| Forside | | Indhold | | Forrige |

Forslag til handlingsplan for kølemøbler

Bilag B

REFERATER FRA WORKSHOPS

Workshop 1

Referat fra Workshop 1 i FEHA-projektet: Brancheindsats for kølemøbler

Workshop 1 blev afholdt den 5. september på Teknologisk Institut i Aarhus.

Der var 17 personer tilstede på workshoppen:

Gorm Hald, Elcold

Frank Jespersen, Elcold

Erik Barrington, Caravell/Frigor

Ole John, Caravell/Frigor

Bent Christensen, Vestfrost

Muhamed Ziga, Gram

Finn Christensen, Knudsen Køling

Hans Wallø, Forbrugerstyrelsen

Heintz Jürgensen, Danfoss Compressors

Jørgen Damgård, Aarhus Genbrugsselskab

Ebbe Lauritzen, FEHA

Søren Gundtoft, Teknologisk Institut/Ingeniørhøjskolen i Aarhus

Kirsten Pommer, Teknologisk Institut

Malene Staal Jensen, Teknologisk Institut

Casper Littrup, Teknologisk Institut

Lars Bay Møller, Teknologisk Institut

Per Henrik Pedersen, Teknologisk Institut

Der var afbud fra:

Christian Heerup, Tempcold

Christian Bentzen, Danfoss (Nordborg)

Sten Karlsen, Plastindustrien

FEHA havde på forhånd udsendt en indbydelse med oplæg til diskussion. Der var dels et generelt oplæg om projektet og et specifikt oplæg om miljøforhold.

  • På selve workshoppen blev uddelt en projektmappe med kopi at disse oplæg og overheads fra indlæg på workshoppen:
  • Dagsorden og kort notat om projektet
  • Generelt oplæg: Brancheindsats indenfor kølemøbler
  • Miljøaspekter for kølemøbler
  • Fagligt oplæg ved Heintz Jürgensen, Danfoss Compressors
  • Fagligt oplæg ved Søren Gundtoft, Teknologisk Institut + Ingeniørhøjskolen i Aarhus
  • Diskussionsoplæg om tre temaer: Produktudvikling og afsætning, Produktudvikling og energi, Produktudvikling og materialer

1.      Velkomst ved Ebbe Lauritzen, FEHA: EL fortalte, at FEHA var blevet indbudt til orienteringsmøde i Miljøstyrelsen om dette forprojekt, og at Teknologisk Institut ret hurtigt kom ind i billedet som medspiller i projektet og at Miljøstyrelsen har givet støtte til forprojektet. EL beklagede den stramme tidsplan i projektet.

2.      Introduktion af projektet: Per Henrik Pedersen fra Teknologisk Institut gav en introduktion til projektet og sagde bl.a. at nærværende projekt er branchens projekt og at den overordnede målsætning er at styrke udvikling af miljø- og energivenlige kølemøbler.

Miljøstyrelsen har afsat midler til produktudvikling indenfor kølemøbler forudsat at der skrives en fælles handlingsplan, og den skal udarbejdes efter en LCA-screening med en analyse af branchens miljøproblemstilling. Handlingsplanen udarbejdes ud fra denne analyse og ud fra diskussioner på 2 workshops.

Miljøproblemerne prioriteres, og i projektet skal miljøproblemerne vendes til målsætning.

PHP nævnte eksempler på målsætninger som oplæg til eftermiddagens temadiskussioner.

Projektet er efter aftale med Miljøstyrelsen udvidet med butikskølemøbler (kølegondoler) og derfor deltager Knudsen Køling i workshoppen. Hovedtyngden af projektet ligger dog på plug-in-kølemøbler.

3.      Miljøaspekter for kølemøbler: Kirsten Pommer præsenterede en analyse af miljøaspekterne for kølemøbler. Hun startede med er introduktion til begrebet livscyclus-vurderinger og kom med eksempler til, hvad man kan bruge det til. KP nævnte, at der på plug-in-kølemøbler er lavet en del undersøgelser og området er godt belyst. UMIP-metoden (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter) er i dag en internationalt anerkendt metode til at analysere miljøpåvirkninger af produkter og til at sammenligne forskellige miljøpåvirkninger. I udviklingen af UMIP-metoden indgik 5 forskellige produkter, herunder et køleskab fra Gram A/S. Senere er UMIP-metoden benyttet til at analysere 4 forskellige kølemøbler i forbindelse med projekter udført på Teknologisk Institut. KP viste resultater fra undersøgelser på en flaskekøler fra Vestfrost. KP fortalte, at resultaterne fra de forskellige undersøgelser stemte godt overens, og viste at miljøpåvirkning fra energiforbruget i forbrugsfasen er den dominerende effekt. KP opstillede følgende problemstillinger: Energiforbrug, Kølemidler, Isoleringsmaterialer, Andre materialer og Bortskaffelse/genvinding.

4.      Debat om miljøanalysen: Det blev nævnt, at det er vigtigt at medtage energiproduktionen på europæisk niveau og ikke kun se det fra et dansk perspektiv. I Europa er der relativt mindre kulkraft og mere vandkraft og kernekraft.

Der var i øvrigt enighed om, at det er vigtigst at se på energiforbruget i forbrugsfasen.

Der var en diskussion om egenskaber for forskellige former for isoleringsskum, blæst med hhv. HCFC-22/HCFC-142b og HFC-134a og Cyclopentan. Gorm Hald mente at HCFC-blandingen gav resultat, herefter kommer cyclopentan og dårligst er HFC-134a. Forskellen er indenfor nogle få procent. GH efterlyste i øvrigt oplysninger om langtidvirkninger og isoleringsværdi for skum. Det gav anledning til nogen diskussion om langtidseffekter, og det er noget vi må arbejde videre med senere i projektet.

Der var en diskussion om HFC og Miljøstyrelsen handlingsplan for afvikling af HFC. Nogle udtrykte, at de anser problemet med HFC for at være begrænset, mens andre sagde, at hvad enten branchen kan lide det eller ej, vil der komme restriktioner i brug af HFC.

Jørgen Damgård oplyste, at der er krav om, at husholdningskølemøbler skal indsamles og kølemidler skal behandles på en måde, så kølemiddel opsamles. JD efterlyste tilsvarende regler for butikskølemøbler, containere og fjernvarmerør.

5.      Fagligt indlæg af Heintz Jürgensen, Danfoss Compressors. HJ så ind i fremtiden mht. udvikling og efterspørgsel efter kompressorer. HJ mener, at der vil komme skærpede krav til energimærkning af husholdningskølemøbler. Et kvalificeret gæt går på, at det til næste år bliver besluttet af der kræves en energieffektivitetsindex på 42 % for at komme i energiklasse A. Det er en udvikling, som vil fortsætte. Der vil sandsynligvis også komme krav til mærkning af andre produkter, måske også kommercielle kølemøbler.

Kompressorerne bliver til stadighed optimeret mht. energieffektivitet. Det gælder både standard-kompressorer og senest variable speed kompressorer. Men der er en sammenhæng mellem effektivitet og pris.

Variable speed kompressorer vil blive en fast del af markedet, vil forblive dyrere end standard-kompressorer og vil drive udviklingen af fixed speed kompressorer.

6.   Fagligt indlæg af Søren Gundtoft, Teknologisk Institut/Ingeniørhøjskolen i Aarhus: SG præsenterede forskellige beregningsværktøjer, som kan benyttes til optimering af kølemøbler. Først præsenteredes det statiske simuleringsværktøj EES, som benyttes af mange til beregning af kølesystemer. Derefter præsenteredes det dynamiske simuleringsværktøj Vissim, som bl.a. kan benyttes til at udvikle styrestrategier til systemer med variabel speed kompressorer. Herefter viste SG beregninger af kuldebroer vha. et finite element program. Som det nyeste er Teknologisk Institut kommet i besiddelse af ekspertise og programmer indenfor CFD. Det kan bl.a. benyttes til beregning af luftstrømme i kølemøbler, dvs. med mulighed for at opnå en mere jævn temperaturfordeling, og SG viste et beregningseksempel fra et køleskab.

7.      Diskussionstemaer. Casper Littrup ledede diskussionerne i tre temaer.

Tema 1: Produktudvikling og afsætning. Producenterne mener ikke at miljømærkning vil øge salget af miljøvenlige produkter. Der findes et EU-miljømærke for husholdningskølemøbler. Hidtil er der kun et skab (et Vestfrost kombiskab), som har fået mærket.

Energimærkning af husholdningskølemøbler: Det kører sin egen gang.

Energimærkning af nye produkter, herunder kommercielle kølemøbler: Der blev stillet spørgsmål om, hvorvidt vi skal presse på for at få en energimærkningsordning op i EU. Det var der ikke nogen umiddelbar begejstring for. Det blev nævnt, at der vil komme krav i firma-standarder fra de store kunder: Coca Cola, Pipsi, Unilever og Nestlé, og det er af større betydning end energimærke.

Tema 2: Produktudvikling og energi: Vi havde en diskussion om målsætning i handlingsplanen. Konklusionen er, at det er svært at lave en fast målsætning for det generelle energiforbrug i apparater. Målsætningen skal gå mere på specifikke ting, f.eks. udvikling af prototyper med lavt energiforbrug eller lignende.

De enkelte producenter har deres egne specifikke projekter med egne målsætninger.

Branchen synes, at det er en god ide at formulere et projekt indenfor reduktion af varmetilførselen til kølemøbler. Dette projekt skal indeholde et forstudie og et hovedprojekt. Det hele skal søges samlet.

I projektet skal ses på vakuumisolering, skum, luftcirkulation og kuldebroer. Teknologisk Institut vil lave oplæg herom.

Kølesystemet: Der foregår i dag virksomhedsspecifikke projekter med bl.a. variabel speed kompressorer. Derfor nok svært at formulere fælles projekt.

Derimod kan tænkes et fælles indledende projekt vedrørende luftcirkulation i kabinet og optimering af fordamper (køleflade). (Det kan nok komme ind i projektet om minimering af varmeindtrængning).

Tema 3: Produktudvikling og materialer: Genvindingsbranchen har god efterspørgsel på de fleste materialer fra skrottede køleskabe.

Der skal helst ikke være for meget rustfrit stål i køleskabet. Det er svært at sortere vha. magnet!

Silicone er heller ikke godt (for den nys indkøbte katalytiske renseproces i Aarhus).

I kompressorerne er det største problem plastdele. Kompresorerne skal helst være nemme at tømme for olie og kølemiddel og enkelt-fraktioner.

Der er en efterspørgsel efter ABS-plast. Denne skal dog være fri for PU-skum.

I øvrigt er det et generelt ønske fra genvindingsindutrien, at apparaterne skal være nemme at skille ad.

Branchen synes, at det er en god ide, at undersøge erstatningsmaterialer for PVC i tætningsliste og ledninger. Vestfrost oplyste, at man tidligere har lavet et PVC-frit køleskab og at Electrolux også har det.

Teknologisk Institut udarbejder forslag.

Herudover formodes det, at der bliver udarbejdet forslag til projekt om remote-kølemøbler. Teknologisk Institut og Knudsen Køling gør det i fællesskab.

8.   Afslutning: Ebbe Lauritzen sluttede workshoppen med at sige, at der vil komme et referat fra workshoppen og der vil blive udarbejdet papirer inden den næste workshop.

Referent: Per Henrik Pedersen

EFTERSKRIFT

I referatet er nævnt de projekt-ideer, som Teknologisk Institut vil arbejde videre med. Disse ideer vil blive de centrale i den første skitse til handlingsplan. Handlingsplanen skal indeholde:

  • En beskrivelse af branchen og hvor branchen ser de største udfordringer i forhold til fremme af mere miljøvenlige produkter.
  • Identifikation af indsatsområder (med begrundelser)
  • Projektforslag for de enkelte indsatsområder indeholdende:
  • Mål for indsatsen
  • Aktører for gennemførelse af indsatsen
  • Behov for ressourcer til gennemførelse af indsatsen (Støtte fra Miljøstyrelsen)
  • Tidsplan og milepæle

De indsatsområder vi fik identificeret på workshoppen var:

  • Reduktion af varmetilførsel til kølemøbler omfattende vacuumisolering, skum, luftcirkulation og kuldebroer.
  • Luftcirkulation i kabinet og optimering af fordamper
  • Alternativer til PVC
  • Forbedring af muligheder for øget genvinding ved bortskaffelse af kølemøbler (adskillelse, design for disassembly og andet)

Forslag 1 og 2 kan muligvis samles til et område.

Såfremt branchen har andre ideer eller forslag bedes I kontakte Per Henrik Pedersen, Teknologisk Institut hurtigst muligt og senest mandag den 2. oktober.

Husk den næste workshop finder sted den 24. oktober. Vi satser på, at oplæg til dette vil blive udsendt i begyndelsen af uge 41.


Workshop 2

Referat fra Workshop 2 i FEHA-projektet: Brancheindsats for kølemøbler

Workshop 2 blev afholdt den 24. oktober på Teknologisk Institut i Aarhus.

Der var 15 personer tilstede på workshoppen:

Frank Jespersen, Elcold

Bent Christensen, Vestfrost

Muhamed Ziga, Gram

Finn Christensen, Knudsen Køling

Christian Heerup, Tempcold

Hans Wallø, Forbrugerstyrelsen

Heintz Jürgensen, Danfoss Compressors

Jørgen Damgård, Aarhus Genbrugsselskab

Ebbe Lauritzen, FEHA

Henning Smidt, Teknologisk Institut

Kirsten Pommer, Teknologisk Institut

Malene Staal Jensen, Teknologisk Institut

Casper Littrup, Teknologisk Institut

Kim G. Christensen, Teknologisk Institut

Per Henrik Pedersen, Teknologisk Institut

Der var afbud fra:

Gorm Hald, Elcold

Erik Barrington, Caravell/Frigor

Ole John, Caravell/Frigor

Christian Bentzen, Danfoss (Nordborg)

Sten Karlsen, Plastindustrien

AKB (Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening)

FEHA havde på forhånd udsendt en indbydelse med oplæg til diskussion. Der var dels et udkast til rapport og udkast til 5 projekter.

På selve workshoppen blev uddelt en projektmappe med kopi at disse oplæg og overheads fra det faglige indlæg på workshoppen:

Dagsorden og mødeindkaldelse

Referat fra 1. workshop

Rapportudkast: Brancheindsats indenfor kølemøbler

Projektforslag 1: Reduktion af varmetilførsel til kølemøbler

Projektforslag 2: Projektskitse for øget genanvendelse af kølemøbler

Projektforslag 3: Projektskitse for substitution af PVC

Projektforslag 4: Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder

Projektforslag 5: Udvikling af energieffektive remote-møbler med naturlige kølemidler

Fagligt oplæg ved Henning D Smidt, Teknologisk Institut: Ældning af polyurethanskum

A. Velkomst

Ebbe Lauritzen, FEHA bød velkommen til den anden workshop. EL udtrykte forventning om, at denne workshop kan resultere i en prioritering af projektforslag, som branchen kan få glæde af.

B. Præsentation af det udsendte materiale

Per Henrik Pedersen refererede kort beslutningerne fra den 1. workshop. Her blev miljødelen afklaret for plug-in kølemøbler, jf. referatet fra 1. workshop. Miljøanalysen og den efterfølgende diskussion resulterede i beslutning om, at formulere projekter vedrørende reduktion af varmetilførsel, øget genanvendelse og substitution af PVC. Herudover vil der blive formuleret projektforslg om remote-kølemøbler.

Efter 1. workshop har Teknologisk Institut arbejdet videre med disse forslag, og der er udarbejdet 5 projektforslag, som skal diskuteres på 2. workshop.

På 2. workshop skal forslagene diskuteres og prioriteres. Det vil være fair med to parallelle prioriteringer, når det gælder plug-in-kølemøbler og remote-kølemøbler, idet der er tale om to forskellige brancher. Det vil være unfair at lade plug-in-branchen prioritere remote-projekter og omvendt.

Efter 2. workshop vil Teknologisk Institut færdiggøre rapporten og projektforslag. Hvis der er behov for det, vil dele af rapport + projektforslag kunne sendes til høring med kort tidsfrist.

Herefter beskrev PHP kort rapportudkastet, opdelt i kapitlerne ”Branchebeskrivelse”, ”Miljøvurdering”, ”Målsætning” og ”Forslag til aktiviteter/projektforslag”.

På 1. workshop blev der ikke skabt klarhed over målsætningen. Derfor foreslås, at der udarbejdes en målsætning for de enkelte projektforslag, og disse målsætninger herefter indskrives i rapporten med reference til projekterne.

C. Kort præsentation af projektforslagene

De fem projektforslag blev kort præsenteret i plenum som forberedelse til eftermiddagens diskussion.

D. Fagligt indlæg

Henning D Smidt præsenterede det faglige indlæg: ”Ældning af polyurethanskum i kølemøbler”. HDS tog udgangspunkt i tilsvarende arbejde med præ-isolerede fjernvarmerør. Der er udviklet en model, som kan beregne opløsningen af blæsemidler i plastmatrixen og diffusion af blæsemiddel og andre luftarter igennem cellevægge og igennem indkapslingen. Herved kan isoleringsevnen for fjernvarmerør beregnes igennem deres levetid.

På tilsvarende måde kan der regnes på isoleringsskum i kølemøbler. HDS viste simple beregninger for typisk isoleringsskum i et kølemøbel. Efter et stykke tid er partialtrykket af CO2 i cellerne formindsket og bliver i nogen grad erstattet med atmosfærisk luft. Dette sker pga. diffusion og vil forringe isoleringsevnen af kølemøblet. Kølemøblerne vil på baggrund af dette langsomt få et større energiforbrug. Hvis man vil forsinke eller bremse denne proces, skal man sørge for at have en barriere mod diffusionen. Kølemøblernes energiforbrug er derfor svagt voksende igennem tiden, og skummets indkapling er bestemmende for, hvor hurtigt denne proces sker.

I øvrigt viste HDS beregninger for både HFC-134a og cyclopentan. Der er ikke afgørende forskelle i ældningsprocessen for disse to blæsemidler.

E: Diskussion og prioritering af projekterne.

På dette tidspunkt blev workshoppens deltagere opdelt i to grupper, som repræsenterede hhv. plug-in-kølemøbler og remote-kølemøbler. Formålet var hver for sig at foretage en prioritering af projektforslagene. I begge grupper blev projektforslag 1 (”reduktion af varmetilførsel til kølemøbler”) diskuteret.

Plug-in-gruppen diskuterede derudover Projektforslag 2 (”Øget genanvendelse af kølemøbler”) og 3 (”Substitution af PVC”).

Remote-gruppen diskuterede udover det første projektforslag projektforslag 4 (”Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder”) og 5 (”udvikling af energieffektive remote-møbler med naturlige kølemidler”). Remote-gruppen nåede også at diskutere projektforslag 2 og 3, da disse også har en vis relevans for branchen.

Resultatet i plug-in-gruppen:

1. prioritet: Reduktion af varmetilførsel til kølemøbler

2. prioritet: Øget genanvendelse af kølemøbler

3. prioritet: Substitution af PVC

Resultatet i remote-gruppen:

1. prioritet: Reduktion af varmetilførsel til kølemøbler

2. prioritet: sideordnet prioritering mellem projektforslag 4 og 5 (dvs. 3. ”Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder” og ”Udvikling af energieffektive remote-møbler med naturlige kølemidler”)

4. prioritet: Øget genanvendelse af kølemøbler

og 5. prioritet: Substitution af PVC

F. Opsamling i plenum

Prioriteringerne af projekterne i de to grupper fulgte samme mønster. Derfor er det forholdsvis let at opstille en samlet prioritering for de to brancher.

En samlet 1. prioritet er projektforslag 1: Reduktion af varmetilførsel til kølemøbler.

Derefter bliver der indstillet to parallelle prioriteringer for hhv. plug-in og remote-møbler.

Plug-in: 2. prioritet: Øget genanvendelse af kølemøbler

              3. prioritet: Substitution af PVC


Remote: 2. prioritet: Projektforslag 4 og 5, sideordnet.

4. prioritet: Øget genanvendelse af kølemøbler

5. prioritet: Substitution af PVC

Det blev diskuteret, hvorvidt projektet ”substitution af PVC” skulle tages ud af den samlede indstilling, idet den har fået dårligst prioritering i begge grupper, men det blev foreslået at bibeholde den indtil videre.

Den videre proces bliver, at Teknologisk Institut skriver denne prioritering ind i rapporten, og at branchen søger det hele som et stort projekt. Hvis Miljøstyrelsen ikke har midler til at støtte alle aktiviteter, kan man således pille et eller flere af de lavest prioriterede områder ud.

Situationen er nu meget afklaret for plug-in-delen, mens der stadig er behov for diskussioner på remote-delen mht. branchebeskrivelse og afpudsning af projektforslagene.

Det blev besluttet at Teknologisk Institut skal rette henvendelse til Miljøstyrelsen for at få udsat afleveringstidspunktet til medio december for hele afrapporteringen. Det forventes, at der opnås accept hertil.

Referent:

Per Henrik Pedersen

Efterskrift

Miljøstyrelsen har den 31.10 telefonisk accepteret at rapporteringen kan ske medio december. Vi vil derfor foretage en samlet rapportering i første halvdel af december

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |



Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.