Hydraulisk frakturering udført ved vandret boreteknik

Bilag E: Udsyring af dræn

Udsyring af dræn A-A og dræn B-B

Før udsyringens opstart blev tryktransducerne monteret i drænene fjernet for at undgå syrepåvirkning af disse.

Udsyringen blev herefter udført ved anvendelse af saltsyre (30 % opløsning) tilsat i forholdet 1:4 med vand.

Via en ø25 mm PE-slange blev i alt 4 m³ syreopløsning vha. gravitation tilledt hvert dræn. En tidskrævende proces.

Oprindeligt var det planlagt at tilsætte i alt ca. 6 m³ opløsning pr. dræn. Denne disposition blev dog ændret efter at der blev konstateret optrængning af syre til vandhullet hhv. til haven. Denne spredning skete via sprækkesystemer etableret i forbindelse med tidligere udførte fakturering.

Syreopløsningen stod i dræn samt dele af formationen i ca. 12 døgn, hvorefter denne blev søgt returpumpet til en opsamlingstanke.

Ved returpumpningens opstart blev pH målt til ca. 3. Først efter ca. 2 døgn, da pH i vandet havde stabiliseret sig omkring pH 6-7 blev pumpningen stoppet. Denne ’skylleproces’ blev valg for at minimere risikoen for at der i forbindelse med genstart af afværgetiltaget skulle blive tilledt syreholdigt råvand, som dels kunne tære komponenter samt inhibere nitrifikationsprocessen.

Det returpumpede ”skyllevand”, i alt ca. 2 m³, blev bortskaffet til godkendt modtager.

 



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.