| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Katalog over tiltag til reduktion af effekten fra klimaændringer på afløbssystemer - Tillægsrapport

4 Risikohåndtering

For et afløbssystem, der udsættes for en gradvist øget belastning, som følge af  klimaforandringer og/eller fortætning, vil det være vigtigt at have overblik  over, i hvilken rækkefølge problemerne vil vise sig og indenfor hvilken  tidshorisont det vil være nødvendigt at foretage indgreb de enkelte steder for  til enhver tid at overholde funktionskravene til systemet. Selv om systemet  lever op til funktionskravene kan der altid komme kraftigere regn end  svarende til disse krav. Dette bør der være taget hensyn til ved at det er  forberedt, hvad der skal gøres i sådanne tilfælde. Til dette arbejde vil det være  vigtigt at have et overblik over hvilke skader der i givet fald vil kunne optræde,  det vil især sige omfang af oversvømmelser, arealer der rammes og  vanddybder i områderne. Ud fra dette kan forebyggende og afhjælpende  aktiviteter planlægges, således at skaderne i givet fald minimeres. Det er dette  samlede problemkompleks, der i denne rapport betegnes risikohåndtering.

Vurdering af risiko for skader i kloakopland kan ske på forskellige niveauer, fra  overordnede kvalitative analyser til kvantitative analyser. Ligeledes kan der ske  inddragelse af flere eller færre påvirkninger i analysen. Ud over indflydelse af  ekstrem regn er der også risici ved den almindelige drift af afløbssystemer.

Ved f.eks. systematisk at gennemgå, hvordan afløbssystemet fungerer under  forskellige forhold, både under ekstreme regn og under driftsforstyrrelser, og  ved at vægte de forskellige driftsforstyrrelser efter den betydning man tillægger  dem, kan der opstilles en egentlig risikoanalyse af systemet. En simplere  risikoanalyse alene for oversvømmelser pga. ekstrem regn, er også en  mulighed. Analyser på begge niveauer er særdeles nyttige hjælpemiddeler,  som kan anvendes ved prioritering af den indsats der løbende skal laves for at  opgradere afløbssystemet.

En stor fordel ved en risikoanalyse er at alle årsager til oversvømmelser bliver  sammenstillet og vægtet. Herved kan det undgås at der ofres  uforholdsmæssigt meget på nogle tiltag mens andre, der måske er mere  vigtige, forbigås. F.eks. kan stop af en pumpestation på grund af tilstopning  eller strømsvigt under en moderat regn give lige så store oversvømmelser som  en ekstremregn.

Det er endnu ikke almindeligt at foretage egentlige risikoanalyser af  afløbssystemer, men Københavns Energi har med bistand fra Krüger AS  foretaget en indledende risikoanalyse af afløbssystemet. Denne analyse er  beskrevet i en artikel i NO-DIG nr. 4/2005. For at give et indtryk af udbyttet  af en sådan analyse gengives nedenfor hovedpunkterne, i en lettere bearbejdet  udgave.

Formålet med at igangsætte risikoanalysen var følgende:

• At opnå et overblik over risikoen for systemsvigt i forskellige  geografiske oplande og på forskellige niveauer af afløbssystemet. 
• At opbygge metoder og risikoværktøjer til at foretage en optimal  prioritering af indsatsen under kvalificeret og kvantificeret  hensyntagen til risikoen.
• At foreslå risikoreducerende foranstaltninger, således at konkrete  projekter kan igangsættes.

Definition af risikobegrebet.

En plan for håndtering af risiko kan f.eks. indeholde følgende syv analyser:

• Hvad kan gå galt? 
• Hvor sandsynligt er det, og hvilke konsekvenser medfører det? 
• Hvorledes kan vi forbedre tilstanden?
• Hvad er den økonomiske udgift og den økonomiske, miljømæssige, PR- og driftsmæssige gevinst ved forbedringen? 
• Hvilke aktiviteter bør igangsættes?
• Hvem beslutter?  o Hvornår sker der noget?

Fremgangsmåden i en risikoanalyse er illustreret i figur 8.

Figur 8. Forløbet ved en risikoanalyse.

Første punkt er dataopsamling, hvor viden om afløbssystemet indhentes.  Dernæst følger den grove risikoanalyse, hvor der foregår en screening af  anlæggene ved hjælp af eksperter og specielle risikoværktøjer. Efter den grove  risikoanalyse er der to muligheder – enten at udarbejde en detaljeret  risikoanalyse med fokus på udvalgte områder fra den grove risikoanalyse eller  gå direkte videre til at pege på risikoreducerende foranstaltninger. Såfremt det  vælges at gå videre med den detaljerede risikoanalyse kan der ud fra en  kvantificering opstilles prioriterede risikoreducerende foranstaltninger.

Den grove risikoanalyse

For at prioritere mellem de udvalgte lokaliteter er det nødvendigt at opbygge  tre matricer:

• En frekvensmatrice. 
• En konsekvensmatrice. 
• En risikomatrice.

Frekvensmatricen består af 7 intervaller benævnt F1 til F7. F1 er en hændelse,  der statistisk indtræffer sjældnere end 1 gang hvert 10.000 år. F7 er en  hændelse, der statistisk indtræffer 10 til 100 gange om året.  Frekvensintervallerne er opbygget efter en logaritmisk skala. På grund af den  logaritmiske skala er det ikke vigtigt at kende frekvenserne for de uønskede  hændelser nøjagtigt. Det er størrelsesorden af en given hændelse, der skal  benyttes. Frekvensmatricen er vist på figur 9.

Figur 9. Den opbyggede frekvensmatrice.

Konsekvensmatricen beskriver 6 forskellige konsekvensklasser gående fra  ingen/negligerbar konsekvens til katastrofal konsekvens, der beskrives  kvalitativt såvel som kvantitativt. Konsekvensmatricen er vist på overordnet  niveau i figur 10.

Figur 10. Struktur for den opbyggede konsekvensmatrice.

Den viste konsekvensmatrice sammenholder fire forskellige konsekvensklasser  – skade på 1. og 2. part (ansatte, rådgivere, entreprenører), skade på 3. part  (borgere), materielle skader og skader på miljø. Under miljø spiller især  badevandskvalitet en væsentlig rolle, da der gennem de sidste år er investeret  et meget stort beløb for at opnå badevandskvalitet.

Der benyttes en logaritmisk skala mellem de enkelte konsekvensklasser i  matricen for at gøre det muligt at sammenligne konsekvensgrupperne. F.eks.  angiver ”Ubetydelig” en økonomisk værdi på 10.000 – 100.000 kr., mens  ”Marginal” angiver en værdi mellem 100.000 – 1.000.000 kr.

Den økonomiske skala anvendt i konsekvensmatricen er ikke sat arbitrær, men  hvert enkelt tal er vurderet ud fra tilgængelige kilder og erfaringstal.

Ud fra den opbyggede frekvensmatrice og konsekvensmatrice er det muligt at  konstruere en risikomatrice, der sammenholder forskellige risici. Den  opbyggede risikomatrice er vist i figur 11.

Figur 11. Risikomatrice. I matricen er udvalgte lokaliteter i kloaksystemet placeret  i forhold til de vurderede frekvenser og konsekvenser.

I risikomatricen benyttes fire farver, som angiver, hvorvidt det beregnede  risikoniveau for en given uønsket hændelse er tolerabelt eller ej. Et  risikoniveau over 6 eller 7 skal medføre implementering af tiltag, der kan  reducere risikoniveauet. Jævnfør figur 11 bør der altså identificeres  risikoreducerende foranstaltninger for de to hændelser i det ikke-tolerable  område (angivet ved cirkel nr. 8 og cirkel nr. 13 i figur 11).

Alle punkter beliggende i det gule område bør vurderes ud fra cost-benefit  analyser, der kan afgøre hvad og hvor meget, der skal til for at reducere  risikoniveauet, og hvorvidt en investering skal foretages her og nu, eller først  når konsekvensen indtræffer.

En anden måde at synliggøre de analyserede risici på er vist i figur 12. Kortet  viser den geografiske beliggenhed af de analyserede lokaliteter med størst  risikoniveau. Ud fra den grove risikoanalyse er det muligt at udvælge de  lokaliteter i afløbssystemet med størst risici til videre analyse.

Figur 12. Risikokort. Kan f.eks. indsættes som bilag til spildevandsplan. Kortet  viser den geografiske placering af de undersøgte risici. Farverne i cirklerne  refererer til farverne benyttet i risikomatricen. Hvid angiver punkter, der endnu  ikke er analyseret færdig.

Projektet giver grundlag for at vurdere risikoniveauet for afløbssystemet og at  vurdere dette niveau i forhold til acceptgrænsen fastlagt i risikomatricen. For  de hændelser, der ligger over acceptgrænsen, skal der identificeres og  implementeres risikoreducerende foranstaltninger. For de hændelser, der  ligger i acceptområdet, skal der foretages en identifikation af mulige  risikoreducerende foranstaltninger, og disse skal vurderes i form af en  cost/benefitanalyse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.