at den viden, som er opnået gennem projektet, i høj grad lever videre i andre projekter, og dette i en højere grad end man ville forvente for et typisk teknologiudviklingsprojekt. Således er en nyoprettet ERFA-gruppe også nævnt som spredningsaktivitet, idet resultaterne på mange måder er taget med over i denne gruppe. 1.37 Samlet vurderingDet er overordnet evaluators vurdering, at projektet delvist har levet op til de i projektet opsatte målsætninger. Dog skal det i den forbindelse nævnes, at projektet på mange måder må betegnes som afgørende for en stor del af den udvikling, som har fundet sted på området, og heri ligger en meget stor del af projektets berettigelse. Samtidig må det betegnes som tilfredsstillende, at projektet i sidste ende næsten med sikkerhed vil medføre et produkt svarende til de målsætninger, der fra starten var opsat i projektet, om end dette produkt først vil være klar betydeligt senere end forventet. Denne forsinkelse kan dog relateres til de tekniske problemer og udfordringer, som projektet generelt har været med til at sætte fokus på inden for køleområdet. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
126-0259 Fremstilling af LAS-fri vaske- og rengøringsmidler
Respekt Danmark er en mellemstor virksomhed, der udvikler rengøringsmidler, som ikke er miljøbelastende. Hovedprodukterne bærer det nordiske svanemærke og virksomheden er ISO 14001 certificeret. 1.38 Projektbeskrivelse og relevansProjektet kan karakteriseres som et produktudviklingsprojekt, hvor formålet har været at udvikle LAS-fri (Lineære Alkylbenzen Sulfonater) vaske- og rengøringsmidler. Målet var at erstatte LAS med mindre miljøbelastende tensider i ti rengøringsprodukter (Alkalisk sanitetsrens, cremesæbe, flydende krystalsæbe, grundrens, hårshampoo, kalkfjerner, opvask, tæpperens, vaskeplejesæbe og vinduesrens) uden at forringe rengøringseffektiviteten. Virksomheden blev allerede tilbage i starten af 1990´erne svanemærket og har siden fortsat arbejdet med at udvikle miljøvenlige rengøringsmidler. Nærværende projekt ligger således i forlængelse af tidligere projekter. Ideen opstod, da virksomheden blev opmærksom på muligheden for at søge tilskud gennem Miljøstyrelsen. Virksomheden oplever stigende udefrakommende krav om tilpasning til miljøkrav, men nærværende projekt udspringer ikke af et udefrakommende krav, men derimod om et ønske om selv at forsøge sig. Projektet blev opdelt i forskellige faser, hvor bl.a. laboratorier og forbrugertests af LAS-fri produkter forløb tilfredsstillende. Dette var også gældende for det opstillede budget og tidsrammen, der ikke blev overskredet. Projektet må betegnes som relevant. Det bidrager med en relevant viden om muligheden for at substituere LAS med nedbrydelige stoffer. På produktudviklingssiden bidrager det til udviklingen af renere produkter. 1.39 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet konkrete output har været udvikling af ti nye LAS-fri rengøringsmidler. De nye rengøringsmidler er baseret på tensider, der i modsætning til LAS nedbrydes let både i iltrige og iltfri miljøer og som ikke bioakkumuleres. Resultatet af denne produktudvikling har ifølge Respekt Danmark ikke haft de store miljømæssige eller økonomiske effekter. Der er fra virksomhedens side ikke foretaget nogle målinger, der kan underbygge denne betragtning, da det ikke har været virksomhedens målsætning at påvise afledte miljømæssige- eller økonomiske effekter. De LAS-fri produkter udgør samlet set en mindre andel (ca. 100 tons om året) af virksomhedens samlede salg. Derfor vurderer virksomheden, at udviklingen af de ti nye produkter ikke har haft nogen betydelig økonomisk effekt. Virksomheden har endvidere ikke oplevet en bemærkelsesværdig efterspørgsel efter de LAS-fri produkter. I sammenligning med produkter, der har opnået bl.a. svanemærkningen, er der en forholdsvis lille efterspørgsel efter de LAS-fri produkter. Det er virksomhedens vurdering, at det er meget få kundegrupper, der er eksplicit interesserede i netop dette produkt. Derfor har udviklingen af de LAS-fri produkter ikke givet virksomheden adgang til nye markeder. I forhold til de miljømæssige effekter har udviklingen af de LAS-fri rengøringsprodukter medført, at der i enkelte af produkterne er blevet en råvare mindre. På plussiden tæller også udfasningen, hvor LAS er blevet erstattet med nedbrydelige tensider. Da salget af de LAS-fri produkter kun udgør en lille andel af det samlede salg vurderer virksomheden dog, at produktet ikke gør den store forskel i forhold til opnå miljømæssige effekter. Målopfyldelsen har været rettet mod produktudvikling, derfor vurderer Respekt Danmark at have nået deres mål i en tilfredsstillende grad. Det er virksomhedens vurdering, at målene er nået til karakteren 5 på en skala fra et til fem. Dette skyldes, at målet var at udvikle LAS-fri produkter, hvilket blev opnået på tilfredsstillende vis. Virksomheden vurderer desuden, at de sandsynligvis ville have gennemført projektet også uden tilskud fra Miljøstyrelsen, selvom de LAS-fri produkter fylder så relativt lidt i virksomhedens samlende omsætning. Dette skyldes, at virksomheden satser på en grøn profil og kan se en fordel i at være lidt på forkant med de udefrakommende krav. 1.40 Spredning og levedygtighedProjektet kan betegnes som levedygtigt. De LAS-fri produkter indgår i dag som nogle af Respekt Danmarks salgsprodukter. Desuden har virksomheden opnået, at tre af de ti produkter er blevet svanemærket, hvilket ikke var en af nærværende projekts målsætning. Som tidligere nævnt kan produktet ifølge virksomheden dog ikke betegnes som en succes, da produkterne fylder en begrænset del af virksomhedens salg. Både Respekt Danmark og Miljøstyrelsen har forsøgt at udbrede kendskabet til projektets resultater. På Miljøstyrelsens initiativ har projektets resultater været publiceret i Miljøstyrelsens eget tidsskrift; ”Ny Viden”. Respekt Danmark henviser til resultaterne på deres hjemmeside samt i pjecer. Desuden præsenteres produkterne af sælgerne for kunderne og de gøres opmærksomme på resultaterne. I forhold til underleverandørerne har det ikke været nødvendigt at stille nye krav til levering af nye råvarer, da pågældende råvarer har været en del af underleverandørernes sortiment. Virksomheden har ikke kendskab til, at andre aktører har anvendt eller været interesseret i deres resultater. Ifølge Respekt Danmark kan den begrænsede interesse hænge sammen med, at de nye produkter udgør en lille andel af den samlede produktmængde og derfor gør en mindre forskel. Virksomheden oplever desuden, at der er delte meninger om, hvor farligt LAS er, hvilket ifølge virksomheden kan være med til at forklare manglen på interesse udadtil for projektet. 1.41 Samlet vurderingDet er overordnet evaluators vurdering, at projektet har levet op til forventningerne. Målet var en produktudvikling, hvor formålet var at substituere LAS med mindre miljøbelastende tensider. Respekt Danmark udviklede ti LAS-fri produkter. Dermed er målet nået, idet produktudviklingen har vist at LAS kan substitueres med nedbrydelige tensider i vaske- og rengøringsmidler, uden at nedsætte produkternes rengøringseffektivitet. Disse produkter indgår i dag som en del af Respekt Danmarks salgsprodukter. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
126-0353 Kold genbrug af asfaltmaterialer
INRECO A/S er en mellemstor entreprenørvirksomhed med omkring 54 ansatte. Virksomheden udfører alle former for vejvedligeholdelse. INRECO A/S udfører bl.a. remixing, hvor eksisterende vejbelægninger genbruges. Endvidere udføres fræsning af asfalt- og betonbelægning inden for renovering og reparation. 1.42 Projektbeskrivelse og relevansFormålet med projektet er at introducere en metode til kold genbrug af asfalt. Den kolde genbrugsproces består af affræsning af asfaltlaget, hvorefter yderligere affræsede genbrugsmaterialer og bindemidler i form af skumbitumen, emulsion samt cement tilsættes. Projektet er udført på en forsøgsstrækning i Ribe Amt i samarbejde mellem tre partnere (Ribe Amt, INRECO og moderselskabet PANKAS, der bidrager med teknisk bistand og laboratorium). Pågældende metode anvendes allerede i udlandet, hvorfor der er tale om videreudvikling og implementering af metoden i en dansk kontekst. Projektet kan derfor hovedsagligt karakteriseres som et metode- og videnopbygningsprojekt, hvor målet netop er at teste en allerede eksisterende teknologi i en dansk sammenhæng. Målet er i denne sammenhæng at kunne dokumentere løsningen overfor kunderne. Der er opstillet følgende målsætninger for projektet:
Ideen bag projektet opstår tilbage i 1999. INRECO A/S var tidligere sammen med virksomheden Wirtgen Gmbh, der på daværende tidspunkt producerede maskiner og besad den teknologiske kompetence til at udføre ”kold recycling”. Igennem Wirtgen fik INRECO kendskab til et projekt i Norge, der gennemførte forsøg med denne teknologi. Repræsentanter fra INRECO og et udsnit af deres kunder tog efterfølgende til Norge for at besigtige forsøget. Efterfølgende udviser en distriktsingeniør fra Ribe Amt, som bygherre interesse i at igangsætte et lignende projekt på en vejstrækning i Ribe Amt. Først da projektet er igangsat og de første analyser og beregninger er på plads bliver INRECO bekendt med muligheden for at søge tilskud gennem Miljøstyrelsen. Projektet må betegnes som relevant. Dette skyldes, at projektet bidrager med viden om genanvendelse af eksisterende asfaltbelægninger og dermed bidrager med viden om renere teknologi indenfor vejvedligeholdelse. Den renere teknologi har endnu ikke været anvendt i Danmark og derfor bidrager projektet med viden om metoden i en dansk sammenhæng. 1.43 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet konkrete output i projektet har bestået i at anvende kold genbrug som teknologi. Det er lykkedes i projektet at genbruge de eksisterende materialer på stedet, hvorfor der har været en forventning om afledte miljømæssige- og økonomiske effekter. Resultaterne af brugen af den renere teknologi har ifølge INRECO ikke haft de positive miljømæssige og økonomiske effekter som forventet. I projektet knyttede der sig en forventning til, at kold frem for varm genbrug ville medføre både betydelige besparelser på materialesiden samt miljømæssige gevinster i form af reduceret energiforbrug, da brugen af materialer, maskiner og transport blev minimeret. Undervejs i forløbet viser det sig, at kvaliteten af den nye belægning ikke lever op til bygherrens forventninger. Dette skyldes forskellige faktorer. Det viser sig hen over sommeren, at vejens standard ikke er god nok. Vejen og den nye belægning lever ifølge virksomheden ikke op til bygherrens forventning og krav til komfort og jævnhed. Efterfølgende fortages derfor forskellige justeringer, der resulterer i, at den oprindelige målsætning om genanvendelse af eksisterende vejbelægning til dels må fraviges. De øverste 4 cm af vejbelægningen blandes med nye materialer med det formål at opnå en bedre komfort, og der foretages en overfladebehandling med udlægning af små sten på vejen. Denne ændring i forhold til den oprindelse projektbeskrivelse har ifølge virksomheden haft en afgørende betydning for, hvorvidt målsætningerne er nået og hvilke effekter, der er opnået. Det er virksomhedens egen vurdering, at de økonomiske og miljømæssige mål er opnået til karakteren 2,5 på en skala fra 1-5. Erfaringen har vist, at det ikke var muligt at benytte vejen umiddelbart, men at det kræver en efterfølgende overfladebehandling. Dette resulterer i både øgede omkostninger og en reduktion af de forventede miljømæssige effekter. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at hverken virksomheden eller Ribe Amt har foretaget konkrete målinger af materialeforbruget, energiforbruget eller CO2 udledningen, der præcis angiver størrelsen af det reducerede forbrug af materialer og energiforbrug. Udover de miljømæssige effekter er det virksomhedens vurdering, at de tre samarbejdspartnere i forbindelse med projektet har opnået et vigtigt erfarings- og videngrundlag, de kan arbejde videre ud fra. I relation til den økonomiske betydning af projektet, er det virksomhedens vurdering, at der grundet justeringerne ikke er opnået de forventede besparelser, idet projektet blev omkring 1/3 dyrere end budgetteret. Det er ligeledes virksomhedens vurdering, at projektet og den tilførte teknologi ikke har haft en effekt på salgs- og markedsføringsområdet. Dette skyldes, at kold genbrug ikke kan konkurrere med varmeblandet asfalt, da priserne på markedet er faldet. Der er derfor ikke basis for at benytte metoden. Ifølge INRECO skyldes den manglede brug af metoden endvidere, at bygherrerne i Danmark udviser en manglende risikovillighed i forhold til at forsøge sig med ny teknologi. 1.44 Spredning og levedygtighedProjektet har vist sig ikke at være levedygtigt i en dansk kontekst. I bl.a. Norge, Sverige og Tyskland benyttes kold genanvendelse af asfalt i betydeligt omfang. Desuden benytter virksomhedens datterselskaber i Tjekkiet, Polen og Slovenien sig også af metoden. I Danmark har amterne som bygherrer ikke udvist nævneværdig interesse for at benytte eller udvikle metoden. Der har således ikke været et udtalt ønske om at indføre teknologien i Danmark, hvorfor INRECO efter projektets afslutning ikke har lavet noget tilsvarende. Både Ribe Amt og INRECO vurderer, at den manglende interesse bl.a. kan skyldes, at asfaltvirksomhederne i Danmark i sammenligning med bl.a. Norge ligger meget tæt. I Norge, hvor der er store afstande mellem asfaltvirksomhederne, er der opstået et behov for ny teknologi som følge af, at varm asfalt ikke kan transporteres over lange afstande. Dette er en af fordelene ved emulsioner, der benyttes som bindemiddel ved kold genanvendelse af asfalt, hvorfor interessen for denne metode har været markant større end i Danmark. Spredningsaktiviteterne har omfattet flere forskellige tiltag. INRECO A/S har efter projektets afslutning beskrevet metoden på sin hjemmeside, henvendt sig direkte til potentielle kunder og har i samarbejde med Ribe Amt skrevet en artikel til Dansk Vejtidsskrift tilbage i 2001 samt holdt et oplæg på branchens ”asfaltdage” (nu vejforum). Virksomheden har desuden henvendt sig direkte til Vejdirektoratet og præsenteret dem for metoden. Under forsøget inviterede Ribe Amt og INRECO relevante aktører inden for branchen til at se forsøget. Der deltog omkring 25-30 deltagere fra bl.a. asfaltvirksomheder og amter. Ribe Amt har desuden præsenteret forsøget i forskellige ERFA-grupper. Hverken Ribe Amt, PANKAS eller INRECO har i forlængelse af disse aktiviteter oplevet, at relevante aktører indenfor området har udvist interesse for direkte at anvende metoden/resultaterne. Desuden har Miljøstyrelsen på baggrund af INRECOs afrapportering beskrevet projektets resultater i deres Tidsskrift ”Ny Viden”. 1.45 Samlet vurderingDet er overordnet evaluators vurdering, at projektet delvist har levet op til sit formål. Projektet har høstet positive gevinster i form af etablering af viden og erfaring med teknologien i en dansk sammenhæng. Den konkrete målsætning om et reduceret energiforbrug på 50 % samt reducerede omkostninger til transport og materialer er derimod ikke opnået. Da det ikke har været muligt at foretage præcise målinger af projektets resultater, er det på den anden side ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang målet er nået, samt hvor stor afvigelsen fra de opstillede mål har været. Der må derfor tages forbehold for denne vurdering, der beror på et skøn, idet der ikke er foretaget konkrete målinger. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
126-0383 Omlægning af lakkogningsanlæg
Boesens Fabrikker er en lille virksomhed med ca. 8-12 ansatte. Virksomheden er underleverandør til lak- og farveindustrien. Virksomheden fremstiller blandinger og foretager aftapninger samt gennemfører kemiske reaktioner. Siden 2000 har virksomheden været certificeret efter ISO 14001 og OHSAS 18001 (arbejdsmiljø). 1.46 Projektbeskrivelse og relevansProjektet kan hovedsagligt karakteriseres som et produktionsomlægningsprojekt, da den eksisterende teknologi allerede findes på markedet indenfor farve- og lakindustrien. Der har været tre overordnede formål med projektet. For det første har målet været at omlægge den daværende produktion i åbne kar til produktion i lukkede kar. For det andet har målet været at etablere et behovsstyret udsugningsanlæg. Som det tredje og sidste mål har virksomheden haft som målsætning at gennemføre en VOC- reduktionsanalyse med tilhørende aktivitetsplan for de næste fem år. Virksomheden vurderer, at projektet opstår på baggrund af en kombination af flere forskellige faktorer. Særligt de udefrakommende krav har spillet en rolle i kombination med et ønske om at rense luften. Boesens Fabrikker har allerede tidligere forsøgt at rense luften med biofiltre, hvilket på daværende tidspunkt dog ikke virkede efter hensigten. Endnu en faktor, der har spillet ind på tilblivelsen af projektet, var virksomhedens ønske og behov for at udvide fabrikken. Planen om virksomhedens udvidelse gav anledning til protester fra naboer, der følte sig generet af de lugtudslip, fremstillingsprocesserne førte med sig. Målet var således i denne sammenhæng at få produktionen og håndteringen af råvarer og opløsningsmidler i virksomheden omlagt, så produktionen kunne ske med et minimum af udslip til omverdenen. Virksomheden ønskede i denne sammenhæng at sikre sig, at en reduktion ville begrænse klagerne samtidig med, at virksomheden sikrede sig, at de kom under de grænseværdier, som gælder på området. Projektet har omfattet følgende aktiviteter:
Projektet har gennemløbet de beskrevne aktiviteter som forventet. Dog har det været nødvendigt at foretage en yderlige investering i El-forsyningen, da de lukkede kar i modsætning til de åbne kar er eldrevne. Udover etableringen af udsugningsanlæg og lukkede reaktorer fremhæver virksomheden det positive i, at de i dag har et samlet overblik over virksomhedens udslip. Tidligere var det ikke muligt at foretage en samlet vurdering af, det præcise udslip af emmisioner, da udslippet var koncentreret omkring forskellige produktionsled med forskelligt afkast. I dag er det muligt at identificere, hvor i produktionsforløbet de væsentligste VOC-udslip forekommer og hvor stor den samlede mængde er. Projektet må betegnes som relevant. Det skyldes, at implementeringen af eksisterende teknologi har medført, at produktionen og håndteringen af råvarer og opløsningsmidler i virksomheden er omlagt, så produktionen i dag sker med et minimum af udslip til omverdenen. Projektet har på denne måde været med til at spille en afgørende rolle ved at bringe virksomheden et betydeligt stykke mod en renere procesteknologi. 1.47 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet konkrete output af projektet omfatter flere forskellige udspil. Fabrikken er nu ombygget, det tidligere lakkogeri er nedlagt og erstattet af to lukkede reaktorer. Desuden er ventilationsanlægget udskiftet, og der er etableret et luftfilter til rensning af fabrikkens procesluft. Endelig er der i kølvandet på projektet gennemført målinger og undersøgelser, der muliggør en vurdering af effekten af de forskellige miljømæssige tiltag. Dette betyder, at virksomheden i dag har et langt bedre overblik over det miljømæssige udslip. Disse tiltag har medført, at virksomheden i dag vurderer, at de har reduceret udslippet af bl.a. mineralsk terpentin til næsten ingenting. I den afsluttende afrapportering redegøres der i lighed med denne vurdering for, at den samlede mængde fordampning af VOC-emmisioner er faldet med ca. 67 %. Endvidere er de produktioner, hvor opløsningsmidler benyttes i markant omfang, i dag erstattet med vand. Ifølge virksomheden har projektet desuden bidraget til en eliminering af de lugtgener, der tidligere resulterede i naboklager. Efter projektets afslutning har virksomheden ikke haft lignende problemer med naboklager. En positivt sidegevinst har desuden været, at projektet har haft en positiv effekt på fabrikkens arbejdsmiljø. Det er således virksomhedens egen vurdering, at de miljømæssige mål er opnået til karakteren 5 på en skala fra 1-5, da alle tre målsætninger i dag er opfyldt. I relation til den økonomiske betydning af projektet, er det virksomhedens vurdering, at der kun er sket små besparelser som følge af mindre ressourceforbrug, da der i dag ikke udsuges så kraftigt. På udgiftssiden har projektet dog medført en øget udgift til de aktive kul, hvorfor projektet samlet set ikke har bidraget med nogle økonomiske effekter. Projektet har ifølge virksomheden ligeledes ikke resulteret i nogen nævneværdig effekt på salgs- og markedsføringsområdet. Virksomheden nævner i relation til den høje målopfyldelsesgrad, at inddragelsen af en ekstern konsulent har haft en positiv effekt på virksomhedens evne til at nå deres målsætninger. Den eksterne konsulent har som tidligere ansat på virksomheden haft et godt kendskab til virksomheden, og har derfor haft evnen til at opstille realistiske målsætninger. Samtidig har rådgivning udefra været med til at holde virksomheden ”til ilden” og løbende følge op på tiltag og målsætninger. Samlet set er Boesens Fabrikker positive overfor resultaterne, men vurderer samtidig, at de sandsynligvis ikke ville have igangsat projektet uden tilskud fra Miljøstyrelsen. Dette skyldes, at brugen af opløsningsmidlerne generelt var på retur, og at virksomhedens udslip ikke er markant. Virksomheden vurderer, at problemerne ville have løst sig selv indenfor de kommende 10-15 år, da produktionen har været langsomt faldende. 1.48 Spredning og levedygtighedProjektet må betegnes som levedygtigt. I produktionen benyttes de opstillede reaktorer og ved udslip benyttes den installerede udsugning. I kølvandet på projektet foretager virksomheden desuden månedlige målinger, der indsendes til Dragsholm Kommunes miljøafdeling. Dette er i dag en fast procedure, der ikke tidligere blev benyttet af virksomheden. Virksomheden har dermed i dag en mulighed for at kunne dokumentere, at udslippet og lugtudslippet bliver holdt nede på et acceptabelt niveau. Den endelige afrapportering er den eneste formidlingsaktivitet, der har været knyttet til projektet. Projektets resultater er således blevet spredt i begrænset omfang, da virksomheden ikke har knyttet en aktiv formidlingsstrategi til projektet. Dette skyldes ifølge virksomheden og den tilknyttede konsulent, at projektet omhandler implementering af allerede eksisterende teknologi og viden. Virksomheden vurderer i denne sammenhæng, at projektet ikke har haft en bemærkelsesværdig nyhedsværdi, hvorfor man fra virksomhedens side ikke har forsøgt at udbrede kendskabet til projektets resultater. Lignende metoder eller mere avancerede systemer er allerede implementeret på større virksomheder i lak- og farveindustrien. Der har ikke været eksempler på, at relevante aktører fra branchen har udvist interesse for projektets resultater. Dette gælder også for virksomhedens kunder. Virksomheden har oplevet en stigende interesse for virksomhedens miljøpåvirkninger, men forespørgslerne og interessen har kun rettet sig mod de certificeringer virksomheden opnåede tilbage i år 2000. 1.49 Samlet vurderingDet er overordnet evaluators vurdering, at projektet har levet op til de tre opstillede målsætninger. Projektet har ført til, at virksomheden i dag foretager en udsugning af procesluft fra fabrikkens produktionskar samtidig med, at fordampningstabet er betydeligt reduceret. Emmisionerne til omgivelserne er desuden begrænset, idet de udsugede opløsningsmidler fra processerne opfanges i det tilknyttede filterarrangement. Målinger foretaget før og efter omlægningen støtter, at dette har haft en betydelig miljømæssig effekt. Spredningen af resultaterne og de efterfølgende formidlingsaktiviteter har haft et begrænset omfang. Det er evaluators vurdering, at projektet har levet op til sine målsætninger, men at resultaterne er forblevet internt i virksomheden. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
126-0542 Recirkulering af vand og kemikalier i virksomhedens afdeling for vibratorslibning
Gelsted Galvano Industri A/S udfører en lang række processer indenfor overfladebehandling. Virksomhedens processer er bl.a. overfladebelægning med nikkel og krom, herunder hårdkrom og diverse poleringsprocesser. Virksomheden har ca. 20 ansatte og er en ejerledet lille virksomhed indenfor galvanoindustrien. 1.50 Projektbeskrivelse og relevansProjektet kan karakteriseres som et produktudviklingsprojekt, hvor en ny teknologi skal indpasses i de eksisterende proceslinier. Formålet med projektet er at etablere et system til recirkulering af vand og kemikalier samt slibeelementer i virksomhedens vibratorslibningsafdeling. Spildevand fra galvanoprocesserne udnyttes i vibratorpoleringen og dermed skabes en samlet reduktion af virksomhedens udledninger af spildevand og generering af affald. Ideen til gennemførsel af projektet opstår, da virksomhedens ejer bliver opmærksom på Miljøstyrelsens annoncering for tilskudsmuligheder under Programmet for Renere Produkter (i fagbladet Ingeniøren). Virksomheden har allerede på daværende tidspunkt kendskab til teknologien. Denne er udviklet af den tyske virksomhed Rösler og Gelsted Galvano Industri har kendskab til, at udenlandske virksomheder har haft positive erfaringer med at implementere denne teknologiske løsning i galvanoindustrien. Virksomheden tager efterfølgende kontakt til Teknologisk Institut, der er behjælpelig med ansøgning og budgetlægning. Virksomheden påpeger, at de ikke har oplevet et udefrakommende krav om recirkulering eller arbejde med denne type af miljømæssige problemstillinger. Virksomheden har ikke oplevet et pres udefra og lægger vægt på, at de selv har taget initiativet til gennemførslen af projektet. Projektet gennemføres i følgende faser:
Projektet gennemløber som planlagt og det lejede udstyr fra Rösler lever ifølge virksomheden fuldt ud op til de forventede resultater og udstyret tjener sig ind på under et år. Projektet må betegnes som relevant. Dette skyldes, at implementeringen af den nye teknologi falder i god tråd med prioriteringerne i programmet. Projektet opfylder et miljømæssigt behov om at reducere ressourceforbruget, udslip og spild via etablering af lukkede processer. Projektet bidrager til en samlet spildevands- og affaldsløsning, hvorfor det må tilskrives relevans. 1.51 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet konkrete output består i implementering af ny teknologi, der bidrager til en renere løsning. Ser man på de konkrete projektresultater har projektet haft både miljømæssige og økonomiske effekter. Virksomheden har på miljøsiden oplevet et markant nedsat forbrug af både kemikalier og vand. Det tidligere anlæg brugte nyt vand og mange kemikalier, hvilket reduceres med brugen af det lukkede system. Det er stadig de samme kemikalier, der benyttes, men omfanget er faldet betragteligt. Vendes blikket mod virksomhedens økonomi har projektet også spillet en betydelig rolle. Ejeren af virksomheden vurderer, at det har været en god forretning for virksomheden at investere i det nye recirkuleringsanlæg. Dette har samlet set medført, at virksomheden har sparet penge. Anlægget mindsker bl.a. det affald, der tidligere skulle behandles af det kommunale rensningsanlæg. Det er således virksomhedens egen vurdering, at både de miljømæssige og økonomiske mål er opnået til karakteren 5 på en skala fra 1-5. Projektet kan derfor betragtes som en succes. Virksomheden vurderer dog, at implementeringen af den nye teknologi ikke har haft nogen betydning i forhold til virksomhedens nuværende eller potentielle kunder. Implementeringen har ikke resulteret i, at virksomheden har opnået, at nye døre er blevet åbnet eller, at virksomheden har erhvervet sig nye markedsandele. Dette har dog heller ikke været en forventning. 1.52 Spredning og levedygtighedProjektet kan betegnes som levedygtigt. Den nye teknologi er implementeret og bliver fortsat benyttet i galvanoprocesserne med stor tilfredshed. I forhold til spredningen af projektets resultater har virksomheden ikke opstillet mål for hverken spredning eller formidling og har således ikke selv aktivt forsøgt at sprede kendskabet til projektets resultater. På leverandørens initiativ har resultaterne fra projektet bl.a. været bragt i fagblade indenfor maskinindustrien og den danske leverandør (Preben Z. Jensen) har desuden benyttet resultaterne aktivt i reklamefremstød. Gelsted Galvano Industri er efterfølgende blevet telefonisk kontaktet af forskellige interesserede virksomheder for at få bekræftet resultaterne. Virksomheden har i dag kendskab til, at flere virksomheder har kopieret ideen og investeret i lignende anlæg. Den del af formidlingen som Teknologisk Institut skulle have gennemført blev ikke iværksat, da den tilknyttede projektleder søgte nye græsgange inden afslutningen på projektet. 1.53 Samlet vurderingDet er overordnet evaluators vurdering, at projektet har levet op til sit formål. Det har vist sig, at implementeringen af recirkuleringsanlægget både har ført positive miljømæssige og økonomiske effekter med sig. Spredningen af projektets resultater har ikke været underlagt en eksplicit sprednings/formidlingsstrategi alligevel vurderer evaluator, at viden om projektets resultater gennem den danske leverandørs indsats er spredt tilfredsstillende. Dette har ført til, at lignende virksomheder både har fået konkret kendskab til projektet samt anvender resultaterne ved at investere i lignende anlæg. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
126-0600 Vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ
Der er hele tale om en mindre virksomhed med to ansatte. Virksomheden lever af at lave kontrastbejdse til nåletræ. Processen har tidligere været forbundet med forurening og arbejdsmiljømæssige problemer, idet man arbejder med skadelige stoffer. 1.54 Projektbeskrivelse og relevansFormålet med projektet var at udvikle prototyper af en vandopløselig, miljøvenlig kontrastbejdse til overfladebehandling af naturtræ. Kontrastbejdse skulle være en vandbaseret bejdse, der skabte den samme effekt på nåletræ, som ellers kun kunne opnås gennem ludbehandling, hvor nåletræ først behandles med pryrogallolsyre, der derefter bliver neutraliseret med natronlud. Det nye miljøvenlige produktprogram havde til formål at erstatte møbelindustriens nuværende produkter indenfor aggressiv overflade/møbelbehandling. Desuden ville det medføre en arbejdsmiljøforbedring, som det nye produktprogram ville skabe hos fremstillingsindustrien i Danmark og på eksportmarkederne. Miljøforbedringerne hos fremstillingsindustrien i ind- og udland ville således både finde sted indenfor en bedring af arbejdsmiljøet i produktionen, færre aggressive spildprodukter samt ved destruktion af behandlede møbel- og træprodukter. Projektet var inddelt i fem Faser. 1: Færdigudvikling af prototypen. Fase 2: Videreudvikling af basisprodukterne til at modsvare tidens modefarver. Fase 3: Forskellige nåletræ analyseres for at kunne levere kunderigtige produkter. Fase 4: Samme projekttrin skal gennemføres for hårde typer træ som bøg, eg, ahorn og birk m.fl., som indfarves og efterbehandles i møbelindustrien. Fase 5: det nye produktprogram skal dokumenteres, og der fremstilles datablade. Status på projektet er, at produktet er færdigudviklet og i brug. De ønskede miljømæssige såvel som arbejdsmiljømæssige effekter er opnået. Der er således fundet et brugbart alternativ til den tidligere anvendte metode. Metoden anvendes i dag af en række af producenterne, men der er fortsat mange, der bruger den tidligere og mere miljøbelastende metode. Processen har været længere end forventet. Det skyldes, at processen med at få testet produktet har været lang, men også at det har være svært at overbevise virksomhederne om, at produktet reelt kunne erstatte ludbehandlingen. Som det fremgår af ovenstående, er der tale om et produktudviklingsprojekt. Projektet opfattes som relevant, idet det løser et konkret miljøproblem, og samtidigt forbedrer arbejdsmiljøet. Desuden forkortes produktionsprocessen, og derved sker der en tidsmæssig besparelse. Projektet er foranlediget af en enkelt persons idé om at løse et miljøproblem, og er således ikke drevet af lovgivningen eller lignende. 1.55 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDer er flere målbare miljøeffekter ved anvendelse af det nye bejdseprodukt frem for den tidligere ludbehandling. Effekter er følgende:
Der er dog visse strukturelle forhold i branchen, som har betydet at salget af produktet har været mindre end forventet. Fyrretræsproduktionen er flyttet ud og derfor er markedet i Danmark generelt blevet mindre. Desuden er en stor del af produktionen også flyttet ud. De økonomiske effekter må derfor betegnes som begrænsede. Dog skal det samtidig pointeres, at produktet har vist sin berettigelse på markedet, idet der er en reel produktion. Så på trods af at omsætningen på produktet er faldet fra 2003 til 2004, har der været et betydeligt salg (henholdsvis 50 ton i 2003 og 39 ton i 2004). Af ikke forventede effekter kan nævnes, at det har vist sig, at kontrastbejdsen er mere ensartet i farven efter ludbehandlingen, og desuden mere bestandig (den bleger ikke så meget som ludbehandlingen). Ved ludbehandling er det svært at ramme farven, idet det afhænger af, hvor længe træet har kontakt med kemikalierne. Produktet er desuden blevet allergitestet, hvor det viste sig, at det ikke havde nogen negativ effekt. Overordnet har projektet levet op til målopfyldelsen på outputniveau, idet der reelt er kommet et brugbart og anvendeligt produkt ud af projektet. Der er således skabt et renere produkt. På resultatniveau er effekten også positiv, idet op til flere producenter anvender produktet. Dog er det vurderingen, at markedet for produktet reelt er betydeligt større. Således er det et fåtal af producenterne, der benytter det nye produkt. Potentialet for produkterne er således større. Produktet er ikke blevet patenteret. 1.56 Spredning og levedygtighedProduktet må betegnes som særdeles levedygtigt. Det skyldes, at det nye produkt i dag produceres og sælges til en række producenter. Da produktet samtidig er med til at løse en række konkrete miljø- og arbejdsmæssige problemer, må det forventes, at flere producenter vil få øjnene op for produktet. Produktets største problem er relateret til den noget højere pris, samt det forhold at producenter, der allerede har investeret i andre løsninger, er svære at få til at satse på en ny metode. Dette skal ses i lyset af en presset møbelbranche. Spredningen har fundet sted gennem følgende kanaler:
Spredningen har således fundet sted som krævet, og grundet det positive resultat, har spredningen også fundet sted til producenter, som må forventes at kunne have gavn af produktet. Der er derfor også tale om en kommerciel spredning. Denne spredning er dog delvist hæmmet af virksomhedens begrænsede størrelse, og derfor manglende midler til markedsføring. Holdes spredningen således op mod produktets kommercielle potentiale, er dette ikke fuldt udnyttet. 1.57 Samlet vurderingProjektet må samlet set betegnes som succesfuldt. Dels er der blevet produceret et produkt, der i meget høj grad må betegnes som værende renere. Dette gør sig især gældende, hvis det holdes op mod alternativet. Således kan produktet løse et omfattende miljøproblem i branchen. Årsagen til, at produktet ikke har slået fuldt ud igennem, skal dels findes i det faktum, at der er tale om en noget rigid branche, samt at branchen generelt er i økonomiske vanskeligheder. Desuden har nogle producenter investeret i andre produktionsfaciliteter, hvilket gør, at de ikke umiddelbart er villige til at anvende det nye produkt. Der er desuden tale om en meget lille virksomhed, som umiddelbart har svært ved at slå igennem grundet dens størrelse. Således har markedsføringsdelen kun fundet sted i mindre omfang, hvilket formentlig har haft betydning for produktets udbredelse. At en del af problemerne således er relateret til den fase af projektet, hvor produktet rent faktisk var færdigudviklet og testet, kom således også delvist som en overraskelse for virksomheden selv. Det er herudover den klare vurdering, at projektet ikke ville være blevet gennemført uden støttemidlerne. De 300.000 kr. som tilskuddet har været på, har således været helt afgørende for at projektet kunne gennemføres, og at produktet således kunne udvikles. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
1212-0343 Indførelse af internt miljløledelsessystem samt opnåelse af licens til svanemærkning af tryksager
Grafikom A/S, der under ansøgningsprocessen hed Nysted Bogtrykkeri er et all-round trykkeri, som trykker bøger og fremstiller tryksager, der indbefatter reklamer, brochurer, brevpapir, blokke m.m. Virksomhedens kunder er primært private lokale kunder. 1.58 Projektbeskrivelse og relevansProjektet kan karakteriseres som et viden- og metodeopbygningsprojekt samt et produktudviklingsprojekt. Formålet med projektet har været at indføre et internt miljøledelsessystem med henblik på at opnå svanemærkning. Projektet er bygget op om Grafisk Arbejdsgiverforenings koncept, der er udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen og indbefatter følgende aktiviteter:
Ifølge virksomheden har projektet gennemløbet de opstillede faser som forventet og uden justeringer undervejs. Baggrunden for projektets opstart var, at virksomheden i lighed med andre grafiske virksomheder oplevede et pres fra kunderne om miljødokumentation. Udmeldingen fra det offentliges side var, at de i deres indkøbspolitik ville stille krav om miljømærkning. Dette skabte på daværende tidspunkt ifølge virksomheden en bølge af virksomheder indenfor den grafiske branche, der ønskede miljømærkning. Målet for virksomheden var ved projektets opstart tilbage i år 2000 at følge med udviklingen og skabe mulighed for at differentiere sig i forhold til andre virksomheder indenfor branchen. Projektet må betegnes som relevant. Det skyldes dels opgraderingen af virksomhedens miljøledelsessystem, dels det konkrete formål med at opnå Svanemærket, hvilket begge er områder, der falder inden for miljøkompetenceområdet. 1.59 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet konkrete output af projektet har været opnåelse af svanemærket på flere af virksomhedens produkter, det præcise antal kan virksomheden ikke længere erindre. Således er der på miljøsiden blevet udviklet et antal miljøvenlige produkter, hvor en række skadelige stoffer er udfaset af produktionen. Det er virksomhedens egen vurdering, at de har levet fuldt ud op til målopfyldelsen og vurderer at have opnået karakteren fem på en skala fra 1-5. Dette skyldes, at målet var at opnå Svanemærket, hvilket man efterfølgende gjorde. Det er virksomheden erfaring, at de økonomiske og miljømæssige effekter er begrænsede. Dette skyldes, at virksomheden ikke har formået at omsætte de miljømærkede produkter. Efter projektets afslutning udgjorde produkterne omkring en promille af det samlede salg og i dag omsættes de svanemærkede produkter ikke længere. Virksomheden påpeger, at det måske skyldes, at der ikke har været knyttet en aktiv markedsføringsstrategi til produktudviklingen. Med andre ord formulerer virksomheden, at de ikke har været gode nok til at følge op og reelt markedsføre sig på en grøn profil. Virksomheden oplever, at der er en begrænset efterspørgsel efter de svanemærkede produkter. Dette skyldes ifølge virksomheden bl.a., at virksomhedens kundesegment består af små kunder, hvor prisen er den afgørende faktor. Desuden har de fleste virksomheder indenfor branchen i dag svanemærkning, hvorfor Svanemærket ikke længere kan benyttes som metode til at adskille sig fra sine konkurrenter. Virksomheden bemærker i denne sammenhæng, at det ikke er muligt at gøre op, hvilke konsekvenser det ville have haft, hvis virksomheden ikke have ansøgt og fået Svanemærket. Potentielt kunne det have betydet, at kunder ville have fravalgt virksomheden. Virksomheden vurderer derfor i dag, at deltagelsen i svanemærkningen har været pengene og ressourcerne værd. Det er vurderingen, at projektet har haft en betydning på andre områder. For det første er virksomhedens medarbejdere blevet mere opmærksomme på, hvilke produkter de benytter. Der er således sket en udvikling mod at være mere miljømæssig bevidst, hvilke produkter man bestiller og hvordan man omgås forskellige produkter. Dette har bl.a. medført, at alle lugtgener i trykkeriet på medarbejdernes opfordring i dag er fjernet. For det andet har målet om at opnå svanemærkningen medført, at virksomheden har måtte stille krav til en enkelt af sine underleverandører. Denne så sig nødsaget til at blive godkendt for at beholde virksomheden som kunde. Det er virksomhedens vurdering, at projektet ville være blevet gennemført uden finansiering fra Miljøstyrelsen. Dette skyldes, at det på daværende tidspunkt var væsentligt at følge med udviklingen og de andre virksomheder i branchen. 1.60 Spredning og levedygtighedSpredningen og formidlingsaktiviteterne i forbindelse med projektet har været begrænsede. En del af konceptet fra Grafisk Arbejdsgiverforening bestod i at uddanne sælgerne til at markedsføre produkterne. Denne del har der ifølge virksomheden ikke været investeret nok i. Derudover har aktiviteterne bestået i, at virksomheden på sin hjemmeside og sit brevpapir signaliserer en grøn profil udadtil. Virksomheden har ikke haft kontakt med andre virksomheder, der har været interesserede i at implementere lignende tiltag, da brancheforeningen har været initiativtager i forbindelse med at udbrede kendskabet til procedurerne omkring svanemærkningen. Det er brancheforeningens vurdering, at virksomhederne i branchen ikke aktivt forsøger at formidle eller benytte hinandens resultater i forbindelse med opnåelsen af svanemærkningen. Formidlingen er rettet indad mod medarbejderne i forbindelse med at fastholde licensen og udadtil mod kunderne og markedet. Der er dog ifølge brancheforeningen tale om en spredning i forbindelse med svanemærkningen. Denne består i en spredning af krav. Det ses i flere tilfælde, at kravet om renere produkter fremsættes af kunder og derefter spredes fra leverandører til underleverandører. 1.61 Samlet vurderingDet er evaluators vurdering, at projektet har levet op til sin primære målsætning – at opnå Svanemærket. Dette har dog ikke resulteret i nævneværdige økonomiske – eller miljømæssige effekter, da man fra virksomhedens side ikke aktivt har forsøgt at markedsføre de svanemærkede produkter. Spredningen har ligeledes været begrænset, da brancheforeningen har set det som sin rolle og dermed har været den primære aktør i forhold til at udbrede kendskabet og anvendelsen af resultaterne indenfor branchen. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
1212-0531 Svanemærkning af biobrændselsanlæg fra Primdal & Haugesen A/S
Mindre virksomhed (6 ansatte) der producerer fuldautomatiske fyringsanlæg baseret på biobrændsel som flis, træpiller og savsmuld. Virksomheden har ikke tidligere modtaget støttekroner. 1.62 Projektbeskrivelse og relevansFormålet med projektet var at indføre miljøledelse og samtidig erhverve en licens til Svanemærket for et af deres mindre anlæg (13 kW). Virksomheden fremstiller selv hovedparten af delene til anlægget, og derfor var antagelsen fra starten, at det ville være relativt let for virksomheden at tilpasse produktet, så de kunne leve op til kriterierne for Svanemærket. Produktet udmærker sig ved at kunne køre en kontrolleret afbrændingsproces ved et meget lavt forbrug. Faserne i projektet følger generelt standarden for miljømærkets metoder for opbygning af miljøsystemer. Dvs. en kortlægningsfase af virkningsgrad, emission, materialer, genanvendelse og emballage. Efterfølgende følger en fase, hvor produktet forbedres, og den endelige licens opnås. Der var desuden indlagt en markedsføringsfase i projektet. Miljø Fyn A/S har medvirket som konsulent på projektet og Teknologisk Institut har stået for en række test af anlægget. Målsætningerne for projektet kan sammenfattes til følgende punkter:
Projektet har gennemført de beskrevede faser, og har overordnet opnået de opsatte målsætninger. Miljøledelsesdelen har kun fyldt en begrænset del af projektet, idet produktionen af komponenterne i høj grad finder sted hos underleverandørerne. Projektet må anses som værende relevant. Det skyldes dels formålet med at opnå Svanemærket, og dels det faktum, at ud over at produktet bliver renere i produktionen, så er produktet i sig selv også med til at løse en miljømæssig problemstilling i relation til virkningsgrad og emission. Projektet har således ikke medført en ny teknologi, men Svanemærket er opnået i forbindelse med udviklingen af et nyt produkt. 1.63 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseMiljøbelastningen af selve produktet, når det er placeret hos kunden, er nul. Der finder en udledning af CO2 sted, men da denne udledning havde fundet sted under alle omstændigheder som følge af, at CO2’en også udledes, når træet nedbrydes naturligt (forrådnelse), siger man, at udledningen er CO2 neutral. Desuden betegnede man før i tiden træaffald som et reelt problem, mens det nu er blevet en løsning. De miljømæssige resultater kan dog ikke udelukkende knyttes til de tildelte støttemidler og det derved opnåede Svanemærke. Det skyldes, at produktet allerede var under udvikling. Dog har støttemidlerne været afgørende for, at der har kunne gennemføres en lang række test af produktet hos Teknologisk Institut, og har på den måde været med til at forbedre produktet. Det er således virksomhedens vurdering, at man ikke havde fået produktet svanemærket uden støttemidlerne. Desuden er selve produktet blevet renere, idet valget af enkelte komponenter er udskiftet som følge af Svanemærket, og virksomheden er i den forbindelse blevet stillet over for en række konkrete krav, som har været med til at sætte fokus på de produkter og processer, som de bruger i produktionen. Dette begrænser sig således ikke kun til det konkrete produkt, som er blevet svanemærket, men også til virksomhedens andre produkter. Effekter som kan betegnes som indirekte og som virksomheden heller ikke havde opnået uden støttemidlerne. Et anlæg af den type som er produceret koster ca. 50.000 kr., hvilket er dyrere end et tilsvarende olie eller gasfyr. Holdbarheden vurderes at være den samme. De økonomiske effekter har ikke fundet sted i det omfang, som virksomheden fra start havde forventet. Således har Svanemærkeeffekten været mindre end forventet. Overordnet har projektet således levet op til de opsatte mål på outputniveau, mens det samme ikke helt har været tilfældet på resultatniveau, idet de afledte effekter ikke har været helt som forventet. 1.64 Spredning og levedygtighedProjektet må i høj grad betegnes som værende levedygtigt, hvilket skyldes det faktum, at projektet både lever videre gennem det konkrete produkt, og fordi miljøledelsessystemet er blevet forankret i virksomheden. Spredningen af projektet har fundet sted gennem følgende kanaler:
Spredningen har således fundet sted som forventet. Dvs. at spredningen først og fremmest har fundet sted med et markedsføringsmæssigt formål. Desuden oplyses det, at brancheforeningen FOFA er aktive på området. Den pågældende virksomhed er dog ikke medlem. 1.65 Samlet vurderingDet vurderes, at projektet samlet set har levet op til de opsatte målsætninger. Desuden har projektet medført en lang række indirekte effekter, som har haft betydning for virksomheden. De økonomiske effekter af projektet har ikke været helt som forventet, hvilket kan skyldes, at Svanemærket ikke har haft den forventede gennemslagskraft i branchen. De opnåede resultater bliver i høj grad brugt i dag, og lever på den måde videre i virksomheden gennem de anvendte processer og det konkrete produkt. Støttemidlerne vurderes i den forbindelse at have haft en betydelig effekt. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
1212-0335 Indførelse af miljøstyring og opnåelse af Svanemærkelicens i SIMI A/S
Mindre virksomhed som producerer og forhandler rengøringsmidler til industriel rengøring. Virksomheden beskæftiger på nuværende tidspunkt 10 ansatte. Den forurening, som virksomheden står for, er stærkt begrænset. Selve forureningen finder sted ude hos forbrugeren af rengøringsmidlerne og er således knyttet til produkterne. Projektet bygger på to ansøgninger: Den oprindelige ansøgning med titlen ”Opbygning af miljøkompetencer, det udvidede SPT[8]normsystem”, samt en tillægsansøgning med titlen ”Etablering af et certificeret miljøledelsessystem i SIMI A/S, samt svanemærkning af enkelte produkter. Miljørevision af egne produkter.” Virksomheden har desuden tidligere modtaget støtte fra den grønne jobpulje i forbindelse med et forsøg på at blive ISO 14001 certificeret. 1.66 Projektbeskrivelse og relevansProjektet har overordnet form af at være et viden- og metodeopbygningsprojekt, samt et produktudviklingsprojekt. Formålet med projektet er defineret i fire punkter:
Baggrunden for projektet skal findes i, at virksomheden altid har haft et ønske om at være med i førerfeltet på miljøområdet. Det gælder både i forhold til den ydre skade i form af udledning såvel som forhold relateret til arbejdsmiljøet. Desuden har man i stigende grad mødt krav fra kunderne om miljøvenlige produkter, hvilket har nødvendiggjort opnåelsen af dokumenterbare miljøeffekter for at bevare nuværende og skabe mulighed for øgede markedsandele. De dokumenterbare miljøeffekter kan her henføres til ISO 14001 certificering samt opnåelse af svanemærket. Det er virksomhedens vurdering, at uden denne dokumentation ville man have svært ved at fastholde sin position på markedet. Man har i flere år arbejdet med projektet, men har manglet den fornødne kapital til at afslutte det. Baggrunden skal desuden findes i den udvidelse, som har fundet sted inden for SPT normsystemet, som stiller øgede krav til virksomhederne på miljøområdet. Projektet har bestået af følgende hovedelementer:
Projektet må betegnes som relevant. Det skyldes dels den generelle opgradering af virksomhedens miljøsystem og dels det konkrete formål med at opnå Svanemærket, hvilket begge er områder, der falder inden for miljøkompetenceområdet. Desuden er det vurderingen, at projektet har haft betydning på andre områder, idet virksomheden beretter om en øget bevidstgørelse om den miljømæssige problemstilling blandt personale og sælgere. Det betyder, at man i højere grad sælger de mere miljørigtige produkter. Projektet forbedrer således to produkter og derudover opfylder det et informationsbehov. 1.67 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet konkrete output af projektet har været opnåelse af svanemærket på to produkter samt ISO 14001 certificering. Taler man således om målopfyldelse på outputniveau, må denne siges at være opfyldt, idet begge målsætninger er opnået. Taler man om målopfyldelse på resultatniveau, dvs. i hvilket omfang projektet har været en succes eller en fiasko, er det noget sværere at konkretisere de præcise resultater. Således er der på miljøsiden blevet skabt to mere miljøvenlige produkter, som har betydet, at anvendelsen af en række skadelige stoffer er udfaset af produktionen. Det er således virksomhedens egen vurdering, at de miljømæssige mål er opnået til karakteren 4 på en skala fra 1-5. I relation til den økonomiske betydning af projektet, er det virksomhedens vurdering, at der kun er realiseret mindre besparelser som følge af et reduceret ressourceforbrug, mens der har været en ikke ubetydelig effekt på salgs- og markedsføringsområdet. Markedsandelen vurderes således at være fastholdt på det offentlige marked og stigende på det private marked. Dog er det svært at sætte tal på disse effekter. Projektet er naturligvis gennemført med henblik på også at opnå økonomiske effekter, men effekter som kun kan opnås såfremt de miljømæssige effekter opnås. De miljømæssige effekter er opnået til fulde, og det er således evaluators vurdering, at der i projektet samlet set har været en høj grad af målopfyldelse, som indfrier forventningerne til et projekt af denne karakter. Desuden er resultaterne blevet forankret i virksomheden, idet projektet også indeholdte en miljøledelsesdel. Det er desuden virksomhedens vurdering, at Svanemærket og certificeringen ikke var opnået uden støtten. Det hænger blandt andet sammen med virksomhedens størrelse, som sætter en begrænsning for, hvor mange penge det er muligt at anvende på udvikling, og det på trods af, at investeringen på mange måder vurderes som værende afgørende for virksomhedens fremtidige position på markedet. Af direkte effekter kan nævnes:
1.68 Spredning og levedygtighedDe i projektet gennemførte aktiviteter, må betegnes som levedygtige. Denne vurdering beror på, at de aktiviteter, som blev igangsat under projektet, lever videre i virksomheden i dag, og på samme tid vurderes som værende af betydning for virksomhedens daglige virke. Derudover er der sket en vis spredning af resultaterne. Man kan overordnet tale om tre spredningskanaler:
1.69 Samlet vurderingDet er overordnet evaluators vurdering, at projektet har levet op til sit formål. Der er sket en øget miljømæssig bevidstgørelse blandt medarbejderne. Resultater, som det vurderes i dag, er forplantet i virksomheden. Desuden er virksomheden i processen blevet ISO 14001 certificeret, og to produkter er blevet svanemærket. Spredningen af resultaterne har ikke fundet sted i et omfang der ligger betydeligt ud over virksomhedens egne ansatte og kunder, men det skal dog pointeres, at der ikke direkte er et formidlingskrav for denne type projekter. Sammenfattende vurderes projektets målopfyldelse således at være tilfredsstillende, og projektet betegnes som relevant. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
1226-0028 Videreudvikling af biofiltre til eksisterende staldanlæg med akutte problemer
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret (herefter DLL) udgør sammen med 55 selvstændige landbrugscentre over hele landet Dansk Landbrugsrådgivning. Landscenteret ejes af de danske landmænd. Landscentrets rolle i dansk landbrugsrådgivning er at indsamle, oparbejde og formidle viden og innovation til landbrugscentrene – og herigennem til landmændene. Landscentrets funktion er bl.a. at bygge bro mellem forskningen og landmændene ved at deltage i forskningsprojekter og sørge for, at den nye viden formidles, så den kan benyttes i praksis - ude på bedrifterne. 1.70 Projektbeskrivelse og relevansProjektet kan hovedsagligt karakteriseres som et teknologiudviklingsprojekt, men har samtidig også karakter af et viden- og metodeopbygningsprojekt. Hovedformål med projektet har været at udvikle et koncept i forbindelse med afgivelse af lugtstoffer, der både er økonomisk bæredygtigt for landmændene og miljømæssigt bæredygtigt for det omgivende samfund. Konkret er formålet med projektet at videreudvikle biofiltre til eksisterende staldanlæg med akutte lugtproblemer. Projektet har således til formål at optimere luftrensningen i stalde ved at videreudvikle biologiske filtre, så de effektivt kan reducere afgivelse af lugtstoffer samt gasser (ammoniak, metan og lattergas). Baggrunden for projektet er, at lugt fra stalde, der er placeret nær boliger, har givet anledning til et stigende antal klagesager indenfor den seneste tid, hvilket bl.a. afspejles i den stigende mængde sagsbehandling på området. Lugtgener fra staldanlæg opleves af DLL som et stigende problem, der både giver negativ omtale af landmændene samt et øget politik fokus på lugtgener fra staldanlæg som et samfundsmæssigt problem. Dansk Landbrugsrådgivning har en forventning om, at udviklingen går mod stigende krav til reducering af de stoffer, der giver anledning til pågældende lugtgener. Dette er særligt bemærkelsesværdigt i sager om udvidelser og i forbindelse med de eksisterende staldanlæg, der er placeret tæt ved bebyggelser. Ligeledes vil branchen blive påvirket af EU's handleplan for ammoniakemission, der stiller krav om, at alle EU-lande skal reducere ammoniakemissionen i 2010. I forlængelse af pågældende problemstillinger er der i branchen et stigende behov for at komme med mulige løsningsforslag. Nærværende projekt er en videreudvikling af et lignede tysk forsøg, der bygger på en lavteknologisk og prisbillig metode til nedbringelse af ammoniakemission og lugtgener fra stalde etableret i 50 landbrug. Projektet har som delmål at skitsere en løsning, der er lavteknologisk og som kan svare sig økonomisk. Projektet har bestået af følgende hovedelementer (dog ikke afsluttede):
Da projektet endnu ikke er afsluttet, har projektet ikke gennemløbet de opstillede faser. Undervejs i forløbet er der opstået nogle barrierer, der har betydet, at både tidsrammen og budgettet er overskredet. Af barrierer kan nævnes, at interessen fra potentielle afprøvningsværter ikke har været så stor som forventet både i forhold til medfinansiering og implementering af rensningsanlægget i fuld skala. DLL har derfor undervejs været nødsaget til at betale sig fra en afprøvningsvært, hvilket har resulteret i øgede omkostninger. Derudover er man løbet ind i forskelle problemer af teknisk karakter, der har udskudt processen og bl.a. besværliggjort dokumentationen af projektets resultater. Da det undervejs har været kompliceret at få dokumentationen på plads, har DLL et ønske om at udvikle den standardiserede målemetode til at bestemme biofilters effektivitet. DLL forventer derfor først, at projektet kan afsluttes ultimo december 2005. Projektet må betegnes som relevant. Projektet bidrager med en central viden om muligheden for at optimere luftrensningen i stalde og reducere afgivelse af lugtstoffer samt gasser. Denne viden danner baggrund for at vurdere muligheden for at benytte biologiske filtre, og dermed benytte sig af en teknologi, der baserer sig på naturens egne ressourcer - en renere teknologi. 1.71 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet konkrete output af projektet har været etablering, videreudvikling og efterfølgende testning af biofilter i et eksisterende staldanlæg med akutte lugtproblemer. Målet på resultatsiden har været at blive i stand til at dokumentere reduktionen af lugtstoffer samt gasser (ammoniak, metan og lattergas) samt at udvikle konstruktionen med det formål at begrænse etableringsomkostningerne og arbejdsforbruget ved systemerne. På resultatsiden vurderer DLL, at etableringen af biofilteret har haft positive miljømæssige effekter. Den miljømæssige gevinst har bestået i, at der ifølge DLL eksisterer en reel mulighed for at fjerne lugt og ammoniak effektivt. På nuværende tidspunkt og inden den endelige dokumentation foreligger er det DLLs vurdering, at de biologiske filtre kan fjerne 70-80 % af de stoffer, der afgiver lugtstoffer samt gasser. Hvis denne procentsats sammenlignes med de kemiske anlæg, renser det kemiske filter omkring 30 % af lugtstofferne. Det er således projektets nuværende konklusion, at biologiske filtre er den mest effektive måde at komme lugtgener i eksisterende staldanlæg med akutte lugtgener til livs på. Vendes blikket mod de økonomiske målsætninger har projektet ikke på nuværende tidspunkt levet fuldt ud op til sine målsætninger. På den økonomiske side vurderer DLL, at det stadig kan betragtes som en hæmsko, at anlægget stiller krav til landmanden om vedligeholdelse, og at anlægget har vist sig driftsmæssigt ikke at være stabilt. Desuden er prisen på anlægget stadig i overkanten. Dette betyder ifølge DLL, at biofilteret i dag ikke er et realistisk alternativ. Etableringsomkostningerne ligger på omkring 300.000 til en besætning på 500 stipladser. Pr. produceret gris ligger omkostninger således på omkring 15-20 kr. DLL har en forventning om, at prisen skal ned på omkring 10 kr., for at anlægget kan betragtes som rentabelt. Når projektet afsluttes i december er det DLLs vurdering, at de miljømæssige mål er opnået til en karakter mellem 3-4 på en skala fra 1-5. På plussiden tæller kendskabet og viden om de nye materialer, der kan benyttes til at rense luft. Det biologiske filter har desuden den miljømæssige fordel, at det ikke producerer nogle affaldsprodukter og benytter naturlige i stedet for kemiske materialer. Ifølge DLL trækker det ned, at interessen fra danske virksomheder ikke har været større. Der har ikke været interesse for den medfinansiering af projektet, som DLL havde forventet, hvorfor projektet har overskredet sine budgetter med omkring 100 %. Desuden bliver den forventede måleperiode reduceret betragteligt. Måleperioden kommer til at strække sig fra august til oktober. Samlet set er DLL positive overfor den viden, de tager med sig fremadrettet ved projektets afslutning. Den viden, de har erhvervet sig, er givtig i forhold til den kommende udvikling. Samtidig vurderer DLL, at de ikke ville have gennemført projektet uden tilskud fra Miljøstyrelsen. Tilskuddet har haft den betydning, at projektet er fortsat, selvom det har været nødvendigt at investere betragtelig flere ressourcer end forventet. DLL vurderer, at projektet ville være stoppet undervejs på grund af tekniske problemer, hvis de ikke havde fået tilskud, da udvikling ikke er DLLs primære opgave. 1.72 Spredning og levedygtighedProjektet er endnu ikke afsluttet, hvorfor der ikke er gennemført sprednings- eller formidlingsaktiviteter. Vurdering af projektets levedygtighed beror på en forventning, hvorfor der er stor usikkerhed forbundet med vurderingerne i forhold til spredning og levedygtighed. I relation til projektets levedygtighed vurderer DLL, at den afsluttende dokumentationsfase bliver afgørende for projektets levedygtighed. Det er nødvendigt at kunne præsentere en dokumenteret effekt, hvis landmændene skal vise interesse for at investere i teknologien og denne skal udbredes. Enkelte af de virksomheder, der har medvirket i projektet som underleverandører har allerede på nuværende tidspunkt vist interesse for projektets resultater. DLL vurderer, at der er et potentielt marked for luftrensning, men at man på nuværende tidspunkt venter på viden om, hvilke materialer der skal satses på – og om udviklingen går mod brug af kemisk - eller biologisk rensning. Dermed er man stadig i videnopbygningsfasen, hvor man arbejder på at have den rigtige løsning klar, inden man kan give præcise anbefalinger til de interesserede virksomheder. LECA, der har finansieret et pilotanlæg, og hvis materialer indgår i anlægget, har igangsat et forsøg, der bygger videre på nærværende projekt. Sammen med virksomheden Tunetanken bygger de videre på en løsning, der indkapsles i en silo. Projektet har dog fået afslag på støtte, hvorfor der er usikkerhed om, hvorvidt det gennemføres. Også udenfor Danmarks grænser har der været interesse for projektets resultater. Det tyske firma, der har deltaget i projektet har ligeledes vist interesse for at benytte de materialer, det danske projekt har testet og som har vist sig at give gode resultater. Marked for luftrensning er forholdsvis nyt, hvorfor der er behov for at bygge viden op på området. Det er derfor DLLs vurdering, at den viden projektet har været med til at afstedkomme fremadrettet vil blive benyttet. Målet er, at projektets resultater skal spredes og danne udgangspunkt for og give inspiration til nye projekter indenfor luftrensning. 1.73 Samlet vurderingDet er overordnet evaluators vurdering, at projektet på nuværende tidspunkt er godt på vej, men kun delvist lever op til de fastsatte målsætninger. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at begrænse anlægsomkostningerne og reducere arbejdsforbruget ved systemet. Etableringen af biofilteret har haft positive miljømæssige effekter. Der eksisterer en reel mulighed for at fjerne lugt og ammoniak effektivt. På nuværende tidspunkt og inden den endelige dokumentation forelægger er det DLLs vurdering, at de biologiske filtre kan fjerne 70-80 % af de stoffer, der afgiver lugtstoffer samt gasser. Det biologiske filter har desuden den miljømæssige fordel, at det ikke producerer nogle affaldsprodukter og benytter naturlige i stedet for kemiske materialer. Denne viden kan med fordel benyttes fremadrettet.
Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre 26-0791 Udvikling af nye generationer fyldestationer, der muliggør påfyldning af CO2 i automobil- og køleindustrien
Virksomhedens hovedaktiviteter omfatter fluid procesanlæg samt fluid serviceudstyr. "Fluid Process divisionen" (FP) er placeret i Sønderborg, og udvikler teknologi til væskefyldning på bil-, køleskabs- og air-conditionfabrikker worldwide. Teknologisk Institut har grundet deres store kendskab til området været inddraget som partner i projektet. 1.74 Projektbeskrivelse og relevansFormålet med projektet var at lancere en ny generation af semiautomatiske fyldestationer til køleanlæg med CO2 som kølemiddel. Der var i projektet både fokus på at udvikle fyldestationer til automobilindustrien samt den kommercielle køleindustri. Projektet har været opdelt i fem faser. Fase 1: Analyser samt udvikling af koncept. Fase 2: Udvikling af stationær prototype til påfyldning af kølemiddel på airconditionanlæg til bilindustrien. Fase 3: Udvikling af forsyningsdel samt koncept for mobil fyldestation (online) til bilindustrien. Fase 4: Udvikling af nyt koncept til kommercielle køle-/fryseanlæg. Fase 5: Udvikling af en komplet fyldestation til serieproduktion af stationære airconditionanlæg og varmepumper. Projektet var således bundet op på udviklingen af flere forskellige typer af anlæg. Udfordringen i forhold til andre CO2 projekter er her, at der skal være meget stor nøjagtighed i fyldemængde. Virksomheden producerer andre typer af fyldeanlæg, men problemet i relation til CO2 er og var, at CO2 antager en anden form, når den overstiger 31oC, samt at CO2 anlæg skal arbejde ved et betydeligt højere tryk end det er tilfældet for anlæg med fyldningen 134A. Dette kan være problematisk, når anlæggene skal kunne fungere under omgivelsestemperaturer mellem 5oC og 45oC. Dette var hovedårsagen til, at man valgte at inddrage Teknologisk Institut, da de er kompetenceførende på dette område. Projektforløbet har i store træk fuldt de beskrevede retnigslinier i ansøgningen. Dog er der er for tiden relativ stor usikkerhed i forhold til, hvordan og hvor hurtigt markedet vil ændre sig grundet den nye teknologi, samtidig med at den anvendte teknologi på området er under udvikling. Dette var en del af årsagen til, at projektet undervejs ændrede fokus, og hovedsageligt fokuserede på airconditionanlæg til biler frem for kommerciel køl. De miljømæssige aspekter må betegnes som betydelige, i takt med at der sker en konvertering til CO2 i produktionsvirksomhederne. Således skal dette projekt ses i sammenhæng med den generelle konvertering, som finder sted, og som delvist er drevet af bekendtgørelsen om udfasningen af HFC-gasserne og overgangen til de naturlige kølemidler. Dog har den type anlæg, som fyldestationen i dette projekt henvender sig til, ikke en fyldemængde på over 10 liter, og de vil derfor ikke være omfattet af det lovkrav. Ud over udviklingen af en række nye produkter, er projektet desuden interessant, da det går videre i produktlivscyklusen end andre CO2 projekter, idet der her er tale om et produkt, som skal servicere allerede eksisterende CO2-anlæg. Dvs. projektet forudsætter, at CO2 teknologien, som er relativ ny og som mange andre projekter under program for renere produkter bygger på, vil være færdigudviklet og brugbar. På baggrund af ovenstående, må projektet betegnes som relevant, idet projektet er med til at opfylde et egentligt behov i form af fyldestationer til CO2-anlæg. Således er anlægget på mange måder en forudsætning for, at en stor del af den nye CO2-teknologi reelt bliver anvendelig. Hermed menes, at projektet har en del af sin berettigelse i, at andre anlæg ikke kan udvikles, hvis ikke det er muligt at efterfylde dem. Det interessante er i den forbindelse desuden, at dette projekt reelt er forud for sin tid, idet selve airconditionanlæggene til bilindustrien fortsat er under udvikling, og at behovet for fyldestationer til det enkelte værksted kan ligge noget ude i fremtiden. Interessen for bilindustriens side skal ses i lyset af det faktum, at der er kommet et EU direktiv, som betyder, at anlæg i nye biler fra efter 2011 ikke må have et GWP på over 150, samt at de fra 2006 skal kunne påvise en lækage på max 40 gram (et krav som CO2 opfylder allerede fra starten). Desuden er CO2 anlæg mindre end de nuværende, samtidig med at kvotehandlen med CO2 også er af betydning. Projektet hører både til i kategorien teknologiudvikling og produktudvikling. Fyldestationerne med CO2 er således nye produkter, hvilket også gør sig gældende for den teknologi, som gør at den nødvendige påfyldning kan finde sted med tilstrækkelig præcision. 1.75 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseProjektet har konkret medført, at der er blevet udviklet to fyldestationer.
Selve miljøgevinsten ligger ikke i selve anlægget, men i at bilindustrien overgår til CO2. Faktum er dog, at bilindustrien ikke kan benytte CO2 uden et påfyldningsanlæg. Det er heller ikke muligt at klarlægge, hvilke miljøeffekter projektet har medført, idet bilindustrien ikke har omlagt deres produkter til CO2 anlæg. Potentialet: Der produceres ca. 17 mio. biler om året. Heraf har ca. 80 % Aircondition. På nuværende tidspunkt anvendes der HFC134A ,som har et GPW på 1300. I biler, der blev produceret før juni 2000, var fyldemængden på 650-725 gram, mens den i dag (2004-2005) ligger på 450-550 gram. Disse anlæg skal efterfyldes hver 5 år. På det tidspunkt er der ca. 30 % tilbage (70 % er fordampet). For CO2 er fyldningen på ca. 400 gram og der skal kun efterfyldes hver 10 år. Således er potentialet for teknologien i bilbranchen betydeligt. Vækstpotentialet afhænger meget af, hvad der sker i bilbranchen inden for de næste par år, men også i meget høj grad hvad der sker i relation til det kommercielle køl. Således er der et enormt potentiale i denne del, hvis en aktør som eksempelvis Coca-Cola beslutter at overgå fra 134A til CO2 på deres køleskabe, som er opstillet i hele verden. I relation til de økonomiske effekter, forventer virksomheden, at de vil komme til at sidde på ca. 50 % af markedet. Således er der store forventninger til de nye produkter, og håb om et betydeligt vækstpotentiale. Af sideeffekter kan nævnes, at virksomheden med dette projekt er blevet en del af det CO2 netværk, som i meget høj grad er med til at sætte dagsordnen på området i Danmark. På den måde har virksomheden knyttet en række kontakter, som allerede har vist sig at være gavnlige. I relation til målopfyldelsen må denne siges at være opfyldt på outputniveau. De to anlæg med den nye teknologi er blevet produceret, hvilket har medført udvikling af ny teknologi i relation til at få påfyldt de præcise mængder under forskellige temperaturforhold. Således har projektet resulteret i et produkt, som vil være med til at indføre en renere teknologi i bilbranchen samt i ventilationsbranchen. I relation til målopfyldelse på resultatniveau er det på nuværende tidspunkt for tidligt at udtale sig om effekterne, da produktet er relativt nyt og afhænger af udviklingen i bilbranchen. Det er virksomhedens vurdering, at projektet nok havde fundet sted uden de tildelte midler, men at tempoet havde været betydeligt langsommere, og at servicestationen næppe var blevet udviklet. Det skyldes, at der her var tale om, at de skulle anvende en teknologi, som de ikke havde arbejdet med før, hvilket stillede betydelige krav til udviklingsarbejdet. 1.76 Spredning og levedygtighedProjektet vurderes i høj grad at være levedygtigt. Det skyldes, at teknologien og de hertil hørende produkter, er en nødvendighed for, at bilbranchen kan benytte CO2 anlæg i fremtiden. Da bilbranchen i relation til dette er stillet over for en række krav i forhold til GWP (globalt opvarmningspotentiale), må det forventes, at teknologien vil blive taget i brug i den nærmeste fremtid, når den er blevet gennemtestet. Hertil kommer det faktum, at virksomheden, som følge af projektet, er blevet førende inden for anvendelse af den pågældende teknologi i bilbranchen. Spredningen har fundet sted gennem en lang række kanaler, som fremgår af nedenstående punkter:
Desuden skal nævnes, at virksomheden som følge af projektet, er blevet en del af den ERFA-gruppe, som netop er oprettet på køleområdet. Herudover har virksomheden præsenteret resultaterne på en lang række kundemøder. Spredningen af projektet som helhed, har således fundet sted i et betydeligt omfang. Dog skal det bemærkes, at selve den teknologi, som er blevet opfundet og anvendt, ikke har været virksomhedens fokus i spredningen. Fokus har først og fremmet været på det nye produkt, samt det faktum, at man har fundet en løsning på påfyldningsproblematikken. Dette skal især ses i lyset af, at virksomheden har god grund til at holde teknologien tæt til kroppen, idet konkurrencen på markedet er betydelig. Selve projektrapporten, der indeholder en del af resultaterne, og den mere tekniske vinkel, er heller ikke tilgængelig på Internettet. 1.77 Samlet vurderingDet er evaluators vurdering, at der her har været tale om et projekt, som må betegnes som særdeles relevant, idet det vil være med til at løse et konkret miljøproblem. Projektet har samtidigt levet op til den fra starten opsatte målsætning, og der er således blevet udviklet to produkter, som reelt kan sættes i produktion. Virksomhedens egne forventninger til projektet er da også store, og på baggrund af dette samt de kommende lovkrav til bilbranchen, vurderes det, at projektet har en høj levedygtighed. Samlet set må projektet derfor betegnes som en succes. Dog er det samtidig vurderingen, at projektet ville have fundet sted uden støtten, om end ikke i samme omfang.
Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre 126-0796 Anvendelse af CO2-varmepumpe i tørretumblere
Electrolux Laundry Systems, Nyborg er en del af en større virksomhed, der på verdensplan har 1.500 ansatte. Afdelingen i Nyborg specialiserede sig, efter at være blevet en del af Electrolux-koncernen i 1982, og begyndte at fremstille tørretumblere og centrifuger. Produktionen af vaskemaskiner blev flyttet til Sverige. Electrolux Laundry Systems er godkendt i henhold til miljøstyringssystemet ISO 14001 og kvalitetsstyringssystemet ISO 9001. 1.78 Projektbeskrivelse og relevansProjektet kan hovedsagligt karakteriseres som et produktudviklingsprojekt, men har desuden også karakter af et viden- og metodeopbygningsprojekt. Formålet med projektet er overordnet at drage nytte af den viden, som projektet tilvejebringer omkring varmepumper indeholdende CO2. Det forventes, at der i fremtiden vil være væsentligt større fokus på anvendelse af varmepumper i tørretumblere. Etablering af viden vil sætte virksomheden i stand til at levere og implementere renere teknologi i fremtiden. Helt konkret er formålet med projektet at vise, at CO2 kan anvendes som kølemiddel i anlæg, hvor der i dag primært anvendes HFC-134a. Ideen til projektet opstår, da Teknologisk Institut henvender sig til Electrolux og præsenterer virksomheden for ideen. Electrolux har også før vist interesse for at arbejde med miljømæssige problemstillinger og har tidligere haft et samarbejde med Teknologisk Institut om energibesparelse. De miljømæssig problemer, der er i fokus og centrale for dette projekt, omhandler reduktion af miljøfarlige stoffer. Mængden af miljøfarlige stoffer, som virksomheden i dag anvender, er dog ifølge Electrolux relativ lav, idet Electrolux sælger et meget begrænset antal produkter, der indeholder freon 134. Det er derfor ikke udsigten til udskiftningen af freon 134, der motiverer virksomheden til at deltage, men derimod den energibesparelse som udskiftningen vil føre med sig. Projektet har bestået af følgende hovedelementer:
Projektet har gennemløbet de opstillede faser som forventet, dog med en forsinkelse på ½ år. Dette tilskrives de tekniske problemer samt problemer med leveringen af komponenter, der er opstået undervejs. Projektet må betegnes som relevant. Det skyldes for det første den markante energibesparelse, som anvendelse af det udviklede produkt fører med sig. For det andet bidrager projektet med en central viden om udfasningen af HFC-gasser. Muligheden for at erstatte HFC´erne med naturlige stoffer (CO2) vil ikke blot have interesse for den projektansvarlige virksomhed, men almen interesse for hele kølebranchen. 1.79 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet konkrete output har været design, udvikling og efterfølgende testning af en prototype. Electrolux har i denne sammenhæng udviklet en tørretumbler med en ombygget CO2 kompresser. Resultatet af denne produktudvikling har ifølge Electrolux været bedre end forventet. Virksomheden havde inden forsøget været stillet en energibesparelse på 40 % i udsigt. Gennem laboratorieforsøg blev der opnået en energibesparelse på 32-35 %, hvilket var en anelse lavere end forventet. Tørretumbleren med den ombyggede CO2 kompresser blev efterfølgende opstillet i et møntvaskeri, hvor der foretages en driftsmæssig implementering (referencetest). Referencetesten viser et bedre resultat end laboratorietesten, idet der opnås en energibesparelse på 45 %, hvilket er 5 % højere end forventet. Det er virksomhedens vurdering, at målet på projektniveau er nået. Dette er dog kun gældende for de miljømæssige effekter. Vendes blikket mod de økonomiske effekter er vurderingen mere beskeden. Dette skyldes, at komponenterne til det nye produkt har været væsentlig dyrere end forventet. Dette betyder samlede omkostninger på mellem 10.000 – 12.000 kr.. Den endelige salgspris ville derfor ende på 35.000, hvilket er en fordobling af den nuværende pris. Det er således virksomhedens vurdering, at målene samlet er opnået til karakteren 3 på en skala fra 1-4. Dette skyldes, at virksomheden teknisk og miljømæssigt har opnået det de har forventet og ønsket. Produktøkonomisk har de derimod haltet lidt bagefter. I forhold til lancering og forankring af produktet har virksomheden ikke implementeret den nye tørretumbler som en salgbar løsning, da det vurderes, at der ikke er efterspørgsel efter produktet. Produktet og teknologien bliver således ikke benyttet udenfor virksomhedens mure. Fremadrettet er det Electrolux’ plan at fortsætte testen i hele produktets levetid samt yderligere udvikle fem lignende modeller (til referencetest). Årsagen til at produktet ikke lanceres på markedet hænger ifølge virksomheden sammen med, at tiden ikke er moden til lancering af produktet. Markedet for en tørretumbler med en ombygget CO2 kompresser eksisterer ikke. Det er dog samtidig virksomhedens vurdering, at efterhånden som miljøbevidstheden og energipriserne stiger vil produktet blive mere og mere interessant. Fremadrettet vurderes produktet at have et stort potentiale. Produktet vil have en positiv effekt på virksomheden, der kan skabe sig et image som energibevidst. Virksomheden forventer, at produktet som udgangspunkt har en lav volumen, men på længere sigt kan være volumenskabende. Samlet set er Electrolux positive overfor resultaterne, men vurderer samtidig, at de sandsynligvis ikke ville have gennemført projektet uden miljøstyrelsens tilskud og Teknologisk Instituts henvendelse. Hvis de på forhånd havde haft kendskab til den opnåede energibesparelse på 45 % ville de dog have gennemført projektet uden tilskud. 1.80 Spredning og levedygtighedProjektet kan betegnes som levedygtigt. Electrolux har valgt at fortsætte testen af produktet i resten af produktets levetid med det formål at sikre, at der ikke opstår uventede problemer. Desuden udvikles fem nye tørretumblere med henblik på videre testning, der ligger udenfor nærværende projekts rammer. Virksomheden vurderer dog samtidig, at produktet ikke er at finde på det danske marked før om 4-5 år afhængig af en øget miljøbevidsthed, energiprisernes stigning og evt. ændringer i rammevilkårene. Det er Teknologisk Institut, der har varetaget formidlingen af projektets resultater, men i begrænset omfang grundet konkurrencehensyn. Virksomheden selv har holdt meget lav profil og har ikke selv opstillet nogle mål for hverken spredning eller formidling. Af konkurrencehensyn har Electrolux ikke ønsket, at projektresultaterne skulle spredes til andre virksomheder. Det har været en bevidst strategi ikke at sprede resultaterne til virksomhedens konkurrenter, da dette ville være som at invitere konkurrenter til at følge i samme spor og dermed miste sit ”forspring”. Teknologisk Institut har underskrevet en fortrolighedserklæring og må derfor ikke udtale sig om det produkt Electrolux har udviklet af konkurrencemæssige hensyn. Ifølge Teknologisk Institut har spredningen i stedet omfattet resultaterne fra den afsluttende rapport samt den overordnede og generiske viden om udfasningen af HFC-gasser – og alternativet CO2. Det er Teknologisk Instituts vurdering, at den generiske viden i stor udstrækning er blevet spredt. Udover branchens egne konkurrenter kunne også køleindustrien og alt indenfor opvarmning have gavn af virksomhedens resultater. Projektets køletekniske hovedkonklusioner vil have stor almen interesse i kølebranchen, fordi de vil kunne anvendes i andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med anlæg, hvor der i dag ikke findes alternativer til HFC'erne. 1.81 Samlet vurderingDet er overordnet evaluators vurdering, at projektet har levet op til det ene af sine formål. Det er lykkedes at udvikle og designe en tørretumbler, hvor de miljøbelastende HFC-gasser erstattes af CO2. Gennem testning har det vist sig, at tørretumbleren med den ombyggede CO2 kompresser afstedkommer en betragtelig energibesparelse. Produktøkonomisk har det ikke været muligt at fremstille et produkt, der matcher den nuværende efterspørgsel, dette forventer virksomheden dog vil vende indenfor de kommende år. Spredningen af resultaterne har fundet sted i begrænset omfang. Det er evaluators vurdering, at konkurrencehensynet i denne sammenhæng har vejet tungere end spredningshensynet, da virksomheden bevidst har valgt ikke at udbrede kendskabet til deres resultater. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
1212-0180 Udvikling af renere rengøringsmidler med henblik på opnåelse af svanemærkning
Projektet er af ældre dato, og derfor har det været vanskeligt for virksomheden at redegøre for de mere specifikke resultater af projektet. Dette skal også ses i lyset af, at virksomheden efter det aktuelle projekts afslutning har deltaget i andre projekter med støtte fra Miljøstyrelsen, herunder miljøledelsesprojekter samt et projekt gennemført af brancheorganisationen. Således er virksomheden efterfølgende blevet ISO-14001 certificeret. Virksomheden producerer rengøringsmidler til større aftagere på det private marked. 1.82 Projektbeskrivelse og relevansFormålet med projektet har været at udvikle og producere en serie svanemærkede rengøringsmidler med det formål at fastholde og udvide den nuværende markedsandel. Dermed skulle der være etableret en produktion og et sortiment, der lever op til de nyeste og strengeste miljømæssige krav, og som kan dokumentere dette. Desuden var målet at opbygge et it-baseret system, der oplyser om miljømæssig status. Helt konkret var der tale om ti rengørings- og vaskemidler til daglig anvendelse, der skulle svanemærkes. Fokus i projektet var at have fokus på de råvarer, som blev anvendt i produktionsprocessen. Projektet blev organiseret efter princippet i Green Networks Manual. 1) råvareundersøgelse, 2) råvaretests, 3) indsamling af data, 4) produktionsudvikling - tests, 5) emballage- og etiketudvikling & 9 vasketests, 7) udarbejdelse af ansøgning, 8) integrering af data i miljøredegørelse, 9) integrering af data i grønt regnskab, 10) udarbejdelse af dokumentation og 11) udarbejdelse salgsmateriale. I relation til opnåelse af svanemærket må projektet betegnes som relevant under Miljøkompetenceordningen. Desuden har projektet haft betydning på andre områder, idet der blandt personalet i virksomheden er sket en øget miljømæssig bevidstgørelse. Således har projektet sat øget fokus på den miljømæssige belastning, og der har fundet en reel produktudvikling sted for at opnå Svanemærket. Virksomheden har således fået opdateret deres egen viden på området samt deres arbejdsprocesser. 1.83 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseOutput af projektet har først og fremmest været opnåelsen af Svanemærket på en række produkter. Det har betydet udfasning af en række skadelige råvarer herunder EDTA og klor, som der i dag bliver brugt meget små mængder af. Generelt er alle stoffer som har været ”M-mærket” af Miljøstyrelsen udfaset. Et andet output har været de undervisningsforløb, som virksomheden afholder for brugerne. Desuden er phenylphenol udfaset af produktionen, men det er i højere grad som følge af en indsats fra brancheorganisationen. Af andre effekter er mængden af spildevand løbende blevet reduceret, hvilket også er tilfældet for energiforbruget. Igen er der dog tale om effekter, som også knytter sig til de andre projekter, virksomheden har deltaget i. Det er desuden ikke muligt for virksomheden at angive, hvilke størrelser der er tale om. Virksomheden havde selv en forventning om øget omsætning som følge af projektet, men dette er ikke sket. Virksomheden vurderer således, at der ikke er opnået nye markedsandele som følge af svanemærkningen. Desuden ser man, at fokus for aftagerne i højere grad er skiftet væk fra den miljømæssige del over mod den økonomiske. Det er således vurderingen, at projektet har levet op til de fra start opsatte målsætninger, om end det ikke har vært muligt fuldt ud at dokumentere disse. Virksomhedens egen vurdering er, at projektet har levet fuldt op til de miljømæssige mål men i mindre grad til de økonomiske. Desuden er der sket et stort løft af virksomhedens kompetencer på miljøområdet som følge af projektet. Virksomheden vurderer samtidigt, at støttemidlerne har været afgørende for, at projektet blev gennemført, idet Svanemærkningen er en bekostelig proces. 1.84 Spredning og levedygtighedProjektet må betegnes som levedygtigt. Det skyldes dels det faktum, at de Svanemærkede produkter sælges i dag, og dels at projektet er forankret i virksomhedens daglige arbejdsgange. Spredningsaktiviteten har været begrænset, hvilket skal ses i lyset af, hvilken type projekt der er tale om. Virksomheden har således markedsført projektet over for mulige kunder. Desuden indgår produkterne i de kurser, som virksomhederne afholder for brugerne. Spredningsaktiviteten har derudover i høj grad fundet sted gennem brancheforeningen, som netop har haft fokus på miljøsiden af produkterne. 1.85 Samlet vurderingDet er evaluators vurdering, at projektet har levet op til de målsætninger, der fra starten var sat med projektet. Dog skal der tages højde for, at det er lang tid siden, at projektet blev gennemført, og derfor har det været vanskeligt at vurdere om alle effekter har været direkte afledt af selve projektet, eller om de er kommet af en senere indsats. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
1212-0301 Opnåelse af EU-blomsten, opbygning af udvidet leverandørstyring, uddannelse af medarbejdere samt integration i eksisterende miljøledelsessystem.
Mørup Stof Aps har hovedsæde i Herning, mens en del af produktionen foregår i Estland. I Danmark har virksomheden ca. 20 ansatte. Virksomheden producerer trikotage metervarer samt tilhørende besætningsartikler. Varerne afsættes dels direkte til slutaftager og dels igennem danske underleverandører. Mørup Stof har arbejdet med miljø siden 1995. Tilbage i 1997 blev virksomheden ISO 14001 certificeret. Siden hen er virksomheden EMAS certificeret (2000) og har licens til IVN – mærkningen. I 2004 fik virksomheden som led i nærværende projekt licens til at benytte EU-blomsten. 1.86 Projektbeskrivelse og relevansProjektet kan karakteriseres som et videns- og metode- samt produktudviklingsprojekt. Formålet med projektet er at kunne tilbyde miljøvenlige metervarer, der lever op til EU-blomstens kriterier. Projektet har samtidig haft til formål at medvirke til en udvidelse af det eksisterende miljøledelsessystem med en række yderligere styringsredskaber, der gør det muligt også i fremtiden på en mere enkelt måde at få dokumenteret leverandørernes muligheder for at leve op til virksomhedens miljøkrav samt kriterierne til EU-blomsten. Baggrunden for projektet skal findes i, at virksomheden altid har haft et ønske om at være med i førerfeltet på miljøområdet. Selve ideen og tanken med projektet opstod hos en medarbejder, der ikke længere er ansat på virksomheden. Projektet har bestået af følgende hovedelementer:
Ifølge virksomheden er der undervejs i projektforløbet opstået nogle barrierer, der har resulteret i, at både tidsrammen og budgettet er overskredet. Dette har medført, at projektet har varet omkring to år frem for de planlagte ti måneder. Dette skyldes til dels de problemer, der er opstået med at indhente dokumentation fra virksomhedens underleverandører fra Sydeuropa. Underleverandørerne har ikke kendskab til de procedurer og dokumentationskrav, der er til EU-blomsten, hvorfor indhentningen af dette har trukket i langdrag. Undervejs i forløbet har virksomheden derfor måtte afhjælpe underleverandørerne med bl.a. pesticid-test og i enkelte tilfælde være nødsaget til at fravælge nogle leverandører. Udvidelsen af tidsrammen skyldes ifølge virksomheden endvidere, at mærkningen ikke blot var rettet mod ét enkelt produkt, men et bredt udvalg af bomuldsprodukter. Projektet må betegnes som relevant. Det skyldes dels den generelle opgradering af virksomhedens miljøledelsessystem, dels det konkrete formål med at opnå EU-blomsten, hvilket begge er områder, der falder inden for miljøkompetenceområdet. 1.87 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet konkrete output af projektet har været opnåelse af EU- blomsten på et større udvalg af virksomhedens bomuldsprodukter. Således er der på miljøsiden blevet udviklet et antal miljøvenlige produkter, hvor en række skadelige stoffer er udskiftet i produktionen (bl.a. i farvningen). Det er virksomhedens egen vurdering, at de har levet fuldt ud op til målopfyldelsen og vurderer at have opnået karakteren fem på en skala fra 1-5. Dette skyldes, at målet var at opnå Eu-blomsten, hvilket man efterfølgende gjorde. Taler man om målopfyldelse på resultatniveau, dvs. i hvilket omfang projektet har været en succes eller en fiasko, tegner der sig et andet billede. Det er virksomhedens erfaring, at de økonomiske og miljømæssige effekter af projektet er begrænsede, hvorfor de i denne sammenhæng kun giver projektet karakteren 2. Dette skyldes, at virksomheden ikke har formået, at afsætte de miljømærkede produkter. Virksomheden påpeger, at der ikke er et marked for stoffer mærket med EU-blomsten, selvom disse prismæssigt ligger på niveau med de stoffer, der ikke er mærket. Til sammenligning har virksomheden stor succes med det Svejtsiske øko-mærke IVN, der bliver afsat i store mængder til et tysk postordrefirma. Virksomheden vurderer, at de i dag kan benytte deres erfaringer fra projektet i forbindelse med deres generelle miljøledelsessystem. Leverandørerne er blevet trænet i dokumentation og virksomheden har i dag delvist overblik over, hvilke leverandører, der er samarbejdsvillige. Desuden har virksomheden fået erfaringer med, hvordan man fremsætter krav og dokumentation og udfyldelse af deklarationer, samt hvilke problemer, der kan opstå for leverandørerne, når de skal honorere disse krav. 1.88 Spredning og levedygtighedI forbindelse med sprednings- og formidlingsaktiviteterne har virksomheden udsendt information til sine kunder vedr. mærkningen, men vurderer, at dette ikke har haft en effekt på salgssiden. Derudover er projektet blevet omtalt i ERFA-sammenhæng. Dette har medført, at virksomheden efterfølgende har haft en dialog med danske farverier om deres muligheder for at honorere virksomheden krav i forbindelse med mærkningen med EU-blomsten. Overordnet vurderer virksomheden, at de ikke har oplevet nævneværdig interesse for projektet. 1.89 Samlet vurderingDet er evaluators vurdering, at projektet har levet op til sin primære målsætning – at opnå EU-blomsten. Dette har dog ikke resulteret i nævneværdige økonomiske – eller miljømæssige effekter, da man fra virksomhedens side ikke har haft held med at afsætte de mærkede produkter. Spredningen af resultaterne har ikke fundet sted i et omfang, der ligger betydeligt ud over virksomhedens egne ansatte og kunder, men det skal dog pointeres, at der ikke direkte er et formidlingskrav for denne type projekter. Sammenfattende vurderes projektets målopfyldelse således at være tilfredsstillende, og projektet betegnes som relevant. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
1226-0019 Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i svømmebade
I forbindelse med implementeringen af prioriteringsplan 3 under Program for renere produkter modtog Miljøstyrelsen i 2003 3 ansøgninger vedrørende ”Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svømmebade”. På opfordring fra Miljøstyrelsen gik de 3 ansøgende parter ind i et fælles projektforløb, hvor DHI som projektansvarlig stod i spidsen for en projektorganisation med Miljø og Ressourcer DTU, Teknologisk institut – DTI (Danmarks Videncenter for Svømmebadsteknologi), Ejcan ApS og Scanresearch ApS. Fra Miljøstyrelsens side er der således tale om tre tilskud til et samlet samlet projekt. Der er tale om følgende journalnumre: 1226-0056 (DHI), 1226-0032 (Ejcan ApS) og 1226-0019 (DTI). Projektbudgetterne for tre projekter har været følgende:
DHI – Institut for Vand og Miljø er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, som af Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS). Rådgivningsaktiviteterne er baseret på udvikling og anvendelse af ekspertise og avanceret teknologi inden for økologi og miljøkemi, vandressourcer, vandbygning, strømningsteknik og beslægtede områder. DHI har 450 ansatte og har gennemført projekter i mere end 140 lande. Danmarks Videncenter for Svømmebadsteknologi rådgiver, underviser og udvikler ny teknologi inden for alle fagområder ved bygning, renovering og drift af svømmeanlæg. Ejcan ApS er en virksomhed, der udvikler og producerer svømmebadsteknologi. 1.90 Projektbeskrivelse og relevansProjektets idégrundlag bygger på en vurdering af, at den rekreative industri, der omfatter badelande, svømmehaller og andre svømmebadsanlæg, er i vækst. Endvidere en forventning om, at svømmebade vil opleve øget belastning af badende, hvilket fører til skærpede krav til dokumentation og sikring af en tilfredsstillende vandkvalitet, så de badende trygt kan benytte faciliteterne, og at de ansatte kan arbejde i godt arbejdsmiljø. I den sammenhæng har klor i mere end 100 år været det foretrukne desinfektionsmiddel. Klor har den fordel, at det er effektivt mod en række mikroorganismer, men klor reagerer ikke selektivt mod mikroorganismer, og ved reaktion med uorganiske stoffer - udskilt fra badende - dannes en række desinfektionsbiprodukter (DPB’er).[9] Disse biprodukter har potentielle sundhedsskadelige virkninger på de badende, som kan eksponeres via inhalering af luft, optagelse gennem huden og direkte indtagelse. De sundhedsskadelige virkninger omfatter blandt andet udvikling af astma, infektioner i lungevejene, øjen-, svælg- og næseirritationer. Visse forbindelser er potentielt carcinogene. På den baggrund har projektets formål været at:
Projektet er gennemført som et rent litteraturstudie, og der er ikke formuleret kvantitative målsætninger for miljømæssige eller økonomiske forhold. Projektet vurderes relevant, fordi det kan bidrage med viden om, hvordan man kan undgå sundhedsskadelige virkninger for badene og personale i svømmebade. Dertil kommer, at sandsynligheden for at opnå denne viden er god, da man i Tyskland, Sverige og Norge har gjort sig erfaringer med substitution af klor som desinfektionsmiddel i svømmebade, og fordi DTI har haft gode resultater med udvikling af renseanlæg, der kan nedbryde eller fjerne uønskede DBP’er. 1.91 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseSvømmebadsvand er et komplekst system, hvor vandkvaliteten i bassinet bestemmes af belastningen, processerne i bassinet og vandbehandlingssystemet. Mange sammenhænge er mangelfuldt belyst, men et fast holdepunkt synes at være, at dannelse af uønskede biprodukter mindskes ved et lavere klorindhold. I projektet er der identificeret forskningsresultater, som viser, at det er muligt at udpege en række nye parametre - der med en relativt begrænset indsats - vil kunne anvendes til at få et væsentligt bedre billede af den fysisk-kemiske vandkvalitet og til at styre renseprocesserne i vandbehandlingsanlæg. Det betyder blandt andet, at man online i bassin og i vandbehandlingskredsløb kan få øjebliksbilleder af vandkvalitet og belastning af forurening fra badende.[10] Det konstateres, at det aktuelle klorforbrug normalt ikke anvendes som kontrolparameter i den daglige drift i Danmark. Det løbende klorforbrug afspejler den organiske belastning fra de badende og kan med simple midler gøres tilgængeligt for driftspersonale i svømmebade. Det konstateres endvidere, at der kan opnås et bedre billede af den organiske belastning og DBP-indholdet ved også at måle det totale indhold af klorerede organiske stoffer (TOX) og flygtige klorerede organiske forbindelser. Endelig påpeges det, at det er vigtigt at kontrollere strømningsmønstre i bassiner. Med afsæt i klors kemi i vandlige systemer viser projektet endvidere, at der kan opretholdes en uændret desinfektionseffektivitet med et lavere indhold af frit klor ved at sænke pH i forhold til det i dag benyttede pH-interval i Danske svømmebade. Denne fremgangsmåde praktiseres i en række europæiske lande uden problemer med den mikrobiologiske vandkvalitet. Derfor foreslås det konkret, at denne praksis også anvendes i Danmark, hvilket udover reduktion i klorforbrug vil føre til reduktion i indholdet af DBP’er og dermed reduktion i de sundheds- og komfortmæssige gener. Reduktion af klorindholdet stiller imidlertid store krav til styring af klorindholdet. I projektet er det også konstateret, at der ved gennemgang af en række nye og alternative desinfektionsmidler ikke er identificeret midler, der er lige så effektive som klor. Der henvises imidlertid til, at et mere differentieret syn på risikoscenarier åbner op for anvendelse af andre desinfektanter, hvis den meget hurtige desinfektion, som er klors styrke, prioriteres anderledes. Det kan eksempelvis være i svømmebade, der primært anvendes af konkurrencesvømmere, som i høj grad eksponeres men med stor sandsynlighed ikke vil udskille uorganiske stoffer i samme grad som eksempelvis børn. På den baggrund skitseres et fremtidsscenarie for danske svømmebade, hvor der fortsat anvendes klor, men med en forbedret kontrol af DBP-produktion ved en kombineret sænkning af klorindholdet til eksempelvis 0,3-0,6 mg/l og en sænkning af pH-intervallet til 6,5-7. DHI estimerer, at der ligger et reduktionspotentiale i kloranvendelse på 30-40 % sammenlignet med i dag, hvilket dog også vil kræve forbedringer i de tilknyttede renseteknologier. Der er ikke gennemført beregninger, der viser, hvilke omkostninger dette vil få – herunder sammenholdt med investeringer i ny teknologi til monitorering. DHI vurderer imidlertid i denne sammenhæng, at man ikke skal forvente driftsbesparelser i de danske svømmebade, og de potentielle effekter skal således primært ses i en reduktion af de sundhedsskadelige virkninger for de badende og personalet i danske svømmebade. Der lægges imidlertid også op til tests af alternative desinfektanter under kontrollerede forhold. Supplerende anføres det, at der findes en række relevante teknologier, som kan bidrage til en forbedret DBP-kontrol, men anvendelse af disse teknologier i svømmebadssammenhænge er ikke belyst tilstrækkeligt, hvorfor der er behov for en forsøgsrække, der kan etablere den nødvendige dokumentation for at sikre det rigtige design og ligeledes det optimale udbytte af investeringen i vandbehandlingsteknologi. DHI oplyser i denne sammenhæng, at man skal være opmærksom på, at teknologiinvesteringer kan være omfangsrige, mens anvendelse af klor er prisbillig. Endelig skal det anføres, at de normer og regler, der i øjeblikket gælder for vandkvaliteten i danske svømmebade skal justeres, hvis et differentieret fremtidsscenarie – med afsæt i positive testforsøg – skal blive en realitet. Det er DHI’s egen vurdering, at projektmålopfyldelsen er 4-5 på en skala fra 1-5. Projektet ville ikke være blevet gennemført uden støtte fra Program for renere produkter. 1.92 Spredning og levedygtighedDHI oplyser, at den nye viden har fået en god forankring internt i DHI, og man forventer, at der på sigt ligger et nyt marked for rådgivningsydelser rettet mod svømmebade. Derudover vil den nye viden indgå i de kurser, som afholdes i regi af Danmarks Videncenter for svømmebadsteknologi på DTI. Der har været gennemført en projektpræsentation i regi af Dansk Svømmebadsteknisk Forening, hvor mange relevante aktører blandt danske svømmebadsinteressenter er repræsenteret. Foreningen oplyser, at en projektpræsentation var omdrejningspunktet på årsmødet i 2005, hvor ca. halvdelen af foreningens 200 medlemmer deltog. Projektet vil derfor også blive et centralt emne i foreningens årsmøderapport. Foreningen understreger, at der er en høj grad af opmærksomhed på projektet. Det lyder, at resultaterne peger i retning af det, som foreningen ønsker, og fra foreningens side vil man gøre en indsats for få myndighederne til at sætte en række forsøg i gang med henblik på at få etableret det praktiske erfaringsgrundlag, der kan ligge til grund for beslutning om udvikling af nye normer og regler for svømmebade. DHI forventer, at projektet skal præsenteres ved en større konference i Tyskland, og endvidere oplyser DHI, at der er etableret en ny projektgruppe, der arbejder med at etablere et egentligt forskningsforum for svømmebadsforhold med base på Danmarks Tekniske Universitet. Der er således indsendt en projektansøgning under EU’s CRAFT-program. Endelig skal der henvises til den obligatoriske projektrapportering, som projektpartnerne har udarbejdet. 1.93 Samlet vurderingI lyset af at projektet er planlagt og godkendt som et rent litteraturstudie vurderer evaluator, at projektmålopfyldelsen er høj. Projektet udstikker rammerne for en række testforsøg, der på sigt kan bidrage til reduktion i anvendelsen af klor som desinfetionsmiddel i svømmebade og dermed bidrage til reduktion af negative komfort og sundhedsmæssige effekter for badende og svømmebadspersonale. Det etablerede videnoverblik er formidlet – eller forventes formidlet - i en række relevante nationale og internationale fora, og med potentiel etablering af et forskerforum, vil der kunne bygges videre på projektresultaterne. Vurdering af projektet af projektet på udvalgte parametre
126-0375 HFC-fri teknologi til mælketankskøling
Projektet er gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Arla Foods amba, Silkeborg Køle- og Varmepumpeindustri og MultiKøl A/S. Projektet kan opfattes som en delvis videreførelse af et tidligere projekt med titlen ”Ammoniakbaseret isbankanlæg til mælkekøletank”. 1.94 Projektbeskrivelse og relevansFormålet med projektet var at udvikle et eller flere nye koncepter til HCF-fri mælketankskøling hos de enkelte mælkeproducenter. Anlæggene kan overordnet opdeles i 4 hovedelementer: mekanisk køleanlæg, frikøling, kuldeakkumulering samt produktion af varmt vand. Formålet var at klarlægge, hvorledes disse 4 energisystemer skulle vægtes i forhold til hinanden for at opnå et reduceret energiforbrug, optimal systemøkonomi og samtidig sikre fleksibilitet, dvs. mulighed for individuel tilpasning i forhold til den pågældende mælkeproducents behov. Projektet var inddelt i 3 faser. 1: Der var et indledende feasibilitystudie, som skulle klarlægge, hvilket kølemiddel der bedst egnede sig til en given anlægsstørrelse og udformning. Herefter skulle det afgøres, hvorvidt der er grundlag for at gennemføre fase 2 og 3. 2: Indeholdte konstruktion, fremstilling og opstilling af 3 demonstrationsanlæg hos mælkeproducenterne. 3: Målefase til verifikation af de opstillede forudsætninger og dokumentation for fremtidige brugere. Før i tiden fandt kølingen sted i en stor tank. De nye anlæg har til hensigt at køle mælken langt hurtigere, hvilket er med til at forbedre holdbarhed og kvalitet. Det sker ved hurtigt at køle mælken ned til 4 grader, for derefter at pumpe det over i en større tank, hvor temperaturen veligeholdes ind til afhentning. Det blev i den første fase besluttet, at det mest hensigtsmæssige kølemiddel ville være propan. Der blev i projektet opstillet to forskellige typer af anlæg. En såkaldt ”isbank”, som kan køle konstant og et ”sjap-is anlæg”. Ud over teknologien er forskellen i de to anlæg temperaturen. I is-banken er den laveste temperatur nul grader, mens den i sjap-is anlægget er minus 4 grader. Mens is-banken byggede på en allerede kendt teknik, fandtes sjap-is anlægget kun i en løsning, hvor der blev anvendt HFC som kølemiddel. Projektet kan karakteriseres som et teknologiudviklingsprojekt, idet der er tale om en ny systemtilgang. Udfordringen i projektet må dog i høj grad betegnes som værende af driftsmæssig karakter, idet mælkeproducenterne stiller store krav til driftssikkerheden. Projektet må i høj grad betegnes som relevant, idet det er med til løse et reelt miljøproblem, samt indeholder en række andre besparende effekter, hvilket er beskrevet i det næste afsnit. Desuden er projektet interessant, idet det viser, at teknologien vedrørende de naturlige kølemidler er så langt fremme, at de eksisterende teknologier testes på nye områder. 1.95 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseEn stor del af potentialet i projektet ligger i Arlas Foods amba’s medvirken, idet udformningen af demonstrationsanlæggene skal repræsentere den standard, som Arla Foods amba fremover vil anbefale deres mælkeproducenter. Således arbejder Arla på at udfase de anlæg, som benytter sig af (H)HFC-gasserne, hvilket kan have stor betydning for den samlede udfasning i branchen, da Arla har ca. 8.000 medlemmer i Danmark og 8.000 i Sverige. Projektet løb fra start ind i en række problemer. Projektteamet havde planlagt tre forskellige testanlæg af forskellig størrelse, men det viste sig, at det for det første var svært at finde nogen små producenter (anlæg på 4.000 liter), som ønskede at deltage, samt at et anlæg af denne størrelse næppe ville være rentabelt, idet de fleste nye anlæg er betydeligt større grundet branchens struktur. Derfor valgte man at fokusere på de to store anlæg (10.000 og 12.000 liter). I første fase af projektet blev det besluttet, at et propanbaseret anlæg ville være det mest hensigtsmæssige. Derfor fortsatte man med denne tilgang for såvel is-bankanlægget som sjap-isanlægget. Mens det første projekt viste sig at være bæredygtigt, opstod der en lang række problemer med sjap-isanlægget, hvilket blandt andet skyldes, at selve anlægget blev produceret i Canada, hvilket medførte store problemer i relation til produktion af komponenter og fremskaffelse af reservedele. Derfor blev man i sidste ende nød til at indstille denne del af projektet, og udskifte det opstillede anlæg med en anden model, for på den måde at sikre mælkeproduktionen hos den pågældende landmand. Samtidig var det nødvendigt at kompensere landmanden for de tab, som han havde haft i forbindelse med anlægget, og derfor blev udgifterne til projektet betydeligt højere end først antaget. Is-bankanlægget levede imidlertid op til formålet, og status på projektet er, at anlægget ses som et godt alternativ til de nuværende anlæg. Samtidigt ser kølefirmaerne med interesse på ideen, og projektet kører videre gennem ”Arla-gården”. Af indirekte effekter kan nævnes, at projektet har vist sig vandbesparende, idet det opvarmede vand både anvendes til opvarmning af bygninger, rengøring samt opvarmet drikkevand til køerne. Desuden betyder nedkølingen, at Arla i højere grad kan hente mælken, når de vil. Derved øges fleksibiliteten i produktionen. Konkret har projektet opnået en række effekter:
De overordnede tekniske målsætninger vurderes at være opnået fuldt ud. Der blev igangsat to testanlæg, og på trods af, at det kun var det ene som lykkedes, lever projektet op til de fra start opsatte målsætninger om at finde frem til en alternativ løsning til den nuværende. Der er således tale om målopfyldelse på outputniveau, hvilket også må siges at være tilfældet på resultatniveau, idet Arla anbefaler den nye løsning til deres medlemmer. De økonomiske målsætninger for projektet har langt fra levet op til de fra start opsatte budgetter. Det skyldes, at det ene anlæg blev langt dyrere end forventet, idet man blev nød til at udskifte det. Det er vurderingen, at projektet ikke ville være blevet gennemført på nuværende tidspunkt uden støtte. 1.96 Spredning og levedygtighedDet vurderes at projektet i høj grad er levedygtigt. Det skyldes dels det faktum, at der reelt er fundet et alternativ til de nuværende (H)HFC- anlæg, samt det faktum, at denne type anlæg indgår i den såkaldte ”Arla-gård”, og derved anbefales af Arla til medlemmerne. Projektet lever således i høj grad videre. Spredningen af resultaterne fra projektet må siges at have fundet sted i et betydeligt omfang. Dette er dels sket i form af spredning af teknologien, samt en mere orienterende markedsmæssig spredning til mælkeproducenterne. Desuden er der, delvist som følge af projektet, blevet oprettet en brancheforening for producenter af mælkeudstyr. Derudover har spredning fundet sted via en række af de mere naturlige spredningskanaler.
En væsentlig spredningskanal er desuden Teknologisk Institut, som benytter den opnåede viden i en lang række andre projekter. 1.97 Samlet vurderingDet er evaluators overordnede vurdering, at projektet har levet op til de fra start opsatte målsætninger. Projektet ændrede form undervejs, idet der blev opsat to anlæg i stedet for tre, samt at kun is-bankanlægget viste sig at være en holdbar løsning på nuværende tidspunkt. Imidlertid ændrer det ikke ved det faktum, at målsætningen om at finde et mere miljøvenligt alternativ ved brug af et naturligt kølemiddel frem for (H)HFC-gasser lykkedes. Projektet må desuden betegnes som særdeles levedygtigt, idet udformningen af demonstrationsanlæggene skal repræsentere den standard, som Arla Foods amba fremover vil anbefale deres mælkeproducenter.
1212-0419 Miljøstyring til Svanemærke i Himmerlands Tryk
Himmerlands Tryk er et mindre trykkeri, som bl.a. trykker lokalavisen. Virksomheden har 10 ansatte. 1.98 Projektbeskrivelse og relevansFormålet med projektet var at opbygge kompetence i organisationen til at søge, opnå og vedligeholde EMAS-registrering og licens til at Svanemærke tryksager. Projektet havde fra start følgende forventninger: 1) Et miljøledelsessystem med tilhørende håndbog efter EMAS-forordningen, miljøledelsesstandarden ISO 14001 og kvalitetsstyringsstandarden DS/ISO 9002. 2) Et system til dokumentation af trykfarver og afvaskemidler og til miljømæssig prioritering af råvarer og hjælpestoffer. 3) En miljøorganisation, der tager sig af både internt miljø og eksternt miljø og som arbejder prioriteret, systematisk og engageret. 4) Handlingsplan til miljøforbedringer. Projektet var inddelt i 4 faser. 1. fase: Grundlæggende miljøkundskab - indledende miljøgennemgang med alle funktioner og oplysninger om forbrug, udledninger og affald. Fase 2: Registrering af lovmæssige krav - miljø- og arbejdsmiljølove, kriterier for Svanemærkning og miljøstandarden ISO 14001, EMAS-forordningen og kvalitetstyringsstandarden DS/ISO 9001. Ansøgning om licens til Svanemærkning. Fase 3: Opbygning af miljø- og kvalitetsstyringshåndbog. Fase 4: Samarbejde og koordinering - realisere fastsatte mål og opnå licens til Svanemærkning og blive EMAS-registreret. Som det fremgår af ovenstående, var fokus i projektet ført og fremmest rettet mod en generel opkvalificering af virksomhedens miljøforståelse. Således har virksomheden brugt meget tid på at indarbejde miljøhensyn i den samlede produktionsproces. Virksomheden pointerer i den forbindelse, at denne proces har været lang og til tider opslidende, men at den klart har forbedret den enkelte medarbejders forståelse for arbejdsprocessen, samtidigt med at der er opnået en række miljøforbedringer i form af betydelig reduktion af affaldsmængden. Projektet har således først og fremmest haft karakter af at være et viden- og metodeopbygningsprojekt. Projektet har haft en ekstern konsulent tilknyttet, som har haft stor betydning for gennemførslen af projektet. Desuden er svanemærket opnået på et produkt, om end dette kun bliver brugt i meget begrænset omfang. Virksomheden er ikke blevet ISO 14001 certificeret, men dette skyldes først og fremmest økonomiske årsager. De processuelle forhold i relation til certificeringen er således på plads. 1.99 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet er ikke muligt direkte at vurdere omfanget af faldet i virksomhedens miljøbelastning, idet virksomheden ikke måler denne. Dog er det virksomhedens vurdering, at der er opnået betydelige effekter i relation til nedbringelse af affaldsmængden. Dette mål må dog betegnes som en afvigelse fra den oprindelige projektansøgning, hvor der blev lagt vægt på dokumentationsgraden. Desuden har virksomheden oplevet et betydeligt fald i deres fejlprocent (antal trykfejl i produktionen), hvilket hænger sammen med den bevidstgørelse og øgede sammenhæng i produktionen, hvilket er en direkte følge af den procesforståelse, som medarbejderne har opnået gennem projektet. Det vurderes således at fejlprocenten er faldet med 2/3. Der var ikke direkte knyttet nogen økonomiske mål til projektet. Dog havde virksomheden en forventning om, at miljøcertificeringen ville have en positiv økonomisk effekt. Denne effekt har man ikke opserveret, hvilket formegentligt skyldes en kombination af det faktum, at virksomheden kun i begrænset omfang har brugt Svanemærket i deres markedsføring, samt virksomhedens egen forklaring, der går på en begrænset interesse fra købernes side. Således er der siden mærket blev opnået kun blevet trykt ca. 5 Svanemærkede produkter. Derudover er det virksomhedens vurdering, at man har opnået mindre besparelser i produktionen som følge af miljøledelsesdelen. Det skyldes, at en række arbejdsgange er blevet forbedret. Det er dog ikke muligt at sætte præcise tal på disse besparelser. På trods af den manglede dokumentation, vurderes det, at resultaterne er blevet forankret i virksomheden. Resultaterne er i høj grad bundet i medarbejderne, og af den årsag lever projektet videre. Svanemærket er desuden blevet opnået, om end dette produkt kun sælges i meget begrænset omfang. Kravene til Svanemærkeproduktet er dog indarbejdet i den daglige arbejdsgang. Projektet må således betegnes som en succes for virksomheden, selv om projektet ikke fuldt ud har levet op til de fra start opsatte krav. 1.100 Spredning og levedygtighedProjektets aktiviteter fortsætter, idet de på mange måder er blevet indarbejdet i den daglige arbejdsproces. Levedygtigheden må derfor betegnes som tilfredsstillende. Dog er det vurderingen, at der i fremtiden skal gøres en øget indsats for at holde fast i arbejdsgangene. Spredningen har fundet sted i et meget begrænset omfang. I et projekt af denne karakter, er det i høj grad resultater internt i virksomheden, som er det afgørende, og den type af resultater har ofte ikke det store spredningspotentiale set fra virksomhedens synsvinkel. Man kan argumentere for, at denne type af effekter med fordel kan spredes til resten af branchen. Dette er dog allerede sket, idet processen i høj grad kørte på tilsvarende vis og tidspunkt i resten af branchen båret af brancheforeningen. I relation til Svanemærkningen er det dog vurderingen, at der kunne have fundet en langt større spredning sted, end det er tilfældet. Spredningsaktiviteten begrænser sig her til et tryk på virksomhedens brevpapir, samt i meget begrænset omfang over for kunderne. Det er naturligvis op til virksomheden selv, i hvor høj grad de vil benytte mærket i forbindelse med deres markedsføring, men det er helt tydeligt, at man kun har forsøgt at udnytte dette i et meget begrænset omfang. Desuden er der ikke umiddelbart sket nogen spredning af resultaterne i forbindelse med Svanemærket til den resterende del af branchen. Den spredning, som har fundet sted til andre virksomheder i branchen, skyldes i høj grad den konsulent, som har været tilknyttet projektet. Konsulenten har således videreformidlet viden og erfaringer fra dette projekt til andre, på tilsvarende måde som konsulenten har benyttet sig af tidligere erfaringer til dette projekt. 1.101 Samlet vurderingResultaterne af projektet er i høj grad blevet brugt internt i virksomheden. Projektet har således haft stor betydning for den daglige arbejdsgang. Dokumentationen af de opnåede resultater er begrænset, men det vurderes alligevel, at virksomheden, i langt højere grad end det var tilfældet tidligere, arbejder aktivt med miljøvinklen i den daglige produktion. Den store gevinst for virksomheden ligger i en forbedring af arbejdsprocesserne, og derigennem er de miljømæssige forbedringer opnået. Dog er ikke alle mål i relation til de opsatte målsætninger nået. Således mangler ISO 14001 certificeringen samt dokumentationen af de opnåede resultater. Svanemærket har ikke levet op til virksomhedens forventninger, idet man fra start havde forventet en økonomisk gevinst som følge af mærket. Det er dog vurderingen, at markedsføringen af mærket kun har fundet sted i meget begrænset omfang, hvorfor den udeblevne effekt er naturlig. Dog skal det samtidigt tages i betragtning, at effekten af Svanemærket generelt har været begrænset for hele branchen. Efterspørgslen efter mærket er generelt begrænset. Der ud over skal det også tages i betragtning, at så godt som alle virksomhedens produkter har levet op til Svanemærkets krav, men at mærket ikke kommer på alle produkter grundet den enhedsomkostning, som er forbundet med mærkningen.
126-0421: Substitution af bly i synkeliner
1.102 Projektbeskrivelse og relevansBakgrunden till projektet var det danska förbudet mot blyanvändning. Bly för sänken till fiskeredskap var ett av de utpekade områdena där alternativ söktes inom ramen för Program för renare produkter. FB var med redan vid startmötet i Esbjerg då Miljøministeriet informerade fiskerinäringen om det kommande förbudet, önskemålet om att finna alternativ till bly samt möjligheten att söka stöd för utvecklingsprojekt. Branschorganisationen Dansk Fiskeriforening tillsatte arbetsgrupper för frågan där också FB medverkade. Han drog sig emellertid senare ur detta arbete. FB hade funderat på egen hand över olika blyfria lösningar och sökte utvecklingsbidrag något år senare. Målet var att utveckla blyfria sjunklinor för bottengarn m.m. men det gav inga resultat. FB ville prova att väva in olika typer av järnsänken i garnet och diskuterade saken med sin maskinleverantör i Spanien samt gjorde försök med att ställa om sina egna maskiner. Han fann att möjligheterna att använda befintliga maskiner var begränsat och att nya maskiner skulle bli dyrt. Det skulle kräva ett utvecklingsarbete som inga andra skulle vilja dela eftersom det inte finns något intresse för saken i resten av Europa. FB menar också att projektet var besvärligt redan från början eftersom det byggde på en idé men ingen visste riktigt vad slutresultatet skulle bli. Intresset i branschen har också minskat i takt med fiskenäringens ekonomiska problem. FB menar dessutom att det finns ett motstånd mot förändringen bland fiskarna som bl.a. ser ökade kostnader, problem vid reperation av garnen, försämrad stabilitet i båtarna då alternativa sänken förväntas medföra mer skrymmande garn. Det finns dock inga studier av hur omfattande det senare problemet verkligen är. FB uppger också att nät och fiskeutrustning återanvänds/repareras i en betydligt högre grad (av ekonomiska skäl) numera jämfört med före den allmänna nedgången i branschen. Försöksverksamheten avslutades helt när fabriken Bue Net brann ner efter ca 1,5 års projektarbete. Av de beviljade 500.000 kr användes endast 225.000 kr eftersom det avslutades i förtid. En ny maskin uppges kosta ca 300.000 DKK. Projektet omfattade inga andra partners; Teknologiskt Institut, Cowi, m.fl. avfärdades med att de är för dyra. FB hade dock ställt om sin maskin och tog fram 5 – 10 garn i ett pilotprojekt som han lät fiskare prova. Dessa garn fungerad tydligen tillfredsställande. De viktigaste resultaten var annars att ett antal idéer blev provade och att vikten av att involvera de utländska maskintillverkarna blottlades. Det finns m.a.o. en uppbyggd kunskap för hur utfasningsprojekt bör drivas om frågan åter blir aktuell. FB menar att branschen knappast kommer att ta sådana initiativ. FB tror att det genomfördes 4 – 5 olika projekt för blyfritt fiskegarn, huvudsakligen firmor på Jylland. Eftersom det inte finns så många aktörer i landet och att de talas vid menar FB att det inte blev några resultat i de andra projekten heller. 1.103 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseRent konkret resulterade inte projektet i någon reduktion av blyanvändningen. Man byggde dock upp en viss erfarenhet av alternativen men stötte också på motstånd mot substitution i branschen. FB menar dock att de är fullt godtagbara om båtarnas stabilitet inte äventyras. Man vet också mer om hur utvecklingen av nya maskiner bör drivas. FB säger att materialen i sig inte är dyrare men kostnaden ökar eftersom de nyutvecklade maskinerna ska betalas. Bue Net använde före branden ca 700 kg bly per dag, 300 dagar per år. Den totala mängden utgjorde därmed ca 200t per år. Bue Net tillverkar såleseds en stor del av årsproduktionen av synkelinor i Danmark då det har uppskattats att det förbrukas 530 – 910 ton bly i fiskeredskaber per år i Danmark. Det kan noteras att ca. en tredjedel av Bue Nets produktion går på export bl a till Sverige. Rimligen är dock potentialen för blyreduktion lägre idag som en följd av det minskade fisket och ökad återanvändning av gamla nät. Man räknar med att ca 90-95 %av synkelinorna återvinns och att försäljningen gått ner kanske en tredjedel de siste åren. Under fisket exponeras dock det metalliska blyet mot en korrosiv miljö med blyemissioner som följd. En substitution mot järn eller annat material med mindre problematik än bly är således önskvärd ur miljösynpunkt. 1.104 Spredning og levedygtighedProjektet har inte blivit avrapporterat då det avbröts i förtid. Den negativa erfarenheten har dock vidareförts genom diskussioner i branchen och det är idag Fiskeriföreningens, som branchföreträdare, ståndpunkt att man vill förhandla om fortsatt dispens från blyförbudet då några fullgoda alternativ till synkelinor idag inte finns som inte medför stora kostnadsökningar för den ensilde fiskaren. I denna diskussion ingår en lille arbetsgrupp med MST där den primära uppgaven är att ge en överblick över status i Danmark och internationellt. Här beaktar man även erfarenheter från övriga projekt inom Renare Produkter. Bl a tittar man idag på en ny zinklegering som möjligt alternativ. Denna legering har inte tidigare utvärderats Branchen tycks även i tillverkarledet hålla ögonen öppna efter ytterligare alternativ att utvärdera trots att intresset i fiskerinäringen är fortsatt lågt. 1.105 Samlet vurderingProjektet avslutades utan konklusioner, dels på grund av branden hos Bue Net, men kanske framföralt på grund av ett upplevt bristande intresse hos övriga aktörer i branchen. De erfarenheter som införskaffats har inte avrapporteras och riskerar därmed att gå förlorade. Dansk fiskeriförening syns dock ha en överblick över problembilden och det är hos denna organisationen den samlade kunskapen om blysubstitution av fiskeredskap finns idag. Branschen tycks idag som helhet ligga långt från en avveckling av bly i synkelinor och verkar för en förlängd dispens. Situatuationen har varit likartad i ex vis Sverige (kemikalieinspektionen, PM 1/01, 2001)
126-0149 Udvikling af rustbeskytter til undervognsbehandling baseret på vegetabilske
1.106 Projektbeskrivelse og relevansI december 1999 beviljades EnPro medel till att utveckla rustbeskytter af undervognar som inte skulle baseras på petroleumprodukter. Framförallt skulle polyaromatiska hydrokarbonater som lösningsmedel undvikas då dessa ofta är carcinogena och även skadliga för yttre miljö. Det krävs därför personskydd, avskiljning av avloppsvatten samt VOC-reduktion vid ventilation. Det användes ca 3-4 miljoner liter rustbeskytter om året i Danmark och en väsentlig del av denna volym utgörs av lösningsmedel. Existerande produkten innehåller även andra ämnen, till eksempel olika korrosionsinhibatorer. Man skulle även optimera rustskyddets övriga miljö och arbetsmiljömässiga egenskaper bl a med bruk av LCA utfört av konsulenten dk-teknik. De tekniska egenskaperna optimerades mot existerande standarder. Man hade inom projektets ram för avsikt att framställa prövebatches för praktisk utvärdering. Projektet hade sin upprinnelse i att verksamheten Fyns Undervognscenter ApS kontaktade EnPro med en förfrågan om miljöalternativ till traditionella rustbeskyttelser. Då de tänkbara alternativ som fanns på marknaden inte uppfyllde alla krav så kom ett initiativ från konsulenten EnPro om att ansöka om ett utvecklingsprojekt hos miljöstyrelsen där . Projektet har omfattat literatur-, producentkatalog- og patentsögelse för identifikation av tekniska krav, existerande produkter samt möjliga råvaror (oljor, estrar, vaxer, rustinhibatorer med mera). Miljöbedömningar har gjorts av potentiella råvaror men även en LCA screening har genomförts av två tänkbara vegitabiliska rustbeskyttelser som jämförts mot en traditionell produkt som referens. De tänkta pilottesterna har dock stannat vid enkalare prototyptester då man inte funnit någon formulering baserad vegetabiliska oljor eller estrar som klarat de tekniska kraven. Framförallt har krav på produktens inträngningsförmåga i kombination med dess vidhäftningsförmåga varit omöjligt att tillmötesgå utan lösningsmedel eller vand. Ett alternativ synes vara en emulsion av vatten och vax med bruk av traditionell rustinhibator. EnPro räknar dock med ca 1 års test och utveckling för att utveckla en sådan produkt. Ett problem med vattenbaserade medel kan dock vara den längre torktiden vilket leder till ökat platsbehov i form av torkhallar. 1.107 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseTraditionella rustbeskyttelser for undervognsbehandling innehåller ca 50 % lösningsmedel samt korrosionshämmare, oxidationsacceleratorer (sikkativer), antioxidanter, samt eventuellt andra additiver för till eksempel viskositetsegenskaperna hos produkten. Den LCA som genomfördes i projektets ram ställde användandet av två olika formler av i huvudsak vegetabiliska råvaror mot en petroleumbaserad referensprodukt som typisk för dagens rustbeskyttelser. Studien omfattande produktion av råvaror, färdigvaror samt användning. Livscykelanalysens konklusioner är inte entydiga då rustbeskyttelser av vegetabiliska råvaror har större potentiell effekt på försurning och näringssaltbelastning. Detta skall dock ställas mot minskad växthuseffekt, minskad fotokemisk ozondannelse och lägre toxicitet samt även förbättrade arbetsmiljöbetingelser. Då någon färdig formel för alternativa rustbeskyttelser ej presenterats av projektet måste dock miljöeffkterna ställas mot detta. Det är i dag inte klart vilka additiv som skall ingå i en eventuell vaxbaserad rustbeskyttelse. En tydlig förbättringspotential finns dock i arbetsmiljö och minskat användande med medföljande minskning av utsläpp av lösningsmedel (t ex terpentin). 1.108 Spredning og levedygtighedSpredningen och fortlevelsen av projektet är begränsat till en mindre aktivitet att söka producenter och finansiärar av en fortsatt utveckling av vand-vax emulsionsbaserade rustbeskytter. EnPro har tagit ett par initiala kontakter med producenter och man menar att det förmodligen inte finns ett intresse hos producenter av petroleum-baserade rustbeskytter. Kontakter eftersträvas framförallt med producenter som i dag använder lämpliga vegitabiliska råvaror fast till andra produkter. Det tycks även i dag finnas ett visst intresse för vattenbaserade rustbeskyttelser hos de traditionella producenterna. De är dock inte i brug i branchen enligt projektmedlemmarnas kännedom. 1.109 Samlet vurdering
Projektet står utan konklusion men ett större antal material och koncept har utvärdererats. Resultatet kan sägas bestå i att vägen mot att kunna framställa en miljömässigt bättre rustbeskytter är klarare då färre möjliga alternativ återstår. Efrarenheterna och kunskaperna är därför viktiga att ta till sig i ett fortsatt utvecklingsarbete. Man har även i en miljövurdering (LCA) visat att det sannolikt är miljömässigt befogat med ett alternativ fritt från petroleumbaserade lösningsmedel. Det finns alltjämt ett starkt intresse hos projektmedlemmarna att hitta alternativ som är bättre ur miljösynpunkt. Fyns Undervognscenters Jörgen Westerskog har varit borta från arbetet för en längre tids sjukdom men letar återigen efter alternativ. De är dock för små för att driva eller finansiera ett eget utvecklingsarbete. EnPro är i en liknande sits och man letar möjliga producenter och finansiärer för en rustbeskyttelse baserat på vatten-vax emulsion. 126-0222 Blyfri loddematerialer
1.110 Projektbeskrivelse og relevansProjektet har sin bakgrund i diskussioner inom EU till en utfasning av bly i lödtenn för elektronik samt blybekendtgörelsen i Danmark. Beslut efter tillkomsten har tagits om en utfasning av bly i lödtenn till 2006 inom ramen för EU:s RoHS-direktiv. Projektets relevans bedöms därmed som hög. Projektets löptid var 2 år under 2000-2002 och avrapporterades i ”Survey on Lead Free Solder Systems”(2003) till miljöstyrelsen. Projektet har utförts med en grupp av aktörer väl lämpade för uppgiften med en mix av såväl producenter som teknisk och miljömässig/toxikologisk expertis. Bang & Olofsen, Grundfos, samt konsulenten HYTEK var ursprungliga projektmedlemmar men gruppen utökades tidigt till att även omfatta Dansk Toksikologi Center, certifieringsinstitutet DELTA, samt ett ytterligare företag Simrad Shipmate A/S. Merparten av dessa aktörer har för övrigt samarbetat även tidigare med utvecklingsfrågor på området och det kan sägas att en väl inarbetad projektorganisationen som smidigt kunde engageras fanns på plats redan vid projektets tillkomst. Projektet omfattade i huvudsak följande delmoment:
Med utgångspunkt i den inernationella sökning efter tillgängliga alternativ genomfördes ett urval utgående från teknologiska och toxikologiska aspekter. De legeringar som sedan utvärderats är: - Tenn-silver - Tenn-koppar - Tenn-bismuth - Tenn-indium - Tenn-zink - Tenn-silver-koppar Då utfasningen av bly i lödmaterial är lagdriven och då ett flertal alternative teknologier existerade har projketet haft en mycket hög relevans då den från början inkluderat en miljöstudie. Projektet har lett till att kunskap och erfarenheter varit publika med en hög tillgänglighet för mindre verksamheter. Den samlade utvecklingskostnaden i dansk industri har därmed hållts nere i och med att projektet fungerat som kunskapsspridare och katalysator även för företag utanför projektgruppen. Dansk industri verkar väl förberedda på den nya lagstiftningen och kan bedömas få mindre inkörningsproblem än konkurrenter i Europa i allmänhet. Projektet har därmed bidragit till en potentiell konkurrensfördel om än kortsiktig. Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseTvå legeringar befanns klara både tekniska och miljömässiga kritier nämligen tenn-silver-koppar (95,5/4/0,5 %) och tenn-silver (96,5/3,5 %). Den tekniska och miljömässiga måluppfyllelsen att finna alternativ till bly i lödtenn är därmed mött. Införseln av silver som legeringsmetall leder dock till nya potentiella miljöproblem i den mån utsläpp förekommer av denna metall under livscykeln, framförallt vid avfallshantering. Det har i Sverige uppskattats att ca 40 % av allt bly i avfallsdeponier härrör från elektronik. Producentsansvar och återvinning av elektronikskrot är således fortsatt viktigt. Vidare ökar energiförbrukningen något i processen då smältpunkten i silverlegeringarna är högre. Denna ökning är dock mycket marginell och hålls även nere då ny och ibland mer energieffektiv utrustning har anskaffats till omställelsen. Driftskostnaderna är i dag ca 10 % högre men beräknas att falla och bli motsvarande driftskostnaderna för löddetenn med bly då produktionsvolymerna ökar. Priset på blyfritt löddematerial har i dag redan halverats och beräknas fortsätta att sjunka. Inesteringskostnader har funnits både i form av ny utrustning och i form av tid där en stor del av tidsåtgången har lagts på logistiska spörsmål och inköp som att finna leverantörer av de nya material och komponenter. Vanligt lödtenn innehåller ca 60 % bly men variationer kan förekomma beroende på bl a önskad smältpunkt. En större fabrik, som den hos Grundfos, förbrukar ca. 3 ton bly (5 ton lödtenn) årligen. Den totala blyförbrukningen i lödtenn är något hundratal ton (totalt förbrukas 360 – 700 ton bly i olika former av legeringar i Danmark). Detta bly riskerar att lakas ur i deponier eller från slaggaska från sopförbränning. Det är i dag möjligt att fasa ut allt bly i lödtenn i Danmark och även om RoHS tillåter 0,1 viktprocent bly i elektronik så är det tänkbart att omställningen till blyfritt lödtenn bliver mycket övergripande. Det ansågs av de intervjuade att Danmark kanske tillsamman med Norge låg längst fram medan t ex Sverige inledde sin omställningsprocess senare. HYTEK jobbar i dag internationellt (t ex mot Sverige) med kunskapsöverföring. Projektet har således även genererat en viss export av konsulenttjänster. 1.111 Spredning og levedygtighedResultaten av projektet har dokumenterats skriftligt i rapporter men även spritts genom ett fortsatt arbete med blyutfasning av lödtenn i dansk industri. Exempelvis håller konsulenter fortlöpande utbildning inom området riktat mot elektronikindustrin och använder då projektrapporteringen. De kunskaper som erhölls av projektet sägs redan ha mognat och vara välkända av Dansk industri. I dag uppges i princip alla stora producenter ha genomfört storskaliga testkörningar mot utfasning av bly i löddetenn och de flesta har kommit så långt att man kan leverera på kunders begäran. Det uppges dock av industrideltagarna att kundtrycket är begränsat och att utfasningen troligtvis kommer istånd med samma takt som lovgivningen kommer i kraft under 2006. Produktionen och testerna är i dag dock så stor att det uppstått en brist på kompatibla komponenter som dämpar hastigheten i omställningen hos dansk industri. 1.112 Samlet vurderingProjektet har varit en viktig del på vägen mot en framgångsrik omställning mot blyfritt löddetenn i dansk industri. Projektet har enligt uppgift bidragit till att kunskapen spridits snabbare och till lägre kostnad då den varit offentlig i rapport. Tidsaspekten vid omställningen är viktig då det är en konkurrensfördel att tidigt ställa om produktionen för att undvika driftsproblem samt att få leverantörslogistiken på plats så att drifts- och inköpskostnader tidigt kan hållas nere. Dansk industri är tidigt ute med att
upprätta den leverantörslogistik som erfodras för omställningen. 26-0032, -0214 Udvikling af PVC-frit, let-åbeligt låg til fødevareemballager
Projektledare var f.d. produktionschefen Vegard Hetting. Intervju med nuv. produktionschef Peter Rosendal (PR). 7 sept. 10:50 – 11:40. Rosendal följde löpande projektet vid sidan av Hetting. Vegard Hetting (VH), telefonintervju 9 sept. Nis Buchwaldt Nissen (NBN), telefon och korrespondens 9 Sept. 1.113 Projektbeskrivelse og relevansUdvikling af et skuelåg til glas- og plastemballager der kan opfylde kravene til tæthed og til brug for fødevareemballager. Der videreudvikles på et nyt princip for tætning og for udløsning af vakuum ved hjælp af en tætningsskive. Projektet er første fase hvor materiale kombinationer skal undersøges i forhold til kravspecifikationer. Herunder undersøges tætningsegenskaber, styrke, godkendelse til og bestandighed overfor fødevarer, varmeegenskaber, friktion samt miljøegenskaber såvel i forbindelse med fremstilling, som ved bortskaffelse. I projektets første fase er det lykkedes at finden et materiale, der kan opfylde kravspecifikationerne til låg. I anden fase skal der fremstilles en forsøgsserie, der skal afprøves i forhold til kunderne. Projektets första fas beviljades stöd år 1999 och den andra fasen året därpå. Projektet motiveras miljömässigt med att traditionella lock har en tätning bestående av mjukgjord PVC. Konceptet till det nya locket skulle medföra att både mjukgörare (oönksad ftalat) och PVC skulle kunna substitueras samt att ge en ny produkt. VH: Ftalatfri tätning medför ökad livsmedelssäkerhet, vilket var primärmålet för Metropak. Projektet består av klassisk produktutveckling men med en tydlig miljöprägel. PR menar att det aldrig hade inletts om det inte var för miljöprofilen som därmed kvalificerade det för stöd från Miljøstyrelsen. PR menade att det nog fanns en projektplan men att han inte sett den. Projektet genomfördes i två faser (som två separata projekt) enligt ovan. De barriärer projektet mötte var en viss intern ovana av projektorganisationer då Metropak är ett traditionellt processinriktat tillverkningsföretag. En ytterligare barriär i projektgenomförandet var svårigheter i formgivningen av den nya produkten. Metropak anlitade därför IPU vid DTU för en del av produktutvecklingsarbetet. Projektet lades senare på is då företaget genomgick en period med svåra ekonomiska problem och projektledaren slutade för annan anställning. VH pekade på de knappa resurserna som tilldelats projektet, avsaknad av avdelad projektledare samt att varje steg i utvecklingsprocessen tog mer tid än avsett som de främsta barriärerna för att nå projektmålen. Han uppgav också att de material som provades medförde tekniska problem vid värmebehandlingen. Fas 2 av projektet resulterade i en liten prototypserie. Dessa prototyper utprovades inte på emballage eftersom företagets säljare bedömde att kunderna inte ville ha produkten. PR menar att projektet inte nådde så lång de önskade men gjorde vad som var möjligt. När det senare visade sig att mjukgörarna (ftalater) kunde migrera, främst till oljehaltiga livsmedel togs idén upp igen men övergavs för en packning av kartong. 1.114 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet nya locket har inte kommit i produktion så det finns inga direkta miljöeffekter. Den uppskattade potentialen för reduktion är, enligt PR, att omkring 20% av produktionen om totalt 250 t mjukgjord PVC per år skulle kunna ersättas med den nya produkten. Detta motsvarar i storleksordning 20 – 30 t ftalatmjukgörare per år. VH uppgav att alla PVC-innehållande lock i princip skulle kunna ersättas. Däremot pekade PR på flera positiva indirekta miljöeffekter, bl.a. att företagets förståelse för den miljöpolitiska problemställningen kring mjukgörare har ökat. Företaget driver nu istället andra utvecklingsprojekt i samarbete med leverantörer (Grace och PPG) för att prova fyra olika alternativ till traditionell mjukgörare. Erfarenheter från lockprojektet användes också när en ny locktätning för oljehaltiga livsmedel skulle utvecklas. Det slutliga konceptet blev dock ett helt annat. Drivkraften för nuvarande produktutveckling är marknadskrav (detaljhandeln ställer krav på livsmedelsproducenter som ställer krav på Metropak). PR antar att det sker liknande utvecklingsprojekt hos de andra aktörerna i branschen, det är något av en utvecklingstrend även om han inte uppfattat att någon ännu visat på en fullgod alternativ lösning. Det väsentliga för förståelsen av situationen är att produktion av burklock med mjukgjord PVC är en beprövad och hårt optimerad process. De globala producenterna drivs därmed ekonomiskt av att använda den så långt det går. Det finns inga tydliga incitament för att ändra på situationen. Då det nya burklocket bedömdes bli ca 40% dyrare än de traditionella skulle det bli svårt att få ut det på marknaden. För Metropak krävde projektet mer resurser i form av fler arbetstimmar än vad som var budgeterat. VH menar att projektet resulterade i ett eller flera patent. Miljøstyrelsen hade en relativt passiv roll i projektet. PR menar att de kanske borde varit mer aktiva om Danmark ska vara ett föregångsland inom miljöområdet. MST skulle t.ex. då kunna och visa upp projekt i andra sammanhang och hjälpa till med att knyta kontakter mellan andra som arbetar med liknande frågeställningar eller har specialkompetens inom ett visst område. 1.115 Spredning og levedygtighedMetropak har avslutat projektet men drar fortfarande nytta av en del erfarenheter inom andra områden. Detta rör sig främst den kunskap om oönskade kemikalier samt förståelse för miljöpolitikiska prioriteringar. Denna kunskap menar PR har kommit till nytta i konkreta projekt. Istället för att utveckla nya locktyper provar Metropak andra ftalater (som i viss mån utvecklats inom ramen för Program for renere produkter). Det förekom i övrigt ingen direkt spridningsverksamhet eftersom projektet drevs för intern produktutveckling. NBN, som också medverkade i projektet, säger att han tillsammans med en annan firma vidareutvecklat produkten och står nära en kommersialisering. Han ser en god potential eftersom han bedömer att de stora dagligvarukedjorna vill fasa ut PVC. NBN menar att marknaden kan vara mycket stor: totalt säljs 16 miljarder burklock i Europa. Med ett antagande om PVC-mängd i gram per lock medför det dock en totalmängd överstigande 1000-tals ton PVC på europanivå. Det är naturligtvis endast en bråkdel av detta som eventuellt kan ersättas med hjälp av den nya produkten. 1.116 Samlet vurdering
Evaluators uppfattning är att miljörelevansen kan motiveras, inte minst med att PVC/ftalater i avfallsströmmen var ett fokusområde för programmet. Tätningar i burklock förefaller dock vara en liten del av denna fraktion. Projektets teoretiska potential är emellertid inte obetydlig. Projektet som sådant har inte medfört någon direkt miljönytta men Metropak uppger sig ha haft tydlig indirekt nytta av erfarenheterna från projektet. Antagligen hade projektet vunnit på att redan från början inkluderat externt stöd åt projektledaren i form av marknadsundersökning, materialexpertis och ytterligare produktutvecklingskompetens. Flera av dessa behov identifierades under vägen men kunde förmodligen ha förutsetts genom en tydligare styrning av programadministrationen. 126-0064 Substitution af APE (alkylphenolethoxylater)
Beck & Jørgensen A/S (B&J). Intervju med Jesper Hougesen (JH), produktchef och Leif Slot (LS), utvecklingschef. 16 augusti 2005 kl. 13-14:30 Projektledaren Leif Hoffman var inte längre tillgänglig vid dk/Force för intervju. 1.117 Projektbeskrivelse og relevansProjektbeskrivningen angav som övergripande målsättning att finna lämpliga alternativ till APE för att öka branschens möjligheter att fasa ut ämnet. Ytterligare målsättningar var att utföra miljö- och hälsomässig screening av alternativa tensider, insamla relevanta tekniska data om dessa tensider samt att beskriva metoder för bedömning av substitut till APE i blandningar med flera tensider. Det var alltså både en fråga om mer generell kunskapsuppbyggande och tillämpning av denna kunskap. Projektet motiverades miljömässigt med att tensidgruppen APE bedömdes som skadlig i vattenmiljön, de är svårnedbrytbara samt att APE kan bilda hormonstörande nonylfenol som nedbrytningsprodukt. Miljørådets prioriteringsplaner angav insatser för att substituera oönskade ämnen, inte minst inom färg- och lackindustrin. Projektet initierades och koordinerades av dk-teknik. De bjöd in B&J och EnPro. De kände varandra från tidigare samarbeten. EnPro gjorde en del av screeningarbetet medan B&J var den verksamhet som utprovade alternativa råvaror för att substituera APE i kommersiella produkter. För B&J var det alltså främst ett produktutvecklingsprojekt men det innehåll väsentliga delar av både teknologiutveckling och kunskapsbyggande. B&Js motiverades främsta att medverka i projektet är eftersom företaget såg sig som miljömedvetet och har sedan många år arbetat efter en utvecklad miljöpolitik. De kände till de miljömässiga problemställningarna kring APE och förväntade ett ökat politiskt tryck, t.ex. som ny lagstiftning, och hade redan tidigare en vilja att finna substitut för dessa ämnen. Man pekade också på kemibranschens generellt dåliga rykte som ett skäl för att jobba med miljöfrågor. Projektbeskrivningen anger ett metodmässigt steg-för-steg-förfarande som, enligt JH och LS, i stort följdes i projektgenomförandet. B&J hade under projektet inget direkt utbyte med de andra projektparterna. EnPro gjorde en del tester som B&J inte hade möjlighet att genomföra själva. De svårigheter som medförde avsteg från projektplanen var svårigheter med att få fram potentiella substitut, dvs. fungerande råvaror utan APE, samt att en leverantör ändrade sammansättningar av vissa råvaror under projektperioden. Detta medförde störningar i arbetet. Ansökan nämner också att arbetet skulle prova ut emiriska bedömningsmodeller för blandningar av tensider i produkter. Detta fungerade emellertid inte så denna del av projektet lades ner. JH och LS menar, trots att arbetet med modellerna inte gav något resultat, att projektmålen väl uppfylldes. Resultaten var så framgångsrika att B&J de facto kunde fasa ut en väsentlig del av de APE-innehållande råvarorna. B&J hade sannolikt arbetat med APE-substitution även utan projektstödet men det hade kommit senare och hade antagligen inte varit lika fokuserat. Det var bra med projektets deadlines. B&J har tidigare fått ekonomiskt stöd för miljöprojekt men de har varit inriktade på spillminimering, återanvändning samt hur färgrester ska omhändertas av målarna. 1.118 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseMängderna APE i B&J reducerades från en medelnivå på ca 8.600 kg/år under perioden mellan år 1997 och år 2000 innan projektet inleddes. Under projektperioden gick mängden stadigt neråt: 2.600 kg/år (2002), 1.600 kg/år (2003) och var 660 kg/år 2004. Nuvarande nivå ligger m.a.o. på mindre än en tiondel av ursprungsnivån, vilket innebär för B&Js del en reduktion av APE på ca 8.000 kg/år. Projektet har medfört att leverantörerna har ändrat på sina produkter och tillhandahåller råvaror utan APE. Nu kommer det hela tiden nya sådana produkter. Halterna APE i produkterna har gått ner från procentnivå till promillen. Projektets uppbyggnad innehöll både element av metod- och kunskapsuppbyggnad. Det lever kvar som en ”hållning i huset”. Inställningen till att APE-substitution finns kvar. Men det är också så att medvetenheten om att APE är en problemsubstans har spridit sig, det har fått ökat fokus. Rent konkret har det också medfört att företaget står bättre rustat inför REACH. ”Nu vet vi vad vi ska fråga om.” Det är samma drivkrafter som verkar för substitutionsarbetet idag som för fem år sedan eftersom kunderna inte ställer några krav. Projektet hade inga ekonomiska målsättningar. Projektet drog dock över budget i form av egna resurser för B&J men de nya råvarorna var inte dyrare än de gamla. B&J har inte mätt eller uppskatta någon ekonomisk nytta av att medverka i projektet eller substituera APE. Det är dock något man nämner för kunderna men de vet inte så mycket om vad det betyder. Nu har man miljömärkta produkter, vilket bedöms positivt, men B&J har inte mätt några ekonomiska förtjänster med det heller. JH och LS menar att det kan finnas en mycket liten ekonomisk effekt men det var miljöpolitiska skäl som drev projektet. 1.119 Spredning og levedygtighedProjektet har rapporterats både som en kort projektartikel och i en mer omfattande Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen (Nr. 45 2003). LS har också nämnt projektet vid möte i branschorganisationen men de har inte gått in på vad som faktiskt gjordes eller vilka resultat som uppnåddes. Det har dock inte förekommit att någon hört av sig med projektrelaterade frågor till företaget. JH och LS kan emellertid inte svara för hur resultatspridningen gick till i helhet. JH och LS var osäkra på i vilken omfattning de andra i branschen arbetat med APE-substitution eftersom många av konkurrenterna var små. De sade att Akzo jobbat med det eftersom de har haft en dialog om saken. Det sade dock att det är troligt att flera konkurrenter indirekt har fasat ut APE eftersom råvaruleverantörerna tagit fram och säljer APE-fria alternativ. Det är ofta så i branschen att leverantörerna hjälper färgfabrikanterna. Men JH och LS kunde inte uttala sig om var konkurrenterna ligger i detta arbete. JH & LS menar att det hade varit rimligt att Miljøstyrelsen hade gjort en före – efter uppföljning för att kvantifierat effekterna och reduktionen av APE. Vidare uppfattade de att det hade varit rimligt att Miljøstyrelsen hade tagit en större roll och samlade på sig kunskapen som byggdes upp inom projektet men som nu istället gick till dk-teknik. Detta förhållande bidrar till att de inte kan säga något om andra producenter har kunnat tillgodogöra sig erfarenheterna från projektet. Det kan dock nämnas att der förekom fler projekt med inriktning på substitution av APE inom ramen för Program for renere produkter. 1.120 Samlet vurderingProjektet genomfördes i princip enligt den uppställda planen. Det är evaluators bedömning att de uppställda målen också i stort sätt uppnåddes och har omsatts i konkreta och kvantifierbara miljöeffekter. Projektresultaten har också spridits genom rapporter och inom branschen även om det är osäkert i vilken omfattning de påverkat andra aktörer.
126-0380 Substitution av miljöfarlige biocider med enzymer i skibsbundmaling
1.121 Projektbeskrivelse og relevans ´Fouling av båtar och annan utrustning som befinner sig i vatten är en stor utmaning att bemästra. Det löses traditionellt genom att måla med biocidbaserade anti-foulingfärger som utövar en gifteffekt på organismerna. Dessa biocider, i gamla dagar tennbaserade (TBT) och senare kopparbaserade, har dock gifteffekter på omgivningen som fått en ökad uppmärksamhet. Koppar – som fått ersätta tenn i biocierna - är visserligen bättre än tenn-föreningarna men även koppar begränsas nu av miljöskäl. Det förekommmer ett flertal olika utvecklingsprojekt för att finna effektiva men mindre miljöskadliga biocider. Båtbottenfärger utgör en stor marknad, där de nordiska länderna är stora förbrukare för sin storlek. Detta projektet siktar in sig på ett helt nytt spår inom antifouling: det syftar till att utveckla antifouling som är fritt från biocider och istället baserar sin effekt på enzymaktivitet. Hypotesen är att enzymerna ska bryta ner det lim som larver och zoosporer använder sig av för att fästa sig vid en yta och därigenom hindra att det avgörande första lagret får fäste på båtbotten. Vid starten av det av Miljöstyrelsen sponsrade utvecklingsprojektet hade BioLocus A/S funnit lovande antifoulinglösningar baserade på enzym och också sänt in patentansökningar för dessa. Projektet som stöttades hade tre huvudelement: utprövning av enzymernas kompatabilitet med olika typer av färger (i samarbete med en färgfirma), toxikologisk värdering av enzymerna (Dansk Hydraulisk Institut), samt praktiska försök på segelbåtar i några olika hamnar (i samarbete med Dansk Sejlunion). Efter det av Miljöstyrelsen stöttade projektet avslutats har innovationen vidareutvecklats bland annat inom ramen för två större EU-projekt, ett av dem fortfarande igång. Inom ramen för dessa projekt har samarbete etablerats med flera för projektet relevanta aktörer i Europa. Vidare finns ett produktutvecklingssamarbete med de stora färgfabrikanterna på området – Jotun, Hempel och International Paint. Därtill har man inlett ett samarbete med en mindre svensk färgproducent - Lotrec AB - och det är hos denna som man i dag planerar att först lansera produkter inför säsongen 2006. 1.122 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseMåluppfyllelsen för projektet får anses som god även om de mindre goda testresultaten från försöksbåtarna visade att att steget till att finna en kommersiell produkt var längre än vad man initialt hade hoppats på. Det var svårare än man först trodde att finna en en färg som enzymerna klarar av att överleva i och som sen lever upp tillde krav i övrigt som man ställer på en båtbottenfärg. Eftersom produkten ännu inte finns ute på marknaden så är det för tidigt att kunna uttala sig om effekter. Storleken på marknaden för båtbottenfärger gör att potentialen för miljöförbättring är stor, och om man lyckas kommersialisera produkten så kan den förväntas ha en avgörande inflytande på den för båtfärger uppmärksammade miljöproblematiken. Att det finns problem på vägen mot en bredare användning illustreras av de erfarenheter som gjorts i samarbete med Lotrec AB som visar att den i dagsläget mest lovande varianten som testats är vattenbaserad och kräver minst +8 grader i skrovet för att polymerisera. Detta är en stor begränsning på den svenska marknaden där båtarna vanligtvis vårrustas under april månad och då kan man inte räkna med temperaturer över 8 grader i skrovet. Om denna temperaturbegränsning kan minskas genom utveckling av färgen är oklart. I övrigt har färgen funnits vara tillräckligt effektiv mot fouling, lätt att arbeta med och inte dyrare än konkurrenterna. Den marknad som BioLocus inriktar sig på är i första hand den för lystbåder i det att man där normalt målar dessa varje säsong. Inom kommersiell sjöfart är intervallen längre – 2.5 år, ev upp till 5 år – och då ställs högre krav på långtidseffekt från färgen och det ställer då högre krav på både överlevnad av enzymerna och färgens vidhäftning. ”Hemmamarknaden”, den för nordiska lystbåder utgör en åttondel av världsmarknaden och hälften av EU's markand. 1.123 Spredning og levedygtighedProjektet är i hög grad levedygtigt i det att det har vidareutvecklats i samarbete med flera professionella aktörer med sikte på att komma ut på marknaden med en konkurrensmässig produkt. Spridningen av innovationen blir global om det lyckas, men det är i dagskäget svårt att bedöma chanserna för detta. Att denna chans finns och är reell är dock utom tvivel. Dessutom så har projektet bidragit till en generell kunskapsuppbyggnad på området enzymer som alternativ till biocider i bottenmålning av skepp, bland annat genom att man deltagit i konferenser på området och öppet delgett sina erfarenheter. Således kan sägas att man levt upp till förväntningar om allmän spridning av resultaten från projektet. BioLocus arbetar också med att försöaka finna motsvarande lösningar till andra fouling-problem, tex nät och ställningar för fiskodlingar, och dessa områden utgör ytterligare marknad för den innovationen. Det kan noteras att området har varit och till dels är beroende av stöd och alltså inte kan klara sig på riskkapital. 1.124 Samlet vurderingProjektet får anses som lyckat i det att det har givit en potentiell lösning till ett stort miljöproblem. Projektet kunde genomföras enligt plan och arbetet drivs vidare av en högt motiverad aktör. Det förefaller röra sig om en smart idé och i dagsläget förefaller det som att innovationen mycket väl kan komma bli en succé som kan leda till en tillfredsställande lösning på – åtminstone stora delar av - ett stort miljöproblem. Det återstår dock en hel del utvecklingsarbete för att kunna kommersialisera innovationen fullt ut. Miljöstyrelsens stötte kom i ett relativt tidigt skede i projektet och får anses som helt avgörande för vidareutvecklingen av innovationen.
126-0402, Ren Havn - Forsøg med afvaskning og afslibning af biocidholdig bundmaling i forbindelse med vedligeholdelse af lystbåde på land.
1.125 ProjektbeskrivelseBåtbottenfärger innehåller toxiska ämnen som ska hindra att levande organismer börjar växa på båtbotten under tiden den ligger i vattnet. Avslipning och avtvättning av båtbottenfärger utgör en betydande miljöpåverkan i samband med underhåll av lytsbåde under vinterhalvåret. De giftiga båtbottenfärgerna frigörs då från skrovet och hamnar i luften i form av slipdamm, på marken och i rensvattnet. Det är således fråga om ett problem som är lokalt och även har betydande arbetsmiljöaspekter. Detta projektet har utprovat nya metoder för avslipning av båtbottnar samt undersökt hur mycket koppar som sköljs av i samband med att båten tvättas. För avslipningsmetoderna har flera olika typer av sliputrustning med kopplad dammsugare avprövats, både med avseende på tidsförbrukning, praktiskt handhavande, resulatat och kostnad. Mängden koppar i avfallet har mätts. Det nydanande i projektet har varit att slipningen utförs med professionella verktyg där damm och färg samlas upp i en dammsugare, för att sedan omhändertas som farligt avfall istället för att hamna på marken i hamnen. Detta arbetssätt har inte tidigare varit praktiserat i ”lystbåde.-branschen”. För att undersöka hur mycket koppar som sprids i samband med tvätt så iordningställdes en spolplats där tvättvattnet uppsamlades och kunde analyseras på koppar. Försök gjordes med 22 båtar och resultaten jämfördes baserat på seglingsaktiviteten och eventuella ojämnheter i båtbottenfärgen. Seglingsaktiviteten gjorde ingen skillnad på halterna koppar som lakades ut, medan krakeleringar och blåsor i bottenfärgen medförde högre kopparhalter i tvättvattnet. Projektet hade inte genomförts utan stötten från Miljöstyrelsen. 1.126 RelevansProjektet har en hög miljömässig relevans. Det rör sig om en mindre uppmärksammad del – skrapning och rengöring - av ett välkänt miljöproblem – giftiga båtbottenfärger. Potentialen för miljöförbättringar är stor. 1.127 Målopfyldelse og effekterProjektet har en god måluppfyllelse. Målsättningen att finna en envändbar metod för att samla in damm och färg vid slipning av båtbottnar nåddes, och detta har senare inneburit att de nya metoderna har börjat användas i danska hamnar. I projektet har man bedömt att en båtbotten slipas i intervaller om 5-10 år. Vidare har man funnit att i genomsnitt 10 kg färgrester samlas upp vid en slipning motsvarande 99% av den avslipade färgen. Av dessa 10 kg är 2 kg koppar. De effekter som nås är alltså:
Den samlade miljöeffekten av projektet är sedan en faktor av hur många båtägare som använder sig av metoden, men detta ligger utanför själva projektet som sådant. En bemärkning är att man i projektet inte har analyserat det ökade energiförbruk som det innebär att använda sig av dammsugare vid slipningen. Försöken med tvättning av båtar visade att det i detta fallet frigörs relativt små mängder koppar: i genomsnitt 6 gram koppar per båt tvättades av. Det är tveksamt om den miljövinsten motiverar att man investerar i spolplatser och separat omhändertagande av tvättvattnet generellt i Danmark, men projektet har resulterat i ett användbart beslutsunderlag för de hamnar och amter som överväger sådana åtgärder. 1.128 Spredning og levedygtighedDen arbetsmetod som utprovades i projektet har nu kommit att användas i hovedparten av de danska hamnarna. För att åstadkomma detta gick Dansk Sejlunion, tillsammans med Foreningen af Lystbådehavne och Miljöstyrelsen, ut med en kampanj för att få hamnarna att investera i den utrustning som behövs samt att få seglarna att använda sig av den. En utvärdering som genomfördes av kampanjen visade att:
Det är således fråga om ett initiativ som fått en mycket god spridning i Danmark. Initiativet utgör i dagsläget en del av ett mer sammanhängande program för miljöanpassning av hamnar, vilket är en annan indikation på att det rör som en lösning som är väl förankrad i branschen. Den efterföjande kampanjen. 1.129 Samlet vurdering
Den samlade evalueringen av projektet är att det är fråga om en succé. Den metod som utprovades för avslipning av båtbottenfärger ger stora fördelar ur miljö- och hälsosynpunkt. Vidare ger metoden fördelar för den som slipar i det att arbetet blir lättare och mindre smutsigt. Genomslaget har varit stort i de danska hamnarna och övriga länder har fått något att se och lära av! 126-0291, Substitution af overfladeaktive og bioakkumulerbare stoffer i vaskemidler til industriell vaskerier
1.130 Projektbeskrivelse og relevansSyftet med projektet var att substituera ytaktiva ämnen med ofullständig nedbrytning i anaerob miljö samt bioackumulerande tensider i textiltvättmedel för industriella tvätterier. Området angavs i Miljørådets prioriteringsplaner och är utan vidare relevant inom ramen för Program for renere produkter. Projektet initierades av Teknologisk institut och knöt Henkel A/S och Novadan A/S till organisationen. Svend Andersen blev projektledare även om Kirsen Pommer vid TI stör angiven som projektledare i slutrapporten. Projektets design visar att det både hade element av generell kunskapsuppbyggnad och produktutveckling. SA hade jobbat med miljörelaterade frågor under många år och i samarbete med olika kunder och andra aktörer. Han upplevde att kundkraven på mer miljöanpassade tvättmedel ökade och uppfattade att det var marknadsmässigt viktigt att gå vidare med att miljöanpassa produkterna. Projektet byggde vidare på resultat från andra projekt som stöttades ekonomiskt av Miljøstyrelsen. SA nämnde att det tidigare arbeten bl.a. syftade till att ersätta nonylfenol och att tensiden LAS (storleksordning 10 - 15 t per år) i stort sett hade fasats ut från företagets produkter. När projektet inleddes ville man främst arbeta vidare med giftklassade tensider (R50/53 - Mycket giftigt för vattenlevande organismer, kan orsaka skadliga långtidseffekter i vattenmiljön). Det nya projektet delades upp i de fem huvudaktiviteterna:
Dessa aktiviteter skulle ske mer eller mindre parallellt. De två sista aktiviteterna, rapporterande workshop och avrapportering, lades närmare projektavslutningen. Workshopen avsågs för 20 till 30 representanter för produktkedjeaktörerna. Projektplanen angav som ett delmål att utveckla en miljövarudeklaration. Denna deklaration förblev till stor del den miljöprofil scoring-metoden gav men utvecklades i riktning mot ett eget system och rapporteringsstruktur. Den uppgavs efterfrågas av en del kunder. Den utlovade databasen över miljöprofiler blev liksom den tilltänkta workshopen inte materialiserade. Informationen spreds istället direkt till tvätterierna. SA trodde att detta eller ett liknande substitueringsprojekt hade genomförts även utan ekonomiskt stöd från Miljøstyrelsen men det hade skett först senare. 1.131 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseProjektets resultat är avrapporterade i en arbetsrapport från Miljøstyrelsen. Rent konkret resulterade projektet i kommersialiserade produkter där de oönskade tensiderna hade ersatts med andra mindre farliga ämnen. Henkel EcoLab hade på så sätt reducerat användningen av R50/53-klassade tensider med i storleksordning 100 – 150 t per år. Här finns alltså en tydlig och kvantifierad miljöeffekt. De nya produkterna är miljömärkta men det har inte gått att spåra någon ökad försäljning för det. Rent generellt har projektet också skapat en ökad förståelse inom företaget för råvarorna och förutsättningarna för kemikaliesubstitution. Projektet hade inga direkta ekonomiska målsättningar men SA konstatera att de nya och mindre miljöstörande ersättningstensiderna är något dyrare än de gamla. Det utgör, enligt SA ett problem eftersom kunderna/tvätterierna ständigt jagat kemikalie/tvättmedelskostnaden trots att den totalt sett bara står för ca 2% av totalkostnaden. Omläggningen har, enligt SA, inte medfört några kostnadsreduktioner för Henkel EcoLab men kanske för tvätterierna. SA sade också att det var svårt att mäta om de nya produkterna har medfört någon ekonomisk nytta för företaget. Det uppgavs som svårt att mäta. SA pekade istället på försäljningssituationer där de tidigare kunnat vinna omfattande kontrakt genom att de kunde redogöra för sitt miljöarbete och sin produktutveckling. Ett resultat som SA pekar på var att flera leverantörer var intresserade, vilket visade på att de talat för lite med råvaruleverantören genom åren. De borde ha aktiverats bättre. 1.132 Spredning og levedygtighedEftersom Danmarks två ledande företag inom marknadssegmentet medverkad i projektet påverkades nästan hela marknaden. Flertalet tvätterier har fått information om förändringen. SA manade att de bör känna till projektet. Det bör lägga grunden för både en omfattande spridning av resultaten och ett fortsatt användande av projektets kunskap och arbetsmetoder för att gå vidare och substituera andra oönskade ämnen. Substitutionsarbetet har fortsatt även efter projektavslutningen. Det uppgavs vara en fortlöpande process som helt klart medför förbättringar. Idag finns fortfarande råvaror med R50-klassade (mycket giftiga för vattenlevande organisationer) ingredienser som med tiden ska fasas ut. Detta ses som en naturlig utveckling inom EU och fungerar, enligt SA, som en ständigt verkande drivkraft. En viktig aspekt som SA nämnde var att moderbolaget i Tyskland tidigare varit motståndare till speciella recepturer för den danska/skandinaviska marknaden men har på senare år insett att dessa krav kommer i resten av Europa också. SA angav att trenden är att företagets europaproduktprogram snarare modifieras efter skandinaviska krav än att Skandinavien måste acceptera europapaletten. 1.133 Samlet vurdering
Evaluators bedömning är att detta är ett projekt som i de väsentliga delarna uppnått sina mål. Projektet har som principiella företräden att det engagerade de båda företag som står för huvuddelen av försäljningen inom segmentet på den danska marknaden. Det har vidare medfört att nya produkter utan de oönskade ämnena med framgång släppts på marknaden och därmed också bidragit med en konkret och kvantifierbar miljöeffekt. Evaluator uppfattar att projektet genomförts på ett professionellt sätt som också gjort avtryck på både leverantörer och producenter utanför Danmarks gränser. 126-0576 Substitution af methylethylketoxim i farve- og lakfremstillning
1.134 Projektbeskrivelse og relevansProjektet var helt inriktat på att finna alternativ till metyletyletoxilat (MEKO) för funktionen hindra skinnbildning på färg och substituera det i några av företagets produkter. Det var alltså helt inriktat på företagsintern produktutveckling. Projektet motiverades med Regeringens kemikaliestrategi (prioriterade oönskade ämnen/substanser) och Miljørådets prioriteringsplaner, som bl.a. pekade ut oönskade ämnen i färg- och lackindustrin. MEKO, eller 2-butanonoxim, har klassificerats som allergiframkallande. Ämnet valdes ut av företaget eftersom det var det av de oönskade ämnena som används i stor mängd i många olika produkter. EP har tidigare fått bidrag från Miljøstyrelsen för flera andra projekt (Renere teknologi och Grøne job puljen). Dessa projekt har skapat underlag till det miljöledningssystem (MLS) som sedan implementerades med stöd från kompetensordningen inom Program for renere produkter (200.000 DKK). MLS pekade ut företagets produktutveckling som ett prioriterat område. Det var därmed naturligt att söka lämpliga substitutionsprojekt. DS karaktäriserade projektet till kategorin kunskapsuppbyggnadsprojekt. Meningen var att bygga upp och använda kunskap om alternativ till MEKO men ett delmålet var att rent konkret utveckla produkter utan MEKO. Metoden följde i stort det konceptet för substitution av oönskade ämnen som använts i åtminstone 50 år inom färgbranschen. Projektbeskrivningen innehöll en tydlig steg-för-steg-metodik (som i huvudsak följer upplägg från andra substitutionsprojekt) syftande till att finna lämpliga substitut och avprova dem i produkter. Denna plan har följt om inte slaviskt. Projektplanen har, enligt DS och SG, i stort hållit även om projektet inte lyckades med att finna så många alternativa ämnen till MEKO som förväntades samt att det har tagit längre tid att gå hela vägen till verklig och fungerande produktmodifiering. Det begränsade utbudet av potentiella alternativ (9 av förväntade ca 30) förklarades med att dessa råvaror köps från internationella kemibolag. Då MEKO vid tiden för projektet endast hade uppmärksammats för oönskade egenskaper på en dansk/skandinavisk marknad innebar det svaga incitament för dessa bolag att utveckla MEKO-fria alternativ. Projektets syfte var väl definierat och uppnått i sin helhet även om målsättningen var att finna flera alternativ till MEKO. Då projektet avrapporterades (2004) hade den funna ersättningssubstansen inte börjat användas i kommersiella produkter men har därefter successivt införts. Viss användning av MEKO har därmed ersatts. DS och SG menade att detta substitutionsprojekt var annorlunda än flera andra projekt som genomförts i EPs regi eftersom det fokuserade på ett ämne som förekommer i små mängder i alla produkter inom kategorin lufttorkande färger. De hävdade att det hade varit nödvändigt att genomföra detta projekt förr eller senare även om inte MST hade stöttat det. Det hade emellertid tagit längre tid och arbetet hade kanske inte blivit lika fokuserat. DS och SG bedömer att det blivit senarelagt med minst ett år. Det förekom inga andra partners i projektet. Leverantörerna bistod med tekniskt material och annan information om substituten. Detta samarbete var dock inte utvecklat eller formaliserat. Men dessa leverantörer fick vinkar om vilka ämnen som kunde bli intressant i en nära framtid. Miljøstyrelsen bidrog inte heller i projektet men det var inte heller förväntat. Det ingick inte i projektupplägget. 1.135 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseKonkret har projektet medfört kunskap inom EP om ett fungerande ämne som kan ersätta MEKO och det har också börjat användas i produkterna. Trots viss substitution har mängden MEKO som används av EF ökat från 2.521 kg år 2000/2001 då projektet inleddes till 3.093 kg år 2003/04. Emellertid har produktionen ökat under perioden men andelen MEKO av inköpt råvara har minskat från 0,23% till 0,19%. Vid oförändrat 0,23% skulle mängden MEKO istället ha varit 3.800 kg, vilket motsvarar en reduktion om ca 700 kg för året. Reduktionen gäller därmed både för MEKO i produkter som avdunstning i produktionen. Enligt DS och SG har processen med att ersätta MEKO fortsatt varför ytterligare reduktioner kan förväntas. Företaget kan visa på en trend av reduktion av mängden oönskade ämnen i relation till totalt inköpta råvaror under perioden 1999/00 till 2003/04. Projektet uppges i övrigt inte ha medfört reduktioner av några andra miljöparametrar. Företaget kan emellertid rapportera förbättringar i miljöprestanda till följd av företagets generella milöarbete. DS och SG uppger dock en ytterligare förändring, som delvis kan ses som en indirekt effekt av projektet: flera internationella kemikalieleverantörer kommer numera till EP och ber dem prova nya råvaror utan utfasningsämnen. Det är DS och SG mening att de danska kraven har påverkat och påverkar råvaruleverantörerna att utveckla produkter med lägre innehåll av oönskade farliga ämnen. När projektet initierades vad det främst i Danmark som MEKOs negativa effekter hade uppmärksammats. EP hade svårt att finna leverantörer av potentiella substitut till MEKO. Sedan dess har ämnets allergena egenskaper uppmärksammats även på EU-nivå varför drivkraften för utfasning har stärkts. Danmark har därvid lag varit föregångare och uppfattas som en indikator för råvarutillverkarna. Projektet har inte medfört några direkta ekonomiska besparingar för EP. Möjligen är de alternativa råvarorna något dyrare. Däremot har det medfört marknadsmässiga fördelar. Nya produkter har utvecklats utan MEKO, bl.a. ett nytt golvlack, och det säljer bra. EP har emellertid inte försökt att kvantifiera dessa vinster. Substitution av MEKO var nödvändigt och inget som man räknar på. SG kommentar till trenden inom branschen för MEKO-substitution är att utvecklingen brukar gå i vågor. Just nu är nivån relativt jämn och inte så många nya substitut kommer på marknaden. Vissa av de kandidater som undersöktes i projektet har modifierats för att fungera bättre. SG förväntar sig dock att det kommer en rad nya substanser inom något/några år eftersom kemiföretagen nu driver på sådan forskning och utveckling. 1.136 Spredning og levedygtighedProjektet var ämnat för företagsintern kunskapsuppbyggnad och produktutveckling. Det är främst kunskapen om alternativ till MEKO som finns kvar inom EP. Denna kunskap används till viss del också i kontakterna med kemikalieleverantörerna. Spridning av resultaten var inte ett prioriterat syfte för projektet. Projektet har dels rapporterats i en projektartikel enligt Miljøstyrelsens format, dels har projektet omnämnt i Danmarks Farve- og Lakindustris produktstrategiudvalget (med representanter för 25 verksamheter) men det är ingen direkt som har frågat om resultat eller reagerat på projektet. EPs erfarenheter har, enligt DS och SG, inte direkt kommit till annan användning inom branschen. Enligt vad SG känner till har inte andra företag genomfört MEKO-substitution. DS och SG hypotes är att kunskapen sprids inom branschen genom råvaruleverantörerna, som tagit till sig kunskap bl.a. genom EPs projekt. Det är ett vanligt förfarande inom branschen. Så gick det t.ex. till då EF för flera årsedan ersatte produkter innehållande alkylfenoletoxylater (APE) med hjälp av sina leverantörer. SG tyckte ändå att projektets erfarenheter har livskraft inom branschen eftersom EP framgångsrikt lanserat nya MEKO-fria produkter, att det finns en önskan från vissa kunders sida att använda produkter utan MEKO samt att projektet är omtalat i branschen för att det gett effekter. 1.137 Samlet vurderingDet är evaluators bedömning att projektet har uppnått de uppställda målen även om antalet potentiella alternativ till MEKO blev färre än väntat. Det kom inte heller ut produkter utan MEKO under projektperioden men det har kommit senare och det har varit möjligt att kvantifiera en relativ reduktion. Uppgifter från företagsrepresentanterna visar på att de nya produkterna har varit framgångsrika och uppskattas åtminstone av vissa kundgrupper.
126-0034 Alternativ till bundmaling av lystbåde
1.138 Projektbeskrivelse og relevansProjektet var ett utvecklingsprojekt med syfte att utveckla en idé för att komma ifrån problemet med utsläpp av gifter från bottenfärgen på båtar. Tanken är att konstruera ett fodral till båtens underrede som hindrar att ljus och färskt vatten kommer fram till båtbottnen medan båten ligger i hamn. Detta för att göra det svårare för levnade organismer och därigenom minimera beväxning av botten. Från ursprungligen två olika koncept utvecklades en prototyp som sedan testades på projektledarens båt med gott resultat. Bland andra seglare i hamnen var från början skepsisen stor men när det visade sig fungera väcktes ett intresse för lösningen. Den ursprungliga designen var i PVC. Kostnaden låg – i ursprungsversionen - på ca 10 000 vilket är betydligt mer än motsvarande kostnad för bottenmålning. Projketet var ett riskprojekt såtillvida att det inte var möjligt att avgöra successchanserna på förhand. Dessa chanser är fortfarande oklara, även om de har förbättrats sedan projektet avslutades. Relevansen är hög. Det är helt klart att det riktar sig mot ett uttalat behov: gifter från båtbottenfärger är ett utbrett problem med avsaknad av bra lösningar och det bedrivs utveckling på många håll för att finna alternativ. Det planerade förbudet mot båtbottenfärger har nu skjutits upp till årsskifte 2008/09 (i brist på fungerande alternativ) och därigenom har marknaden ännu inte varit särskilt tydlig, varför det inte varit möjligt att få en reell utvärdering av konceptet. Det ska noteras att lösningen inte av någon inblandad aktör – Olsen Design, Dansk Sejlunion, seglare - ses som en potentiell lösning för mer än en del av båtbeståndet på grund av de praktiska problemen som finns (båtar delar hamnplatser, alla båtplatser är inte lämpade, en del båtar ligger inte i hamn särskilt mycket, etc). Det kan konstateras att utan miljöstyrelsens stötte hade projektet inte blivit av. Efter att projektet avslutats har utvecklingen av drivits vidare. PVC har bytts ut mot PE vilket ger kortare livslängd (3-4 år mot ca 10) men flera miljöfördelar, bland annat slipper man ftalaterna i PVC och så blir hanteringen av materialet när det blir avfall enklare. Utbytet av PVC är helt driven av miljöskäl. Lösningen har patenterats i flera europeiska länder inklusive Danmark, Tyskland, England, Holland, Belgien och Frankrike till en kostnad av flera hundratusen DKK. Tillverkning av produkten planeras nu i Kina för att få ner priset på produkten till en nivå som är i nivå med den för bottenmålning. Ambitionen är att komma ner i 4000 DKK per påse, som sen varar i 3-4 år. Denna outsourcing görs i samarbete med en verksamhet för att sy upp regnkläder för att kunna hålla transaktionskostnader nere. Påsen ska presenteras på båtmässan i Dusseldorf i vinter + ev andra båtmässor. Ambitionen är att försöka ta några procent av den europeiska marknaden vilken man bedömer vara på ca 14 miljoner båtar. 1.139 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseDet är för tidigt att bedöma projektets effekter. Fram till idag har projektet inte haft några effekter men det får anses rimligt att tro att det kommer att leda till sådana framöver. Uppfinnaren tror helhjärtat på idén (han har satsat pengar på patent, vidareutveckling, billigare tillverkning, etc) så det finns goda förutsättningar för att produkten ska kunna komma ut på marknaden snart. Hur stor marnadspenetrationen kommer att bli är givetvis omöjligt att säga men 5% (av 14 miljoner) på 5 års sikt är ambitionsnivån. Det förefaller rimligt at tro att det kommer att vara en nischprodukt som knappast kommer att kunna ta mer än vissa mindre delar av marknaden. Idén är fortfarande helt i händerna på produktutvecklaren och intresset på marknaden är i hög grad beroende av om det planerade förbudet genomförs. Därtill finns det segment i europa med sjöar och vattendrag där bottenmålning är förbjuden på grund av att de används som dricksvattentäkt, och dessa skulle, även om de inte har de allvarligaste problemen med beväxning, kunna utgöra en intressant marknad. 1.140 Spredning og levedygtighedAktiviteterna fortsätter utifrån den grund som lades med projektet. Det finns potential för att den kan ge positiva miljöeffekter på europeisk nivå de närmaste åren. Ett förbud mot giftiga båtbottenfärger skulle givetvis boosta marknaden för produkten men lyckas man få ner priset enligt plan så kan den börja processen med att ta marknadsandelar ändå. Det lär då röra sig om en relativt långsam process eftersom det är en – i likhet med många andra branscher – mycket konservativ historia det här med båtar. 1.141 Samlet vurderingVår evaluering är att projektet har varit lyckat i det att det tagit fram en möjlig lösning till ett stort miljöproblem och därtill arbetat fram produktionsformer som ska kunna ge ettt konkurrensmässigt pris på produkten. De närmaste åren får utvisa om projektet ska betecknas som en succé eller inte. Denna typ av projekt behövs om man ska finna nya lösningar på komplicerade problem. En reflektion är att miljöstyrelsen förutom finansiering inte bidragit i någon väsentlig utsträckning till projektet; grundprocessen i projektet är produktutveckling och miljöaspekten är så att säga inbyggd i projektet från början. Det kanske hade varit lämpligt med involvering av expertis från produktutveckling eller dylikt istället. Det är vår uppfattning att det inte känns riktigt givet att man har funnit den ultimata designen.
126-0430 Blyfri printkort (I) og 126-0427 Halogenfri printkort i form af bromfri FR-4 laminater (II)
1.142 Projektbeskrivelse og relevansPrintkorten på firman overfladebehandlas i dag med en av ett flertal olika processer: Ag-kemiskt, Au/Ni-kemiskt, Hot air levelling (HAL)-Sn-Pb eller HAL-Sn. HAL-Sn och Ag-kemiskt är nyutvecklade för att kunna följa RoHS-direktivet när det blir operativt sommaren 2006. De printkort som används är flamskyddade med bromerade flamskyddsmedel. Miljöstyrelsens stötte har underlättat och påskyndat övergången till blyfria produkter på företaget, samt låtit friman pröva halogenfria laminater i sina kort. Det ena projekt som stöttats har varit för att utprova och implementera en Ag-kemisk process för overfladebehandling. Projekten har fokuserat på utprövning av ny teknologi i samarbete med underleverantörer. Projektfaserna har i huvudsak varit identifiering av lämpliga alternativ i samarbete med leverantörer, utprovning och dokumentation av egenskaperna för alternativen, värdering av alternativen baserat på miljö, ekonomi och marknadskrav, samt implementering av identifierade lösningar i produktionsprocessen (det senare gäller för projekt I). Problemen som adresseras är generella för branschen och det genomförs ett omfattande utvecklingsarbete inom branschen för att finna lösningar för att kunna leva upp till RoHS-direktivets krav om blyfrihet. Karaktären av denna typen av projekt blir således lite ”stötte för att underlätta och skynda på implementeringen”; slutresultatet på blyområdet hade funnits där även utan projekten eftersom företagen hade varit tvugna att lösa detta, men nu går övergången fortare och visst erfarenhetsutbyte inom branschen underlättas. 1.143 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseMåluppfyllelsen får anses vara god för projekt I i det att projektet levt upp till sin ambition att göra det möjligt för företaget att kunna erbjuda ett blyfritt alternativ till HAL. Detta erbjuds i dag till samma kostnad som konventionell HAL med Sn-Pb; kunderna får själva välja metod. Idag har processen tagit 5-10% av de printkort som produceras och denna andel stiger raskt. För projekt II så visade det sig att alternativen var dyrare och därför har denna lösning inte fått genomslag i företagets produktion av printkort. Det är inte alldeles enkelt att härleda miljöeffekterna kvantitativt till projekt I eftersom dessa beror av hur produkterna behandlades förut. Att overfladebehandla kemiskt med Ag innebär både en eliminering av bly samt en energibesparing primärt beroende på att man arbetar vid väsentligt lägre temperaturer. Således tydliga positiva miljöeffekter. Företaget bedömer att man under första halvåret 2005 gjort besparingar i storleksordning 100-150 kg Pb/år och förväntar sig en ökning till 800-900 kg Pb/år för 2006. Energibesparingen bedöms vara 150 000 kWh/år. Från projekt II finns inga nämnvärda miljöeffekter. Ekonomiskt så har projektet bidragit till att underlätta en omställning som företaget med största säkerhet hade genomfört ändå. Det har även inneburit att man gjort omställningen snabbare än vad som annars varit fallet, och detta har gett erfarenheter inför den stora övergången till blyfritt som RoHS inebär sommaren 2006. Det är sannolikt så att stötten för projetk I endast utgjort en mindre del av den totala omställningskostnaden för företaget, och det verkar följdaktligen troligt att företagets åsikt om att den reella stötteandelen är under de 35% som budgeterats för är korrekt. 1.144 Spredning og levedygtighedLevedygtigheten av projekt I är högt på företaget: innovationen används och förväntas inom en snar framtid svara för huvuddelen av overfladebehandlingen av de printkort som tillverkas. Företaget har vidare akitvt arbetat för att förmå kunder att börja använda den nya tekniken genom bland annat demonstrationer av tekniken och tillverkning av provprint. Däremot är det oklart om projektet har haft någon tydlig effekt på de övriga företagen inom branschen. Leverantören hade PrintProduction som första kund med denna tekniken (som man i sin tur fick från sin internationella leverantör och som använt den i andra länder) och har sedan använt PrintProduction som referens i sinmarknadsföring. Metoden beskrivs av leverantören som den i dag dominerande på den danska marknaden i det att den är kostnadseffektiv, lätt att anpassa till olika storlekar och enkel att handha, förutom att den är blyfri. Att PrintProduction köpte tekniken från dem gjorde att man lärde sig hur den fungerade och hur den skulle implementeras. I researchen för detta case upptäcktes ett annat projekt på miljöstyrelsens hemsida [http://www.mst.dk/udgiv/artikler/2000/00_086.htm] som i beskrivningen förefaller vara identiskt med detta, fast med en annan firma – Printline – och genomfört några år tidigare. Det handlade också det om att ersätt HAL-lödtenn med en kemisk beläggning av silver. Också det projektet stöttat av miljöstyrelsen. På Print Production ansåg man dock att projektet på Printline var annorlunda då den kemi som låg till grund för det var en annan. Printline använde sig av en annan leverantör av tekniken än vad PrintProduction gjorde. PrintProductions leverantör hade uppfattningen att PrintLine var först i Danmark med silvertekniken. Det kan konstateras att det i miljöstyrelsens underlag för beslut kring Print Productions ansökning inte fanns några referenser till det tidigare projektet. 1.145 Samlet vurdering
Den samlade värderingen av projekt I är att det rör sig om en rimlig stötte där projektet har nått upp till sina målsättningar och där den implementerade tekniken har tagit en stor del av företagets produktion och fortsätter att växa. Företaget hade visserligen varit tvunget att genomföra någon typ av förändring ändå för att kunna leva upp till de lagkrav som kommer att träda ikraft nästa år, men dels så gjorde man omställningen ca ett år tidigare och dels så fick leverantören av tekniken i och med detta ett första referenscase. För projekt II finns det inte lika bra underlag för en positiv värdering. Det har inte lett till något tydligt resultat på företaget, och vi har inte funnit några belägg för att projektet har haft betydelse för utvecklingen av halogenfria alternativ inom branschen som helhet. En kompetens har dock byggts upp på företaget vad gäller möjligheterna att använda halogenfria printkort. 126-0150 Miljøriktige inddækninger
1.146 Projektbeskrivelse og relevansProjektets relevans vilar i den miljöpolitiska avsikten att fasa ut användningen av bly i Danmark. Ett stort användningsområde för plåt av metalliskt bly är takarbeten (inddækninger). Årligen används flera tusen ton bly för detta ändamål. Detta projekt syftade till att utveckla en ny produkt för att helt ersätta den traditionella blyplåten i denna typ av takarbeten. Insatsen hade med andra ord hög relevans i relation till programmets prioriteringar. Produktutvecklingsprojektet följdes senare av ytterligare projekt, under annan ledning, som syftade till att utveckla produktionsmetoder för produkten. Projektets ursprung låg i PMs innovation sprungen ur egna erfarenheter av att arbeta med blyintäckningar på tak. PM var dessutom bekant med blyproblematiken, främst som ett arbetsmiljöproblem, från sitt tidigare arbete. PM kände också till möjligheten att söka stöd från Miljøstyrelsen för denna typ av utvecklingsprojekt. PM menar att han fick god hjälp av Miljøstyrelsens handläggare och att de tillsammans organiserade projektet, engagerade ett större företag (Exhausto) som var intresserat av utvecklingsarbetet samt etablerade en lämplig følgegrupp. Dessutom anlitades professionellt mentorstöd åt projektorganisationen genom TIC. Sammanlagt var det alltså en rad aktörer som på olika vis var involverade i projektet: Cowi, Miljøstyrelsen, Exhausto A/S, TIC, Teknologiskt Institut, Danlim A/S, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). Flera av de externa aktörerna ställde upp i projektet utan ekonomisk ersättning. Principen för den nya produkten var, enligt PM, enkel: ett återvinningsbart aluminiumnät belagt med ett gummimaterial med acceptabla miljöegenskaper. Detta gav ett följsamt och lätt formbart material som dessutom kunde förses med olika ytstrukturer för att situationsanpassas. Projektet kunde relativt snabbt omsättas från idé till produktprototyper tack vare att de hade tur att finna bra leverantörer som i samarbete både bidrog med sin kunskap och med en insatsprodukt som anpassades för denna applikationen. Parallellt med utprovning av lämplig polymer för gummilagret testades produkterna löpande av Exhausto och Statens Byggeforskningsinstitut. PM menar att projektet uppnådde sina mål inom uppsatt tidplan och budget. Den enda svårigheten var att det tog tid att finna en lämplig producent som var villig att utveckla produktionsmetoder för produkten. 1.147 Miljø- og økonomiske effekter samt målopfyldelseRent konkret utvecklades en prototyp till produkt inom projektet. Det fanns inga andra miljömässiga eller ekonomiska mål med projektet. Produkten är skyddad av patent i flera länder. Senare har uppföljningsprojekt och andra aktiviteter medfört att den utvecklade produkten ”Perform” de facto finns på marknaden. Detta finns ytterligare beskrivet i huvudrapportens avsnitt om särskild miljöinsats – bly. Produkten tillverkas av en liten firma som delvis byggts upp runt denna produkt. Miljömässigt har den nya produkten sedan lanseringen tagit huvuddelen av marknaden för takintäckningar på nybyggnation. Evaluator gör bedömningen att produkten där har ersatt i storleksordning 400 t bly per år. Produkten tar också marknadsandelar inom segmentet ersättningsarbeten på befintlig bebyggelse. Det finns därmed en potential för att ersätta väsentligt mer av den bly som används för takarbeten. PM menade dock att produktens bättre tekniska egenskaper och positiva arbetsmiljöaspekter uppfattas som viktigare argument än blyfrihet av installatörer och andra som använder produkten. PM säger att stödet från Miljøstyrelsen var helt avgörande för att projektet skulle genomföras. Han menar dock att det inte kan uteslutas att det hade genomförts med hjälp av andra finansiärer. 1.148 Spredning og levedygtighedDetta var ett renodlat produktutvecklingsprojekt som sprids genom att produkten tillverkas och används. Det är uppenbart att så sker då den vinner marknadsandelar, och finns tillgänglig i VVS- och bygghandel. Enligt PM säljs produkterna av de stora installationsgrossisterna och har, som nämnts ovan, en stor marknadsandel (ca 80 - 90%) för nybyggda hus. Information om produkten har, enligt PM, spridits i branschtidningar (riktigt många artiklar), till hantverkare och installatörer via mässor m.m., genom SBIs tester samt numera också direkt till arkitekter. PM menar att alla relevanta aktörer inom branschen känner till produkten. Det är främst de yngre som tar till sig nya idéer och föredrar att använda den nya produkten. Små verksamheter föredrar fortfarande blyplåt som också är tillåtet på befintliga byggnader. Det genomförs, enligt PM, undersökningar om det går att kräva blyfria alternativ också på äldre byggnader med hjälp av lagstiftningen. På senare tid har det kommit liknande produkter på markanden men som ersatt den relativt dyra polymeren med bitumen eller PVC. 1.149 Samlet vurderingDetta projekt bedöms som framgångsrikt både beträffande output-resultat och projektledning. Detta utvecklingsprojekt med uppföljningsprojekt har gått hela vägen från innovation till framgångsrik produkt på marknaden får betecknas som ett i alla avseenden lyckat projekt och har också medialt uppmärksammats som sådant.
126-0029, Udvikling og evaluering af blødgøre f. medicinsk udstyr af PVC
1.150 Projektbeskrivelse, målopfyldelse samt relevansDet beviljade projektet utgjorde endast en del av ett väsentligen mer omfattande upplägg. Projektstödet skulle endast täcka de två första faserna av totalt åtta samt en del resultatförmedling. En tanke var att söka EU-finansiering för de övriga delarna. Projektets syfte var att identifiera, utveckla, och utvärdera mjukgörare för PVC-applikationer i medicinsk utrustning. Traditionellt ftalatmjukgjord PVC fungerade som referens. Utvärderingen inriktades på mekaniska egenskaper. övriga aspekter såsom hälso- och miljömässiga aspekter, produktionsprocesser samt ekonomiska aspekter avsågs främst bli avhandlade i senare faser av projekt. Målsättningarna var alltså att screena alternativ till ftalaterna och undersöka hur de uppför sig vid bearbetning. DTI gjorde de tekniskt/fysikaliska undersökningarna medan Cowi utförde vissa hälsomässiga undersökningarna av lämpliga alternativ. Till hjälp hade DTI två danska tillverkare av medicinsk utrustning samt en engelsk partner med tidigare erfarenheter inom området ftalatsubstitution. Projektet drog ut på tiden eftersom det rent praktiskt tog tid att identifiera och få fatt på alternativa mjukgörare. Dessa dokumenterades inom ramen för projektet medan de traditionella mjukgörarna, främst DEHP, var väl dokumenterade redan från början. Förseningen medförde att projektet drog över budget. ALHL menar att projektets mål uppfylldes. Ett antal potentiella alternativ undersöktes och dokumenterades. Resultaten har kunnat användas av Teknologis institut för att hjälpa andra företag finna alternativ till de traditionella ftalaterna. ALHL menar att resultaten kanske har fungerat som en ögonöppnare eftersom de både visade på bristerna hos de traditionella mjukgörarna och visade på att det finna gångbara alternativ för flertalet applikationer. Projektet har genererat idéer till flera möjliga mjukgörare. Mjukgöraren DEHP användes tidigare som en universalmjukgörare för alla ändamål och man trodde inte att det fanns några alternativ. De nya mjukgörarna som kommit fram genom projektet är emellertid inte lika generella – var applikation kräver sitt alternativ. ALHL hävdar att utan detta projekt skulle branschen troligen inte kommit igång med substitutionsarbetet så brett som nu har gjort. Detta var ett projekt som mycket tydligt låg in linje med de miljöpolitiska målen i PVC-stategin och Handlingsplanen för avveckling och reduktion av användandet av ftalater samt Miljørådets prioriteringsplaner. Det är därför evaluators uppfattning att projektets inriktning och syfte stämmer väl med dessa dokuments intentioner. 1.151 Miljø- og økonomiske effekterDe ursprungliga drivkrafterna som motiverade projektet var befarade förbud eller starka restriktioner för användandet av mjukgörare och PVC. Denna miljöpolitiska drivkraft är numera svagare. Den idag främsta drivkraften för företag att substituera ftalater i medicinsk utrustning är främst att de traditionella mjukgörarna inte är tillräckligt bra rent tekniskt. Miljö- och hälsomässiga aspekter har fått lägre prioritet. Rent konkret har flera företag börjat ersätta traditionella ftalater och/eller mjukgjord PVC i flera av de applikationer som Program for renere produkter stödde utvecklingsprojekt kring. Det gäller naturligtvis medicinsk utrustning men också leksaker, tryck på tyg, emballage, m.m. Evaluator har inte identifierat någon part – företag eller annan organisation – som försökt kvantifiera de mängder oönskade ftalater och mjukgjord PVC som ersatts inom medicintekniska industrin under de senaste åren. Evaluators konservativa uppskattning pekar på att det bör röra sig om storleksordningar om 100 till 1 000 t per år. Det ska dock understrykas att det också finns flera andra orsaker, så som traditionell produkt- och materialutveckling, som medverkat till förändringen. För applikationer i medicinska produkter finns emellertid en ekonomisk barriär mot snabbare omläggning i och med att de nya produkterna ska gå igenom ett test- och dokumentationsförfarande som kostar i storleksordning 0,5 MDKK per produkt. Några företag har dock gått igenom detta testförfarande och marknadsför aktivt produktalternativ av andra material eller ftalatfri PVC. Vissa av mjukgöraralternativen dessutom väsentligt dyrare (2 – 3 ggr) än de traditionella mjukgörarna. Exempelvis fann en presenning producent att hans produkter skulle bli dubbelt så dyra om de producerades i alternativ material och bedömde att marknaden inte skulle acceptera nödvändiga prishöjningar. Det nämndes också att en del leverantörer inte vill att deras produkter används i medicinska sammanhang då det kan medföra ökade försäkringspremier för dem. Erfarenheter från projektet används i Teknologisk instituts externfinansierade uppdragsarbete åt företag som vill finna substitut till ftalater/mjukgjord PVC. Denna typ av arbeten omsätter mellan 250.000 – 300.000 DKK per år. ALHL menar att Danmark står starkt i en EU-jämförelse om det politiska trycket ökar för utfasning av ftalater eller mjukgjord PVC. Det är dock okänt i vilken omfattning detta är en fråga i andra länder. Det förekom inte några internationella kontakter inom ramen för projektet. 1.152 Spredning og levedygtighedÄven om projektet som sådant inte lever vidare och utvecklades till det omfattande arbete som ursprungligen designades används kunskapen som byggdes upp inom ramen för projektet i stor omfattning. Det gäller inte minst inom de företag som medverkade i projektet. Flera av dem jobbar vidare med att finna alternativ till DEHP. DTI använder också kunskapen från projektet i andra kunduppgifter. De har kunnat föreslå nya mjukgörare även för andra produkter än medicinska produkter, bl.a. presenningar för lastbilar, tält och plastfolier. Det finns inga uppskattningar av vilka kvantiteter som ersatts men evaluator har funnit exempel hos tillverkare som konkret substituerat DEHP mot mindre skadliga ftalater (i storleksordning 100 t per år). Resultat och erfarenheter från projektet har förmedlats genom projektrapport och projektartikel för Miljøstyrelsen, presentationer för Polymertekniskt sellskap, ett antal artiklar i plastindustrins fackpress samt en vetenskaplig konferens. ALHL menar att resultaten är väl kända inom plastindustrin men att Miljøstyrelsen , som sitter med en samlad bild av samtliga projekt som inriktades på substitution av mjukgörare och mjuk PVC, hade kunnat underlätta erfarenhetsspridning och interaktion mellan olika aktörerna. Det hade kunnat leda till att den samlade bilden spreds samt att eventuellt dubbelarbete kunde undvikas. Detta projekt skiljer sig, enligt ALHL, från många andra genom att det generellt har höjt kunskapsnivån och medfört konkreta förändringar inom branschen på ett annat sätt än flertalet andra projekt. DTI har byggt upp erkänd kompetens inom området substitution av mjukgörare som nu används i andra produktutvecklingsprojekt. 1.153 Samlet vurdering
Med anledning av de dokumenterade projektresultaten är det evaluators bedömning att projektet i hög grad har uppnått sina mål och syften. Det är tydligt att den kunskap som byggts upp inom ramen för projektet har använts och fortfarande används i produktutvecklingsprojekt syftande till att ersätta oönskade ftalater och/eller mjuk PVC. Bilag B: Samlede resultater af spørgeskemaundersøgelsen1 Udviklingsordningen
1.1 Formål og målopfyldelse
1.2 Projektforløb
1.3 Projektresultater
1.4 Miljøstyrelsens administration
1.5 Afslutning
2 Miljøkompetenceordningen
2.1 Basale informationer om projektet
2.2 Målopfyldelse og resultater
2.3 Varige effekter og spredning af resultater
2.4 Miljøstyrelsens administration
Bilag C: Beregninger relateret til omkostningsanalysen
1 Samhällsekonomiska värderingar av miljöparametrar1.1 Bakgrundsmaterial och underlagDet finns en mycket stor kunskap om individers värderingar av olika miljöparametrar. Dessa värderingar omfattar både direkta miljövärden som t ex rekreationsområden (naturområden för promenader, sjöar för bad och fiske, mm) och god omgivningsmiljö (buller, utsikt mm), liksom värdering av utrotningshotade djur. Vissa av värderingarna kan man studera genom att analysera individers faktiska beteenden (revealed preferences), medan man kan få kunskap om andra värderingar endast genom intervjuer (stated preferences). Värderingar av miljöeffekter görs också på ett indirekt sätt genom t ex dos-respons (impact pathway) studier. Det innebär att man studerar miljöparametrarnas effekter på t ex människors hälsa eller avkastning inom jord- och skogsbruk . Den direkta värderingsmetoden förutsätter att individerna har kunskap om miljöparametrarna, och att de uppfattar förändringar i dessa som positiva eller negativa (WTP, willingness to pay eller WTA, willingness to accept). I de fall man inte uppfattar ett sådant samband, är betalningsvilja eller kompensation inte relevanta som underlag för miljöbeslut. I dessa fall är det mer lämpligt att använda ansatsen med ”impact-pathway” värderingar. Impact-pathway metodiken har använts i stor utsträckning när det gäller att värdera luftföroreningar. Genom bl a ExternE studierna har man kunnat beräkna monetära värderingar för utsläpp av NOx, SO2, VOC/HC, CO och partiklar (PM). Utöver dessa emissioner så har man också en prislapp på CO2 utsläpp (framför allt genom priset på utsläppsrätter inom ramen för ETS). För övriga emissioner och utsläpp har det inte funnits lika mycket underlag för att man skall kunna fastställa dos-respons samband. Dos-respons sambanden har tillämpats med utgångspunkt från luftföroreningarnas hälsoeffekter (förkortad livslängd och sjukdomar). Däremot är miljöeffekterna till stor del exkluderade. I CBA studierna inom CAFE programmet är de externa effekterna för miljöpåverkan helt exkluderade. De monetära miljövärderingar som finns för andra emissioner än luftföroreningar är relaterade till utsläppsmål. Anledningen till detta är att värderingar inte beräknas utifrån en samhällsekonomisk kostnad (WTP, dos-respons, etc.), utan utifrån kostnaden för att uppnå en utsläppsminskning. Denna värderingsansats ligger till grund för de monetära värderingarna av luftföroreningar i Sverige. Dessa värderingar kan tolkas som en kombinerad hälso- och miljövärdering. Eftersom utsläppsmålen är relaterade till kritiska belastningsgränser, kan de också tolkas som värderingar som även omfattar ett inter-generationseffekter. Värderingar relaterade till utsläppsmål är i regel mycket högre än de samhällsekonomiska värderingarna baserade på WTP/WTA och impact-pathway beräkningar. I Sverige är de monetära värderingarna mer än dubbelt så höga som ExternE värderingarna. I BREF analyserna, som behandlar ett stort antal utsläpp utöver luftföroreningar, har man nyligen publicerat ett referensdokument om samhällsekonomiska analyser av BAT under ICPP. I studien ”Economics and Cross-Media Effects” redovisas värderingar av luftföroreningar. Samtliga luftföroreningar som värderas i detta dokument finns redan värderade i det danska miljùarbetet. Utùver dessa relativt väl dokumenterade värderingar nämns ytterligare ett par monetära värderingar fùr fùljande utsläpp: BOD, Ptot och Ntot. Värderingarna gäller fùr Sverige. Dessutom värderas Water, Waste och Energy till monetära enhetspriser. 1.2 BREF – “Best Available Techniques” Referens DokumentEU Kommissionen arbetar fùr närvarande med att ta fram beslutsunderlag och allmänna anvisningar om Best Available Techniques (BAT) för industrin. Anvisningarna publiceras i form av s k BAT Reference Documents (BREFs). Dessa referensdokument måste, i enlighet med IPPC Directive 96/61/EC, tas i beaktande When the competent authorities of Member States determine conditions for IPPC permits. IPPC will apply to a wide range of industrial activities and the objective of the information exchange exercise is to assist the efficient implementation of the directive across the European Union. The BREFs will inform the relevant decision makers about what may be technically and economically available to industry in order to improve their environmental performance and consequently improve the whole environment. För varje industrisektor som omfattas av IPPC Direktivet har det utarbetats s k BREF dokument. BAT innebär att “skäliga” (apropriate) förebyggande åtgärder skall vidtagas mot föroreningar, d v s att bade kostnader och nyttoeffekter skall vägas mot varandra. För närvarande finns eller förväntas mer än 30 BREFs. Ett av dessa BREFs är ett referensdokument om Economics and Cross-Media Effects, som publicerades i maj 2005. Syftet med detta dokument är att ge underlag för att värdera nyttan av minskad miljöbelastning och kostnaderna för att minska olika former av utsläpp (to provide guidance for “the economic costs of implementing a technique to be balanced against the environmental benefit that it delivers”). Detta ger i sin tur möjlighet att bedöma huruvida tillämpning av ny teknik ger “value for money” i termer av miljönytta. BREF Economics and Cross-Media Effects redovisar referenspriser för tre länder: Danmark, Sverige och Belgien. Dessa värderingar är sammanställda i tabell 1. De danska värderingarna bygger på studien ”En omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks reduktionsforpliktelse 2003”, refererad av J.D. Bjerrum. Det är endast två miljöeffekter som ingår i sammanställningen, nämligen SO2 och NOx. Två olika värderingsprinciper redovisas för dessa, åtgärdskostnad respektive skadekostnad. I det förra fallet värderas skatten på SO2 som åtgärdskostnad (10 DKK per kg) och marginalkostnaden för att reducera NOx för kolkraftverk (14,50 DKK per kg). Skadekostnaderna, baserade på ExternE, anges till 30 DKK för SO2 och 35 DKK för NOx. För Storbritannien redovisas inte några samhällsekonomiska värden överhuvudtaget, utan endast principen för värdering, vilken är att angelägenhetsbedöma åtgärder utifrån ”benchmark costs”. The Environment Agency for England and Wales sammanställer för närvarande en databas för genomförda tekniska åtgärder och dess kostnader, som kommer att ligga till grund för att bedöma huruvida framtida åtgärder är rimliga i förhållande till hittills genomförda åtgärder. På liknande sätt har Nederländerna tagit fram ”indicative reference values” för VOC, NOx, SO2 och partiklar. Liksom i Storbritannien visar dessa värden på vilken nivå kostnadseffektiva åtgärder kan anses vara allmänt accepterade. De aktuella referensvärderena för Nederländerna anges dels för den totala kostnadseffektiviteten, dels för marginella åtgärder. De senare beräknas som lägst vara 1,5 gånger det indikativa referensvärdet, och som högst 4 gånger så mycket. Dessa marginella värderingar redovisas i sammanställningen i tabell 1. För Sverige redovisas något fler värderingar än de ”traditionella” ExternE värderingarna, bl a BOD samt Ptot och Ntot. Tabell 1: Referenspriser redovisade i BREF Economics and Cross-Media Effects
BREF Economics and Cross-Media Effects hänvisar också till de samhällsekonomiska kalkyler som görs inom programmet CAFÉ (Clean Air for Europe). I detta arbete värderas f n följande luftföroreningar: NH3, NOx, PM2.5, SO2 och VOCs. I tabell 2 sammanställs de beräknade externa kostnaderna. Det skall dock observeras att kostnadsberäkningarna endast avser hälsoeffekter. De externa kostnaderna för ekosystemet har inte värderats, då kunskapen om dessa effekter anses vara synnerligen osäkra. Hälsoeffekterna värderas utifrån olika komboinationer av genomsnittliga och median värden av VOLY (Valuation of a life year) och VSL (Value of statistical life). Tabell 2: Externa kostnader för luftförorenoingar i Danmark enligt CAFE CBA (EUR / ton)
BREF redovisar även ett antal toxicitetspotentialer i form av humantoxicitet, växthuseffekt (GWP), akvatisk toxicitet, försurning, eutrofikation, ozon depletion m.m. Man försöker inte integrera dessa potentialer i sin analys för att erhålla ett sammanvägt index eller värde, utan konstaterar bara att de endast kan användas på sektorsbasis utan några andra jämförelser. BREFs slutsatser är att utvärdering utifrån kostnadseffektivitet är mycket användbart, men understryker samtidigt att denna metodik är “limited to a small number of pollutants for which the values have been derived”. 1.3 Samhällsekonomiska kalkyler av den federala miljölagstiftningen i USAThe Regulatory Right-to-Know Act in USA kräver att The Office of Management and Budget (OMB), som är en del av the Executive Office of the President of the United States, årligen redovisar en uppskattning av kostnader och samhällsnytta av den federala lagstiftningen inom miljöområdet. Den senaste rapporten (OMB; Validating Regulatory Analysis, 2005), vilken är den tionde årliga rapporten till Kongressen, uppskattar att den årliga nyttoeffekten 88 “major” federala regleringar från 1994 till 2004 uppgår till mellan $70 och $277 miljarder USD, medan kostnaderna beräknas ligga i intervallet $35 - $39 miljarder USD (tabell 3). Tabell 3: Beräkning av totala årliga kostnader och samhällsnytta av Major Federal Rules1) under tioårsperioden oktober 1994 till september 2004 (miljoner USD i 2001 års prisnivå) Källa: OMB 2005; Validating Regulatory Analysis, sid.8
1) Med “major rule” avses ett regelverk som kostar minst USD 100 miljoner. I en särskild bilaga till rapporten (Bilaga B: Valuation Estimates for Regulatory Consequences) redovisas generella värderingar i explicita monetära belopp. Dessa värderingar är följande: 1. Förändring i bränsleförbrukning : $0.80 per gallon pre-tax. 2. Minskade utsläpp av råolja: $2,000 per barrel. Detta belopp anges vara dubbelt så högt som de mest sannolika kostnaderna för miljöförstöring och saneringskostnader refererade i vetenskapliga tidskriftsartiklar. 3. Minskade luftföroreningar (2001 års prisnivå). Kolväten: $600 - $2,700 per ton Kväveoxider (stationära källor): $370 - $3,800 per ton Kväveoxider (mobile källor): $1,100 - $11,600 per ton Svaveldioxid: $1,700 - $18,000 per ton Partiklar: $10,000 - $100,000 per ton Dessa generella värderingar används av OMB endast för de regleringar som inte utvärderats direct av den berörda myndigheten. När myndigheterna gjort egna samhällsekonomiska kalkyler, hänvisar OMB direct till deras nyttobedömningar. De samhällsekonomiska nyttoeffekterna överstiger regelbundet kostnaderna med en faktor 5-7, d v s en B/C kvot av samma storleksordning. Till en mycket stor del är nyttoeffekterna hälsoeffekter beräknade enligt impact-pathway beräkningar. Detta innebär att nyttoeffekterna, liksom i ExternE studierna, är underskattade p g a icke värderade positiva miljöeffekter. 1.4 The Clean Air for Europe (CAFE) ProgrammeEU Kommissionen lancerade 201 programmet Clean Air for Europe (CAFE) i syfte att ge underlag för en Thematic Strategy on Air Pollution. Programmets syfte är att skapa underlag för ett långsiktigt strategiskt beslutsunderlag för ‘achieving levels of air quality that do not give rise to significant negative impacts on and risks to human health and the environment’; including ‘no exceedance of critical loads and levels for acidification or eutrophication’. I den samhällsekonomiska analysen av olika policy scenarios ingår följande komponenter:
Effekterna på ekosystem värderas inte i monetära termer, utan endast i form av hur långt man är från de kritiska belastningsgränserna för utsläpp. Minskad exponering av ozon i strategiplanen beräknas minska mortaliteten från 21 000 personer per år till 19 000 personer, medan en minskning av små partikelutsläpp beräknas minska antalet förlorade livsår från 2,5 miljoner till 1,9 miljoner. De sammanlagda hälsoeffekterna beräknas till ett värde av euro 42 till 135 miljarder för EU25. Som en jämförelse kan nämnas att minskad ozonexponering beräknas minska skördebortfallet från euro 2,2 miljarder till euro 1,9 miljarder, medan skador på byggnader m.m. beräknas minska med euro 0,2 miljarder. Det innebär att nyttoeffekterna för de minskade icke-häsorelaterade kostnaderna sammanlagt värderas till euro 0,5 miljarder, vilket är mindre än 1% av storleken på de hälsorelaterade nyttoeffekterna. Åtgärdskostnaderna för programmet har beräknats till euro 7,1 miljarder kr. Den samhällsekonomiska Nytta/Kostnad (B/C) kvoten beräknas därmed uppgå till 6 som en undre gräns och till 19 som en övre gräns. Detta är i sammanhanget synnerligen stora Nytta/Kostnad kvoter. 1.5 Värdering av minskad användning av elektricitet.Baseras på marknadsvärde för CO2-utsläpp: 22,5 Euro/t Växelkurs 7,5 DKK/Euro Oljekondenskraftverk 0,8 t CO2 /MWh Hälsoeffekt 63 kr/MWh (genomsnit för perioden 2006 – 2008, tabell 6 och 7 nedan) Minskad miljökostnad = 22,5 x 7,5 x 0,8 + 63 = 198 kr/MWh Emissioner värderas monetärt av Energistyrelsen enligt nedan: CO2værdisættes, som det fremgår af afsnit 5, til priser stigende fra 50 kr./ton til 150 kr./ton, som dernæst forhøjes med nettoafgiftsfaktoren til 60-180 kr./ton (efter afrunding). CH4- og N2O-emissionerbehandles som CO2-ækvivalenter, fordi deres vigtigste miljøeffekt ligesom CO2-emissioner er en forøgelse af drivhuseffekten. Der omregnes til CO2-ækvivalenter ved at multiplicere CH4-missionerne med 21 og N2O-emissionerne med 310. NOx og SO2 emissionerer værdisat ved skadesomkostningerne. Der foreligger aktuelt meget forskellige skøn herfor fra henholdsvis Transport- og Energiministeriet og Danmarks Miljøundersøgelser.7 Indtil videre lægges til grund, at de forskellige skøn afspejler en usikkerhed, hvorfor der opereres med intervaller for skadesomkostningerne.8 For NOx anslås skadeomkostningerne på energiområdet (gennemsnit for hele Danmark) til 15-83 kr. per kg og for SO2 til 32-52 kr. per kg udtrykt i samfundsøkonomiske beregningspriser. Tallene er som angivet meget usikre og bør anvendes med varsomhed. Följande emissionskoefficienter beräknas för elproduktion i Danmark: Tabell 4: Emissionskoefficienter (exkl. CO2) för elproduktion under perioden 2006-2010 (g/MWh baserat på förväntade genomsnittlig kondensproduktion )
Principen för att värdera CO2 utsläpp är det förväntade priset på Eus emission trading scheme (ETS) för koldioxidutsläpp. Under hösten 2005 har priset pendlat mellan EUR 20 och EUR 25. I beräkningarna nedan används dessa prisnivåer i stället för det prisintervall som Energistyrelsen anger i sina beräkningsförutsättningar. Dessa är 60 DKK per ton CO2 under perioden 2005-2012, vilket ökar till 84 DKK år 2013 och därefter ökar årligen för att år 2017 och därefter uppgå till 180 DKK per ton CO2. Tabell 5: Omnräkning av CH4 och N2O till CO2 ekvivalenter
Tabell 6: Omräkning av CH4 och N2O samt SO2 och NOx till samfundsøkonomiske kostnader. Kr/MWh baserad på minimikostnader (CO2 värderad till EUR 0.02/kg = 0.15 DKK; Skadekostnaden för NOx är 15 DKK/kg medan SO2 värderas till 32 DKK/kg)
Tabell 7: Omräkning av CH4 och N2O samt SO2 och NOx till samfundsøkonomiske kostnader. Kr/MWh baserad på maximikostnader (CO2 värderad till EUR 0.025/kg = 0.19 DKK; Skadekostnaden för NOx är 83 DKK/kg medan SO2 värderas till 52 DKK/kg)
1.6 De situationsspecifika förutsättningarna för miljö- och hölsovärdringar; Exemplet värdering av blyExternE värderingarna för luftföroreningar redovisas ofta i form av genomsnittliga värden. Beräkningarna har emellertid differentierats för olika danska miljöer i form av storlek på tätort samt för trafik i lansbygd respektive tätort. Svaveldioxidutsäppen värderas t ex till 142 DKK/kg emission i en tätort på 100 000 invånare, medan kostnaden uppskattas till 920 DKK/kg emission i en tätort på 500 000 invånare (DMU rapport nr 507). På samma sätt värderas svaveldioxidutsläppen från trafiken till i genomsnitt 60 DKK (34 – 182 DKK) per kg för tätortstrafik, och 32 DKK per kg för landsbygdstrafik (13 – 146 DKK) enligt Trafikministeriet (2004). För kemikalier och tungmetaller gäller i ännu högre grad att kostnaden eller värdet av reduktioner är situationsspecifik. Detta kan illustreras med en sammanställninga v värdering av utsläpp av bly (tabell 4). Generellt värderas utsläppen av bly i luften väsentligt högre än utsläppen till vatten, som i sin tur värderas högre än utsläppen till marken. Den väsentliga skillnaden är dock att underlaget för värdering av utsläppen är synnerligen situiationsspecifika. Detta illustreras särskilt av utsläppen i luften. Om vi bortser från fms-studien, som är en miljöekonomisk viktningsmodell baserad på miljöavgifter och miljöskatter i Sverige, så varierar värderingarna från som lägst 25 000 SEK per kg upp till närmare 8 miljoner SEK per kg. Bakgrundsmaterialet för värderingen av bly ger således mycket skilda uppgifter. Vi väljer att basera beräkningarna på värderingar i det lägre intervallet. Anledningen till detta är att flertalet värderingar gäller emissioner i små mängder, medan föreliggande projekt avser användning av bly i produkter. Ett förhållandevis lågt värde utgör den implicita värderingen bakom det politiska beslutet vid införandet av blybekendtgörelsen. Det låga värdet baseras på de beräknade årliga substitutionskostnaderna, redovisade i Gudum (2002)[11]. Dessa värden är 12 till 40 kr/kg. Vi väljer att använda 20 kr/kg som ett absolut minsta värde. Detta värde gäller för användningen av bly Det högre värdet i kalkylerna baseras på en sammanläggning av en rad källor (se nedan). Vi väljer 2.800 kr/kg som ett högre referensvärde i ett danskt kontext.[12] Värderingen är emellertid inte jämförbar med beloppet på 20 kr/kg. Detta värde gäller inte användningen av bly utan för emiisionen av bly (i marken). Tabell 8: Värdering av bly enligt olika nordiska källor (kr/kg)
Referenser: 1. Värden som använts i ORWARE 1999 och ORWARE 2002. Uppgift från Sundqvist et.al. (2002); Syntes för systemanlalyser av avfallshantering; IVL Rapport B 1491 2. EPS 2000. Uppgift från Sundqvist et.al. (2002); Syntes för systemanlalyser av avfallshantering; IVL Rapport B 1491 3. Fms-projektet (Forskningsgruppen för miljöstrategiska studier vid Totalförsvarets Forskningsinstitut); Uppgift från Sundqvist et.al. (2002); Syntes för systemanlalyser av avfallshantering; IVL Rapport B 1491 4. EFTA Surveillance Authority, doc.no. 03-8464-1 (Brussels, 11 December 2003); Värdering baserad på aktuell skattesats 5. Raadal et.al. (2004); Miljö- og samfundsökonomisk vurdering av plastfoliegjenvinning i Norge; Stiftelsen östfoldforskning. Värdering baseras på ECON2000. 6. Olaussen (2002); Plastkraft-gullgruve eller miljöbombe? NTNU, Department of Economics, no 7/2002; Värdering baseras på ECON2000. 7. Raadal et.al. (2001); Miljö- og samfundsökonomisk vurdering av håndtering av plastemballageavfall fra husholdninger i Hamar- og Drammenregionen; Stiftelsen östfoldforskning; Miljökostnad kopplad till olika typer av avfall; Beräkning av emissioner 8. ECON 1997 refererad i Olaussen (2002); Andra referenser anger 6500 NOK/kg. 9. Marko Vrgoc; Samfundsökonomisk analyse af livscyklusbaserede eksternaliteter ved affaldshåntering; DTU januari 2004.Källa för värderingarna anges vara Sundqvist et.al. (2002). Blyvärderingen för mark kan härledas till rapporten, medan värderingarna för luft och vatten är oklara. 10. EcoTax ´99. Uppgift från Sundqvist et.al. (2002); Syntes för systemanlalyser av avfallshantering; IVL Rapport B 1491 1.7 Osäkerheten i dos-respons sambandFör att kunna värdra den samhällsekonomiska nyttan av att minska utsläpp av luftföroreningar, kemikalier och tungmetaller m.m. krävs kunskap om
Anledningen till att det finns så få samhällsekonomiska värderingar av de externa kostnaderna för utsläpp av kemikalier och tungmetaller är främst den bristande kunskapen om (de marginella) sambanden mellan utsläpp och hälso- och miljöeffekter. Ett belysande exempel på detta är regleringen punktutsläpp av kemikalier och tungmetaller till Stora Sjöarna i USA (The Great Lake Initiative). I det amerikanska naturvårdsverkets (EPA) samhällsekonomiska kalkyler uppskattades antalet cancerfall reduceras med mellan 25 och 47 under en 70-årsperiod. I en kritisk artikel (Smith 1998) påstås att detta är en överskattning med ”312 000 procent”. Antalet fall torde, enligt Smith, endast minska med 0,008 till 0,015 cancerfall under denna period. I detta sammanhang är de olika ansatserna att värdera liv (VOLY, VSL etc.) av synnerligen marginell betydelse. I studien Valuation of Chemical Related Health Impacts (Miljøministeriet 2004) beräknas de samhällsekonomiska kostnaderna för kemikalierelaterade sjukdomar. Syftet med projektet är att de skall ligga till grund för samhäälsekonomiska analyser på kemikalieområdet. De sjukdomar som kostnadsberäknas är astma, huvudvärk, kontaktallergi samt lung+ och hudcancer. Syftet med studien var att dessa värderingar skall ligga till grund för samhällsekonomisk analys av kemikaliepolitiken i Danmark. Kostnaderna beräknas på samma sätt som I ExternE, d v s direkta kostnader för sjukvård (offentliga utgifter) samt indirekta kostnader för produktionsbortfall och välfärdsförluster för individer (baserad på betalningsviljestudier). De samhällsekonomiska kostnaderna presenteras i tabellen. Till allra största delen utgörs kostnaderna av välfärdsförluster för individerna.
Studien rapporterar emellertid inte nägra samband mellan exponering av kemikalier och kemikalierelaterade sjukdomar. Sambanden anges i mycket generella termer som t ex att ”kemikalier kan utlösa astmaanfall för astmapatiennter”, att det finns ”mycket lite kunskap om sambandet mellan kemikalier och huvudvärk”, att ”kemikalier också (kan medverka till lungcancer)”, samt att vissa kemikalier ”kan öka risken för cancer”. Störst kunskap har man inom området kontaktallergierallergier. Förbudet mot nikkel beräknades minska nikkelallergierna med 2500 årligen. 1.8 ReferenserDanmarks Miljöundersögelser (2004); Sundhedseffekter af luftförorening – beregningspriser; Faglig rapport nr 507 EU Kommissionen (2005); Integrated Pollution Prevention and Control. Reference Document on Economics and Cross-Media Effects; DI/EIPPCB/ECM, May 2005 Miljöministeriet (204); Valuation of Chemical Related Health Impacts. Estimation of direct and indirect costs for Asthma bronchiale, headache, contact allergy, lung cancer and skin cancer; Environmental project Nr. 929 Office of Management and Budget; Executive Office of the President of the United States (2005); Validating Regulatory Analysis: 2005 Report to Congress on the Costs and Benefits of Federal Regulations and Unfunded Mandates on State, Local and Tribal Entities Smith, D.W. (1998); Should EPA Cost-Benefit Analyses Be Conducted by Independent Experts? The GLI as a Case Study; The Heartland Institute; Report no 86 (August 21, 1998. Sundqvist, J-O.; Finnveden, G. Och Sundberg, J. (2002); Syntes av systemanalyser av avfallshantering; IVL Svenska Miljöinstitutet, Rapport B 1491 Trafikministeriet (2004); Nögletalskatalog – til brug for samfundsökonomiske analyzer på transportområdet; PM December 2004 1.9 Miljöekonomiska beräkningar för enskilda projekt1.9.1 Projekt 126-0375, HFC-fri teknologi til mælketankskølingTillskott: 878.000 kr. Potential Substitution av 120t R22/R134a samt 30% reduktion av elanvändningen i anläggningarna, vilket motsvarar ca 30 GWh/år Potentialen kan emellertid vara ännu större då projektledningen ligger inom Arla, som har tillknutna gårdar i hela norden. Antaganden Anläggningar ersätts efter 10 till 15 år, vilket ger en köldmedieomsättning av ca 10 t/år. Till detta kommer köldmediumförluster som årligen uppskattas till 5% av totalmängd, vilket motsvarar 6 t . Totalt uppskattas dessa kylanläggningar omsätta ca 16 t R22/R134a per år. Diskonteringsränta: 6% Projektet medför att teknikens implementering tidigareläggs med 1 år. Denna tidigareläggning har beräknats utifrån förutsättningen att den införs år 2006 istället för år 2007. En alternativ tolkning är att tidigareläggningen istället är från 2010 till 2009, osv. Om det senare är fallet kommer nuvärdet att minska med 6% per år. Beräkningar Från 2007 till 2006: R22/R134a: 16t x 220.000 = 3.520.000 kr/år El: 30.000 MWh x 198 = 5.940.000 kr/år Nuvärde: 9.460.000 kr B/C – potentiell = 9.460.000/878.000 = 10,8 Från 2010 till 2009: Nuvärde = Årlig nytta x 1/1,064 Nuvärde = 9.460.000 x 1/1,064 = 7.500.000 kr B/C - potentiell = 8,5 Kommentar: Den samhällsekonomiska projektpotentialen motiverar att det genomfördes. Beaktat gjorda antaganden är det ett mycket lönsamt projekt, inte minst eftersom det har goda förutsättningar att implementeras i stor skala. 1.9.2 Projekt 126-0213, CO2 i varmepumperTillskott: 1.451.250 kr Potential Reduktion av elanvändning 8.000 MWh/år för ca 20.000 enheter. Notera att miljönyttan av substitution av R134a till CO2 inte har kvantifierats utan bygger på antaganden. Antaganden Antag att anläggningarna byts ut efter en teknisk livslängd om 10 år, vilket medför att reduktionen för en årskohort är 800 MWh/år. I beräkningarna utgår vi ifrån att det politiska värdet av att reducera köldmediaanvändningen motsvaras av dess GWP. Med antaganden att varje anläggning innehåller 0,5 kg R134a och den tekniska livslängden medför en årskohort också att 2.000 x 0,2 kg köldmedium undviks. Diskonteringsränta: 6%, diskonteringsfaktor (10 år): 7,4 Teknikens implementering tidigareläggs med 1 år från år 2007 till 2006 Beräkningar Nuvärde (El): 800 x 198 x 7,4 = 1.172.000 Nuvärde (R134a): 0,2 x 2.000 x 220 x 7,4 = 651.200 Summa nuvärde: 1.823.200 kr B/C (el) – potential = 1.172.000/1.451.250 = 0,8 B/C (el+HFC) – potential = 1.823.200 /1.451.250 = 1,3 Kommentar: Beräkningarna visar att denna typ av projekt rent miljöekonomiskt kan vara tveksamma. Det finns med andra ord anledning att analyser vilka de miljömässiga vinsterna verkligen skulle kunna vara för att bedöma potentialer och den nytta som eventuellt kan erhållas från ett väl genomfört projekt. 1.9.3 Projekt 126-0046, CO2-baseret køleunit til kølecontainereTillskott: 1.310.000 kr Potential Förutsättningar för att substituera R134a/R404a mot CO2 (GWP 1.300/3.260 till 1) Projektet berör direkt 16.000 kylcontainers/år, vilket motsvarar 20% av världsmarknaden (totalt 80.000 enheter/år, exkl. årlig ökningstakt med 5-8%). Detta är m.a.o. en konservativt uppskattad potential. Energibehovet stiger dock till en nivå som under containerns livstid om 15 år motsvarar ett utsläpp av 2 – 5 kg R134a, vilket motsvarar ca. 0,2 kg/år under containerns livstid. Antaganden Varje enhet innehåller 5 kg köldmedium samt läcker årligen ut ca 20% eller 1 kg av detta. Teknologin skulle implementeras år 2010 under alla omständigheter men att projektet tidigarelägger implementeringen med ett år, dvs. år 2009. Diskonteringsränta: 6%, diskonteringsfaktor (15 år): 9,7 Beräkning Fullständigt implementering av ny teknologi medför att köldmediet (5 kg/enhet) i 16.000 containers byts till CO2 och att läckaget (1 kg/enhet år) av HFC/HCFC elimineras under den följande 14 årsperioden. Avdrag görs för den ökade energianvändningen. Nuvärde år 2009: 16.000 enheter x (1.300+3260)/2 x 169 x (4,8 + 0,8 x 9,7) = 77.000.000 Nuvärde av tidigarelagd implementering = = 77 MDKK /1,064 = 61.000.000 B/C - potential = 61.000.000/1.310.000 = 47 Kommentar: Projektet har en mycket stor potential som projektledningen sannolikt kommer att utnyttja. Genomförs implementeringen har projektet givit god utväxling på det satsade tillskottet. Det bör nämnas att containertrafiken är global varför endast en mindre del av utsläppen av drivhusgaserna sker i Danmark. Effekten av dessa utsläpp är dock global. Projekt 1212-0335, Indførelse af miljøstyring og opnåelse af svanemærkelicens (SIMI) Tillskott: 160.000 kr Resultat Projektet har medfört att företaget både har infört ett miljöledningssystem och uppnått svanmärkning för vissa produkter. Konkret har arbetet medfört att vissa oönskade ämnen har ersatts i produkterna, företaget har årligen reducerat sin vattenanvändning (och avloppsvattenmängd) med 20% eller 50 m³/år och reducerat elkonsumtionen med 15% eller 3 MWh/år sedan år 2003. Antagande Effekten har ett värde för ytterligare tre år. Antag att reduktionen av fosfat i produkterna, och därmed tot-P till reningsverk är 100 kg/år Diskonteringsränta: 6%, diskonteringsfaktorer (3 år): 3,18 och 2,67 Besparing Nuvärde för elbesparingen = 3 x 198 x 3,18 + 3 x 198 x 2,67 =3.500 kr Nuvärde för fosfatreduktion = 100 x 110 x 3,18 + 110 x 100 x 2,67 = 64.000 kr Notera att värdet av övrig kemikaliereduktion inte är medräknad. B/C – el = 3.400/160.000 = 0,02 B/C – (el+P) = (3.400 + 62.400)/160.000 = 0,4 Kommentar: Det är rimligt att denna typ av projekt ger en väsentligt lägre benefit eftersom huvuddelen av resurserna använts för att bygga upp ett miljöledningssystem, utbildningsinsatser och allmän höjning av miljömedvetenheten. Den konkreta miljönyttan blir därmed väsentligt lägre i jämförelse med de potentiella miljönyttor nya teknologier kan medföra. Projekt 126-0149, Udvikling af rustbeskytter til undervognsbehandling baseret på vegetabiliske olje Tillskott: 983.000 kr Resultat Projektet har inte medfört några konkreta resultat. Potential Projektet adresserar de ca 1.500 t lacknafta (white spirit) som används som lösningsmedel i produkterna i Danmark. Huvuddelen av detta avdunstar och avgives i form av VOC. Antagande Att hälften av nuvarande användning sker i lokaler som på något vis omhändertar det avgivna lösningsmedlet samt under förutsättning att lacknaftan ersätts med vegetabilisk olja som inte bildar VOC. Potentiell årlig nytta = 54 kr/kg VOC x 0,5 x 1.500.000 = 40 Mkr Kommentar: Även om antagandet är grovt och att en omedelbar implementering är osannolik visar beräkningen att den potentiella miljönyttan av att finna alternativa lösningsmedel är synnerligen hög. Projektidén som sådan är därmed motiverad utifrån en samhällsekonomisk analys. Den verkliga nyttan kan ligga i hur denna kunskap används i framtida regelverk. 1.9.4 Projekt 126-0426, Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen- gennem renere teknologiTillskott: 500.000 kr Resultat Omfattande kemikaliesubstitution och produktutveckling inom produktgruppen rengöringsmedel för tilltvätt. Det föreligger dock inga kvantifierade uppgifter för enskilda kemikalier. Renare teknologi för intern vattenrening och vattenrecirkulation. Testanläggningarna, som under perioden 2002 - 2005 totalt genomförde 54.500 tvättar, har hittills reducerat avloppsvattensmängden med totalt ca 40.000 m³. Mängden tungmetaller till reningsverk har även minskat radikalt. Potential Vid fullständig implementering av tekniken reduceras mängden avloppsvatten från biltvätthallarna med i storleksordning 1.000.000 m³/år. Varje år genomförs ca. 13.400.000 tvättar i tvätthallar i landet. Antagande Vi antar att kostnadsreduktionerna för färsk- och avloppsvatten är rena företagsekonomiska besparingar. Därför har inte dessa parametrar värderats i kalkylerna. Vi antar vidare att projektet ger en tidigareläggning av implementeringen med 1 år. Då kommer hälften av de årliga 13,4 miljoner tvättarna att genomföras i hallar med utrustade med den nya tekniken. För jämförelse antar vi att avloppsvattnet i det konventionella (nollalternativet) avleds till reningsverk och att tungmetaller då hamnar i slammet som sedan sprids som gödning varvid metallerna lakas ut. Beräkningar
Notera att värdet av kemikaliesubstitutionen inte har beaktats. Kommentar: Projektet är redan som demonstration samhällsekonomiskt lönsamt. Under givet antagande om realisering av potentialen ger det en mycket bra återbetalning. 1.9.5 Projekt 3288-0056, Genanvendelse af brugt stenuld/RockwoolTillskott: 850.000 kr Resultat Inga konkreta förändringar. Miljökonsekvensberäkningar av uppbyggande av återvinningssystem för använd mineralull. Kalkylerna baseras på att ca 90% av avfallsfraktionen kan återvinnas. I kvantitet innebär det i storleksordning 10.000 t/år under en 5 – 10 års period. Potential Beräkningarna visade att ett återvinningssystem skulle medföra väsentligt ökat transportarbete: 174.261 km/år för det bästa återvinningsalternativet i jämförelse med 34.462 km/år för noll-alternativet. Trots detta visar kostnadsjämförelsen att ett återvinningssystem medför lägre kostnad (631 kr mot 923 kr) per ton avfallsull. För en årlig kapacitet om 10.000 t medför det en kostnadsbesparing om 2.900.000 kr. Antaganden Att UMIPs resurskategori kan negligeras i den samhällsekonomiska analysen samt att kostnaden för deponi av icke-brännbart avfall också reflekterar samhällskostnaden. Beräkning Baserad på 1 ton processad mineralull
Den samhällsekonomiska nyttan av att införa ett återvinningssystem för 10.000 t/år uppgår då , under givna antaganden, till ca 7 Mkr om året. B/C - potentiell = 7.000.000/850.000 = 8 Kommentar Implementeringen av projektresultatet har främst hållits tillbaka av att företaget (Rockwoll) skulle behöva investera ca 5 Mkr. Varken kostnader eller vinsten i samhällsekonomisk nytta (so i huvudsak är minskade deponikostnader för rivningsentreprenören) tillför företaget de pengar som kan användas till investeringen. Emellertid visar de på projektets lönsamhet om det implementeras. Resultatet kan i stället motivera en producentansvarslagstiftning inom området alternativt att samhället finansiellt stödjer återvinningsanläggningen. 1.9.6 Projekt 126-0430, Blyfri printkortTillskott: 238.650 kr Resultat Företaget bedömde reduktionen till 100-150 kg bly/år sedan 2005 Potential 800-900 kg bly år 2006. Energibesparingen bedöms vara 150 MWh/år Antaganden Implementering enl. RoHs-direktiv kommer att genomföras 1 juli 2006. Därmed beaktas endast den samhälleliga nyttan av en tidigarelagd implementering. Fall 1. Använd reduktionskostnaden 20 kr/kg Fall 2. 10% av blyet läcker ut i miljön efter 5 år. Beräkning Fall 1: Nuvärde = 20 x (125 + 850/2) + 150 x 198/2 = 26.000 kr B/C = 0,1 Fall 2: Nuvärde = 150 x 198/2 + 2.800 x 0,1 (125 + 850/2) /1,065 = 129.900 kr B/C = 0,5 Kommentar: Givet gjorda antaganden är den konkreta miljönyttan relativt liten i förhållande till insatsen. Detta är emellertid ett projekt som syftar till att bygga upp kompetens för att möta direktivets krav. Denna kompetens kan även användas i andra liknande projekt men ”nyttan” av detta reflekteras inte i beräkningarna. 1.9.7 Projekt 126-0222, Blyfri loddematerialeTillskott: 1.172.000 kr Resultat Identifierade fungerande alternativa lödmaterial som i sin tur kan medföra andra miljöproblem. Ingen av de medverkande verksamheterna har emellertid skiftat över till blyfri lödning i produktionen. Potential Det är idag möjligt att fasa ut allt bly i lödtenn i Danmark vilket motsvarar en potential om några hundratal ton bly per år. Antagande Samtliga dansk företag skiftar över till blyfri lödning ½ år före RoHs-direktivets införande. Fall 1. Använd reduktionskostnaden 20 kr/kg Fall 2. 10% av blyet läcker ut i miljön efter 5 år. Beräkning Fall 1 Nuvärde – potentiellt = 200.000 x 20 x 0,5 = 2.000.000 kr B/C – potentiellt = 1,7 Fall 2 Nuvärde – potentiellt = 2.800 x 0,5 x 0,1 x 200.000 x 0,75 = 21.000.000 kr B/C – potentiellt = 18 Kommentar: projektets främsta mål var att utarbeta en teknik för blyfri lödning. Tekniken fungerar men har inte implementerats i medverkande industrier. Den verkliga miljönyttan av projektet kan därför också bedömas utifrån hur mycket tidigare danska verksamheter implementerar direktivet än konkurrenterna. 1.9.8 Projekt 126-0421, Substitution af bly i synkelinerTillskott: 225.000 kr
Inga konkreta resultat. Däremot medförde projektet värdefulla kunskaper om hur en övergång från bly till andra sänken skulle kunna genomföras. Potential Total potential för bly i fiskeredskap 400 t/år, varav 200t/år för synkeliner Antaganden Använd reduktionskostnaden 20 kr/kg. Diskonteringsränta: 6% Beräkningar Nuvärde - Potentiellt = 200.000 x 20 = 4.000.000 kr/år B/C – potentiellt = 17 Kommentar: Givet antaganden förefaller det samhällsekonomiskt motiverat att genomföra en substitution av bly i sänkelinor/fiskeredskap förutsatt att det inte medför andra negativa konsekvenser. 1.9.9 Projekt 126-0150, Miljørigtige inddækningerTillskott: 600.000 kr (+700.000 kr i uppföljningsprojekt) Resultat Den reella användningen av denna produkt ersätter ca 400 t bly per år sedan 2005 Potential Produkten kan användas generellt vilket medför en potential på i storleksordning 1.500 t bly/år. Antaganden Kalkylperiod t.o.m. år 2010. Fall 1. Använd reduktionskostnaden 20 kr/kg Fall 2. Bly på tak byts efter ca 70 år. Då har ca ½ av blyet oxiderats och läckt ut till mark Diskonterngsränta: 6%, diskonteringsfaktorer (70 år): 16 Beräkningar Nuvärde för hittills uppnådda resultat = 20 x 400.000 = 8 Mkr B/C = 6,2 Nuvärde av framtida reduktion = 0,5 x 400.000/70 x 16 x 2.800= 128 Mkr B/C = 98 Kommentar: De redan uppnådda resultaten visar på mycket god utväxling på de pengar som satsats i projektet. Mer kan dessutom vinnas om den stora potentialen kan realiseras. Vidare, om miljönyttan av att reducera blyanvändningen för att minska urlakningen ger vinster i nivå med det i fall 2, utgår vi ifrån en tidigareläggning av utbytet av det bly som idag används som takmaterial. Bilag D: Baggrundsanalyse til kapitel om spredning og nyttiggørelse af programmets resultater
1 Klyngen for affald –og genanvendelses projekter1.1 Præsentation af klyngenKlyngen for affald og genanvendelse består af fire ud af de 34 udvalgte projekter, der har modtaget tilskud under udviklingsordningen II – affald og genanvendelse. De fire projekter tæller samlet affalds/genanvendelsesindsatser på seks virksomheder indenfor fire forskellige brancher – asfalt-, støberi-, elektronik- og stenuldsindustrien. I nedenstående tabel redegøres for hvilke projekter, der er udvalgt: Tabel 1.1: Projekter i klyngen for affald –og genanvendelse
Den miljømæssige problemstilling i klyngen er knyttet til målet om at forebygge affaldsproduktionen og øge kvaliteten i affaldsbehandlingen gennem reduktion af miljøpåvirkninger fra de miljøbelastende stoffer og materialer i affaldet ved blandt andet at benytte affaldets ressourcer bedre. På tværs af projekterne er der således en målsætning om genanvendelse af en del af affaldsproduktionen med henblik på at minimere den samlende affaldsmængde. Projekterne adskiller sig i forhold til virksomhedsspecifikke karakteristika samt, hvilken branche forebyggelse af affald og genanvendelse er rettet mod. Da de fire projekter fordeler sig på fire forskellige brancher er det desuden en afgørende forskel, at de er underlagt forskellige lovmæssige genanvendelseskrav. Som eksempel har projektet: ’Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter’, været underlagt et generelt lovkrav, der er gældende for elektronikbranchen, mens de resterende projekter i klyngen ikke har været stillet overfor formelle krav. Som der vendes tilbage til i afsnittet om klyngens spredningsprofil, har dette efterfølgende en afgørende betydning for, hvordan og i hvilket omfang resultaterne og den opnåede viden spredes til andre relevante aktører indenfor den pågældende branche. De otte projekter under udviklingsordningen II har overordnet fordelt sig indenfor to hovedgrupper af aktiviteter: I den første gruppe findes initiativer med fokus på affaldsforebyggelse gennem genanvendelse. Inden for den første gruppe af projekter ses der en tendens til, at projekterne kan grupperes efter, hvorvidt de beskæftiger sig overordnet med virksomhedens interne affaldsproduktion i relation til den pågældende produktionsproces eller specifikke affaldsfraktioner. Disse projekter har ofte fokus på medarbejderinddragelse, men kan også have fokus på en egentlig produkt-/teknologiudvikling. En anden gruppe udvider fokus fra den virksomhedsspecifikke affaldsproduktion og beskæftiger sig med den mere overordnede udvikling af nye teknologier, der kan bidrage til, at kvaliteten i affaldsbehandlingen på brancheniveau forbedres. Formålet er i denne sammenhæng at udvikle nye teknologier, der er tilpasset til at behandle fremtidens affald. Ofte er output af projektet udviklingen af et nyt produkt, system eller håndteringen af specifikke fraktioner. Hvordan de to projekter placerer sig i forhold til de to grupperinger har i lighed med de lovmæssige genanvendelseskrav indflydelse på behovet og muligheden for spredningen, behandles i nedenstående afsnit.
1.2 Gennemførte spredningsaktiviteterSom det beskrives i ansøgningsvejledningen til Udviklingsordningen - del II, forventer Miljøstyrelsen en beskrivelse af, hvilke spredningsaktiviteter projekterne har planer om at gennemføre. I projektansøgningerne ses en tendens til, at spredningsindsatsen og de tilknyttede aktiviteter blandt de udvalgte projekter ikke har været vægtet højt. Vendes blikket mod de spredningsaktiviteter, der er gennemført undervejs og ved projekternes afslutning har disse været mangeartede, som det fremgår af nedenstående skema.
I forbindelse med spredningsaktiviteterne kan der peges på forskellige spredningskanaler som de ovennævnte primært retter sig mod:
1.3 Karakteristik af spredningsaktiviteterPå baggrund af de gennemførte spredningsaktiviteter er det muligt overordnet at karakterisere spredningen indenfor klyngen for affald - og genanvendelse som både systematisk og generel. Klyngens samlede spredningsprofil består således af flere forskellige strategier, muligheder og behov. Den systematisk spredning har bestået i f.eks. at gennemføre workshops, kontakte relevante aktører og invitere dem til at bese projektet samt knytte en aktiv markedsføringsstrategi til spredning af projektets resultater. Mens aktiviteterne har været forskellige, har fællesnævneren været den systematiske og målrettede spredning af projekternes resultater rettet mod en specifik målgruppe. Den systematiske spredning foretages hovedsagligt af projekter der kan karakteriseres som produkt-/teknologiudviklende. Dette er tilfældet for bl.a. projektet ’Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter’. Projektet har bidraget til udviklingen af et værktøj, der bidrager til at optimere skrotningsprocessen for elektronikaffald. Da værktøjet ikke er virksomhedsspecifikt kan det bredt anvendes indenfor elektronikbranchen. Derfor er der en fordel i at satse på en systematisk spredning, da systemet med fordel kan benyttes af andre virksomheder indenfor elektronikbranchen. To af klyngens projekter har ikke gjort brug af systematisk spredning. Spredningen kan i stedet karakteriseres som intern og generel spredning.Den generelle spredninger mindre målrettet mod specifikke målgrupper og spredningsaktiviteterne har bestået i information på hjemmesider samt artikler i forskellige tidsskrifter. Der er desuden tale om en høj grad af intern spredning. Dette skyldes, at projekternes resultater ikke direkte kan overføres til andre virksomheder, da der ikke eksisterer et håndgribeligt resultat. Dette er karakteristisk for bl.a. projektet ”Affaldsminimering i støberi og maskinindustrien”, hvor projektets resultater hovedsagligt er relateret til interne processer og arbejdsgange. I dette tilfælde har spredningen i stedet været rettet internt mod virksomhedens medarbejdere. Ligeledes gælder det for enkeltvirksomhedsprojekterne, under Udviklingsordningen - del II, at de benytter sig af generel spredning. Dette skyldes ofte, at de ofte ikke har de samme ressourcer til at gennemføre en systematisk spredning eller, at de ikke holdes til ilden af andre projektdeltagere. 1.4 Spredningsanalyse af 2 udvalgte projekterI Klyngen for affald og genanvendelse er der udvalgt to projekter, hvis spredningsforløb underkastes en yderligere undersøgelse. De to projekter omfatter:
Fælles for de to projekter er, at de har haft omfattende spredningsaktiviteter og derfor også har de potentielt set største spredningseffekter. I dette afsnit vurderes projekternes spredning på baggrund af caseinterview samt en telefonisk rundspørge til udvalgte målgruppeaktører. Formålet med analysen af projekternes spredningsaktiviteter er at opnå viden om programmet i 2. led. Ved at tage kontakt til udvalgte aktører blandt målgruppen er det muligt at vurdere, hvorvidt spredningen har ført til henholdsvis kendskab og anvendelse af projekternes resultater blandt målgruppens aktører samt evt. miljømæssige og/eller økonomiske effekter. 1.4.1 Projekt ”Kold genbrug af asfalt”Formålet med projektet ” Kold genbrug af asfalt” har været at introducere en metode til kold genbrug af asfalt. Frem for at anvende varm flydende asfalt benyttes en genbrugsproces, der består af en affræsning af asfaltlaget i 20-25 cm dybde. Herefter tilsættes yderligere affræsende genbrugsmaterialer og bindemidler (cement, emulsion og skumbitumen). Projektet er gennemført som samarbejdsprojekt mellem Ribe Amt og asfaltentreprenørerne Inreco A/S og Pankas. Pågældende metode anvendes allerede i udlandet, hvorfor der er tale om videreudvikling og implementering af metoden i en dansk kontekst. Projektet kan derfor hovedsagligt karakteriseres som et metode- og videnopbygningsprojekt, hvor målet netop er at teste en allerede eksisterende teknologi i en dansk sammenhæng på en udvalgt forsøgsstrækning i Ribe Amt. Som det fremgår af tabellen har projektet udmærket sig ved at igangsætte omfattende spredningsaktiviteter. Spredningsaktiviteterne for projektet kan overordnet karakteriseres som systematiske,direkte ogmålrettede. Dette afspejles bl.a. i de flere forskellige spredningstiltag og aktiviteter projektdeltagerne har gennemført i forbindelse med projektet. Spredningsindsatsen har haft karakter af at informere bredt, men målrettet til forskellige interessent-grupper inden for asfaltbranchen. Blandt andet har projektdeltagerne inviteret 25-30 interessenter til at bese projektet samt holdt indlæg på ERFA-grupper og på branchens ”Asfaltdage”. I denne sammenhæng adresseres spredningsaktiviteterne hovedsagligt til bygherrer indenfor asfaltbranchen. Der har derudover været gennemført en del generelle spredningstiltag, der når ud til et bredere spektrum af aktører inden for branchen. Projektdeltagerne har i fællesskab publiceret en artikel i Dansk Vejtidsskrift, der er et forsøg på at dokumentere metodens effekter og potentialer. Udover det brede spektrum af spredningsaktiviteter adskiller spredningen sig ved, at projektdeltagerne både undervejs og efter projektets afslutning har forsøgt at formidle projektets resultater.
1.4.1.1 KendskabDet er evaluators vurdering, at kendskabet til projektet er nået ud til en bred skare af potentielle målgrupper indenfor asfaltbranchen som omfatter danske amter. Dette illustreres i nedenstående figur. Uden undtagelse nævner de adspurgte amter, at de kender til projektet samt de anvendte metoder i projektet. Det skal dog nævnes, at der er forskel på, hvor langt kendskabet rækker. Et udsnit af de adspurgte har decideret kendskab til projektets endelige resultater og konklusioner samt projektets miljømæssige og økonomiske effekter, mens andre kun kender metoden på et mere overordnet niveau. Figur 1.1 Spredningskilder for projektet ”kold genbrug af affald
Det er både asfaltindustriens brancheorganisation samt de adspurgte amters vurdering, at der er bredt kendskab til metoden blandt alle amterne i Danmark. Når det er lykkedes projektdeltagere at opnå en høj grad af spredning på kendskabsniveau skyldes det flere forskellige faktorer. Projektet har været gennemført som samarbejdsprojekt, hvorfor der har været flere personer om selve formidlingsopgaven. Dette betyder, at projektdeltagerne samlet set har haft adgang til flere spredningskanaler og fora, hvilket samlet har bidraget til at spredningen af projektets resultater har haft gode kår. Det har desuden haft en betydning, at projektdeltagerne har kombineret flere forskellige spredningsmetoder. De har således både satset på systematisk og målrettet formidling samt en mere generel spredning og derved gjort brug af flere forskellige indgange til målgruppen. 1.4.1.2 Anvendelse og effekterVendes blikket mod anvendelsen af projektresultaterne ser billedet anderledes ud. Rundspørgen blandt amterne viser, at ingen af de adspurgte har anvendt eller inden for den nærmeste fremtid har planer om at anvende metoden. Ét enkelt amt påpeger, at de har haft seriøse overvejelser om at benytte kold genbrug som metode på amtets cykelstier eller på mindre strækninger. Sammenfattende er vurderingen, at Ribe Amt som én blandt de tre projektdeltagere i dag er det eneste amt, der reelt har anvendt og har planer om fortsat at anvende metoden. Selv om der har været knyttet omfattende formidlingsaktiviteter til projekter og det også i høj grad er lykkedes projektdeltagerne at udbrede kendskabet til projektet anvendes metoden ikke. Derfor er spredningen af projektets resultatet koncentreret på kendskabsniveau. Figur 1.2. Spredningsforløb
1.4.1.3 Barrierer – hvorfor stopper spredningen på kendskabsniveau?De adspurgte amter har flere forskellige forklaringer på, hvorfor metoden til kold genbrug af asfalt ikke er mere udbredt som metode. De hyppigste årsager til at metoden ikke anvendes i praksis i dag omfatter: Usikkerhed, strukturreformen, konkurrencedygtige asfaltpriser, samt karakteren af det danske vejnet. Usikkerhed – tradition frem for fornyelse Amterne påpeger, at de er tilbøjelige til at vælge et produkt de på forhånd kender til. Mange af de ansatte har benyttet den samme metode i en årrække og haft gode erfaringer med denne. Da metoden; kold genbrug af asfalt har været anvendt i begrænset omfang er der usikkerhed om metodens effekter på længere sigt. I denne sammenhæng spiller det en afgørende rolle, at der ikke er entydige konklusioner i forhold til vejens levetid og kvaliteten på længere sigt ved brug af metoden. Derfor satser amterne på det de som medarbejdere har erfaring med er en både holdbar og sikker løsning frem for at kaste sig ud i noget de ikke med sikkerhed kender konsekvenserne af. Strukturreformen – Vadested i forhold udvikling Den kommende nye struktur på vejområdet har ifølge de adspurgte amter skabt et vakuum i forhold til udvikling af området for veje og trafik. Da amtsvejene får nye ”ejere” står udvikling og afprøvning af nye metoder på standby. Ifølge amterne giver det ikke mening at igangsætte en udviklingsperiode som kræver engagement og opfølgning, hvis forankringen af viden og metoder skal forankres. Dette afspejler en frygt for, at viden og erfaringer vedr. udviklingsforsøg meget nemt går tabt i en forandringsperiode, hvor der er uklarheder om opgavefordeling, prioriteringer og økonomi i de nye kommuner og regioner. Konkurrencedygtige priser En tredje faktor der har påvirket amternes motivation til at afprøve metoden er prisen på asfalt. Der har indenfor den seneste tid været priskrig på asfalt, bl.a. fordi et nyt firma har entreret på markedet. Amterne vurderer, at metoden til kold genbrug af asfalt, derfor i markedsøjemed ikke er et egentligt alternativ. Dette skyldes, at metoden til kold genbrug af asfalt ikke er billigere end brugen af de traditionelle materialer. Vejspecifikke årsager Flere amter fremhæver desuden de vejspecifikke faktorer som årsag til, at de ikke har forsøgt sig med metoden. Trafikintensiteten i Danmark er høj og består desuden af en stor andel af tung trafik. Der er derfor særlige krav til vejen og belægningen samt en forventning og krav til komfort og jævnhed, som amterne er usikre på, hvorvidt kold genbrug af asfalt som metode kan leve op til. Der er desuden ikke det samme behov for transport af den varme asfaltmasse sammenlignet med bl.a. Norge og Sverige, da fabrikker i Danmark ligger tæt og afstandene derfor er korte. 1.4.2 Samlet vurderingOpsamlende viser spredningsanalysen, at projektet ”kold genbrug af asfalt” gennem en omfattende spredningsindsats har formået at sprede kendskabet til projektet. De tre projektdeltagere har således haft succes gennem deres formidlingsaktiviteter med at udbrede kendskabet til metoden; kold genbrug af asfalt, idet hovedparten af amterne kender til metoden. Dog er spredningen ikke udvidet fra kendskabs- til anvendelsesniveau, hvorfor de potentielle effekter ikke har spredt sig. Dette skyldes årsager som usikkerhed, strukturreformen, konkurrencedygtige asfaltpriser, samt karakteren af det danske vejnet. 1.4.3 Projekt ”integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikproduktionFormålet med projektet ”Integration af bortskaffelse i design af elektronikproduktion” har været at give virksomhederne i elektronikbranchen et redskab i form af et edb-program, som under udviklingen af et givent produkt, kan give dem den fornødne forståelse af produktets skrotningsprofil. Målet har været gennem to cases at vise, hvordan hensynet til miljøforsvarlig og genvindingsoptimal bortskaffelse kan integreres i design og konstruktion af elektronikprodukter. Et delmål med projektet har desuden været at formidle projektets resultater til en bredere kreds gennem udarbejdelse af en vejledning og eksempelsamling og afholdelse af to workshops for interesserede fremstillings- og bortskaffelsesvirksomheder. Dermed har der været eksplicit fokus på spredningen fra projektets start. Som det fremgår af tekstboksen har projektet udmærket sig ved at igangsætte mange forskellige spredningsaktiviteter. Spredningsaktiviteterne for projektet kan overordnet karakteriseres som systematiske,direkte ogmålrettede. Dette afspejles bl.a. i de flere forskellige spredningstiltag og aktiviteter projektdeltagerne har gennemført i forbindelse med projektet. Blandt andet har projektdeltagerne afholdt to workshops, hvor interessenter indenfor elektronikbranchen har deltaget. Spredningsindsatsen har haft karakter af at informere bredt, men målrettet mod elektronikvirksomheder, undervisningsinstitutioner samt genvindingsvirksomheder med fokus på både fremstilling og bortskaffelse af elektronikprodukter. Derudover har spredningen også haft en generel karakter idet en del af spredningen har bestået i at interesserede brugere har kunnet downloade det elektroniske værktøj gratis. Denne spredning har potentielt haft mulighed for at nå bredt ud til interesserede aktører, som virksomheden ikke har kendskab til.
1.4.3.1 KendskabI relation til spredning af projektets resultater har evaluator taget kontakt til Dansk Industris ITEK ERFA- gruppe ”Grøn elektronik”. Denne gruppe omfatter 13 virksomheder med forskellige karakteristika inden for elektronikbranchen. Da netværket har fokus på grøn elektronik vil deres eventuelle kendskab og anvendelse være en vejledende indikator på, om spredningen af projektets resultater er lykkedes. Det er evaluators vurdering, at kendskabet til ECO- design guiden og projektet er højt blandt de adspurgte elektronikvirksomheder. Der er kun én enkelt virksomhed, der ikke mindes at have hørt om, hverken ECO- design guiden eller projektet. I relation til kendskabet kan det være problematisk for de adspurgte virksomheder at skelne mellem ECO-design guiden generelt og den del af guiden (calculator III, ”end-of-life”) som HJ. Hansen Elektromiljø har været med til at udvikle. De fleste har dog overordnet kendskab til projektet, men kun en enkelt virksomhed sætter på eget initiativ ord på, hvilken del af guiden projektet indbefatter. Kendskabet til guiden og projektet stammer hovedsagligt fra to kilder:
Flere af virksomhederne vurderer samstemmende at ERFA-Gruppen ”Grøn Elektronik” er en unik indgang til at holde sig ajour med den miljømæssige udvikling inden for elektronikbranchen. Virksomhederne betvivler i denne sammenhæng om de ville have haft kendskab til henholdsvis projektet og værktøjet, hvis de ikke havde deltaget i netværket. Som det illustreres i nedenstående figur har også en anden gruppe kendskab til projektet. Det er Elektronikpanelets vurdering, at det er lykkedes projektet at udbrede kendskabet til ECO-design guiden blandt de undervisningsinstitutioner, der uddanner de fremtidige medarbejdere indenfor teknologi og elektronikbranchen. På undervisningsinstitutionerne benyttes værktøjet bl.a. som et redskab til, blandt de studerende, at skabe bevidsthed om elektronikkomponenters betydning fra ”vugge til grav”. På denne måde introduceres livscyklustankegangen samt betydningen af genvindingsgraden fra komponenterne designes til de skrottes. For denne gruppe stopper udbredelsen af projektets resultater på kendskabsniveau. Figur 1.3 Spredningskilder for projektet ”Integration & bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter”
1.4.3.2 Anvendelse og effekterVendes blikket mod anvendelsen af projektets resultater og de potentielle effekter er billedet ikke lige så entydigt som på kendskabsniveau. Omkring en tredjedel af de adspurgte har i en eller anden form anvendt eller søgt inspiration i værktøjet. Den sidste tredjedel har ikke anvendt værktøjet, enten fordi de har benyttet sig af andre lignende værktøjer eller, fordi de har rettet indsatsen mod at leve op til RoHS-direktivet. Andre nævner, at de ikke er omfattet af WEEE direktivet eller, at de stadig er i en afventende position, da de vurderer, at der er usikkerhed om direktivets betydning i europæisk sammenhæng. For den gruppe af virksomheder, der har anvendt guiden og calculator III, ses der en tendens til, at guiden benyttes på forskellige måder. Anvendelsen placerer sig på et kontinuum fra inspiration – til reel anvendelse. Hovedvægten af virksomheder har søgt inspiration i det elektroniske værktøj med henblik på selv at udvikle et lignende produkt. Dette beskrives af en af virksomhederne som en ”mini-model”. Virksomheder tager udgangspunkt i det elektroniske værktøjs systematik og tankegang og tilretter derefter produktet til deres specifikke virksomhed i en ”skrabet” udgave f.eks. i en designmanual eller i et EXEL ark. I den anden ende af kontinuumet er de virksomheder der reelt har benyttet design guiden i dens nuværende form. Disse virksomheder kender specifikt til calculator III. Disse virksomheder har benyttet værktøjet, fordi det på daværende tidspunkt var det eneste af sin slags på markedet. Virksomhederne har dog overvejet selv at udforme et lignende værktøj eller søge efter værktøjer, der benyttes på verdensplan.
Virksomhederne nævner følgende effekter, der har været resultat af at anvende ECO-design guiden:
Ingen af virksomhederne har dog foretaget præcise målinger af genvindingsgraden. 1.4.4 Samlet vurderingOpsamlende viser spredningsanalysen, at projektet ”Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikproduktion” gennem en omfattende spredningsindsats har formået at sprede kendskabet til projektet. De tre projektdeltagere har således haft succes gennem deres formidlingsaktiviteter med at udbrede kendskabet til ECO- design guiden om end det er svært at adressere kendskabet til det specifikke projekt. Hovedparten af virksomheder har ikke valgt at anvende metoden i praksis af forskellige årsager. Dog har en tredjedel forsøgt sig enten med en reel anvendelse eller som inspiration. Dette har ført til, at virksomhederne er blevet mere opmærksomme og bevidste om genvinding og i at se elektronikkomponenterne i et livscyklusperspektiv. Figur 1.4. Spredningsforløb
2 Klyngen for Rengørings- og vaskemiddelprojekter2.1 Præsentation af klyngenRengørings- og vaskemiddelklyngen består af fem projekter, der har modtaget tilskud under Udviklingsordningen I samt under Miljøkompetenceordningen. De fem projekter omfatter tilsammen indsatser på 17 virksomheder, hvoraf tre projekter er enkeltvirksomhedsprojekter, ét er gennemført med to virksomheder og det sidste har omfattet 12 virksomheder. Derudover har flere af projekterne været bistået af mindre konsulentfirmaer og/eller offentlige videninstitutioner. Projekternes fokus har alle været på produktudvikling af renere rengørings- og vaskemidler. Projekternes miljømæssige fokus er på reduktion af vandforbrug og miljøfarlige stoffer samt orienteret om kompetenceopbygning generelt i virksomheden og/eller i branchen. I tabellen ses en oversigt over projekterne i klyngen: Tabel 2.1. Projekter i Rengørings- og vaskemiddelklyngen
Den miljømæssige problemstilling i klyngen er knyttet til brugen af rengørings- og vaskemiddelprodukter, der ofte er meget vandressourcekrævende og vandforurenende. Den gennemgående miljømæssige målsætning i klyngens projekter adresserer netop dette problem. Formålet har været at udvikle renere produkter gennem substitution eller reduktion af stoffer og kemikalier, der særligt har været belastende overfor vandmiljøet. En anden metode, der har været taget i brug i nogle af projekterne, har været at installere rensningsanlæg for derigennem at reducere de miljøkritiske stoffer eller mængden af udledt spildevand. For flere af projekterne (særligt de to Miljøkompetenceprojekter) har en del af projektgennemførelsen bestået i et kompetenceløft af medarbejdernes miljøviden i virksomheden samt indførelse af miljøledelsessystemer. Dette er allerede behandlet i afsnittet om Miljøkompetenceordningen og vil derfor ikke blive berørt yderligere i dette afsnit, hvor fokus i stedet vil være på produktudvikling. I relation til spredningsanalysen er det vigtigste fællestræk ved projekterne at de alle er rettet mod udvikling af nye eller forbedrede produkter. Outputtet for alle de fem projekter har således været ’nye’ kommercialisereklare produkter. Flere af virksomhederne har endvidere opnået Svanemærkecertificering af de nye produkter. Succeskriteriet for projekterne i denne klynge må derfor samlet set bero på hvorledes projekternes resultater – de nye produkter – bliver løftet ud over rampen. Eller sagt på en anden måde miljøeffekten kan først høstes, når de nye renere produkter har erstattet gamle mere forurenende produkter på markedet. 2.2 Gennemførte spredningsaktiviteterI vurderingen af projekternes spredningsaktiviteter skal det indledningsvis nævnes, at der udelukkende kigges på de aktiviteter, der er relateret til projekternes produktudviklingsindsats. Det vil sige, at vi ikke her inddrager spredningsaktiviteter som er knyttet til Miljøkompetenceprojekternes særlige indsatsområder, som f.eks. miljøledelse og kompetenceopbygning internt i virksomheden. Af de fem projekter skiller projektet om Bilvask sig ud på flere områder, hvilket har konsekvenser for karakteren af spredningsindsatsen. For det første er den projektansvarlige Institut for vand og miljø (DHI), som er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation. Der var endvidere 13 andre projektdeltagere knyttet til projektet, herunder 12 virksomheder og Institut for Produktudvikling (IPU). For det andet har projektet involveret mange aktører fra forskellige brancher (oliebranchen, producenter af bilvaskekemikalier og rensningsanlæg), hvor de andre projekter har været gennemført af én eller få aktører inden for samme branche. For det tredje er projektet om Bilvask det eneste projekt i klyngen som har ansøgt Miljøstyrelsen om en ekstrabevilling til en særlig formidlingsindsats af projektets resultater. De nævnte forskelle mellem Bilvask-projektet og de andre fire projekter i Rengørings- og vaskemiddel-klyngen viser sig i en betydelig forskel i karakteren af de gennemførte spredningsaktiviteter i klyngen. Dette uddybes nedenfor hvor Bilvask-projektet er udvalgt til at indgå i en nærmere analyse af spredningseffekter.
2.3 Karakteristik af spredningsaktiviteterFor alle projekterne har spredningsaktiviteterne typisk været direkte og systematiske. Spredningsaktiviteterne har været rettet mod markedsføring af de nye produkter. Det er typisk sket ved at inkorporere markedsføringen i virksomhedens daglige markedsføringsstrategi. Det skyldes primært, at de renere produkter har suppleret virksomhedens miljøvenlige produktserie og derfor indgår naturligt i virksomhedens aktiviteter omkring salg og marketing. I det daglige varetages spredningsaktiviteterne via virksomhedens direkte forretningsrelationer til kunder og leverandører. Spredningsaktiviteter af en mere generel karakter er sket gennem Miljøstyrelsens tidsskrift ”Ny Viden”, på virksomhedernes egne hjemmesider og/eller gennem brancheforeningen. Derudover er der en generel spredningsværdi i, at de fleste produkter er blevet svanemærket og derfor er at finde på Svanemærkesekretariatets hjemmeside. 2.4 Spredningsanalyse af et udvalgt projektI Rengørings- og vaskemiddelklyngen er der i denne spredningsanalyse udvalgt ét projekt. Projektet er udvalgt da det er kendetegnet ved en høj spredningsrelevans. Projektet består af flere håndgribelige resultater med en høj nyhedsværdi samt en bred, men veldefineret målgruppe. Det udvalgte projekt er:
Projektet udmærker sig i Rengørings- og vaskemiddelklyngen ved at have gennemført en mere målrettet og omfangsrig spredningsindsats end de øvrige projekter, der blev præsenteret ovenfor. Formålet med undersøgelsen er at afdække hvad spredningsindsatsen har kastet af sig i form af kendskabs- og anvendelsesgrad samt miljømæssige og økonomiske effekter blandt projektets målgruppe. 2.4.1 Projekt ”Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi”Det primære formål med projektet om ’Bilvask’ har været at undersøge mulighederne for at reducere afledningen af de miljøkritiske spildevandsparametre, som blev identificeret i et forprojekt (”Bilvaskehaller - Status og strategier”).[13] Projektet ”Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi” bygger videre på forprojektets konklusioner og indeholder en bredspektret indsats på hele bilvaske-området:
Projektet er gennemført i samarbejde med en række centrale aktører – herunder producenter af bilvaskekemikalier og renseanlæg, oliebranchen med tankstationer, der tilbyder automatisk bilvask samt videninstitutioner.[15]
Projektets målgruppe er udover ejere af bilvaskehaller, leverandører af rense- og recirkuleringsteknologier, vaskehaller og vaskekemikalier samt de kommunale tilsynsmyndigheder. Projektet Bilvask skiller sig som nævnt ud fra de øvrige undersøgte projekter, ved at have ansøgt Miljøstyrelsen om midler til at gennemføre en mere omfattende spredningsindsats. De konkrete spredningsaktiviteter gennemført under projektet om Bilvask, kan ses i ovenstående tekstboks. Spredningsaktiviteterne har karakter af at være systematiske, direkte og målrettede. Som tekstboksen illustrerer, har spredningsindsatsen haft karakter af at informere bredt, men målrettet, til forskellige interessent-grupper inden for bilvaske-branchen. Således adresserer spredningsaktiviteterne både leverandører og producenter af bilvaskekemikalier og rensningsanlæg, ejerne af bilvaskehaller (typisk olieselskaber) samt tilsynsmyndigheder. Der har tillige været gennemført en del generelle spredningstiltag gennem artikler og pjecer, der informerer bredere - men mindre målrettet - til brugere og andre interesserede. 2.4.1.1 Kendskabs- og AnvendelsesniveauPå baggrund af en telefonisk rundspørge til de tre primære målgrupper; leverandører af vaske- og rengøringsmidler og rensningsanlæg, oliebranchen samt relevante tilsynsmyndigheder vurderes projektet at have en høj kendskabsgrad. Vilkårene for en god spredning var til stede i og med, at alle de implicerede parter var repræsenteret enten direkte i projektet eller via følgegruppemøder. En rundspørge bekræfter det høje kendskabsniveau til projektets resultater og de adspurgte vurderer at projektet har afledt positive effekter for miljøet. Desuden er kommunerne blevet mere bevidste om deres rolle i en fremtidig sikring og udnyttelse af projektresultaterne. Flere og flere kommuner har på baggrund af Miljøbeskyttelseslovens krav om anvendelse af den bedst tilgængelige teknik, (jf. lovens § 3) skærpet kravene til nyetableringer af bilvaskehaller samt til brugen af A- og B-stoffer. Figur 2.2.Spredningsdynamik for projektet ”Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi”
Spredningsdynamikken i branchen kan illustreres som vist i ovenstående figur. De kommunale tilsynsmyndigheder stiller krav til olieselskaberne f.eks. om udfasning af vaskemidler med A- og B-stoffer, hvilket forplanter sig som et skærpet krav fra olieselskaberne til deres leverandører af vaske- og rengøringsmidler. I dag har alle de adspurgte olieselskaber en politik om kun at ville aftage vaske- og rengøringsmidler uden A- og B-stoffer. Leverandører af rensningsanlæg har imidlertid ikke oplevet samme efterspørgsel som leverandørerne af vaske- og rengøringskemikalier. Det skyldes primært, at der fortsat er visse økonomiske barrierer forbundet med installation af rensningsanlæg, især ved ombygning og modernisering af eksisterende bilvaskehaller. Anvendelsesgraden af projektets resultater vurderes derfor at være høj for bilvaskekemikalier, mens den ikke har nået samme højder for implementeringen af rensningsanlæg i tilknytning til blvaskehallerne. Dog er der for nyetalbleringer af bilvaskehaller en høj anvendelsesgrad af rensningsanlæg. Samlet set vurderes anvendelsesgraden derfor at være høj, om end der fortsat er visse barrierer, især af økonomisk karakter, som kan løfte anvendelsesniveauet højere op. Evaluators vurdering underbygges yderligere i de kommende afsnit. 2.4.1.2 Den konkrete anvendelse af projektets resultaterHjemmesiden – et uundværligt redskab Det centrale ’værktøj’ i spredningsindsatsen har været etablering af en hjemmeside, der har muliggjort at fastholde og viderebygge en samlet indsats i branchen. Hjemmesiden tilbyder løbende at miljøvurdere nye vaske- og rengøringsmidler til bilvaskehaller samt godkende nye leverandører på markedet for rensningsanlæg. Dermed har det været muligt løbende at opdatere listen over vaske- og rengøringsmidler uden A- og B-stoffer og på den måde give tilsynsmyndigheder og olieselskaber et redskab til at kunne kontrollere miljøvenligheden af de vaske- og rengøringsmidler der anvendes. DHI, der varetager administrationen af hjemmesiden, oplyser at antallet af unikke brugere på hjemmesiden gennemsnitligt ligger på omkring 200 per måned i perioden januar-august 2005. Unikke brugere er besøgende på hjemmesiden, der kender hjemmesidens adresse før de besøger den og omfatter altså ikke besøgende, der via en søgemaskine bliver ledt frem til hjemmesiden. Niveauet vurderes af DHI at være stabiliseret efter en periode med store udsving i besøgstallene. De unikke brugere omfatter olieselskaber og kommunale tilsynsmyndigheder, som søger oplysninger om de miljøvurderede produkter eller som benytter andre af hjemmesidens servicer. Vækst i antal produkter uden A- og B-stoffer På leverandørsiden af vaske- og rengøringsmidler er der siden projektets afslutning kommet to nye leverandører på markedet; DAY-system og Kanor Chemicals. Desuden har DHI, ligeledes efter projektets afslutning, vurderet 32 nye produkter fra nye og gamle leverandører (se tekstboks). I dag er næsten alle vaske- og rengøringsmidler til bilvaskehaller (>95%) fri for A- og B-stoffer, hvilket skal ses i lyset af oliebranchens skærpede krav til leverandørerne. Projektet har dermed på denne del af projektet, nået sin egen naturlige grænse for spredning af den fremkomne projektviden. I dag lister hjemmesiden i alt 78 produkter inden for autoshampoo, skum- og voksprodukter, insekt- og fælgrens samt rengøring.
Rensningsanlæg Der er ikke kommet flere leverandører af rensningsanlæg til, hvilket ifølge leverandørerne selv skyldes, at de ikke har oplevet det store boom i markedet endnu. Samlet set er det på baggrund af en rundspørge til de tre leverandører af rensningsanlæg (WashTec, Team Wash og Green Water System), evaluators skøn, at der er etableret omkring 50 komplette rensningsanlæg. Trods denne relative store fremgang på blot få år, er det evaluators vurdering at efterspørgslen efter de nye rensningsanlæg ikke er kommet rigtigt i gang endnu. Der er potentiale for et langt større marked, når eller hvis olieselskaberne beslutter sig for at modernisere allerede eksisterende anlæg og i samme åndedrag installere de komplette rensningsanlæg. Olieselskaberne - den centrale aktør i spredningskæden Olieselskaberne er det centrale led i spredningskæden, da det er dem, der skal tage de nye teknikker og produkter i brug. En rundspørge til syv olieselskaber viser et højt kendskabsniveau og en relativ fornuftig anvendelsesgrad. Nogle olieselskaber f.eks. Shell, har valgt at gå egne veje med at udvikle deres eget rensningsanlæg, mens de resterende selskaber benytter sig af de miljøvurderede leverandører. Evaluator vurderer på baggrund af rundspørgen til olieselskaberne, at der fortsat er en økonomisk barriere for et reelt boom i markedet for rensningsanlæg. Olieselskaberne beretter alle om, at det er økonomisk rentabelt at installere rensningsanlæg ved nyetablerede bilvaskehaller, men at det i dag ikke kan betale sig at ombygge eller modernisere eksisterende bilvaskehaller for at installere rensningsanlæg. Langt de fleste af de nye anlæg er derfor installeret i forbindelse med nyetableringer. OK Benzin er et eksempel på et olieselskab, som er gået aktivt ind på markedet for miljøvenlige bilvaskehaller. De fleste OK-benzinanlæg findes ved brugs- og Coop Danmark-butikker og indtil for nyligt havde OK Benzin kun etableret et fåtal bilvaskehaller på deres tankstationer. I forbindelse med en opgradering af serviceniveauet på deres tankstationer har de i de seneste år udvidet antallet af bilvaskehaller og har i den forbindelse tillige installeret rensningsanlæg. I alt har OK Benzin installeret 20 rensningsanlæg på deres 25-30 bilvaskeanlæg. Det har derfor været en klar økonomisk fordel for OK Benzin - og for miljøet - at de har kunne installere rensningsanlæg i forbindelse med nyetableringen af bilvaskeanlæg. I tillæg til installation af komplette rensningsanlæg i bilvaskehaller har tankstationerne fået den mulighed at kunne Svanemærke deres bilvaskeanlæg. Samtalerne med olieselskaberne viser imidlertid, at det ofte er en omstændelig proces at få Svanemærket et bilvaskeanlæg. Flere af selskaberne beretter, at det omfattende papirarbejde og den løbende kontrol af anlæggene ofte afholder selskaberne i at få miljømærket vaskehallerne. Dette hænger sandsynligvis sammen med at olieselskaberne ikke oplever, at der er en reel markedsføringsværdi i at have et Svanemærket bilvaskeanlæg. Det skal dog nævnes at vigtigheden af at få et bilvaskeanlæg Svanemærket eller ej varierer mellem olieselskaberne, det er f.eks. en del af OK Benzins strategi, at alle deres vaskehaller skal Svanemærkes. Kommunale tilsynsmyndigheder er en vigtig drivkraft Aktører i branchen vurderer at de kommunale tilsynsmyndigheder har spillet en betydelig rolle for at fastholde olieselskaberne i en fortsat indsats med at reducere spildevandsbelastningen fra bilvaskehaller. En rundringning til et udpluk af kommuner viser, at mange kommuner har taget den nye viden i brug. Flere steder i landet har kommunerne i kraft af deres kommunale miljøsamarbejder med nabokommuner vedtaget fælles miljøparadigmer med udgangspunkt i de nye projektresultater. Andre kommuner har igangsat (tilsyns-)kampagner overfor kommunens tankstationer og/eller opstillet nye krav på baggrund af den fremkomne viden. Dertil kommer at olieselskaberne kan have et økonomisk incitament i at etablere de nye rensningsanlæg for at kunne reducere spildevandsafgiften, der i nogle kommuner ligger relativt højt (50-60 kr./m³ afledt spildevand). Det skal dog nævnes, at det ikke er alle kommuner der har skærpet deres indsats på området. Især kommuner i periferien, med få tankstationer med bilvaskeanlæg har ikke taget tråden op fra projektet. 2.4.2 Samlet vurderingDen samlede vurdering af spredningsindsatsen i relation til projektet om Bilvask vurderes af evaluator at have været yderst frugtbar. Spredningsindsatsen har samlet set båret projektresultaterne frem til et anvendelsesniveau med positive effekter for miljøet.
Hjemmesiden har bl.a. givet kommunerne et redskab til nemt at kunne orientere sig omkring den bedst tilgængelige teknik, hvilket har muliggjort skærpede krav til olieselskaberne. Dog er det vanskeligt at vurdere om kendskabet til de nye miljøvenlige bilvaskeanlæg er nået ud til slutbrugeren. Den ringe brug af svanemærket tyder på, at dette sidste led ikke er tænkt ind i spredningsindsatsen. Effekterne afhænger i sidste ende af hvor mange der vælger at vaske deres bil i en miljøvenlig bilvaskehal – Svanemærket eller ej – i stedet for en konventionel bilvaskehal. 3 Klyngen for maling3.1 Præsentation af klyngenKlyngen for maling består af fem ud af de 34 udvalgte projekter, der har modtaget tilskud under udviklingsordningen I. Herunder er der yderligere 3 projekter, der overordnet har tæt tilknytning til klyngen for maling. Da projekterne alle omhandler skibsbundmaling afrapporteres disse selvstændigt i den efterfølgende klynge for skibsbundmaling. I nedenstående tabel redegøres for hvilke projekter der er udvalgt: Figur 3.1 Projekter i klyngen for maling
Som det fremgår af ovenstående oversigt er der tale om meget forskellige projekter. Projekterne adskiller sig i forhold til, hvilke stoffer der er fokus på at erstatte og hvilke brancher, der potentielt ville kunne benytte denne viden/produkt. Desuden er der forskel på, hvorvidt projekterne er gennemført som samarbejdsprojekter eller enkeltvirksomhedsprojekter. Fælles for projekterne er den miljømæssige problemstilling,dervar drivkraften bag projekterne. Alle projekter på nær ét havde en målsætning om at substituere forskellige stoffer i forbindelse med fremstillingen af farver og lakker. Målet var med andre ord at udfase de stoffer, der optrådte på Miljøstyrelsens listen over farlige stoffer med mere miljøvenlige alternativer.
De fem projekter i klyngen for maling fordelte sig overordnet inden for to hovedgrupper af aktiviteter: Inden for den første gruppe findes initiativer med fokus påopbygning af viden. Her ses der en tendens til, at projekterne kan grupperes efter, hvorvidt de afspejler en generel rammeindsats. Hovedformålet med projekterne var at generere viden og information om muligheden for at udfase og substituere forskellige stoffer med mindre miljøskadelige alternativer. Der var således fokus på viden- og metodeopbygning. Projekterne resulterede således ikke i et egentligt kommercielt produkt. Som eksempel var målsætningen for projektet ”substitution af APE” bl.a. at beskrive metoder til vurdering af substitutter til APE i blandinger med flere tensider. Projektet blev overordnet udført som et kortlægnings- og screeningsprojekt med laboratorieundersøgelser, men resultatet var ikke et egentligt håndgribeligt produkt. En anden gruppe af projekter når skridtet videre i forhold til viden- og metodeprojekterne. Disse projekter havde fokus på at udvikle egentlige salgbare produkter. Output af disse projekter var dermed udviklingen af et nyt produkt, hvor der blev fundet alternativer til de skadelige stoffer. Som eksempel er projektet ”vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ” et produktudviklingsprojekt, der efter projektets afslutning præsenterede et færdigudviklet produkt, der blev taget i brug af virksomhedens kunder. Hvordan de to projekter placerer sig i forhold til de to grupperinger har således indflydelse på, hvordan og i hvilket omfang resultaterne gennemføres, hvilket behandles i nedenstående afsnit. 3.2 Gennemførte spredningsaktiviteterSom det beskrives i ansøgningsvejledningen til Udviklingsordningen - del I, forventede Miljøstyrelsen en beskrivelse af, hvilke spredningsaktiviteter projekterne havde planer om at gennemføre. De spredningsaktiviteter, der blev gennemført i relation til de fem projekter, fremgår af nedenstående skema:
I forbindelse med spredningsaktiviteterne kan der peges på forskellige spredningskanaler som de ovennævnte primært retter sig mod:
3.3 Karakteristik af spredningsaktiviteterPå baggrund af de gennemførte spredningsaktiviteter er det muligt overordnet at karakterisere spredningen inden for klyngen for maling som både systematisk og generel. Klyngens samlede spredningsprofil afspejler derfor flere forskellige strategier og indsatser. De projekter i klyngen, der kan karakteriseres som viden- og metodeprojekter, har primært benyttet intern og generel spredning. Den generelle spredninger mindre målrettet mod specifikke målgrupper og spredningsaktiviteterne har bestået i bredt at formidle projekternes resultater gennem artikler i forskellige tidsskrifter. At projekternes resultater ikke i højere grad har været systematisk spredt skyldes ifølge virksomhederne konkurrencehensynet. Der har fra projektdeltagerne side ikke været den store interesse for at sprede resultaterne, da man ikke har været interesseret i, at mulige konkurrenter skulle få kendskab til detaljer om produktet. Der er desuden tale om brug af intern spredning. Dette skyldes, at det er afgørende for viden– og metodeopbygningsprojekterne at forankre viden om projekts resultater internt i virksomhederne. Den interne spredning er også karakteristisk for bl.a. projektet ”omlægning af lakkogningsanlæg”. Projektets resultater er hovedsagligt relateret til interne processer, hvorfor virksomheden ikke har forsøgt at få projektets resultater uden for virksomhedens mure, men i stedet satset på intern spredning. Den systematisk spredning har i højere grad været tilknyttet de projekter, der har haft et egentlig produkt. Her har den systematiske spredning været rettet mod potentielle kunder. Man har fra virksomhedernes side lagt en markedsføringsstrategi målrettet kunderne inden for farve- og lakindustrien. Projektdeltagerne har bl.a. på messer og gennem direkte kontakt til kunderne forsøgt at udbrede kendskabet og anvendelsen af det pågældende produkt. 3.4 Spredningsanalyse af et udvalgt projektI Klyngen for maling er der udvalgt et projekt, hvis spredningsforløb underkastes en yderligere undersøgelse:
Projektet havde på trods af, at virksomheden kun havde to ansatte, igangsat alsidige spredningsaktiviteter og havde derfor potentielt set mulighed for at opnå spredningseffekter. I dette afsnit vurderes projektets spredning på baggrund af caseinterview samt en telefonisk rundspørge til udvalgte målgruppeaktører indenfor udvalgte producenter indenfor træ– og møbelindustrien. Formålet med analysen af projekternes spredningsaktiviteter er at opnå viden om programmet i 2. led. 3.4.1 Projekt ”Vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ”Formålet med projektet ”Vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ” var at udvikle prototyper af en vandopløselig, miljøvenlig kontrastbejdse til overfladebehandling af naturtræ. Virksomheden fik udviklet en kontrastbejdse, der er en vandbaseret bejdse, der skaber den samme effekt på nåletræ, som eller kun kan opnås gennem ludbehandling, hvor nåletræ først behandles med pryrogallolsyre, der derefter bliver neutraliseret med natronlud. Det nye miljøvenlige produktprogram havde til formål at erstatte møbelindustriens nuværende produkter indenfor aggressiv overflade/møbelbehandling. Som det fremgår af tekstboksen udmærker projektet sig ved at igangsætte forskellige spredningsaktiviteter, der både indbefattede generel spredning i form af projektartikler og systematisk og målrettet spredning. Den systematiske og målrettede spredning afspejledes bl.a. i brugen af den direkte kontakt til producenter af møbler, der potentielt kunne benytte produktet samt præsentation på møbelmesse.
Spredningen har således fundet sted til producenter, som må forventes at kunne have gavn af produktet. Der er derfor tale om en kommerciel spredning. Denne spredning har ifølge virksomheden delvist været påvirket af virksomhedens begrænsede størrelse, og derfor manglede midler til markedsføring. 3.4.1.1 Kendskab til produktet frem for projektetDet er evaluators vurdering, at kendskabet til produktet er nået ud til en bred skare af potentielle målgrupper, der omfatter producenter indenfor træ– og møbelindustrien. Dette illustreres i nedenstående figur.
Figur 3.2.Spredningskilder for projektet "Vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ” Uden undtagelse nævner de adspurgte virksomheder indenfor møbel- og træindustrien, at de kender til metoden. Enkelte af de adspurgte virksomheder kender overordnet til muligheden for at erstatte ludbehandlingen med vandbaseret kontrastbejdse. Andre kan sætte ord på de miljømæssige fordele og effekter, produktet markedsføres på. At virksomhederne kender til produkter, der giver mulighed for at erstatte ludbehandlingen med mere miljøvenlige alternativer, er dog ikke ensbetydende med, at virksomhederne kender til nærværende projekt eller det specifikke produkt udviklet af Hydro Let A/S. Flere af virksomhederne gør opmærksom på, at der eksisterer lignende alternativer til pågældende produkt udviklet af andre virksomheder, og at disse produkter allerede har været på markedet i en årrække. De adspurgte producenter indenfor træ- og møbelindustrien kender alle til produkter, der giver mulighed for at erstatte ludbehandlingen, men er usikre på, hvor kendskabet stammer fra. Kun én virksomhed mener, at kendskabet stammer fra en henvendelse fra virksomheden Hydro Let A/S. Det er derfor problematisk at vurdere, hvorvidt kendskabet til produktet stammer fra produktet udviklet af Hydro Let A/S eller andre lignende produkter. Med andre ord kan der være en stor usikkerhed forbundet med at vurdere, hvorvidt der er en reel sammenhæng mellem kendskabet til produktet og det pågældende projekt. 3.4.1.2 Anvendelse og effekterVendes blikket mod anvendelsen af projektresultaterne viser rundspørgen blandt de adspurgte producenter inden for træ- og møbelindustrien, at et udsnit af producenterne tidligere har anvendt eller anvender metoden i dag. Figur 3.3. Spredningsforløbet
Dermed har de et bud på effekterne af at anvende den vandbaserede kontrastbejdse som alternativ til ludbehandling. Ifølge virksomhederne medfører brugen af produktet både miljømæssige og økonomiske effekter. De miljømæssige effekter består i, at der udelades en del farlige stoffer, og at det kun er nødvendigt at påsmøre produktet én enkelte gang i modsætning til ludbehandlingen. Et bedre arbejdsklima for de medarbejdere, der har været involveret i pågældende proces, har desuden været en positiv sidegevinst. I relation til de økonomiske effekter fremhæver virksomhederne, at de har et reduceret energiforbrug og de sparer penge på, at behandlingen kun skal påføres en enkelt gang. Anvendelsen af produktet giver således både en miljømæssig og økonomisk gevinst. De producenter, der fortsat benytter pågældende metode, fremhæver, at de oplever et krav fra deres kunder om ikke at anvende skadelige stoffer. Omvendt påpeger de virksomheder, der ikke har anvendt metoden eller har valgt at afbryde brugen af metoden, at kvaliteten af den vandbaserede bejdse ikke lever op til deres kunders krav. Dette skyldes, at årestrukturen i træet ikke fremstår tydeligt nok, hvorfor en stor del af producenternes kunder har fravalgt produkter, der har været behandlet med den naturlige bejdse frem for ludbehandling. 3.4.2 Samlet vurderingOpsamlende viser spredningsanalysen af projektet ”Vandbaseret kontrastbejdse til naturtræ”, at der både er eksempler på kendskab, anvendelse og effekter blandt de adspurgte målgruppe aktører indenfor træ– og møbelindustrien. Da der eksisterer lignende produkter på markedet og da de, ifølge virksomhederne, har gjort det i en årrække er det ikke muligt at slå kausaliteten og dermed sammenhængen fast mellem kendskabet til projektet og brugen af produktet, da kendskabet kan komme fra andre kilder. 4 Klyngen af Skibsbundbehandlingsprojekter4.1 Præsentation af klyngenKlyngen Skibsbundbehandling består af tre projekter, som har modtaget tilskud under Udviklingsordningen I. To af projekterne omhandler alternativer til den konventionelle skibsbundmaling, mens det tredje projekt er rettet mod efterbehandling (afvaskning og afslibning) af skibsbunde, der er behandlet med biocidholdig bundmaling. Tabel 4.1: Projekter i Skibsbundbehandlingsklyngen
Typemæssigt er de to første projekter i tabel 4.1 produktudviklingsprojekter, der dog kun nåede til udvikling af prototyper. Formålet for disse projekter var at udvikle nye produkter, der kunne erstatte de bundmalinger der var kendte og som udgjorde et stort miljøproblem. Status for projekterne er, at der er mulige løsninger, men at disse endnu ikke er holdbare og derfor ikke er kommercialiserbare. Dette skyldes enten, at økonomien ikke er holdbar eller at der endnu mangler justeringer af produkterne, før de kan tages i brug. Den voksende interesse for alternativer til de biocidholdige bundmalinger udspringer i et kommende forbud om brugen af biocider i bundmaling. Forbuddet skulle være trådt i kraft 1. januar 2006, men blev i maj måned udskudt tre år til 1. januar 2009, da der ikke er fundet effektive løsninger til at holde bådene fri fra begroning. Projekterne modsvarer på den måde et fremtidigt behov for at erstatte de giftige stoffer i bundmaling. Det sidste projekt, ’Ren Havn’ omhandlede test og afprøvning af forskelligt udstyr til afslibning af lystbåde på land. Projektets formål var at minimere, at de giftige stoffer i bundmalingen frigøres og spredes til omgivelserne, hvor de udgør en betydelig forurenings- og sundhedsrisiko. Projektet havde stor succes med at finde en miljørigtig løsning på problemet og i dag bruges metoden i størstedelen af de danske havne. For de tre projekter er den sammenfaldende karakteristika, at de adresserer den samme homogene målgruppe. Målgruppen består af lystbådejere og lystbådehavne. 4.2 Gennemførte spredningsaktiviteter og spredningskanalerDe to produktudviklingsprojekter har været omgærdet af en vis usikkerhed, da der var tale om udviklingsprojekter, hvor man på forhånd ikke kunne kende resultatet. Projekterne har da endnu heller ikke resulteret i produkter klar til kommerciel udbredelse, hvilket sætter sine begrænsninger for målbare spredningsaktiviteter. Spredningsaktiviteterne for de to projekter har primært bestået af en generel information i form af artikler på Miljøstyrelsens hjemmeside. Artiklerne er gjort yderligere relevante ved at koble information om love og bekendtgørelser på området med information om de kommende miljøvenlige muligheder for behandlingsformer af skibsbunde. Hertil kommer, at projekterne hver især har bidraget til en generel kundskabsopbygning inden for deres områder. F.eks. har BioLocus deltaget på konferencer, hvor de har spredt deres ’nye’ viden om enzymer som alternativer til biocider. På trods af at de to produktudviklingsprojekter endnu ikke har vist konkrete resultater ’på markedet’, vurderer evaluator, at begge projekter har et betydeligt spredningspotentiale. En vigtig drivkraft for spredningen af et fremtidigt biocid-frit bundmalingsprodukt er det kommende forbud mod brugen af biocider i bundmaling, som vil afføde en stor efterspørgsel. Hvis det lykkes at videreudvikle produkterne samt at få prisen ned på et konkurrencedygtigt niveau, vurderes det ligeledes, at produkterne også vil have et stort potentiale på udenlandske markeder. Projektet ’Ren Havn’ har derimod haft et helt andet spredningsforløb, hvilket skyldes karakteren af projektet. Spredningsaktiviteterne kan karakteriseres som systematiske og direkte målrettet den relevante målgruppe. Forsøgene i projektet viste at miljøbelastningen kan reduceres med 99% ved brug af det rigtige udstyr. På baggrund af det positive resultat har interessent-grupper i samarbejde med Miljøministeriet taget initiativ til at følge op på projektet, hvilket har resulteret i, at projektets resultater på bedst mulig vis er blevet ført til dørs. I foråret 2003 vedtog Miljøministeriet, Dansk Sejlunion og Danmarks Idræts-Forbund i fællesskab en ’Handlingsplan om bundmaling til lystbåde’. Handlingsplanen var et strategipapir for, hvordan de tre parter i fællesskab kunne sprede resultaterne ved ’Projekt Ren Havn’. Handlingsplanen blev efterfulgt af et sæt retningslinier som trådte i kraft 1. september 2003, samt en informationskampagne, der var målrettet de danske lystbådehavne og sejlere. I forbindelse med handlingsplanen blev der endvidere nedsat en følgegruppe, som skulle følge og guide indsatsen bedst muligt. 4.2.1.1 Resultater af den systematiske spredning i forbindelse med Projekt Ren HavnInitiativtagerne til handlingsplanen vedtog at evaluere effekten af informationskampagnen og på baggrund af undersøgelsens resultater tage stilling til, om der var behov for en yderligere spredningsindsats. Spørgeskemaundersøgelsen, der havde en svarprocent på omtrent 50%, viste, at informationskampagnen bl.a. resulterede i, at:
Resultaterne viser, at der er tale om et initiativ, som har fået en rigtig god medfart i de danske lystbådehavne. Endvidere viser resultaterne, at en målrettet spredningsindsats, der involverer de relevante interessenter og benytter sig af en systematisk fremgangsmåde, kan vise meget gode resultater på kort tid. Dansk Sejlunion og Miljøstyrelsen har sendt spørgeskemaet ud i en anden runde til de havne, som ikke svarede på skemaet i første omgang. Leverandører af udstyret fortæller, at de oplevede en stigende efterspørgsel kort tid efter udsendelsen af spørgeskemaet anden gang. 4.3 Karakteristik af spredningsaktiviteterSpredningsaktiviteternes karakter knyttet til de tre projekter i klyngen afhænger af projekternes status ved evalueringstidspunktet. For de to produktudviklingsprojekter som har resulteret i prototyper, der endnu ikke er markedsklare, har spredningsaktiviteterne omhandlet en generel information om mulighederne i projekternes resultater. Informationen har dels været spredt gennem Miljøstyrelsens informationskanaler (hjemmeside og tidsskriftet ’Ny Viden’) samt via mere målrettede kanaler på konferencer og lignende. Projekt Ren Havn er et mønster-eksempel på en systematisk spredning, hvor forskellige berørte parter i fællesskab har vedtaget en handlingsplan for en spredningsindsats. Handlingsplanen omfattede blandt andet en informationskampagne samt retningslinier for brugen af det rigtige udstyr i havnene. Og ikke mindst har spredningsindsatsen udmærket sig ved at have fulgt op på informationskampagnen igennem en spørgeskemaundersøgelse af kendskabet og brugen af udstyret i havnene. Dette har yderligere initieret Dansk Sejlunion og Miljøstyrresen til at tage flere initiativer til at sprede projektets resultater, bl.a. ved at genudsende spørgeskemaet og informationsmaterialet til havne der ikke svarede i første omgang. Herudover vil Dansk Sejlunion give yderligere information og demonstration i forbindelse med bådudstillinger og andet. 5 Klyngen for miljøkompetenceordningen5.1 Miljøkompetenceordningens spredningI dette afsnit vurderes miljøkompetenceordningens spredning. Der sættes fokus på, hvorvidt de gennemførte projekter har bidraget til, at de opnåede resultater, erfaringer og metoder om renere teknologi og produkter i form af den nyeste viden spredes og anvendes blandt et bredt felt af aktører. Med andre ord sætter afsnittet således fokus på om, hvordan og til hvem projekternes resultater, viden og erfaringer indenfor miljøkompetenceordninger er blevet spredt. Det belyses således konkret, hvilke spredningsaktiviteter, der har været knyttet til projektet og hvilke tendenser og eventuelle barrierer, der karakteriserer spredningen for de projekter, der har modtaget tilskud under Miljøkompetenceordningen. Vurderingen foretages på baggrund af otte caseinterview samt en række opfølgende telefoninterview, der efterfølgende er foretaget med relevante medarbejdere/fageksperter med særligt indblik i projektaktiviteterne eller tilknytning til projekterne. De opfølgende interview bidrager til at forbedre informationsgrundlaget og den samlede vurdering af spredningen. Spredningsanalysen af Miljøkompetenceordningen er dog af et relativt beskedent omfang. Det skyldes, at projekter kun i mindre grad er blevet spredt, hvilket beskrives i det følgende. 5.2 Præsentation af klyngenDer er udvalgt otte projekter, der har modtaget tilskud under Miljøkompetenceordningen. Disse otte projekter tæller samlet miljøindsatser på 15 virksomheder. Nedenfor redegøres for, hvilke baggrundsoplysninger og karakteristika, der kendetegner de udvalgte projekter.
De otte projekter under miljøkompetenceordningen har overordnet fordelt sig indenfor to hovedgrupper af aktiviteter: Etablering af miljøledelse med og uden certificering. Fælles for alle projekterne er, at de tager udgangspunkt i arbejdet med miljøledelsessystemer, og at miljøledelsen på projektvirksomhederne benytter sig af allerede afprøvede og fungerende metoder og systemer. Vendes blikket mod forskellen blandt projekter består denne for det første i, om målet har været at videreudvikle et allerede etableret miljøledelsessystem i virksomheden eller at etablere miljøledelse i en virksomhed, der ikke tidligere har arbejdet systematisk med miljøledelse. Den anden forskel mellem de otte projekter består i, hvorvidt projektvirksomhederne har ønsket at arbejde imod en egentlig certificering af deres miljøledelsessystem. For to projekter (syv virksomheder) har målet været at opnå en ISO 14001 certificering af det pågældende miljøledelsessystem. De resterende projekter følger ikke et konkret system, der bygger på en international certificerbar standard, men en systematisk indsats, der bygger på hovedelementerne i disse systemer. Fælles for projekternes indsats i relation til miljøledelse er, at virksomhederne arbejder på at sikre dokumentation bl.a. gennem brug af miljødataregistrerings- og dokumentationssystemer, ledelsens engagement, medarbejderinddragelse samt konkrete forbedringsaktiviteter knyttet til miljøhandlingsplaner, miljøkortlægning, udformning af miljøpolitikker og handleplaner samt en konkret indsats på flere områder. Der er således her fokus på processen. Produktorienteret miljøarbejde. Hovedparten af projekter havde desuden som målsætning at udvikle produkter med henblik på at opnå en miljøcertificering af disse. Det produktorienterede miljøarbejde var tilknyttet de grundlæggende miljøledelsesaktiviteter i virksomhederne. Af de otte projekter er der i alt fem virksomheder, der havde som mål at opnå Svanemærket og en enkelt virksomhed, der opnåede EU-blomsten. I den produktorienterede indsats er der desuden ofte et yderligere fokus på en systematisk inddragelse af miljøhensyn i indkøb og salg samt uddannelse af sælgere med hensyn til markedsføring af de udviklede produkter. Der har her således været fokus på produktet. 5.3 SpredningsprofilSpredningsprofilen indeholder en gennemgang af, hvordan og i hvilket omfang resultaterne fra miljøkompetenceprojekter spredes. Ved at se nærmere på, hvilke konkrete spredningsaktiviteter, der har været gennemført er det muligt at foretage en vurdering af, hvorvidt resultaterne hovedsagligt har haft karakter af specifik spredning, kanalspredning eller generel spredning.
5.3.1 Gennemførte spredningsaktiviteter og spredningskanalerStandardansøgningsskemaet under Miljøkompetenceordningen lagde op til, at projekterne skulle indarbejde og knytte planlagte og forventede aktiviteter i forbindelse med formidling og videndeling til projektbeskrivelserne. Der var dog kun ét formelt krav om formidling. Projekterne skulle alle levere materiale i form af en kortfattet projektartikel, der løbende skulle indgå i miljøstyrelsens informationsaktivitet. I projektansøgningerne ses en tendens til, at formidlingsindsatsen ikke har været prioriteret højt. Udover den obligatoriske projektartikel er der kun få bud på en yderligere indsats i forbindelse med formidling af projekternes resultater. Tre projekter nævner, at de vil udarbejde en miljøredegørelse/grønne regnskaber, mens to andre projekter har fokus på markedsføring rettet mod virksomhedernes kunder. Kun en enkelt aktør angiver, at de har planer om at deltage i kollektive aktiviteter med erfaringsudveksling, mens en anden virksomhed eksplicit nævner, at de ønsker at stille deres erfaring til rådighed. Fælles for disse to bud på spredning/formidling er, at de ikke knyttes til konkrete aktiviteter eller en egentlig strategi. Sammenlignes ansøgningerne indenfor Miljøkompetenceordningen med Udviklingsordningen ses der en tendens til, at projektdeltagerne under Miljøkompetenceordningen i mindre grad har prioriteret at tilknytte en egentlig formidlingsstrategi eller yderligere formidlingsaktiviteter til projekterne på ansøgningstidspunktet. Dette billede ændrede sig delvist efter projekternes afslutning, da der gennemføres flere formidlingsaktiviteter end beskrevet i ansøgningerne. Spredningsaktiviteterne består af følgende aktiviteter:
I forbindelse med spredningsaktiviteterne kan man overordnet tale om tre spredningskanaler som de ovennævnte aktiviteter retter sig mod:
Som beskrevet retter de forskellige spredningsaktiviteter sig primært mod tre grupper af aktører. For det første rettedes formidlingsaktiviteterne mod virksomhedernes medarbejdere, der gennem deltagelse i uddannelse/kurser fik større fokus på og bevidsthed om produkternes miljøbelastning samt miljøbevidsthed generelt. For det andet rettedes aktiviteterne mod virksomhedernes leverandører, som gennem projekterne fik forbedret miljøbevidstheden i forbindelse med at honorere virksomhedernes krav i forbindelse med miljøhensyn. Et fortsat samarbejde er ofte afhængigt af, hvorvidt pågældende leverandører kan leve op til de fastsatte krav. Den tredje og sidste målgruppe var kunderne, som ved brug af produktet havde bedre mulighed for at handle miljøvenligt. Særligt gruppen af sælgere og indkøbere havde et eksplicit fokus rettet mod at sprede den produktorienterede miljøindsats til kunderne gennem indkøb og salg. De to projekter, der er gennemført som samarbejdsprojekter, adskiller sig fra de øvrige projekter. Der har været gennemført en række aktiviteter med direkte henblik på at formidle erfaringer og resultater fra projektet til en bredere kreds af aktører. Dette er sket gennem konferencer og deltagelse i miljønetværk, hvor resultaterne er blevet præsenteret for en bredere kreds af aktører. 5.3.2 Tendenser og mønstreFor de projekter, der blev gennemført som enkeltvirksomhedsprojekter, kan det konstateres, at spredningen af de enkelte projekters resultater ikke har fundet sted til aktører, der ikke direkte har deltaget i projektet eller har haft tilknytning til projekterne som f.eks. underleverandør/ kunder. Det kan således konstateres, at de spredningsaktiviteter, der er rettet mod en bredere kreds af aktører uden direkte tilknytning til projektet, har været mangelfulde. Denne tendens understøttes af de selvevalueringsskemaer, projekterne under Miljøkompetenceprojekterne har udfyldt. Her er det virksomhedernes egen vurdering, at projekternes resultater, metoder og viden kun i begrænset omfang er blevet spredt. Vurderes de gennemførte spredningsaktiviteter samt brugen af spredningskanaler kan der ses en tendens til en høj grad af intern spredning. Den interne spredning har som tidligere nævnt været rettet mod de primære interessenter i forhold til de gennemførte projekter. Der arbejdes primært med spredning internt blandt virksomhedens ansatte gennem kurser, miljøredegørelser og fastlæggelse af markedsføringsstrategier. Spredningen af viden internt i organisationen spiller en afgørende rolle i forbindelse med forankringen af miljøledelse og fastholdelse af certificeringer og miljømærkninger. Spredningen bliver på denne måde et middel til at sikre, at miljøledelse som redskab og værktøj forankres i organisationen. Udenfor virksomhedens mure retter spredningen sig hovedsagligt mod leverandører og kunder, hvis der har været tilknyttet en produktorienteret indsats til pågældende projekt. De projekter, der blev gennemført som samarbejdsprojekter mellem flere virksomheder, har i højere grad end enkeltvirksomhedsprojekterne foretaget en spredning, der ligger udover den interne spredning i projektvirksomheden. Dette skyldtes til dels, at de deltog i netværk, konferencer og arrangementer i brancheforeninger og på denne måde potentielt kunne være til inspiration for andre aktører. Der er dog ingen konkrete eksempler på, at denne mulighed har ført til konkrete anvendelser af projekternes resultater eller viden. Miljøkompetenceprojekterne kan således ikke i samme grad, som det er tilfældet med teknologiudviklingsprojekterne, vurderes at have spredt konkrete resultater og viden, der er blevet anvendt af andre. Endnu et forhold der har haft afgørende betydning for spredningen er, at hovedparten af projekterne var tilknyttet videnleverandører/konsulenter. Projekterne benyttede sig i høj grad af værktøjer og/eller systemer udviklet af rådgiver indenfor den pågældende branche. Brancheforeningerne eller rådgivningsfirmaer spillede i denne forbindelse en afgørende rolle, da de optrådte som rådgivere og formidlingsaktører, der støttede og guidede virksomhederne undervejs i processen. Rådgivningsvirksomhederne og brancheforeningen markedsførte sig efterfølgende på den viden og de resultater de opnåede på de pågældende virksomheder. På denne måde er der foretaget kanalspredning, hvor bl.a. brancheforeningen i kraft af deres rådgivningsvirksomhed har været aktive formidlere af miljøledelseskonceptet, miljømærkeordningen samt tilskudsmuligheden fra Miljøstyrelsen. En del af forklaringen på, at viden ikke spredes direkte mellem virksomhederne, er således en accept af, at brancheforeningerne/rådgivningsvirksomhederne har været initiativtagere i forbindelse med at udbrede kendskabet til de forskellige procedurer. 6 Bly-klyngenBly er et giftigt tungmetal, der anvendes i en række forskellige produkter, herunder bl.a. batterier og akkumulatorer, fiskeredskaber, plast, maling og lak, elektriske kabler mv. Den største fare for udslip til miljøet knytter sig til affaldsleddet – bortskaffelse af produkter indeholdende bly. Man har længe været opmærksom på de miljømæssige problemer knyttet til bly og området er i dag omfattet og reguleret af dansk og international lovgivning (Blybekendtgørelsen fra 1.marts 2001[16], RoHS-direktivet[17] samt WEEE-direktivet[18]). I regi af Programmet for renere produkter er der ikke udstukket nogle specifikke mål for indsatsen i forhold til bly. Programmet havde snarere til formål at støtte udviklingen af løsninger, der kunne bidrage til, at de lovgivningsmæssige målsætninger og rammer overholdes. Fokus i prioriteringsplanerne for perioden 2000 - 2002 var i tråd hermed rettet mod forskellige typer af projekter, der alle havde fokus på at mindske anvendelsen af bly. For yderligere uddybning kan der findes en grundig gennemgang af området i hovedrapporten under kapitlet om indsatsområderne. 6.1 Præsentation af bly-klyngenDer er udvalgt 5 projekter under bly-klyngen, der spænder over flere brancher, herunder elektronik, fiskeri, bygge/anlæg og plast. Der er tale om meget forskellige projekter og der er ikke synergi eller kontinuitet mellem projekterne. I tabellen 6.1 er projekternes titel, branche samt formål listet. Tabel 6.1. Klynge: Substitution af bly i forskellige produkttyper
To af de fem projekter har involveret en bredere kreds af aktører (blyfri loddematerialer og miljørigtige taginddækninger), mens der for de øvrige tre er givet støtte til specifikke projekter i enkeltvirksomheder. En vurdering af spredningsaktiviteterne må i første omgang tage udgangspunkt i projekternes resultater. Har det været interessante og brugbare resultater, der kunne have interesse for en bredere kreds af aktører, er projekterne af den ene eller anden grund strandet eller resultaterne mindre interessante. Projektet, der adresserer bly i fiskeudrustningen har været mindre succesfuldt. Det har af forskellige årsager ikke resulteret i udviklingen af et alternativ og der har derfor heller ikke været basis for spredning af projektresultater.[19] Som det også påpeges i hovedrapporten, har ingen af projekterne under dette område (fiskeudrustning) kunnet leve op til deres målsætninger. Samtidig fremhæves, at der ikke har fundet nogen egentlig systematisk udviklingsvirksomhed sted inden for branchen samt at markedet ikke har udvist interesse for alternative løsninger. For de øvrige projekter gælder, at de alle har givet resultater i form af enten udvikling af nye produkter (bly-fri taginddækninger og bly-fri printkort) eller løsninger (bly-fri loddematerialer). 6.2 Gennemførte spredningsaktiviteterEn vurdering af spredningen involverer tre trin, hhv. den planlagte spredning på ansøgningstidspunktet, den rapporterede spredning efter afslutning af projektet og evaluators spredningsanalyse af udvalgte projekter. Spredningsaktiviteter er løst formuleret. Som tidligere nævnt har der ikke – ud over den obligatoriske afrapportering - været stillet specifikke krav til spredningsaktiviteter. Projekterne skulle alene redegøre for, hvordan resultaterne ville blive formidlet til relevante målgrupper. Dette afspejler sig også i projektansøgningerne, hvor formidlings/spredningsaktiviteter generelt er relativt løst formuleret, som eksempelvis:
Sammenholder man de løst formulerede planlagte aktiviteter med de reelt gennemførte spredningsaktiviteter, har projekterne - med en enkelt undtagelse - fulgt op på det, man havde sat sig for. Set i et snævert målopfyldelsesperspektiv har projekterne således opfyldt deres hensigtserklæringer, hvad angår spredningsaktiviteter. Undtagelsen skyldes et projekt, der blev afsluttet uden resultater før tid og hvor der således ikke har været nogle konkrete resultater at sprede. Stor variation i spredningsaktiviteterDe fem projekter er kendetegnet ved, at have meget forskelligt spredningspotentiale, hvilket bl.a. skal ses i lyset af projekternes resultater, nyheds/nytteværdi for andre samt sammensætningen af projektgrupperne. To af projekterne er kendetegnet ved umiddelbart at have et stort spredningspotentiale. I det ene projekt ”miljørigtige inddækninger” blev resultaterne i første omgang patenteret og i et opfølgende projekt blev der udviklet et kommercielt produkt (et bly-frit taginddækningsmateriale). I det andet projekt ”bly-fri loddematerialer” screenede og testede man muligheder for alternativer til bly i loddematerialer. Spredningsaktiviteter og målgrupper for de to projektet var forskellige, hvilket bl.a. afspejler de konkrete resultater af projekterne. I projektet ”miljørigtige taginddækninger” er der tale om en opfindelse, hvor formidlingsindsatsen i første omgang var rettet mod fagfolk i bygge-anlægsbranchen og efterfølgende målrettet mod kunder (jf. spredningsaktiviteter i tekstboks).
I projektet ”bly-fri loddematerialer” er der tale om et større konsortium og et projekt, hvis formål var at screene og teste alternative muligheder for substitution af bly. Formidlingsindsatsen var koncentreret om at udbrede kendskabet til substitutionsmulighederne i elektronikindustrien bl.a. igennem skriftlige rapporter, målrettede uddannelsesaktiviteter mv. De øvrige projekter er kendetegnet ved, at spredningen var meget begrænset. I alle tre tilfælde er der tale om projekter, der blev gennemført som enkelt-virksomhedsprojekter med et mere virksomhedsorienteret perspektiv. Det gælder eksempelvis projektet ”blyfri printkort”, hvor projektet gjorde det muligt for virksomheden at tilbyde et blyfrit printkort til kunderne. Også projektet ”substitution af bly i synkelinier” blev oprindeligt søsat som et enkeltvirksomhedsprojekt, men blev af forskellige årsager skrinlagt. Opsamlende karakteristik af spredningsaktiviteterSpredningsaktiviteterne afhænger naturligt nok af interessen for at sprede resultater til en bredere kreds af aktører. I de tilfælde, hvor der var tale om enkeltvirksomhedsprojekter, der havde fokus rettet mod udvikling af produkter, der forventedes at indgå i virksomhedens varesortiment, blev spredningen primært rettet mod den kommercielle målgruppe - kunderne. Derudover har spredningen være af mere generel karakter i form af de obligatoriske afrapporteringer. De to projekter med et stort spredningspotentiale har – ud over den obligatoriske afrapportering - iværksat en mere målrettet og systematisk indsats for at få resultaterne spredt. Effekterne af denne indsats vil blive belyst i det følgende afsnit. 6.3 SpredningsanalyseAnalysen af projekternes spredningsaktiviteter har til formål at belyse om projekternes resultater har spredt sig således, at andre aktører har fået kendskab til projektet og dets resultater, måske har anvendt resultaterne og, i givet fald, hvilke effekter det har givet anledning til. Blandt de fem projekter, der indgår i bly-klyngen, skiller to projekter sig ud henholdsvis projektet om ”miljørigtige taginddækninger” og ”bly-fri loddematerialer”. 6.3.1 Miljørigtige taginddækningerProjektet miljørigtige taginddækninger skal ses i lyset af Blybekendtgørelsen fra 2000. I henhold til bekendtgørelsen er det - fra og med 1. december 2002 – forbudt at anvende bly på nybyggede huse af hensyn til miljøet. Bekendtgørelsen gav anledning til et intensiveret arbejde med at finde alternativer til bly inden for byggebranchen og var også baggrunden for, at opfinder Poul E. Meier fik ideen til udvikling af en alternativ løsning. Produktet, der i dag er patenteret, består af et aluminiumsgitter, som på den ene side er beklædt med speciel type blød gummi, der kan limes fast på taget, og på den anden side er beklædt med små skiffersten, så det ligner tagpap. Rent formelt er der tale om to på hinanden følgende projekter, hvor første projekt bestod i selve udviklingen af produktet (bevilling 1999) og den opfølgende fase i etablering af metoder til industriel produktion (bevilling 2002). Produktet blev lanceret inden blyforbudet trådte i kraft og produceres i dag af firmaet Robert & Kjær under navnet Perform. Markedsandelen har været stødt stigende og firmaets ambition er at være markedsledende. Forbudet har imidlertid ikke resulteret i nogen markant stigning i efterspørgslen, hvilket kunne tyde på, at lovkravet ikke efterleves i praksis. Kendskab til og anvendelse af produktet Perform Man må forvente en vis grad af kendskab og - med en stødt stigende markedsandel - også anvendelse af produktet Perform hos brugerne. Evaluator har derfor foretaget en spredningsanalyse blandt medlemmer af blikkenslager/VVS branchen med henblik på at kortlægge viden om og brug af produktet. En telefonisk forespørgsel blandt formændene for de 19 kredsforeninger under Dansk Blikkenslager og VVS Laug viste, at produktet er særdeles velkendt i branchen over hele landet. Landets kredsforeninger kender således til produktet og anvender det eller et af de øvrige alternativer, der findes på markedet i dag. Opsamling Forbudet mod anvendelse af bly i taginddækningsmaterialer og projektet har ”gået hånd i hånd” forstået således, at da forbudet trådte i kraft var der et bly-frit alternativ, man kunne anvende i branchen. Produktet har således fra sin fødsel være ”begunstiget” af en markedsefterspørgsel pga. lovkravet. Spredningsanalysen viser, at det dels er velkendt og dels anvendes i branchen. Samtidig har lovgivningen givet anledning til udvikling af andre alternativer, således at det i dag findes flere alternativer på markedet. 6.3.2 Blyfri loddematerialerProjektet blyfri loddematerialer havde til formål at identificere og analysere en række blyfri eller blyfattige loddematerialer, der er såvel teknisk egnede som miljømæssigt forsvarlige. Projektet, der blev gennemført i perioden 2000-2002, skal ses i lyset af udsigten til en kommende EU lovgivning (WEEE) samt blybekendtgørelsen. Projektet er gennemført af en bred gruppe af aktører, herunder forsknings- og rådgivningsinstitutioner samt private virksomheder. Kendskab til og anvendelse af projektets resultater Formidling er indgået som en central del af projektet. Resultaterne har dels været formidlet i den afsluttende rapport ”Survey on Lead Free Solder Systems” (2003). En kort søgning på Internettet har vist, at rapporten har været distribueret bredt og findes på en lang række hjemmesider i både ind- og udland. En af de deltagende parter var HYTEK, en konsulent og uddannelsesvirksomhed med laboratoriefaciliteter og ekspertise inden for elektronik. HYTEK har bl.a. anvendt resultaterne i deres undervisningsmoduler. Virksomheden gennemfører ca. 25-30 undervisningsmoduler om året med 6-12 personer på hvert modul og har derigennem bidraget til at sprede viden og resultater. Desuden bliver HYTEK – qua sin ekspertise inden for området – anvendt som sparringspartner af en række store internationale selskaber i Norden samt andre aktører med uddannelsesaktiviteter inden for området. Det gælder eksempelvis det svenske IVF Industriforskning & Utveckling AB, der ligesom HYTEK også afholder kurser i blyfri elektronikproduktion. IVF har i sin tid været på besøg hos HYTEK i forbindelse med et større møde for bl.a. at høre om projektet samt blive inspireret af virksomhedens viden og uddannelsesaktiviteter. I kølvandet på mødet, hvor en række virksomheder også deltog, fik man etableret et nordisk samarbejde, der kørte i perioden 2001-2004 og i dag har sin egen hjemmeside[20]. Resultaterne fra projektet blev også taget med i det nordiske samarbejde, som bl.a. resulterede i udarbejdelsen af en bly-fri guideline ”NoNE Guideline”, som over 1000 interesserede har downloadet.[21] Efterfølgende er der også etableret et europæisk samarbejde med titlen ELF (European Lead Free), hvor bl.a. en af de deltagende aktører fra projektet også har bragt elementer fra projektet med.[22] Opsamling Den brede kreds af deltagende aktører, herunder eksperter med uddannelsesaktiviteter, har betydet, at projektets resultater er blevet formidlet bredt både skriftligt og mundtligt. Projektet har desuden været bragt i spil i en række forskellige sammenhænge og den viden og indsigt, der er opbygget, har ”fødet ind til” og er blevet anvendt i nye opfølgende eller afledte aktiviteter. Fodnoter[1] Kategorierne A, B, C udtrykker miljøfarlighed. A-stoffer er uønskede i spildevand, fordi stofferne er ikke-letnedbrydelige, er meget giftige over for vandlevende organismer og/eller kan medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker. B-stoffer bør begrænses i spildevand, fordi de er ikke-letnedbrydelige, og fordi de er giftige over for vandlevende organismer. C-stoffer er normalt uproblematiske stoffer. I forprojektet blev der arbejdet med endnu en kategori – ”ikke-vurderede stoffer” (i.v.), da der ikke var tilstrækkelige data til at vurdere disse stoffer, som af forsigtighedshensyn vurderes i forhold til, at de potentielt kan være A- eller B-stoffer. [2] Med additionalitet menes, at projektet ikke ville kunne gennemføres enten i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden støtte. [3] Projektrapport ”CO2 som kølemiddel i varmepumper” [4] I modellerne for genanvendelse forudsættes det, at så meget brugt stenuld som muligt kildesorteres og renses på diverse nedrivningspladser og leveres enten direkte til Rockwool fabrikkerne eller til anden genanvendelse/videreudnyttelse, eventuelt via regionale indsamlingsstationer. I modellerne forudsættes en genanvendelsesprocent på ca. 90 % af potentialet, svarende til 5.609 tons (2003). De resterende ca. 10 % forventes fortsat deponeret. [5] I økonomivurderingerne er der taget hensyn til følgende tre hovedparametre: Transportomkostninger, omkostninger ved containere, kapitalomkostninger hos Rockwool. [6] Man har en formemaskine der fyldes med sand som presses til der opstår et hulrum og heri foregår støbningen [7] Virksomheden bruger 200 til 250 ton sand i timen. Det genbruges, men der smides ca. 3 % væk i timen [8] SPT står for brancheforeningen for sæbe, parfumerivarer og teknisk kemiske produkter. [9] Der er tale om kloraminer også kendt som ”bundet klor” – herunder monokloramin, dikloramin, trikloramin samt organiske kloraminer. [10] Eksempelvis måling af turbiditet, som giver et billede af belastningen med partikler – herunder mikroorganismer. Ligeledes måling af NVOC (ikke-flygtigt organisk stof). Ved anvendelse af Membran Inlet Masse Spektronomi kan man måle badevandets og halluftens indhold af specifikke THM’er og muligvis også andre DBP’er. [11] Gudum (2002); Økonomisk konsekvensanalyse af blybekandtgørelsen, Miljøprojekt Nr. 676 2002, Miljøstyrelsen, sid. 51 [12] Marko Vrgoc; Samfundsökonomisk analyse af livscyklusbaserede eksternaliteter ved affaldshåntering; DTU januari 2004. [13] Miljøprojekt nr. 537, gennemført under Renere Teknologi ordningen. [14] Kategorierne A, B og C udtrykker miljøfarlighed. A-stoffer er uønskede i spildevand, fordi stofferne er ikke-letnedbrydelige, er meget giftige over for vandlevende organismer og/eller kan medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker. B-stoffer bør begrænses i spildevand, fordi de er ikke-letnedbrydelige, og fordi de er giftige over for vandlevende organismer. C-stoffer er normalt uproblematiske stoffer. I forprojektet blev der arbejdet med endnu en kategori – ”ikke-vurderede stoffer” (i.v.), da der ikke var tilstrækkelige data til at vurdere disse stoffer, som af forsigtighedshensyn vurderes i forhold til, at de potentielt kan være A- eller B-stoffer. [15] Udover DHI er der tale om følgende projektparter: AutoTank A/S, Dansk Shell A/S, DiverseyLever A/S, DK-Benzin A/S, Green Water Systems A/S, Hydro Texaco A/S, Kuwait Petroleum A/S, Novadan A/S, ReClean A/S, Statoil Detailhandel A/S, TTO Carwash AB, Washtech A/S og Institut for Produktudvikling (IPU). [16] Danmark fik, som det første land i verden, et bredt dækkende forbud mod salg af blyholdige produkter. Bekendtgørelsen BEK nr. 1012 af 13. november 2000 trådte i kraft den 1. december 2000. Bekendtgørelsen forbyder import og salg af produkter, der indeholder kemiske forbindelser af bly fra 1. marts 2001. Ved produkter, der indeholder bly, forstås produkter, hvori bly indgår med mere end 100 ppm (mg/kg) i produktets homogene enkeltdele. Der er imidlertid i en række tilfælde dispenseret fra bekendtgørelsens krav. [17] Det nye RoHS direktiv (Reduction of Hazardous Substances) skal implementeres i de nationale lovgivninger i 1. juli 2006. I henhold til direktivet må nyt elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres efter 1/7 2006, ikke indeholde bl.a. bly. [18] Den 13. august 2005 trådte bestemmelserne i WEEE-direktivet (Waste Electrical and Electronic Equipment) om affald af elektrisk og elektronisk udstyr i kraft som dansk lovgivning. Direktivet pålægger producenterne af elektriske og elektroniske produkter ansvaret for indsamling og bortskaffelse af affaldet. Desuden indeholder direktivet krav om genvinding af materialer i de skrottede produkter. [19] Projektet blev bl.a. skrinlagt, fordi man oplevede at branchen ikke viste interesse. Det er i dag branchens holdning, at man vil forhandle om fortsat dispensation fra blyforbudet, da der ikke findes gode alternativer. [20] http://www.ittf.no/prosjekter/none/site/ [21] http://www.ivf.se/ivfTemplates/EducationDescription.aspx?id=993 [22] http://www.europeanleadfree.net/
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
