| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye badevandsdirektiv

4 Information til brugerne

• 4.1 Muligheder
  • 4.1.1 Eksisterende og evt. fremtidig praksis

Som nævnt under beskrivelsen af det nye badevandsdirektiv vil der i fremtiden være behov for en betydeligt mere aktiv information til de badende. Dette gælder både for den generelle information om badevandet og for aktuel information om de seneste analyser, forureningshændelser o.l.

Myndighederne kan ikke hindre folk i at bade, men det skal være klart for brugerne, hvordan forholdene er, så badning under dårlige forhold sker på eget ansvar.

4.1 Muligheder

Informationsmulighederne er mange og strækker sig fra de traditionelle badevandskort med tilhørende badevandsprofiler opsat på badestrandene til direkte personspecifik information i form af e-mails og SMS-beskeder.

Information om badevandsprofilen forventes at skulle være tilgængelig både på badevandskort og myndighedernes internetsider, men også direkte på de pågældende strande. Især vurderes det at være effektivt, hvis informationen findes på selve stranden eller ved adgangen til stranden, hvor dette er muligt.

Man skal således sikre, at der er opslagstavler, der kan levere den fornødne information til brugerne. Den information skal omfatte de seneste analyseresultater og hændelsesrapporter. I områder med livreddertjeneste kan denne deltage aktivt i formidlingen.

Med det nye direktiv skal der som nævnt varsles, straks en forureningshændelse opstår. Principielt skal den ansvarlige myndighed i tilfælde af en forurening straks sikre, at stranden lukkes for badning. Dette kan gøres ved farvede flag, et rødt lys eller anden form for synlig information. Eksempelvis kan de almindelige (internationale) flagsystemer benyttes hvor; grønt flag betyder, at du trygt kan bade (calm water), gult flag betyder, at du skal passe ekstra på (caution) og rødt flag at det frarådes at bade (danger).

Længden af den lukkede periode skal afgøres af myndighederne ud fra deres modellering af forholdene eller ud fra konservative skøn af forureningsgraden og den tid, der er nødvendig, for at forureningen ikke længere udgør en sundhedsrisiko. Igen skal brugerne løbende holdes underrettede om forløbet, og dette kan fortsat gøres lokalt med flagning/skiltning men også via de elektroniske medier, herunder lokalradio og Internet. Faste strandbrugere ville kunne abonnere på e-mails og/eller SMS beskeder, således at de løbende kan holde sig orienterede om badevandssituationen for givne badevande eller indenfor givne myndighedsgrænser (kommune eller region). Dette er eksempelvis en service, som Gentofte kommune yder.

Figur 4.1 Skematisk oversigt over, hvordan lokale observationer kunne kombineres med centrale modeller, der så kan levere information til brugerne via WAP eller SMS.

4.1.1 Eksisterende og evt. fremtidig praksis

For at afdække praksis for, hvorledes kommunerne på nuværende tidspunkt bruger muligheder for varsling/lukning af stationer, hvor der er konstateret forhøjede bakterietal, er der gennemført interviews af godt 20 kommuner, fordelt over hele landet. Efter hvert telefoninterview er kommunerne blevet bedt om at udfylde et spørgeskema om deres nuværende praksis, samt vurdere, hvorledes de fremtidige regler i det nye badevandsdirektiv vil påvirke deres måde at håndtere varsling på. Spørgeskema og en opsamling af svar er givet i bilag C. I nedenstående tabel, Tabel 4.1, er spørgsmålene vist.

Det generelle billede er, at meget få kommuner har erfaringer med varslinger, da de kun sjældent er i situationer, hvor det er nødvendigt at gøre noget. Oftest nøjes man med at tage en omprøve og så se, om der er behov for at foretage sig yderligere. Den offentlige information er de fleste steder gennemført ved at lave opslag med de seneste analyseresultater på campingpladser, ved strandene og på opslagstavler i byer med mange turister. På strande, der er omfattet af Blå Flag ordning, er der krav om opslag. Desuden benytter nogle kommuner sig af lokalradio og aviser til at offentliggøre badevandsresultaterne.

I de kommuner, der har erfaring med overskridelser af badevandskravene, har man et beredskab bestående af skilte med badeforbud, samt andre oplysende skilte, der med kort varsel kan sættes op. På badesteder, hvor der jævnligt sker overskridelser af EU´s vejledende krav, gennemfører kommunerne oftest et forøget tilsyn med 20 eller flere prøver pr. sæson. Dog er prøveantallet i visse tilfælde justeret i forhold til, hvor meget stranden bruges. Som for den generelle information om badevandstilstanden benytter kommunerne også lokal TV og radio og blade til at informere om badeforbud. Oftest tages embedslægeinstitutionen med på råd, før der udstedes et badeforbud.

På spørgsmålet om, hvordan kommunerne forhindrer brugerne i at bade, når der er konstateret forurening, begrænser dette sig til håbet om, at brugerne er orienterede og derfor ikke bader. Men der gøres generelt ikke noget aktivt for at forhindre folk i at bade på eller tæt ved stranden, udover de generelle kanaler for oplysning som ovenfor nævnt.

Tabel 4.1 Spørgeskema udsendt til et antal kommuner i november 2004.

Angående den fremtidige praksis for varsling vil de fleste fortsætte som i dag, idet de kun sjældent eller aldrig har problemer. Det skal dog siges, at ingen af kommunerne har undersøgt, hvordan deres resultater vil ligge, når den nye statistik tages i brug. Man har ofte heller ikke analyseret, om det nuværende program fanger al forurening (for eksempel ved at foretage målinger direkte i forbindelse med overløb). Generelt ønsker man at benytte sig af kendte kanaler som eksempelvis lokal radio og Internettet, idet kommunernes hjemmesider i højere grad vil være det medie, hvor oplysninger skal findes.

Flere kommuner fremførte, at den nuværende metode til analyse af de bakterielle forhold giver problemer på grund af tidsforsinkelsen, men at man ville overveje at tage prøver hver dag i forbindelse med overløbshændelser, selv om man ikke kendte resultatet af den seneste prøve. Derved ville man kunne følge forureningens udvikling bedre. Alle kommuner var klar over, at den typiske årsag til forhøjede værdier i 9 ud af 10 tilfælde skyldtes overløb efter regnhændelser. De var opmærksomme på at for stationer tæt ved større vandløb kunne der være en forsinkelse fra opstrøms udledninger.

I en undersøgelse udført for Miljøstyrelsen i 2003 , Hasling et al. (2003), er det vist, at med EU´s daværende forslag til ny statistik vil det medføre, at en række danske badevandsstationer oftere vil falde for kravene end med den nuværende danske statistiske metode. Konsekvensen vil således være, at et større antal stationer vil overskride kravene (se bilag D) og derfor kræve etablering af en eller anden form for varsel.

Estimater af omkostningerne forbundet ved implementering af det nye direktiv i form af varslinger er vurderet meget forskelligt i kommunerne. Et gæt lød på 5.000 DKK pr varsel, hvis man benytter sig af traditionelle metoder. De fleste kommuner forventede ikke, at det ville koste dem nævneværdigt. En enkelt af de interviewede kommuner skønner, at det vil koste cirka 400.000 DKK at etablere et online varslingssystem med en årlig omkostning på 50.000 – 100.000 DKK. Det bør dog for god ordens skyld nævnes, at de kun har haft relativ kort tid til at læse teksten i det nye forslag og derefter lave en vurdering af omkostningerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.