Hydraulisk frakturering udført ved vandret boreteknik
2 Lokalitet og forureningssituation
- 2.1 Beskrivelse af lokaliteten samt afværgetiltaget
- 2.2 Geologi og hydrogeologi
- 2.3 Forureningsudbredelse
2.1 Beskrivelse af lokaliteten samt afværgetiltaget
Indretning af lokaliteten, herunder placeringen af det iværksatte afværgetiltag, dvs. dræn A-A og dræn B med tilhørende behandlingsanlæg, moniteringsboringer m.v. fremgår af figur 2.1.
Figur 2.1 Indretning af lokaliteten efter etablering af afværgetiltaget i år 2000.
Som det fremgår af figur 2.1, blev der aldrig udført en sprække (fraktur) i den nordligste ende af dræn A-A og B-B, hvilket skyldtes tekniske problemer i anlægsfasen, jf. /ref. 4/. Hvert dræn er etableret i ø 110 mm PE-rør og har en samlet længde på 35 m.
På behandlingsanlægget oprenses forurenet grundvand på vand- henholdsvis luftfasen, også kaldet Dual–Phase oprensning.
De enkelte procestrin på behandlingsanlægget er illustreret på procesdiagrammet vedlagt i bilag A, samt nærmere beskrevet herunder:
Grundvand og luft opsuges vha. en vakumpumpe (P1) til en vakumtank. Efter passage af vakumtanken oprenses vandfasen ved biologisk jernfiltrering (trykfilter), kulfiltrering (2 serieforbundne GAC-adsorbere) samt nitrifikation, før dette afledes via rentvandstanken til recipienten (Evergrøften), alternativt til lodsejerens vandtank (sekundavand anvendt til bilvask).
Prøveudtagningspunktet, benævnt V1, er placeret umiddelbart efter vakumtanken og repræsenterer således den resulterende råvandskvalitet indpumpet fra dræn A-A og dræn B-B.
Luftfasen oprenses ved kulfiltrering (GAC – adsorber), før afkast til atmosfæren.
Et ø 500 mm dræn gennemskar tidligere ’hot spot’ området ca. 2-3 m.u.t. For at sikre dette dræn mod vandudveksling med den del af morænen, som forventes påvirket af det etablerede afværgetiltag, blev drænstrækningen vist på figur 2.1 relinet (tætnet), før tiltagets opstart.
2.2 Geologi og hydrogeologi
Terrænet på lokaliteten er beliggende i kote 14-15 meter, DNN. Efterfølgende angives kote i meter, DNN, som kote xx m.
Geologien udgøres øverst typisk af et fyldlag med en mægtighed på 1-2 meter. Fyldlaget består overvejende af fugtigt sand/grus med en rødlig farve. Fyldlaget underlejres af kalkholdig moræneler, som til 4-5 meter under terræn (efterfølgende m.u.t.), og lokalt til større dybde, kan karakteriseres som opsprækket. I moræneleren træffes 16-18 m.u.t. (svarende til kote –1 m til – 3 m) et lokalt indslag af morænegrus. Moræneleren underlejres ca. 23 m.u.t. af kalken (Danien), der regionalt udgør det primære grundvandsmagasin. Detailforhold vedrørende de geologiske og hydrogeologiske forhold på lokaliteten er nærmere beskrevet i /ref. 4/.
Figur 2.2 Forventet hydraulisk effekt af vandrette dræn etableret i fraktureret moræneler
Potentialet i det primære magasin ligger i ca. kote 13,0 m og strømningsretningen er her sydøstlig. Trykniveauet i det sekundære magasin, der udgøres af moræneleren, ligger ca. 0,5-0,75 m højere end i kalken, svarende til kote 13,5 m -13,75 m. Før afværgetiltagets opstart optrådte der regionalt en nedadrettet trykgradient i moræneleren på ca. 0,3 m/m, som søgt illustreret på figur 2.2.
Formålet med afværgetiltaget har derfor været at få afsænket trykniveauet i morænen så meget, at der resulterende sikres etablering af en opadrettet gradient mellem det primære og sekundære magasin inden for ’hot-spot’ området, og hermed hindres en fortsat forureningsspredning mod det primære grundvandsmagasin (kalken).
Den ønskede effekt på de hydrauliske forhold uden (’før’) henholdsvis med afsænkningen af trykniveauet i morænen (’efter’) er skitseret på figur 2.2.
For fastlæggelse af udviklingen i trykniveauet i den øvre og nedre del af morænen er der gennemført monitering i udvalgte boringer. Boringerne er alle filtersat i moræneleren og såve filtersætningen som målte trykniveauer i den øvre del af morænen henholdsvis i kalken ( før afværgetiltagers opstart) er vist på figur 2.3.
Figur 2.3 Trykniveauet før opstart samt filtersætning i udvalgte moniteringsboringer. (placering af snit O – O’ er vist i figur 2.1).
Den eneste kalkboring på lokaliteten har frem til december 2001, dvs. i afværgetiltagets først ca. 12 måneders driftsperiode, fungeret som indvindingsboring med en ydelse på 5-10 m³/døgn. I forbindelse med afpropningen kunne der desværre ikke gives tilladelse til at montere et pejlerør i kalkboringen, hvorfor det ikke har været muligt at følge den tidsmæssige udvikling i potentialeforholdene i kalkmagasinet, og hermed i det primære grundvandsmagasin på lokaliteten.
Efterfølgende tolkning af udviklingen i potentialeforholdene på lokaliteten er derfor alene baseret på en sammenstilling af de påviste trykforhold i den øvre og nedre del af morænen. Forholdene i den øvre del er her repræsenteret ved moniteringsboringerne MB-1 til MB-10, B4 og B10, mens moniteringsboring B17 (øvre, mellem og nedre filter) repræsenterer forholdene i den nedre del af morænen. Boringernes indbyrdes placering er vist i figur 2.1.
2.3 Forureningsudbredelse
Da moræneleren på lokaliteten er vurderet næsten 100% vandmættet, forventes forureningstransporten inden for ’hot-spot’ området alene at foregå på opløst form eller som separat fri fase.
Den kraftigste grundvandsforurening er tidligere afgrænset til et ca. 500 m² stort ‘hot spot’ område, inden for hvilket forureningen overvejende er påvist i de øverste ca. 5 m af den vandmættede moræne, /ref.3/. Den tolkede forureningsudbredelse i planet er vist i figur 2.4.
Figur 2.4 Tolkede forureningsudbredelse i den øvre del af morænen
Før afværgetiltagets opstart blev der i boring B17 (nedre) dog påvist indhold af chlorbenzener og chloraniliner, som dokumenterer, at der er sket en forureningsspredning til mindst 14-16 m.u.t. Derimod kunne det før opstart dokumenteres, at der under ’hot spot’ området ikke er trængt miljøfremmede stoffer ned til det primære grundvandsmagasin, ligesom vandkvaliteten her ikke udviser tegn på påvirkning med chloridholdige vandtyper. Analyseresultater fra drikkevandsboringer etableret i lokalområdet og nedstrøms for lokaliteten udviser samme tendens, /ref. 3/.
Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.