Genanvendelse i LCA - systemudvidelse

6 Materialetab og lødighedstab

Når de udvidede systemgrænser for en vurdering er blevet fastlagt sammen med en analyse af, hvilke følsomhedsanalyser, der er relevante, er den næste opgave i LCA’en at beskrive og beregne ændringerne i materialestrømme.

6.1 Materialetab

Foruden de helt basale oplysninger om den mængde materiale/produkt, som ændringerne skal beskrives og beregnes for, er det også nødvendigt at have information om, hvad der rent faktisk sker i praksis. Stort set alle genanvendelsesprocesser medfører tab af det materiale, der er i fokus for genanvendelsen, og resultatet er naturligvis at indsamling og oparbejdning ikke er 100% effektiv. Et tab på f.eks. 10 % er i mange genvindingsprocesser ikke ualmindeligt, og tabet udgør dermed et signifikant flow, der skal medtages i beregningerne. Det ”tabte” materiale vil generelt være affald, der kaldes sekundært affald i forhold til det oprindelige affald der blev genvundet. Alt efter dets karakter indgår sekundært affald i en anden genanvendelsesproces eller forbrændes med energigenvinding. Ikke genanvendeligt eller forbrændingsegnet sekundært affald må deponeres. Det endelige ressourcetab fra en genvindingsproces hvor der er sket genanvendelse af sekundært affald kan således være væsentlig mindre end 10%.

6.2 Lødighedstab

Visse materialer kan miste noget af deres tekniske kvalitet i en oparbejdningsproces, og de har derfor ikke nødvendigvis den samme tekniske eller økonomiske værdi som primært materiale.

I relation til de fire materialegrupper, der behandles i denne vejledning, er lødighedstabet mest interessant for plast og papir. Metallerne kobber og aluminium vil i en genanvendelsesproces ikke miste deres kvalitet, da der er tale om grundstoffer, men de vil dog i mange tilfælde blive anvendt i en legering med andre metaller, simpelt hen for at undgå oparbejdningstrin, der er unødvendige for den videre anvendelse.

Primært og sekundært plast har sammenlignelige egenskaber ved nogle anvendelser, mens der til andre anvendelser er behov for en større materialemængde for at opnå de samme egenskaber med hensyn til f.eks. brud- og trækstyrke, som findes i det primære plastmateriale.

Der er således tale om en parameter, hvor det ikke er muligt at give en universel anbefaling af, hvordan den skal medtages i beregningerne. I de følgende afsnit med eksempler for papir og plast gives der forslag til default-værdier[8] for visse anvendelser, men hvis der ønskes et præcist billede, er det nødvendigt at kortlægge sammenhængen mellem kvaliteten af det genvundne materiale og krav til kvaliteten af det materiale, der skal indgå i specifikke produkter.


Fodnoter

[8] Default-værdier er værdier, der med god mening kan anvendes i beregninger, men som bør erstattes med præcise tal, når sådanne haves.

 



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.