Binder-
system |
Binder/Hærder-
kombination |
Anvendelses-
området |
Arbejdsmiljømæssige aspekter |
Miljømæssige aspekter |
Tekniske aspekter |
Økonomiske aspekter |
| Fordele |
Ulemper |
Fordele |
Ulemper |
Fordele |
Ulemper |
Fordele |
Ulemper |
| FENOL/FURANHARPIKS-SYRE |
Bindertyper
Fenolformaldehydharpiks
Fenolfurfurylalkoholharpiks
Ureaformaldehydharpiks
Ureafurfurylalkoholharpiks Tilsætning
1-1,5%. Hærder begge bindere:
Toluensulfonsyre med varierende andel svovlsyre phosphor og benzensyre. Tilsætning
0,3-0,5%. |
SAMTLIGE STØBEJERN- OG STÅLLEGERINGER SAMT AL- OG CU-LEGERINGER |
Lav gasudvikling ved fremstilling, støbning af køling og udslagning. |
Binderen er begrænset vandopløselig. Dette kan bevirke anvendelse af kemikalier ved rengøring af kernekasser.
Gasudvikling ved fremstilling er primært: Formaldehyd og furfurylalkohol. Under støbning og afkøling udvikles primært benzen og CO, samt SO2 ved anvendelse af PTS-syre som hærder.
Udslagningsprocessen er fysisk krævende samt støj- og støvbelastende.
Håndtering af hærder kan medføre ætsningsskader. |
Høj regenereringsgrad og høj genanvendelsesgrad.
Harmonerer godt med bentonitbundet sand, cold-box og SO2-sand.
Lav gasemission.
Kræver ingen rensning af afkastluften. |
Betydelig miljøbelastning ved deponering, især ved uafhærdet sand.
Affaldssand er primært forurenet med BTEX´er, formaldehyd og fenol. |
Høj termisk stabilitet.
Begrænset Høj støbegodskvalitet.
Begrænset kantskørhed.
Højt styrkeudvikling.
Begrænset gasoptagelsestilbøjelighed i støbegodset.
Begrænset udvikling af glanskulstof.
Moderat forarbejdningstid.
Middel til god termisk nedbrydelighed og udslagningsegenskab. |
Mulighed for kvælstofoptagelse.
Mulighed for svovloptagelse.
Tilbøjelighed for varmerevner.
Tilbøjelighed for dannelse af bladripper.
Temperaturfølsom.
Dårlig slipegenskab.
Problematisk ved skift til andet basissand.
Ved tilgang af mere end 10% kernerester er der fare for desaktivering af bentonitbundet sand. |
Lave udgifter til deponering pga. høj genanvendelsesgrad.
Lavere binder/hærderudgifter i forhold til alphaset.
Ingen udgifter til sikker-
hedskurser |
Renseudgifter kan være store pga. bladripper og varmerevner.
Kræver effektiv procesudsug under støbe-, afkølings- og udslagsningsprocessen. |
| RESOL-ESTER (ALPHASET) |
Binder
Furan- eller fenolharpiks.
Alkaliks kondenseret fenolharpiks på vandbasis
Indeholder
Kaliumkhydroxid ca. 13%, vand ca. 43%, fenol, furfurylalkohol og N2.
Tilsætning
1-2%.
Hærder
Ester
Tilsætning
0,3-0,5%. |
SAMTLIGE STØBEJERN- OG STÅLLEGERINGER SAMT AL- OG CU-LEGERINGER |
Lav gasudvikling ved støbning, afkøling og udslagning.
Ingen kemikalier til rengøring af kernekasser. |
Gasudvikling ved fremstilling: Formaldehyd og fenol.
Ved støbning, afkøling og udslagning udvikles primært benzen, CO, fenol og formaldehyd.
Udslagsningsprocessen er fysisk krævende samt støj- og støvbelastende.
Håndtering af binderen kan medføre ætsningsskader. |
Lav gasemission.
Kræver ingen rensning af afkastluften. |
Begrænset regenererings- og genanvendelsesgrad.
Betydelig miljøbelastning ved deponering, især ved udafhærdet sand.
Affaldssandet er primært forurenet med formaldehyd og fenol samt PAH´ere. |
Moderat forarbejdningstid. Ingen klæbetendens.
Høj støbegodskvalitet.
Lav tilbøjelighed for gas-, kvælstof- og svovloptagelse i støbegodset.
Lav dannelse af glaskulstof.
Lav tilbøjelighed til dannelse af bladripper og varmerevner.
Middel til god termisk nedbrydeligehed og udslagningsegenskab.
Harmoniserer betinget med betaset og resol-CO2 sand.
Høj vandopløselighed begrænser anvendelse af kemikalier til rengøring af kernekasser. |
Ved tilgang af over 10% kernerester, betydelig fare for overaktivering af bentonitbundet sand.
Temperaturfølsom og begrænset slipegenskab.
Lave styrker.
Harmoniserer dårligt med bentonitbundet sand, furan, cold-box og SO2 sand.
Dårlig regenererbarhed og genanvendelsesgrad.
Anvendelighed til andre basissandtyper end kvarts er begrænset. |
Samme produktionskapacitet som furanmetoden.
Begrænsede udgifter til rengøring af kernekasser.
Ingen udgifter til sikker-
hedskurser |
Betydelige udgifter til deponering.
Holdbarheden af bindere begrænset.
Kræver effektiv procesudsug under støbe- , afkøling og udslagningsprocessen.
Binder/hærderudgifter noget højere i forhold til furan. |
| VANDGLAS-ESTER |
Binder
Vandglas Si02/Na20 i vandopløsning.
Tilsætning
2-4%.
Hærder
Ester (Diacetin + triacetin)
Tilsætning
0,3-0,5%. |
SAMTLIGE STØBEJERN- OG STÅLLEGERINGER SAMT AL- OG CU-LEGERINGER |
Meget lav gasudvikling og lugtgener under fremstilling, støbning, afkøling og udslagning.
Ingen behov for kemikalier til rengøring af kernekasser.
Begrænset helbreds risici ved håndtering af bindersystemer. |
Betydelig fysisk belastning ved udslagning pga. delvis dårlige udslagningsegenskab. |
Meget lav miljøbelastning ved deponering. Dette gælder også for uafhærdet sand.
Kræver ingen rensning af afkastluften.
Affaldssandet indehodler kun begrænsede mængder BTEX. |
Pga. lav genanvendelsesgrad større mængder sand til deponering. |
Gode udslagningsegenskaber ved aluminium.
Høj termisk stabilitet. Meget lav tilbøjelighed for gasporøsitet, kvælstof- og svovloptagelse i støbegodset.
Ingen glanskulstofdannelse.
Meget lav tilbøjelighed for dannelse af afbladripper og begrænset tilbøjelighed for dannelse af varmerevner. |
Dårlig udslagningsegenskaber ved støbejern, stål og Cu-legeringer.
Dårlig regenereringsegenskab og lav genanvendelsesgrad.
Kerner kræver tempererede lagerforhold.
Pga. tilbøjelighed for reaktioner mellem jernsmelter og formoverflade kræves en sværtning af alle kerner.
Ved anvendelse af vandsværter er der behov for en hurtig efterfølgende tørring.
Dårlig flydeegenskab.
Kernerester harmonerer dårligt med sand fra syrehærdende bindersystemer.
Ved tilgang på mere end 10% kernerester er der fare for overaktivering af bentonitbundet sand. |
Lave binderudgifter.
Begrænsede udgifter til procesventilation og rumopvarmning.
Gode muligheder for alternativ anvendelse af affaldssand.
Ingen udgifter til sikker-
hedskurser |
Betydelige deponeringsudgifter, hvis sandet ikke kan genbruges.
Øgede udgifter til sværtning og tørring af kerner. |