Brancheindsats for jern- og metalstøberier
3 Indledende toksicitetsvurdering
Konkrete data fra de medvirkende virksomheder har ikke været tilgængelige for den indledende toksicitetsvurdering. Vurderingen er derfor udført på data fra litteratur og målinger fra andre virksomheder som beskrevet i (Crepaz, 2002). Toksicitetsvurderingen er udført dels ved en kvalitativ vurdering og dels ved karakteriseringsfaktorer for toksicitet af et antal allerede beskrevne stoffer.
3.1 Kvalitativ vurdering
Der er udført en kvalitativ vurdering til afklaring af hvilke stoffer der umiddelbart er mest problematiske. Vurderingen er udført ved:
- Gennemgang af lister over stoffer som afgasser
Der er gennemgået forskellige undersøgelser af afgasning fra systemerne: Koldhærdende, gashærdende, varmhærdende samt greensand
- Oversigt over disse stoffers fareklassificering og
forekomst på diverse lister
Følgende lister er gennemgået:
- Listen over uønskede stoffer
- Effektlisten
- At´s grænseværdiliste og lister over reproduktionsskadende samt nerveskadende stoffer
- Listen over farlige stoffer
- UPH-vurdering (Uønskede, Problematiske og Håndterbare)
af stofferne på basis af deres fareklassificering (http://www.ecodesignguide.dk) - Rangordning efter UPH og forekomst i gasser
I alt omkring 60 forskellige stoffer har optrådt i én eller flere af undersøgelserne. De vigtigste er samlet i tabel 5.1.
(Crepaz, 2002). Greensand er afgasning i mg ved en støbning i dette sand.
Tabel 5.1. Kvalitativ vurdering af uddrag af de mest betydende luftemissioner fra jernstøbning.
I tabellen er HGV den hygiejniske grænseværdiliste. UPH er den ovenfor beskrevne UPH vurdering, KRN står for kræft, reproduktionsskadelig eller nerveskadende i henhold til offentligt godkendte lister. Forekomst i afgasning henviser til relative værdier sammensat fra undersøgelser af forskellige bindersystemer og delprocesser
Ud fra denne kvalitative vurdering kan CO, benzen og formaldehyd udpeges som stoffer der både er uønskede og har en høj forekomst. Andre stoffer, så som phenol, SO2 og toluen forekommer ligeledes i stor mængde men er ”kun” problematiske eller kan anses for håndterbare.
3.2 LCA karakterisering
LCA karakterisering af toksikologiske effekter er en kvantitativ metode til at estimere den samlede toksikologiske påvirkning gennem et produkts livsforløb. I tilfældet for støberier er det især human toksicitet der er interessant, men det er også muligt at beskrive økotoksicitet.
Princippet i karakteriseringen er, at man vurderer hvor stor en mængde luft (for luftemission) eller vand (for vandemission) ét gram af stoffet skal fortyndes med for at det ikke længere er skadeligt. Et kriterium for skadeligt kan selvfølgelig være akut dødeligt, men der opereres også med andre kriterier, så som kræftfremkaldende, reproduktionsskadeligt eller nerveskadende.
LCA karakteriseringen vurderer primært emissioner til miljøet, men den kan modificeres til eksponeringer i arbejdsmiljøet hvis ønsket.
Figur 5.1 viser karakteriseringsfaktorer for 4 skadelige stoffer der typisk udledes under støbning. Disse faktorer er ganget med den mængde, som stofferne udledes i jfr. tabel 5.1 (for cyanbrinte er benyttet en anden reference). Dette er illustreret i grafen i figur 5.1, der udpeger benzen som det absolut mest problematiske stof.
Figur 5.1. Karakteriseringsfaktorer for human toksicitet og påvirkningspotentialer for luftemission af fire stoffer
De fleste ved, at cyanbrinte (blåsyre) er et meget giftigt stof, men bemærk at karakteriseringsfaktoren for benzen og formaldehyd er en faktor 100 gange højere! Farligheden af stofferne kan dog ikke sammenlignes direkte, da cyanbrinte først og fremmest er akut dødelig i tilstrækkelige dosis, hvorimod benzen og formaldehyd kan medføre nogle ubehagelige langtidseffekter selv i meget små mængder. Benzen og formaldehyd vil dog også være dødelige i større doser.
Det er målet at finde eller udvikle karakteriseringsfaktorer for de øvrige observerede stoffer der udledes ved forskellige bindersystemer, således at der kan beregnes en vejledende samlet karakteriseringsfaktor for hvert system. Derved kan farligheden af systemerne sammenlignes direkte på et kvantitativt grundlag, men faktorerne vil dog ikke fortælle hvordan de forskellige systemer er farlige.
Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.