Miljøprojekt, 1136 – Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg

De samlede erfaringer fra eksisterende biogasanlæg gennemgås i dette afsnit, og der redegøres for de generelle behov for en indsats. Konkrete erfaringer med de enkelte anlægsdele gennemgås mere eksakt i afsnit 3.

I bilag B er indsat rapporter fra besøg på 11 danske biogasanlæg. De fleste af biogasanlæggene har eller har haft problemer med lugt og kan fremvise forskellige løsningsmetoder. Erfaringerne fra de besøgte anlæg viser følgende:

•       Mange anlæg har på et eller andet tidspunkt været ramt af mere eller mindre alvorlige lugtgener
•       De fleste anlæg har gradvist fået bedre styr på lugtproblematikken, men ofte efter en del afhjælpning i forhold til det oprindelige anlæg. Dette gælder også flere af de nyere anlæg, men der kan dog spores en gradvis udvikling i de lugttiltag, der er gjort ved etablering siden starten af 1990’erne.
•       Selv om mange lugtgener og tiltag har været tilskrevet forhold omkring modtageanlæg og tipning, er der også konstateret tilfælde hvor lugtudslip har skyldtes andre kilder og ikke umiddelbart knyttet til arbejdstid, men ofte har det været umuligt at identificere kilden.
•       Kommunernes miljøtilsyn er enige om, at lugt er den væsentligste gene fra biogasanlæg, men flere fremhæver, at dygtig driftsledelse kan holde problemerne på et minimum. Under normal drift er de fleste problemer efterhånden afhjulpet.

Det må konstateres, at der er behov for en generelt bedre standard mht. lugtkontrol på fremtidige anlæg. Løsningen handler ikke kun om konkrete tiltag, der er også et udtalt behov for øget fokus og systematik i forbindelse med projektering og etablering af nye anlæg, så lugtbekæmpelsen er effektiv allerede fra opstart af anlæg. Det er ligeledes vigtigt at lugtbekæmpelsesforanstaltninger er velbeskrevne og med tilhørende instruktioner, så opfølgning og fejlfinding lettes i driftsfasen.

Modtagelse:
Lugt forbundet med modtagelse og håndtering af råvarer på anlæg, særligt modtagelse af fast affald og i særdeleshed visse typer ildelugtende fast industriaffald.

Anlægsindretning:
Indeslutning af lugtkilder samt et gennemtænkt og veldimensioneret ventilationssystem for lugtkilder, der ikke kan lukkes helt inde.

Rensning:
Et velfungerende og korrekt dimensioneret lugtbehandlingsanlæg for den lugtbelastede procesluft.

Opfølgning:
En passende grad af overvågning og alarmering samt indretning der tillader løbende kontrol< med lugtbekæmpelsesforanstaltninger.

Alle 4 delområder er forbundne og udgør en integreret løsning, der derfor kræver en systematisk tilgang.

2.1 Modtagelse af fast affald

Et væsentligt problem skyldes lugtudslip fra fortank i forbindelse med direkte tipning af fast affald. En del af problemet vil være løst med et mere effektivt udsug fra fortank (jfr. nedenfor), og forbedret ventilation/rensning af luft fra modtagehal.

Yderligere tiltag kan vise sig nødvendige for at minimere sprøjt og den meget pludselige fortrængning, der opstår når et læs rutscher af lastbilen. Én mulighed er indirekte aflæsning i en grube, som primært kan imødegå fortrængning af luft fra fortank, men til gengæld ikke umiddelbart løser problemet med lugt fra selve læsset. Andre muligheder for forbedring kan også tænkes, men praktiske eksempler og erfaringer er pt. begrænsede.

2.2 Anlægsindretning

Overordnet set er det mest effektivt at holde lugten totalt indesluttet, frem for at afsuge og rense, da rensningen ikke er 100 % effektivt og kan svigte i perioder. Der er generelt behov for en større grad af indeslutning, end det i dag er tilfældet på eksisterende anlæg. Dette indbefatter mange diffuse kilder, som ofte er upåagtede (sikkerhedsventiler, akselgennemføringer, servicelemme etc.).

I forbindelse med intermitterende pumpning er det vigtigt at undgå lokale overtryk og deraf følgende lugtudslip.

Hvor det ikke er praktisk muligt at sikre en total indeslutning, f.eks. i fortanke som regelmæssigt skal åbnes i forbindelse med aflæsning og service, skal udsugningen tilpasses alle forekommende driftssituationer for at hindre lugtudslip.

2.3 Rensning

Det har vist sig at være svært at etablere velfungerende lugtbehandlingsanlæg, både mht. kapacitet og indretning. Der er stort behov for konkrete anvisninger på opbygning af f.eks. biologiske filtre, samt udveksling af både positive og negative erfaringer både for biologiske filtre og andre lugtrensemetoder.

Det er muligt biologiske filtre med fordel kan udformes lidt forskelligt, alt efter hvilken lufttype og kapacitet, der er tale om. Derfor kan det evt. være en fordel at splitte ventilationssystemet op i flere separate luftstrømme, som kan have forskelligt behov for behandling.

2.4 Opfølgning

Endelig er der behov for at sikre effektiviteten af de valgte tiltag i det lange løb. Der er behov for bedre systembeskrivelser og serviceanvisninger, som en del af anlægsdokumentationen, for at gøre driftspersonalet bedre i stand til at følge op og holde systemerne velfungerende. I mange tilfælde kan der også være behov for en bedre integrering i SRO systemer til overvågning, alarmering og rapportering af lugtrelevante driftsforhold, så unormale hændelser med potentielt lugtudslip ikke sker upåagtet (f.eks. natlige hændelser eller udslip der ikke umiddelbart registreres af personale på anlægget, men meget vel kan genere naboer).

Der er selvfølgelig også behov for at driftspersonale systematisk og løbende servicerer lugtbekæmpelsessystemer og foretager præventive inspektioner f.eks. støttet af en protokol herfor.

Driftspersonale bør også være bevidst om, at ”rettidig omhu” er godt både for anlægget selv og branchen som helhed. Selv om man ikke en tid har haft lugtgener eller klager, er der stadig behov for løbende at holde lugtbekæmpelsesforanstaltninger i god stand, da pludselige hændelser (f.eks. skift i råvaretilførsler eller driftsmønster) ellers kan overraske og skabe lugtgener og mistillid hos naboer, som det efterfølgende tager lang tid at rette op på.

2.5 Øvrigt

Udover ovenstående er der selvfølgelig behovet for, at de bedste erfaringer og løsninger indarbejdes i anlæg fra starten. Her kan en kombination af specifikke vilkår udstukket af myndigheder i forbindelse med godkendelser samt træk på eksisterende erfaring (erfarne driftsledere fra bestående anlæg mv.) i planlægningsfasen være en god kombination. Det er ligeså vigtigt for nye anlæg som for branchen som helhed, at der kommes bedre fra start end det hidtil er lykkedes. Det kan kun ske ved en mere systematisk indsats på lugtbekæmpelsesområdet.

Ved projektering af nye biogasanlæg, bør der foretages en vurdering af mulige gener. Vurderingen omfatter systematisk gennemgang af følgende elementer:

tabel 2-1 Elementer i en systematisk gennemgang af biogasanlæg til forebyggelse af lugt og andre gener

I det efterfølgende afsnit er de enkelte delområder beskrevet og behandlet mere specifikt.

2 Erfaringer fra eksisterende anlæg

2.1 Modtagelse af fast affald

2.2 Anlægsindretning

2.3 Rensning

2.4 Opfølgning

2.5 Øvrigt