Miljøprojekt, 1103 – Miljø- og sundhedsforhold for plastmaterialer – 5 Læse

Miljø- og sundhedsforhold for plastmaterialer

5 Læse – og brugsvejledning

5.1 Introduktion
5.2 Hvad opslagsværket indeholder
5.3 Hvordan opslagsværket bruges

Se også:

5.1 Introduktion

Projektet ”Miljø- og sundhedsmæssige forhold for plastmaterialer” afrapporteres primært som en form for elektronisk opslagsværk, hvor der linkes mellem relevante emner. Projektet afrapporteres også som en almindelig PDF-fil, som det er muligt at printe ud – eller at læse på skærmen.

Rapportens primære målgruppe er personer, der beskæftiger sig med plast, specielt plastforarbejdning, og miljø- og sundhedsforhold. Dette kan f.eks. være som miljøansvarlig på en plastforarbejdende virksomhed, som miljøansvarlig i en kommune eller som tilsynsførende på arbejdsmiljøområdet. Rapporten indeholder dog så bred en vifte af oplysninger, at den kan have interesse for mange andre som f.eks. miljøkonsulenter og undervisningsanstalter, for hvem det er ønskværdigt at kunne skabe et hurtigt og samlet overblik.

Rapporten – eller opslagsværket - er struktureret i ca. 25 selvstændige kapitler indenfor tre hovedområder, nemlig ”Råvarer”, ”Processer” og ”Egenskaber”. Denne struktur er valgt, fordi den giver mulighed for at linke fra et kapitel til relevant information i et andet kapitel. På denne måde undgås det at gentage den samme information i flere kapitler, og samtidig undgår læseren at skulle blade eller klikke sig frem mere end højst nødvendigt.

5.2 Hvad opslagsværket indeholder

Opslagsværket (og rapporten) indeholder som nævnt information om tre hovedområder, nemlig råvarer, processer og miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Denne overordnede inddeling findes ikke eksplicit i rapporten, men er afspejlet i rækkefølgen af de enkelte kapitler. Det er forsøgt at give kapitlerne overskrifter, der er så sigende som muligt, men det er naturligt nok en fordel at have en basal viden om plastbranchen.

Kapitlet ”Termoplastbranchens råvarer” indeholder således et afsnit om hvert af de fire mest betydende materialer (polyethylen (PE), polypropylen (PP), polystyren (PS og HIPS) og polyvinylchlorid (PVC). Afsnittene giver en kort beskrivelse af materialet samt værdier for de vigtigste udvekslinger med miljøet i aktiviteterne fra udvinding af råolie og naturgas til plastgranulat, der er klar til forarbejdning. Kapitlerne om UP- og PUR-branchens råvarer er lidt mere udførlige, fordi der er tale om en bredere vifte af råvarer.

Råvarekapitlerne suppleres med et kapitel om ”Additiver”, der er et integreret element i fremstilling af langt de fleste plastprodukter. Der findes i tusindvis af additiver, og kapitlet giver derfor en forholdsvis overordnet beskrivelse af additivers funktion og typiske indholdsstoffer.

På processiden findes der beskrivelser af de mest almindelige plastforarbejdningsprocesser som f.eks. sprøjtestøbning, ekstrudering og termoformning, og hvilke typer af produkter, som fremstilles med de enkelte processer. Processer og råvarer kan kombineres på mange forskellige måder, men rapportens struktur gør det muligt at finde oplysninger om både råvare, additiv, proces og miljø- og sundhedsforhold med ganske få museklik.

De miljø- og sundhedsmæssige egenskaber ved plastråvarer, plastforarbejdning og plastprodukter belyses fra forskellige vinkler. Fokus er på at beskrive hvilke stoffer, som mennesker og miljø bliver udsat for i forskellige situationer – og i hvor store mængder. Det er forsøgt at give så mange oplysninger som muligt, ikke alene om de ovennævnte råvarer, men også om andre plastmaterialer, der er almindeligt forekommende i den danske plastforarbejdende industri.

Oplysningerne er struktureret indenfor fire områder med hvert sit kapitel, ”Emissioner (til det ydre miljø) fra plastforarbejdning”, ”Kemiske belastninger i arbejdsmiljøet”, ”Brandegenskaber” og ”Migration”. Som nævnt er der tale om flere tusinde stoffer, der potentielt kan påvirke sundhed og miljø, og det har ikke været muligt indenfor projektets rammer at give en relevant vurdering af specifikke egenskaber for andet end et fåtal af stofferne. Til gengæld er der udarbejdet et værktøj, ”Miljø- og sundhedsvurderinger”, der sætter brugeren i stand til hurtigt at finde frem til relevante stofoplysninger på mange niveauer, fra deres klassificering til detaljerede toksikologiske profiler og databaser med testresultater.

5.3 Hvordan opslagsværket bruges

Det ideelle ville være, hvis man kunne nøjes med at skrive et enkelt eller få søgeord, hvorefter alle oplysninger knyttet til den pågældende søgeprofil kom frem. Men denne mulighed ville i praksis ofte give et meget omfattende resultat, og det er derfor valgt at give brugere mulighed for at stykke sit eget overblik sammen af de oplysninger, der ligger i de enkelte kapitler.

I indholdsfortegnelsen kan brugeren vælge sin indgang til oplysningerne. Nogle vil måske gerne vide ”alt” om polyethylen, og via kapitlet om ”Termoplastbranchens råvarer” er der kun et enkelt klik til de basale materialeoplysninger. Det er også muligt fra det første skærmbillede at klikke videre til oplysninger om, hvilke emissioner til det ydre miljø og til arbejdsmiljøet, der kan forventes ved forarbejdningsprocessen. Man kan også finde en beskrivelse af relevante forarbejdningsprocesser og oplysninger om råvarens brandegenskaber. Kort sagt er der altså adgang til alle relevante informationer fra det første skærmbillede i hvert kapitel.

Via indholdsfortegnelsen er det også muligt at gå direkte til et specifikt emne. Ved at vælge linket ”Emissioner fra forarbejdning af termoplast” kommer man f.eks. direkte til en oversigt over, hvilke udledninger, der er kendt fra laboratorieforsøg eller målinger på virksomheder i relation til en bred vifte af plasttyper og forarbejdningsprocesser. Med et enkelt klik kan man komme videre til det helt specifikke emne og finde de ønskede oplysninger.

Personer, der ønsker at få en vurdering af specifikke stofegenskaber, kan gå direkte ind i kapitlet ”Miljø- og sundhedsvurderinger”. Her findes der en række værktøjer, der med udgangspunkt i et stofnavn (eller bedre et CAS-nummer) giver oplysninger på forskellige niveauer som tilstedeværelse på udvalgte stoflister, klassificering, toksikologiske profiler, fysisk-kemiske data mm. I kapitlet findes der en kort beskrivelse af de enkelte værktøjer med hensyn til, hvordan de fungerer og hvad de kan, hvilket gør det nemt at vælge, hvilket link man ønsker at følge.

Det er også muligt at bruge oversigtsfiguren til at klikke sig vej til det ønskede emne. Oversigtsfiguren indeholder de vigtigste emner, der behandles i kapitler og enkeltafsnit, og ved at klikke på et emne, kommer man direkte til dette. Oversigtsfiguren giver også en indikation af hvilke emner, der er relateret til hinanden, og hvor der derfor findes links. I praksis findes der mange steder links på et væsentligt højere detaljeringsniveau, men dette er ikke muligt at vise på figuren.

Afslutningsvis skal det understreges, at det er forfatterens egne erfaringer, der ligger til grund for opbygningen af rapportens struktur. Andre ville måske have valgt en anden struktur, men det er håbet, at rapporten i sin nuværende form er så fleksibel, at den kan bruges intuitivt af langt de fleste personer med et basalt kendskab til plast og plastforarbejdning.