| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Brancheindsats for jern- og metalstøberier
1 Virksomhedernes støbeprocesser
Danske støberier fremstiller årlig ca. 120.000 t støbegods fordelt på nedenstående fremstillingsprocesser. Procent af totalproduktionen, fremgår i parentesen.
- Støbning af støbejern i lerbundet sand med og uden kerner (60-65 %)
- Støbning af støbejern i kemisk bundet sand med og uden kerner
(12-14 %)
- Strengstøbning af støbejern (ingen information anslået ca.2 %)
- Støbning af stål og rustfrit stål i kemisk bundet sand med og uden
- kerner (<1 %)
- Støbning af aluminium i lerbundet sand med og uden kerner (<1 %)
- Støbning af aluminium i kemisk bundet sand med og uden kerner (<1 %)
- Støbning af rødgods og bronze i lerbundet sand med og uden kerner
(1,5-2,5 %)
- Støbning af rødgods og bronze i kemisk bundet sand med og
uden kerner (1,5-2,5 %)
- Støbning af aluminium i kokille med og uden kerner (2-3 %)
- Trykstøbning af aluminium (9-11 %)
- Trykstøbning af zink (<2 %)
- Trykstøbning af magnesium (<0,5 %)
- Rest, støbning af stål, rustfri stål, støbejern, SG- jern, legeret støbejern,
Al- og Cu- legeringer i keramiske forme.
Projektets virksomheder repræsenterer alle nævnte teknologier på nær kokillestøbningen, strengstøbning og støbning i keramiske forme.
Besøg på 4 støberier (sandstøberier) viser, at tonnagen af støbejern støbt i lerbundet eller kemisk bundet sand er dominerende. Andelen af aluminium og stål/rustfrit stål og kobberlegeringer støbt i sandforme udgør < 10%.
Baseret på tonnage har projektgruppen fundet det vigtigst at få etableret data for støbejerns støbning i ler- og kemisk bundet formsand samt for Al- og Cu-legeringer støbt i sandforme.
Projektgruppen anså det også for vigtigt at få etableret data for trykstøbning af aluminium, zink og magnesium. Det har voldt problemer at få tilstrækkelig bredt datagrundlag for disse processer, hvorfor dataindsamlingen hos trykstøbevirksomheder er suppleret med målinger udført af Teknologisk Institut på trykstøbemaskinen på DTU’s forsøgsstøberi.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.
|