| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004

Sammenfatning og konklusioner

Ny opgørelse over genanvendelse af glas, metal, papir og pap, plast og træ i Danmark

Vi skal blive bedre til at indsamle plastemballage og metalemballage. Selvom indsamling af plastemballage er steget fra 2003 til 2004 skal der indsamles mere for at nå regeringens nye mål for 2008 om en genanvendelse på 22,5 procent. Indsamling af metalemballage er steget lidt, men der er stadig lang vej til målet for 2008 på 50 procent. Indsamling af glasemballage og returpapir ligger på samme høje niveau som tidligere år.

Genanvendelsen af papir og pap samt af glas-, plast-, metal og træemballage i Danmark i 2004 er blevet opgjort. Opgørelsen viser bl.a., at genanvendelsen af papir og glasemballage er på samme niveau som i de foregående år. Knap 60 procent af det forbrugte papir- og papemballage og 70 procent af den glasemballage, der bruges i Danmark, blev indsamlet og genanvendt. 16 procent af den brugte plastemballage og 42 procent af metalemballagen blev indsamlet og genanvendt. Opgørelsen af træemballage er foretaget for første gang og viser, at vi indsamler næsten 30 procent eller dobbelt så meget som målet. Tallene viser altså, at Danmark har opfyldt målene i den nationale affaldsplan, Affald 21. Med regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 er målene skærpet yderligere og det medfører, at indsamlingen af genanvendelige materialer skal øges frem mod 2008.

Affaldsstrategi 2005-2008 - regeringens affaldspolitik

Affaldsstrategien følger op på Affald 21 (1998-2004) og konkretiserer den nationale indsats på affaldsområdet, som medlemslandene er forpligtet til i forhold til EU. Planen indeholder den overordnede strategi på affaldsområdet samt en lang række nye initiativer. Regeringens sigtelinie for den fremtidige indsats vedrørende affaldsmængden er at øge genanvendelsen. Der er bl.a. opstillet følgende sigtelinier for genanvendelsen frem til 2008:

- 60 procent af papir og pap fra husholdningerne

- 75 procent af papir og pap fra virksomheder og offentlige og private institutioner

- 60 procent af pap- og papiremballageaffald

- 80 procent af glasemballage^[1]

- 22,5 procent af emballage af plast

- 50 procent af emballage af metal

- 15 procent af træemballage

Baggrund og formål

Overblik over udviklingen

I regeringens affaldsplan, Affaldsstrategi 2005-2008, er der opstillet mål for genanvendelse af forskellige emballagematerialer frem til 2009. For hvert mål er der formuleret en række initiativer, der skal sikre, at målene realiseres. De danske målsætninger er i overensstemmelse med de skærpede krav i EU’s emballagedirektiv, der sidste gang blev revideret i 2004.

I denne rapport beskrives resultaterne af overvågningen af genanvendelsen af emballageaffald i 2004. Resultaterne præsenteres som en række statistikker udarbejdet for fem emballagematerialer, nemlig for glas-, metal-, papir- og pap-, plast- samt træemballage. Opgørelsen over genanvendelsen af papir- og papemballagen indeholder tillige en opgørelse over indsamlingen af returpapir og pap.  De udarbejdede statistikker med 2004-data skal benyttes til at orientere kommuner, virksomheder, brancheorganisationer og Miljøstyrelsen. Statistikkerne anvendes endvidere til at vurdere indsatsen i forhold til de nye sigtelinier formuleret i Affaldsstrategi 2005-2008 og EU’s Emballagedirektiv samt tjene som grundlag for den årlige indberetning til EU-komissionen.

De områder, som statistikken dækker, er glas-, metal-, papir- og pap-, plast- samt træemballage. Returpapir omfatter bl.a. aviser, ugeblade, reklamer og kontorpapir. Statistikkerne for returpapir og glasemballage har begge en årelang tradition, da de har eksisteret siden i midten af 1980’erne. Netop disse to materialer var da også målet for nogle af de første offentligt regulerede genanvendelsesaktiviteter, som var rettet mod husholdningerne. Ordninger for indsamling af returpapir og glasemballage fra erhvervs- og industrivirksomheder har imidlertid eksisteret i mange år og længe inden, opmærksomheden blev rettet mod indsamling fra husholdningerne.

Indsamling af brugt plastemballage fra erhvervs- og industrivirksomheder har været i gang over en årrække, men uden de helt store resultater. Der er et øget fokus på området og et stigende behov for data, der belyser indsamlingen. Det er sket i kølvandet på Transportemballageaftalen mellem Miljøministeriet og Dansk Industri om at genanvende plastbaseret transportemballage, og EU-emballagedirektivets krav om, at minimum 15 procent af al plastemballage skal genanvendes i 2001. I det reviderede emballagedirektiv er kravet nu 22,5 procent i 2008.

Statistik for metalemballage som for første gang blev præsenteret for 2000 er videreført. Statistikken medtager emballage af aluminium og stål, der er indsamlet separat og forbrændingsskrot. Som noget nyt indeholder statistikken nu også en opgørelse over indsamling og genanvendelse af træemballage. Ved revisionen af EU’s Emballagedirektiv i 2004 blev træemballage omfattet.

Undersøgelsen

Datainput fra virksomheder og myndigheder

Statistikkerne baserer sig på data fra mange forskellige kilder. Overordnet er der tale om to forskellige typer af oplysninger, dels data fra offentlige myndigheder, herunder fælleskommunale affaldsselskaber, og dels data fra virksomheder. Data fra de enkelte virksomheder eller erhvervslivets organisationer bliver indberettet til projektet – mod dataleverandørernes sikkerhed for diskretion.

Den typiske fremgangsmåde er, at der i begyndelsen af året bliver udsendt indberetningsskemaer til en lang række producenter samt indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder inden for hvert materialeområde. På den måde opnår man et kendskab til hvor meget der er indsamlet og oparbejdet.

Oplysningerne sammenholdes med, hvad der potentielt ville kunne indsamles. Potentialet er beregnet på baggrund af oplysningerne fra producenter samt med udgangspunkt i vare- og udenrigshandelsstatistikken. Potentialerne bliver årligt publiceret i ”Emballageforsyningen i Danmark”.

Hovedkonklusioner

Danskerne genanvender meget

Statistikken for 2004 viser, at det samlede forbrug af glasemballage i 2004 udgjorde 187.200 tons og 70 procent blev genanvendt. Indsamlingen af glasemballage blev beregnet til 132.000 tons, hvoraf 131.500 tons blev genanvendt. Knap 39 procent eller 51.000 tons endte som skår til omsmeltning herhjemme, 16,5 % blev eksporteret til genanvendelse. Godt 25.000 tons bestod af flasker, som blev skyllet og genpåfyldt i Danmark. Mængden svarer til ca. 53 millioner vinflasker. Resten blev eksporteret som uskyllede flasker. Af den indsamlede mængde glasemballage, der kunne genanvendes, blev 42 procent eksporteret.

Tal for metalemballage viser, at der blev anvendt 44.700 tons metalemballage i 2004, heraf blev 18.900 tons indsamlet. Knap en tredjedel af den anvendte metalemballage var fremstillet af aluminium mens resten primært bestod af stålemballage herunder hvidblik.

Indsamlingsmængden på de 18.900 tons svarer til godt 42 procent af potentialet. Da målet i Affald 21 var på 15 procent er indsamlingsresultatet i 2004 tilfredsstillende men i forhold til det nye mål i Affaldsstrategien og EU direktivet skal indsamlingsprocenten op på 50 procent i 2008.

På returpapir- og papområdet steg vores forbrug kraftigt med 7 procent, mens indsamlingsmængden steg 8,1 procent i forhold til året før. Det samlede forbrug af nyt papir i 2004 udgjorde knap 1.440.000 tons. Produktionen af nyt papir på de danske papirfabrikker blev 401.000 tons. Indsamlingen af returpapir kunne opgøres til 823.500 tons. Indsamlingen af returpapir i 2004 opgjort i forhold til forbruget blev på 57,2 procent.

Det samlede forbrug af plastemballage i 2004 udgjorde 157.000 tons og 16,3 procent blev genanvendt. Hovedparten (69 procent) af forbruget bestod af PE (polyethylen). Den indsamlede plastemballage blev beregnet til 28.400 tons, som næsten udelukkende blev indsamlet fra erhvervsvirksomhederne. Eksporten af plastemballageaffald til genanvendelse steg fra 2003 til 2004 og udgjorde 60 procent af den indsamlede mængde. Det betyder, at mere end halvdelen af den oparbejdede plast sælges til udlandet, fordi priserne på eksportmarkedet er bedre end ved afsætning i Danmark.

Som noget nyt er der etableret en statistik for træemballage. I henhold til EU’s emballagedirektiv skal forbrug og genanvendelse af træemballage nu indberettes til kommissionen. Hovedparten af al træemballage består af træpaller. I følge direktivet kan reparation af EUR paller (Europa paller) betragtes som genanvendelse. I 2004 blev der indsamlet ca. 1,5 mio. træpaller til reparation. Den genanvendte mængde er beregnet til 27.900 tons, hvilket giver en genanvendelsesprocent på 29,7.

Den samlede forsyning af de i alt fem emballagematerialer (der udgør 99,5 % af al emballage) er beregnet til knapt 949.000 tons i 2004. Heraf blev der indsamlet 505.000 tons til genanvendelse eller 53 procent af al emballage. EU kommissionens mål er minimum 55 procent i 2008.

Projektresultater

Indsamlingen af glasemballage falder – men det gør forbruget også

I 2004 blev der anvendt godt 187.000 tons glasemballage. I forhold til 2003 er der tale om et fald på 15.000 tons. Faldet skyldes først og fremmest en mindre anvendelse af konserves- og fødevareglas. Genanvendelsen af glasemballage faldt med godt 5.500 tons sammenlignet med 2003 og lå på 131.500 tons. Næsten al indsamlet glasemballage genanvendes. Kun en mindre mængde kan ikke nyttiggøres igen. Sætter vi mængden til genanvendelse i forhold til vort forbrug får vi en genanvendelsesgrad på 70 procent. Det indebærer at 30 procent af vort forbrug af glasemballage ender i affaldet.

Under halvdelen (44 procent) af den indsamlede glasemballage består af hele vin- og spiritusflasker. I 2004 blev der indsamlet omkring 124 millioner hele flasker, hvilket svarer til ca. 58.800 tons (Tabel 1).

Af denne flaskemængde blev 25.000 tons genpåfyldt i Danmark, mens resten blev eksporteret. Mere end halvdelen (58 procent) af den flaskemængde, der blev indsamlet i Danmark i 2004, endte altså i udlandet som uskyllede eller skyllede flasker. I 2003 var andelen 60 procent. Der er således tale om en nedgang i eksportandelen. Den relative høje eksportandel er et udtryk for, at nærings- og nydelsesmiddelindustrien i Danmark ikke har mulighed for at aftage større mængder, end tilfældet er i dag. En af grundene er, at mængden af importeret bulkvin, som typisk tappes på genbrugsflasker, er relativ lille svarende til 40 procent af forbruget.

Tabel 1. Glasemballageforbrug og genanvendelse i Danmark. 1000 tons

1) Inklusive indsamlede men deponerede skår

Resten af den indsamlede glasemballage i 2004, nemlig 72.700 tons, bestod fortrinsvis af skår til genanvendelse (tabel 1). Af de 72.700 tons blev knap 21.700 tons eksporteret og de resterende 51.000 blev genanvendt i Danmark. Bryggeriskår indgår ikke i denne mængde.

Hovedparten af skårene indsamlet i Danmark bliver omsmeltet på Rexam Holmegaard, som bortset fra 2003 hvor glasværket stoppede for modtagelse af danske skår, behandler glasskår i et omfang på 50-56.000 tons årligt.

Mængden af indsamlet metalemballage er øget i 2004

Det samlede potentiale er for 2004 beregnet til 44.750 tons mod 42.200 tons i 2003. En stigning på 6 procent. Potentialet og indsamlingsresultatet fremgår af Tabel 2.

Tabel 2. Metalemballageforbrug og indsamling i Danmark. Tons

Der blev indsamlet 18.900 tons metalemballage til genanvendelse i 2004, hvilket svarer til 42,2 procent af det samlede potentiale. Indsamlingsprocenten steg i ifht. 2003 med 3 procentpoint. Af Tabel 3 ser man at godt 21 procent af indsamlingsmængden bliver indsamlet direkte. Resten er indsamlet som forbrændingsjern (34 procent), via letjern/kommunejern (38 procent), som er betegnelsen for det jern, der indsamles på vore containerpladser eller rekonditionering (7 procent).

Tabel 3. Indsamlet metalemballage fordelt på materiale- og emballagetype 2004. Tons

Indsamlingsprocenten for aluminium ligger på godt 17 procent, mens den for stålemballage er knap 54 procent. Men af den totalt indsamlede mængde udgør stålfraktionen (jern, uædelt metal og hvidblik) knap 87 procent.

Papirindsamlingen steg 

Forbruget af nyt papir steg i 2004 med 94.500 tons til i alt 1.440.000 tons (Tabel 4). Det svarer til en stigning på 7 procent i forhold til 2003. Den danske produktion af nyt papir steg fra 392.000 tons i 2003 til 401.000 tons i 2004. Den danske produktion af nyt papir udgjorde knap 28 procent af det samlede forbrug. Til produktionen indgik 410.000 tons returpapir. Når forbruget af returpapir over-stiger produktionen, skyldes det, at der bliver frasorteret urent returpapir, fyldstoffer og korte fibre i oparbejdningsprocessen.

Indsamlingen af returpapir steg i 2004 i forhold til 2003. Indsamlingen blev på 823.500 tons. Sættes indsamlingen i forhold til forbruget, blev 57,1 procent af papiret indsamlet igen – en stigning på 0,4 procentpoint i forhold til 2003. Forbrugsmængden indeholder alt papir – også toiletpapir, tissue, servietter og andet aftørringspapir. Disse papirkvaliteter skønnes at udgøre ca. 20 procent af den samlede mængde og anvendes ikke til produktion af nyt papir.

Tabel 4.  Forbrug, indsamling og genanvendelse af papir i Danmark. 1.000 tons

Her kommer papiret fra

Fremstillingsvirksomhederne bidrog med 23 procent af den mængde, der blev indsamlet, handels- og kontorområdet stod for 34 procent, fra de private husholdninger kom 36 procent mens 6 procent kom fra institutioner.

Forbruget af returpapir på de danske fabrikker var på 410.000 tons i 2004 (Tabel 4), og det var 3.000 tons mere end i 2004. Stigningen skyldes først og fremmest øget efterspørgsel af aviser og ugeblade. Bølgepap samt bedre kvaliteter tegnede sig for henholdsvis 47 og 27 procent af det samlede forbrug på fabrikkerne, hvilket svarer til en totalmængde på 303.000 tons.

Hvordan beregnes papir- og papemballagemængden

En del af den indsamlede papir- og papmængde består af emballager. Vi ved ikke eksakt hvor stor emballageandelen er men emballager forekommer typisk i to papir- og papfraktioner, henholdsvis i Blandet papir og karton samt i Bølgepap. Ud fra branchens kendskab er det skønnet at emballageindholdet i de to fraktioner er henholdsvis 30 og 95. Det betyder, at indsamlingen af papir- og bølgepapemballage kan opgøres til knapt 292.000 tons eller 58,7 procent af papir- og pappotentialet. EU målet er 60 procent med udgangen af 2008.

Stigning i indsamling af plastemballage

Forbruget af plastemballage i 2004 er opgjort til ca. 174.200 tons, hvilket er væsentlig større end de seneste år (Tabel 5).

Indsamlingen steg fra 27.000 tons i 2003 til 28.400 tons i 2004. Der er tale om en stigning på ca. 1.400 tons eller 5,3 procent. Indsamlingsprocenten er 16,3 i 2004 mod 17,4 i 2003. I henhold til EU’s reviderede Emballagedirektiv skal der som minimum indsamles 22,5 procent inden udgangen af 2008. Det indebærer, at indsamlingen skal øges med 11.000 tons frem til 2008, hvis man forudsætter samme forbrug som i 2004. Der vil med andre ord være tale om en forøgelse af indsamlingsmængden med ca. 40 procent i forhold til 2004.

Tabel 5. Plastemballageforbrug og indsamling i Danmark. Tons

Langt hovedparten (70 procent) af forbruget af plastemballage er produceret af polyethylen. Ikke overraskende er det også disse emballager, som tegner sig for den største andel af det indsamlede plastmateriale, nemlig tilsvarende 70 procent. Indsamling fra erhverv tegner sig for mere end 90 procent af indsamlingen.

Eksporten af plastemballageaffald udgjorde i 2004 godt 17.000 tons eller 60 procent af den indsamlede mængde, hvilket er uændret sammenlignet med 2003.

Træemballage

Danmark skal i henhold til det reviderede emballagedirektiv nu også fremover indberette mængden af træemballage og genanvendelsesomfanget af denne. Det er vanskeligt at danne sig et sikkert billede vedrørende mængden af træemballageaffald og den mængde der reelt behandles. Kun en begrænset mængde når gennem det traditionelle affaldsbehandlingssystem. En stor mængde ender i brændeovne og træfyr.

Tabel 6. Træemballageforbrug og indsamling i Danmark.Tons

Omkring 90 % af mængden af træemballage udgøres af træpaller (Tabel 6). Pallerne består både af engangs- og returpaller. Derudover er der en mængde af pakkasser, tremmekasser og trætromler.

Returpaller i Danmark er i dag næsten udelukkende EUR paller (Europa-paller) og der eksisterer et retursystem for både 1/1 og ½ EUR-paller. I henhold til EU direktivet tæller reparerede EUR paller med som genanvendelse, idet en beskadiget palle er affald da den ikke længere kan benyttes til sit formål. Den frasorteres imidlertid affaldsstrømmen fordi den kan repareres og genanvendes. Beskadigede EUR-paller afhentes af en pallereparatør, der vurderer hvilke paller det kan betale sig at reparere.

I 2004 blev der indsamlet 1,5 mio. EUR–paller svarende til en tonnage på knapt 34.000 tons. Afhængig af pallestørrelse udskiftes der mellem 2 og 4 kg i gennemsnit per palle svarende til knapt 5.900 tons nyt træ. Denne mængde bliver fratrukket den indsamlede mængde, hvorved den genanvendelige mængde fremkommer. I alt blev der således i 2004 genanvendt 27.900 tons træemballage (inklusive genanvendelse af træemballage i spånpladeproduktion). Når man sætter den genanvendte mængde i forhold til forbruget af træemballage blev genanvendelsesprocenten 29,6 i 2004.

Indberetning til EU

I henhold til EU Emballagedirektivet skal Danmark årligt indberette oplysninger om hvorledes indsamlingen og genanvendelse af de fem emballagematerialer udvikler sig i forhold til de konkretiserede mål. De opnåede resultater og de respektive mål fremgår af Tabel 7.

Tabel 7. Genanvendelse i 2004. Indberetning til EU. Tons

I forhold til EU emballagekravene opfylder Danmark sin forpligtelse for så vidt angår genanvendelse af den total mængde emballageaffald under ét. Derimod opfylder Danmark ikke endnu krav (i 2008) for enkelte emballagematerialer så som papir- og papemballage, plastemballage og metalemballage.

Fodnoter

^[1] Dette mål er baseret på indberetning til EU-Kommissionen og kan ikke sammenlignes med de 70 % i 2004 som er beskrevet i sammenfatningen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.