Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 72 – Vurdering af DHA i selvbrunende produkter der sprayes på i kabiner

Vurdering af DHA i selvbrunende produkter der sprayes på i kabiner

1 Indledning

Selvbrunerprodukter har eksisteret i mange år som cremer, der smøres på huden. I den senere tid er der sket en udvikling, idet der siden 1999 (1) har været kabiner på markedet, hvor selvbrunerprodukter mere eller mindre automatisk bliver sprayet på kundens krop. Formålet med kabinerne er at få en jævnere fordeling af selvbrunerproduktet end ved manuel påføring. Den tid som kunden typisk opholder sig i kabiner med automatisk påføring varierer mellem 6 og 60 sekunder. For de kabiner, hvor der sker en manuel turbinespray, skal man regne med længere opholdstid i kabinen, typisk 2-3 minutter.

Der findes mange forskellige selvbrunerprodukter på markedet. Produkterne indeholder typisk dihydroxyacetone, som brunende stof. Dihydroxyacetone (DHA) er den eneste selvbruner som FDA (US Food and Drug Administration) har tilladt i selvbrunerprodukter (1). DHA reagerer med aminosyrer, der findes i hudens yderste lag og giver huden en brunlig lød. Effekten fremkommer efter 2-6 timer. Der er beskrevet enkeltstående tilfælde af allergi, men dette menes i de fleste tilfælde at være på grund af andre indholdsstoffer end DHA. Ved påføring i kabiner kan dannelse af aerosoler ikke undgås. Eksponering for stoffer i selvbrunende væsker, der anvendes i kabiner sker ved hudkontakt, ved indånding og ved kontakt med øjne og slimhinder. Der vil også være risiko for, at aerosoler vil kunne spredes uden for kabinen.

Brug af kosmetikprodukter må ikke udgøre en fare for sikkerheden eller sundheden for brugerne, når de anvendes. Forbrugerrådet har derfor henvendt sig til Miljøstyrelsen med henblik på at få produkternes eventuelle risici vurderet. Dansk Toksikologi Center (DTC, en enhed af DHI – Vand og Miljø) har efter aftale med Miljøstyrelsen gennemgået et antal repræsentative selvbrunerprodukter og teknikker på det danske marked for at få et overblik over eksponering og den eventuelt sundhedsmæssige risiko ved indånding og ved kontakt med øjne og slimhinder. DTC har også foretaget en omfattende litteratursøgning, netsøgning samt kontaktet producenter og leverandører af selvbrunerprodukter og kabiner for at fremskaffe data på DHA.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har foretaget målinger i forbindelse med brug af tre forskellige typer spraykabiner: manuel turbinepåføring med spraypistol, i lukket 3.e generationskabine og i åben 4.e generations kabine. Desuden er der foretaget baggrundsmålinger i rummet uden for kabinerne for at vurdere salonpersonalets eventuelle eksponering.

Undersøgelsen har vist, at der anvendes mange forskellige påføringsteknikker, når man sprayer selvbruner på i kabiner og saloner, og at disse teknikker løbende optimeres. Undersøgelsen har fokuseret på de 3 nyeste teknikker på markedet. Disse teknikker udgør i dag ikke majoriteten af markedet, men forventes at vinde mere og mere indpas over de kommende år. De 3 teknikker medtaget i undersøgelsen vurderes af producenterne således i dag at udgøre 20 % af markedet, mens den traditionelle manuelle air-brush teknik udgør de resterende 80 %. Der er i dag ikke tilstrækkelig viden om DHA’s sundhedsmæssige virkninger, og der er i projektet fokuseret på de teknikker, der forventes at blive anvendt fremover, så fremtidige sundhedsvurderinger på området bedst muligt kan reflektere relevante og aktuelle eksponeringsscenarier.

To udbydere af selvbruningssaloner har bidraget med tekniske oplysninger, fremvisninger, møder samt stillet kabiner til rådighed i forbindelse med DMU's målinger.