Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg
Sammenfatning og konklusioner
Lugt og andre gener fra biogasanlæg kan forebygges.
Kilderne til lugt på et biogasanlæg kan under normal drift lukkes effektivt inde, og luften kan renses for lugt. Ved dygtig driftsledelse kan også lugtgener under unormal drift minimeres. Et kommende biogasfællesanlæg bør højst kunne give anledning til lugtgener ved nærmeste boligområde 3-4 dage om året som følge af vedligehold eller uheld. Det forudsætter, at projektet gennemgås systematisk med henblik på at forebygge lugt. Andre gener f.eks. trafik kan minimeres på samme måde.
Baggrund og formål
Der er ofte stor modstand mod placering af nye biogasanlæg bl.a. pga. frygten for lugt. Målet med denne rapport er at beskrive, hvordan fremtidige anlæg kan udformes til mindst mulig gene for naboerne på baggrund af erfaringer fra eksisterende anlæg.
Der bør skelnes mellem normale og unormale gener fra et biogasanlæg:
- Unormale gener forekommer få gange om året i forbindelse med vedligehold eller uheld på et anlæg
- Normale gener opleves jævnligt under normal drift på anlægget.
Lugt er ofte den dominerende gene, men ved planlægning af nye anlæg fremhæves trafikbelastning og faldende huspriser også ofte som problemer. Lugtgener opfattes som en kombination af lugtens intensitet (svag, tydelig, stærk), af lugtens karakter (gylle, brændt, rådden, sød), om den er behagelig eller ubehagelig og hvor hyppigt og langvarigt lugten forekommer.
I Miljøstyrelsens vejledning om lugt anbefales, at lugtkoncentrationen ikke bør overskride 5 – 10 LE/m³ uden for virksomhedens skel i boligområder. I deciderede åbne landområder kan denne koncentration i visse tilfælde lempes med en faktor 2 -3. Desuden skal lugtbidrag fra samme virksomhed adderes. Miljøstyrelsen har udmøntet en praksis for, at en virksomheds B-værdi for lugt ikke bør overstige 10 LE/m³ i erhvervs-, industri- og landbrugsområder, og 5 LE/m³ i rene boligområder. Til beregning heraf anvendes OML-modellen.
Undersøgelsen
Elleve biogasfællesanlæg i Danmark indgår i undersøgelsen, hvor problemer og løsninger vedrørende lugt mv. er undersøgt. Ved hvert anlæg er en ejendomsmægler kontaktet for at høre, om huspriserne påvirkes af, at der ligger et biogasanlæg i nærheden. Desuden er der rettet henvendelse til kommunernes miljøtilsyn for at høre deres erfaringer med anlægget.
Hovedkonklusioner
På 10 ud af 11 besøgte anlæg renses udsugningsluft fra fortanke og evt. læssehal i et biofilter. Filtrenes standard varierer fra simple, åbne barkfiltre til avancerede biofiltre med styring af fugtighed og pH samt høje afkast. De fleste anlæg har eller har haft problemer med lugt.
De værste lugtproblemer på eksisterende biogasanlæg skyldes utætheder og udledning af utilstrækkeligt behandlet procesluft fra dårligt fungerende rensesystemer eller utilsigtede gasudslip. På et nyt biogasanlæg er de lugtkilder, man særligt skal være opmærksom på, tipning af fast, kraftigt lugtende biomasse og udledning af luft fra fortank og modtagehal.
Biogasanlæg bliver aldrig helt lugtfri, men en systematisk planlægning kan forebygge væsentlige gener fra et påtænkt biogasanlæg. Planlægningen omfatter en gennemgang af lokalisering, anvendelse af kraftigt lugtende biomasser, transportmuligheder, aflæsningsmetode, udsugning fra fortanke og læsseområder, tankmaterialer, rensning og spredning af afkastluft samt procedurer for drift og vedligehold.
Anbefalinger til et kommende biogasanlæg
Lugt fra beholdere bør holdes indesluttet eller samles op og renses. Fortanke bør være lufttætte og indrettes, så der kan opretholdes et undertryk (også under tilførsel af biomasse). Membraner over reaktor og gastanke, hvor der er overtryk, skal være lugttætte (lugt kan diffundere gennem en plastmembran, som regnes for gastæt). En lang opholdstid og en velfungerende proces sikrer, at de fleste lugtstoffer er nedbrudt, inden den afgassede gylle forlader anlægget.
Gylle og flydende biomasser samt afgasset biomasse kan læsses af og på udendørs i et lukket system med rensning af fortrængningsluften. Faste, kraftigt lugtende biomasser bør læsses af i en lukket hal, hvor der holdes et undertryk ved ventilering.
Ventilationsanlæg bør sikre konstant undertryk i aflæssehal, fortank og andre steder, hvor der forekommer lugt, således diffuse lugtemissioner undgås. Ventilationsluften kan f.eks. renses i et biofilter. Biofilteret dimensioneres til den givne maksimale luftmængde, og der bør være klare instrukser for kontrol, drift og vedligehold.
Afkast fra både filter og gasmotor bør dimensioneres, så de givne vilkår om lugt kan overholdes.
Det vil være fornuftigt at holde en god afstand til naboer. Selvom et nyt anlæg er dimensioneret til ikke at genere naboerne, vil der altid opstå utilsigtede gener. Et rimeligt bud er en afstand på 500 m til bolig- og andre opholdsområder. Afstanden til enkeltboliger i det åbne land bør vurderes i det konkrete tilfælde.
Hvis trafikken til anlægget berører boligområder væsentligt, kan det overvejes at etablere rørtransport af den flydende biomasse. Der er dog ikke erfaringer med dette på de besøgte biogasanlæg.
på et nyt biogasfællesanlæg kan mange gener forebygges med enkle tiltag og omtanke
Tiltag for at hindre lugt kan udføres i forskellig standard, og det er vanskeligt at afgrænse udgifterne fra det øvrige anlæg. Et nyt biogasfællesanlæg til 180.000 m³ biomasse pr. år kan typisk koste omkring 70 mio. kr. i 2006. Kun en ganske lille del af anlægsudgiften vil skulle anvendes for at hindre lugtgener. Driftsudgifterne til evt. aflæssegrav e.l., udsugning og rensning vil tilsvarende kun udgøre en lille del af de samlede driftsudgifter.
Drift og vedligeholdelse af det samlede anlæg bør tilrettelægges nøje. Rutinemæssig vedligeholdelse, der kan give anledning til lugt bør så vidt muligt foretages i den kolde årstid ved en passende vindretning. Desuden bør pladser og biler holdes rene.
Ved miljøgodkendelse anbefales myndighederne at kræve en systematisk redegørelse for gener fra lugt og trafik samt procedurer for forebyggelse af generne. Redegørelsen bør indeholde en detaljeret gennemgang af forudselige lugtkilder med angivelse/analyse af alle driftssituationer (fortrængninger mv.) og hvorledes disse håndteres, så urenset lugtudslip undgås. Samme redegørelse vil desuden være en hjælp til at målrette senere afhjælpning, såfremt der i driftsfasen skulle vise sig uforudsete problemer.
Perspektiver
Hidtil har lugtgener været noget, der er rettet op på efter biogasanlægget var bygget. Beregningerne i denne rapport bygger på et mangelfuldt kendskab til de enkelte lugtkilder, derfor regnes generelt på den sikre side. Først når løsningerne er afprøvet i praksis, kan vi vide, om de er tilstrækkelige.
Der er altså brug for en fortsat erfaringsopsamling blandt biogasanlæggene. Særligt er der behov for
- målinger på de enkelte lugtkilder (afkast fra læssegrube, læssehal og fortrængningsluft fra fortanke og tankbiler)
- målinger af effekt på forskellige filtre (før og efter rensning)
- målinger på forskellige gasmotorer
- vurdering af evt. diffuse lugtkilders påvirkning af omgivelserne
- udvikling og opsamling af erfaringer med løsninger til aflæsning af fast affald, ventilationssystemer samt rensningsprincipper.
Efterhånden som der opbygges erfaringer med lugt, og der udføres lugtmålinger på afkast, vil der blive skabt et bedre grundlag for at optimere lugtindsatsen og tilpasse ventilation, rensning og afkast til de faktiske forhold.
Kommende biogasanlæg bliver generelt større end hidtil. Der er behov for en generelt bedre standard mht. lugtkontrol på fremtidige anlæg. Løsningen handler ikke kun om konkrete tiltag, der er også et udtalt behov for øget fokus og systematik i forbindelse med projektering og etablering af nye anlæg, så lugtbekæmpelsen er effektiv allerede fra opstart af anlæg. Det er ligeledes vigtigt at lugtbekæmpelsesforanstaltninger er velbeskrevne og med tilhørende instruktioner, så opfølgning og fejlfinding lettes i driftsfasen. Udgifterne til lugtreduktion er under alle omstændigheder minimal, sammenlignet med, at det kan være afgørende for at opnå accept af, at biogasanlæg kan placeres i landskabet, og for at undgå gener fra anlægget i driftsfasen.
Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.