| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion

10 Havvindmøller

• 10.1 Beskrivelse af tiltaget
• 10.2 Sammenfatning
• 10.3 Budgetøkonomiske omkostninger
• 10.4 Velfærdsøkonomiske omkostninger

10.1 Beskrivelse af tiltaget

Tiltaget omfatter etablering af en ekstra havvindmøllepark i det vestlige Danmark med en kapacitet på 162 MW (54 møller à 3 MW) i perioden 2007-2008. Den årlige elproduktion er 656 GWh.

Data stammer fra Energistyrelsen.

10.2 Sammenfatning

Havvindmøllepark er et af de dyreste tiltag pr. kg fjernet NO_x og har tilmed et relativt beskedent potentiale for NO_x-reduktion i 2010. Det lave potentiale hænger sammen med, at en del af miljøgevinsten finder sted i udlandet og dermed ikke tæller med til den danske opfyldelse af NO_x-målsætningen.

Etablering af en havvindmøllepark på 162 MW og med en produktion på 656 GWh fjerner 195 tons NO_x i 2010, jf. tabel 10-1. Den mindre NO_x udledning stammer fra dansk kondens-elproduktion og import af el over Nord Pool, som havvindmølleparken antages at erstatte.

Tabel 10-1  Oversigt over budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiske omkostninger. Havvindmøller (2004-priser)

Vindmølleparken får nettoindtægter på 37 mill.kr. årligt. Dette svarer til en omkostning på -218 kr. pr. kg NO_x. Grunden til, at der er negative omkostninger (dvs. nettoindtægter) for havvindmølleparken, er indtægterne fra havvindmøllens elproduktion samt tilskud fra staten. Disse indtægter overstiger omkostningerne til at drive og etablere havvindmølleparken.

Staten har omkostninger på 0,8 mill.kr. pr. år. De består af mistet provenu fra svovlafgift.

De velfærdsøkonomiske omkostninger er 208 kr. pr. kg NO_x. Dette svarer til 36 mill.kr. årligt. Heri er medtaget de sparede omkostninger fra den fortrængte kondens-elproduktion/sparede elimport og de sparede skadesomkostninger ved de reducerede udslip af de øvrige emissioner (CO₂, SO₂, CH₄ og N₂O).

Havvindmølleparken giver et velfærdsøkonomisk underskud (gevinster minus omkostninger) på 214 mill.kr. i nutidsværdi.

Det skal bemærkes, at der kun er regnet på én havvindmøllepark. Dette svarer naturligvis ikke til landspotentialet, idet man kan vælge at opføre flere tilsvarende havvindmølleparker. Men det er valgt at lade tiltaget omfatte en enkelt havindmøllepark.

10.3 Budgetøkonomiske omkostninger

Opførelsen af havvindmølleparken koster 1,76 mia. kr. (2004-priser). Investeringen fordeles over 2 år med 30 pct. i 2007 og 70 pct. i 2008. De årlige omkostninger fremgår af tabel 10-2. Der er anvendt en levetid på 20 år samt en kalkulationsrente på 6 pct. Drift og vedligehold skønnes at koste 58 mill.kr. årligt fra 2009, og omkostninger til udbalancering^[26] er 8 mill.kr. pr. år. De totale investerings- og driftsomkostninger udgør 2,3 mia.kr. i nutidsværdi.

Tabel 10-2  Budgetøkonomiske omkostninger for havvindmøllen, Havvindmøller (2004-priser)

Note: Ved beregningen af kr./kg er anvendt reduktion af NO_x emission alene i Danmark (og ikke udland), som er vist i tabel 10-8.

Havvindmøllen har indtægter fra elsalg på 2,1 mia. kr. i nutidsværdi. Produktionen udgør 656 GWh og som elpris er brugt prisen på Nord Pool markedet^[27]. Derudover modtager havvindmøllen et elproduktionstilskud fra staten på 10 øre pr. kWh^[28]. Dette giver indtægter på 686 mill.kr. i nutidsværdi og samlede indtægter på 2,8 mia.kr. i nutidsværdi. Havvindmøllen får en nettoindtægt (saldo) på 514 mill.kr. i nutidsværdi. Det svarer til omkostninger på –218 kr. pr. kg NO_x.

Tabel 10-3  Budgetøkonomiske opgørelse, Havvindmøller (2004-priser)

Den budgetøkonomiske opgørelse i tabel 10-3 viser påvirkningen af erhverv (i dette tilfælde havvindmølleparken), den offentlige sektor (i dette tilfælde staten) samt husholdningerne (dvs. elforbrugerne). Havvindmøllen har en nettoindtægt på 514 mill.kr. i nutidsværdi. Staten har et tabt provenu fra svovlafgiften på 11 mill.kr. i nutidsværdi.  Det tabte provenu fra svovlafgiften stammer fra den mindre svovludledning i Danmark som følge af, at havvindmøllen fortrænger dansk kondenselproduktion. Hvorledes dette er beregnet forklares i afsnit 10.4. Forbrugerne finansierer i sidste ende over elprisen udgifterne til elproduktionstilskud, netforstærkning og balancekraft m.m., i alt udgifter på 890 mill.kr. i nutidsværdi.

10.4 Velfærdsøkonomiske omkostninger

De velfærdsøkonomiske omkostninger til investering og drift består af omkostningerne til opførelse og drift (dvs. havvindmøllens budgetøkonomiske omkostninger) plus omkostningerne til netforstærkning. Disse omkostninger er alle forhøjet med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. De velfærdsøkonomiske omkostninger til investering og drift udgør dermed 2,9 mia.kr. i nutidsværdi, jf. tabel 10-4.

Tabel 10-4  Velfærdsøkonomiske omkostninger (investering og drift), Havvindmøller, mill.kr. i 2004-priser

Havvindmøllen fortrænger anden elproduktion. Der spares en elproduktion på 656 GWh. Den fortrængte elproduktion antages at spare samfundet for omkostninger svarende til værdien af produktionen til elmarkedsprisen^[29]. Elprisen for den fortrængte el er oplyst af Energistyrelsen. Prisen indeholder antagelserne om, hvilken type elproduktion (dansk eller udenlandsk) der fortrænges^[30]. Der er fremskrevet til 2004-prisniveau, og elprisen forhøjet med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Den fortrængte elproduktion sparer samfundet for omkostninger på 2,5 mia kr. i nutidsværdi, jf. tabel 10-5.

Tabel 10-5  Velfærdsøkonomisk værdi af sparet elproduktion, Havvindmøller, 2004-priser

Der er ingen NO_x-emissioner ved havvindemølleparken i sig selv. Miljøeffekterne stammer fra den fortrængte danske kondens-elproduktion og den fortrængte elimport^[31], som havvindmølleparken antages at erstatte.

Der spares en elproduktion på 656 GWh. Emissionerne herved er beregnet udfra emissionskoefficienterne for el oplyst af Energistyrelsen, og som er vist i tabel 2-9^[32]. Emissionskoefficienterne er baseret på den forudsætning, at frem til 2015 slår ændringer i elproduktionen ud med lige dele dansk kondens-elproduktion og udenlandsk elproduktion (50 pct. til hver), og fra 2016 vil det være 100 pct. dansk kondens-elproduktion, der ændrer sig. Havvindmølleparken fortrænger således dels dansk kondens-elproduktion og dels elimport (fordelt ligeligt) frem til 2015, og fra 2016 fortrænges alene dansk kondens-elproduktion. Ved opgørelsen af værdien af de sparede miljøeffekter medtages både effekterne i Danmark og i udlandet, altså værdien af den samlede miljøpåvirkning af den fortrængte el ved opførelsen af havvindmøllepark.

Den sparede NO_x udledning (både effekten i Danmark og i udlandet) udgør 389 tons i 2010. De øvrige miljøeffekter (SO₂, CH₄ og N₂O) fremgår af tabel 10-6.

Værdien af miljøeffekterne er fundet ved hjælp af de respektive priser i tabel 2-3 og tabel 2-4. Værdien bliver en nutidsværdi på 361 mill.kr., hvoraf NO_x udgør 76 pct., jf. tabel 10-6. Værdien af CO₂ fra den sparede elproduktion skal ikke indregnes^[33]. Det skyldes, at der altid regnes med et tillæg til elprisen grundet CO₂-kvoter. CO₂-omkostningerne er således allerede inkluderet i elprisen og dermed i de sparede elproduktionsomkostninger i tabel 10-5.

Tabel 10-6  Værdi af miljøeffekter, havvindmøller, 2004-priser

Den fortrængte danske kondens-elproduktion bevirker tabte afgiftsindtægter for statskassen.  Det skyldes, at SO₂-emissionen reduceres, og da denne er belagt med afgift, mister staten et provenu. Der er samfundsmæssige omkostninger herved i form af forvridningstabet på 20 pct. af det mistede provenu, jf. afsnit 2.7. Det afspejler, at en anden generel skat med tilknyttet forvridningstab skal hæves for at dække provenutabet. Det tabte provenu kan findes som afgiftssatsen på 10 kr./kg SO₂ multipliceret med nedgangen i SO₂ udledningen. Det mistede provenu bliver 11 mill.kr. i nutidsværdi.

Udgifterne til elproduktionstilskud, netforstærkning og balancekraft m.m. finansieres i princippet af forbrugerne over elprisen. Da forbrugerne ved lov er pålagt at betale disse omkostninger, kommer de til at virke på samme måde som en skat. Derfor vil der være et skatteforvridningstab på 20 pct. af omkostningerne.

De samlede omkostninger, der medfører et skatteforvridningstab, udgør 920 mill.kr. i nutidsværdi. Det velfærdsøkonomiske forvridningstab udgør 20 pct. heraf forhøjet med nettoafgiftsfaktoren på 1,17, dvs. 215 mill.kr. i nutidsværdi, jf. tabel 10-7.

Tabel 10-7  Øvrige velfærdsøkonomiske omkostninger (forvridningstab), Havvindmøller, 2004-priser

De samlede velfærdsøkonomisk omkostninger består af investering og drift af selve havvindmølleparken fratrukket de sparede omkostninger til den fortrængte elproduktion. Hertil skal lægges forvridningstabet fra opkrævningen af skatter til dækning af statens omkostninger (finansieringsbehov). De velfærdsøkonomiske omkostninger bliver i alt 576 mill.kr. i nutidsværdi, jf. tabel 10-8.

Tabel 10-8  Velfærdsøkonomiske omkostninger i alt, Havvindmøller, 2004-priser

Værdien af miljøeffekterne (som er de sparede emissioner fra den fortrængte elproduktion i både ind- og udland) udgør 361 mill.kr. Opførelse af havvindmøller giver således et velfærdsøkonomisk underskud på 214 mill.kr. i nutidsværdi. Det bemærkes, at CO₂-emissionen er indeholdt i de sparede elproduktionsomkostninger og ikke i værdien af miljøeffekterne pga. CO₂-kvotesystemets virkning.

De velfærdsøkonomisk omkostninger pr. kg. NO_x udregnes som nutidsværdien af omkostningerne inkl. værdi af afledte miljøeffekter (SO₂, CH₄ og N₂O) divideret med nutidsværdien af mængden af fjernet NO_x. Det vil sige 576 mill.kr. fratrukket 85 mill.kr. og divideret med 2355 tons, hvilket giver 208 kr. pr. kg. Dette svarer til årlige omkostninger på 36 mill.kr.

Det bemærkes, at ved opgørelse af bidrag til opfyldelse af den danske NO_x-målsætning i 2010 og beregningen af skyggeprisen (omkostning pr. kg NO_x) er det alene NO_x-effekten i Danmark, der er relevant og ikke den samlede NO_x-effekt. Indtil 2015 finder kun halvdelen af emissionerne (både NO_x og øvrige emissioner)  fra den fortrængte/kompenserende elproduktion sted i Danmark.

Ved værdisætning af miljøeffekterne ved havvindmøllepark er det derimod hele miljøeffekten (både effekter i udland og i Danmark), der medtages. Det er begrundet i, at elmarkedet nu fungerer som et fuldt sammenhængende internationalt marked, og at priserne på miljøeffekterne også inkluderer skaderne i udlandet.

Fodnoter

^[26] Udgifter til udligning af forskel mellem faktisk og forventede producerede mængde el for døgnet.

^[27] Jf. tabel 6 i Energistyrelsens notat ”Appendiks: Beregningsforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet, 8. oktober 2004, Høringsudkast” og personlig meddelelse 13. januar 2005 Marianne Nielsen, Energistyrelsen.

^[28] Tilskuddet er 10 øre pr. kWh nominelt til og med 2010 og derefter 10 øre pr. kWh i faste priser. Tilskuddet er fra 2010 fremskrevet med stigningen i forbrugerpriserne, der er antaget at stige med 1,7 pct. årligt fra 2010, jf. Finansministeriets Finansredegørelse 2004.

^[29] Jf. afsnit 4.6 i Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005.

^[30] Jf. tabel 6 i Energistyrelsens notat ”Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005 og personlig meddelelse 13. januar 2005 Marianne Nielsen, Energistyrelsen.

^[31] Kondens-elproduktion er den elproduktion, der ikke sker i samproduktion med varme.

^[32] Jf. tabel 8 i Energistyrelsens notat ” Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005 og personlig meddelelse 13. januar 2005 Marianne Nielsen, Energistyrelsen.

^[33] jf. afsnit 5 og noten til tabel 8 i Energistyrelsens notat ” Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.