Metoder til behandling af tungmetalholdigt affald - Fase 3

1 Ajourføring af viden om behandlingsmetoder

Dette kapitel indeholder en opsummering af status for alle relevante teknologier, som vi har undersøgt i fase 2b og 3.

Den teknologiske udvikling inden for processer, der behandler tungmetalholdigt affald, sker i øjeblikket meget hurtigt. For at sikre at alle relevante teknologier blev undersøgt, har vi i begyndelsen af projektet afsøgt danske og internationale databaser, videncentre, nyhedsbreve, etc. inden for affaldssektoren for nyheder. Status for alle de teknologier, som blev undersøgt i fase 2b, har vi desuden ajourført. Status pr. 2002-02-20 var udgangspunktet for prioriteringen og udvælgelse af de virksomheder, som skulle besøges og beskrives i detaljer. Helt frem til projektets allersidste tid er nye teknologier kommet frem og andre stoppet, hvilket har medført en løbende evaluering og prioritering af alle teknologier.

Status pr. 2002-11-01 for de mange teknologier er vist i tabel 1.

Tabel 1. Status pr. 2002-11-01 for alle undersøgte teknologier. Besøgte anlæg vist med fed.

Procesnavn Procestype Affald Status og kort konklusion
Chartherm Lavtemperaturpyrolyse Imprægneret træaffald Pilotanlæg bygget. Forsøgsresultater ikke offentliggjort. Chartherm er gået konkurs. Kommunekemi har bygget et forsøgsanlæg, der skal prøve at gentage Chartherms proces, der skulle give en aske, hvorfra metaller og As skulle kunne udskilles mekanisk. Se Kommunekemi.
Citron Termisk, kemisk Tungmetalholdigt affald Velegnet til affald som batterier, hydroxidslam, etc. For dyr til shredderaffald. Processen er beskrevet nøjere i rapporten fra fase 2b.
CT Environment Mekanisk neddeling, sortering og smeltecyklon shredderaffald og røggasrensningsprodukt Velegnet til shredderaffald og røggasrensningsprodukt. Fuldskalaforsøg gennemført dog uden mekanisk oparbejdning. CT Environment er rekonstrueret med en ny ejerkreds efter Babcock Borsig-koncernens konkurs. CT-Env. har ordre på det første anlæg i Schweiz til behandling af shredderaffald.
EBARA FB pyrolyse / forgasning Shredderaffald Kommercielt anlæg i Japan idriftsat 2000. Modificering af kedel og introduktion af et nyt højeffektivt rensesystem er påbegyndt i 2001. Siden februar 2002 har det ikke været nødvendigt at rense den kedel, der er færdigombygget manuelt. Det ser derfor ud til, at de væsentligste problemer er løst i et anlæg, der nu kan betegnes som et 2. generations anlæg. Indtil november 2002 er behandlet 145.000 t shredder affald og 25.000 t slam med sammenlagt 17.000 driftstimer . Det meste af tiden er driften sket på en linie, mens den anden er blevet modificeret. Fra december 2002 skulle begge linier være i drift efter ombygning til det nye kedeldesign.

EBARA kan give kommercielle garantier. Meget relevant for det danske affaldssystem.
Energos Forbrænding Delfraktion af SHR I et forsøg med shredderaffald fra STENA har man forbrændt de ca. 40 % af shredderaffaldet med stykstørrelse over 10 mm. Har haft mange af de forventede problemer med processen, og har siden overvejet, hvad man skal gøre med den metalrige slagge.
Bedømmes til ikke at være relevant til behandling af SHR.
EPR Mekanisk neddeling og separering af metaller, etc. Elektronikskrottet Ikke relevant. Processen er beskrevet nøjere i rapporten fra fase 2b.
Finsk recycle system Termisk + kemisk oparbejdning Imprægneret træ, stolper Patenteret termisk proces og kemisk oparbejdning af metaller i aske til ny imprægneringsmiddel. Ikke muligt at fremskaffe nogen yderligere information om processerne. Kemisk proces ikke relevant efter danske forhold, da CCA-imprægnering er forbudt i DK. Systemet kan ikke vurderes pga. manglende information.
FLS miljø A/S Ristepyrolyse Dæk Velfungerende proces demonstreret i fuld skala. Ikke velegnet til shredderaffald, impr. træaffald eller læderaffald.
Foster Wheeler FB/CFB forbrænding Affaldstræ, tørv, plastaffald, papir, pap Velfungerende fluid bed forbrændingsanlæg i bl.a. Sverige. Velegnet og relativ billig proces til udnyttelse af energien i imprægneret affaldstræ. Da processen ikke stabiliserer restprodukterne eller udskillelse af metaller mm. fra aske kan processen ikke anbefales uden efterfølgende oparbejdningsprocesser.
H.J. Hansen Miljøsystem A/S Neddeling og mekanisk separation Shredderaffald Velfungerende mekanisk anlæg med traditionelle processer i kombination med den nyeste separationsteknologi. Kan håndtere H.J.Hansens shredderaffald. Termisk proces til restfraktion under overvejelse. Meget relevant.
Kommunekemi A/S Lavtemperaturpyrolyse Imprægneret affaldstræ Pilotanlæg opbygget. Forsøg ultimo 2002. Relevant proces med mulighed for let udskillelse af Cu, Cr og As.
Kommunekemi A/S Modstrømsforgasning Imprægneret affaldstræ Pilotforsøg gennemført med succes. Lab.skalaforsøg med kemisk oparbejdning af aske succesfulde. Fuldskalanlæg planlagt. Relevant proces.
KSK Skaktovnsforgasser Shredderaffald Kan vise sig at være en relevant proces for behandling af mekanisk sorteret shredderaffald. Har dog indtil videre ingen erfaring med højere indsats af shredderaffald end ca. 15% pga. problemer med brikettering af shredderaffaldet. Andre lignende skaktovnsprocesser er blevet besøgt (se Pyroarc/Borge og SVZ).
LLA Instruments GmbH Plastseparation (NIR) Plastkomponenter biler Anlæg findes I Zwickau, Tyskland (LLA samarbejde med DaimlerChrysler, Ford, BMW) til separation af manuelt adskilt plast fra biler. Plasten neddeles til 30 mm, PUR-skum og partikler fjernes med vindsigtning. Plast separeres i plasttyper efter polymertype med NIR identifikation og separation med luftdyser. Relevant ved fjernelse af større plastdele fra biler.
Lurgi Envirotherm GmbH CFB-forgasning Affaldstræ, creosotimpr. træ Fuldskalanlæg i Holland med store driftsproblemer med en gaskøler, der er for lille og ikke kan håndtere tjære og støv. Det er besluttet at re-designe store dele af gasrensningssystemet. Ikke afprøvet med CCA-imp. Ikke velegnet i det nye design.
Mannesmann Demag - - Mannesmann Demag er i 1999 opsplittet i to selskaber: Mannesmann Demag Kraus-Marffei AG og SMS Demag AG. Ingen af disse selskaber beskæftiger sig med bortskaffelse / nyttiggørelse af affald.
Mitsui, Yame Seibu Clean Centre Siemens KWU proces.
Pyrolyse i roterovn.
MSW Det besøgte anlæg behandlede kun MSW, men Mitsui har i pilotanlæg kørt forsøg med shredderaffald, og det vurderes at være sandsynligt, at Mitsui vil tilbyde anlæg til shredderaffald.
MVF Skaktovnsforgasser Shredderaffald MVF er gået konkurs. Procesudvikling stoppet. Ikke relevant.
NEXUS Pyrolyseproces i kammer Shredderaffald Nexus er gået konkurs. Procesudvikling stoppet. Ikke relevant.
NOMI (DK) Mekanisk sortering Industriaffald Benytter kun magnetisk separation af jern-metaller og massefyldeseparation til separation af ikke-jern metaller (rystebord). Ikke designet til shredderaffald, men de indgående separationsteknologier (massefyldeseparation) er relevante til behandling af shredderaffald (se R-plus).
Organic Power ASA Tværstrøms / medstrøms-forgasning Sorteret industriaffald Meget billig termisk proces. Processen er ikke velegnet til tungmetalholdigt affald pga. ujævne procesbetingelser.
Organic Power er erklæret konkurs. Ikke relevant.
PKA Pyrolyse i roterovn Industriaffald og Al-affald Muligvis relevant til shredderaffald. Det er sandsynligt, at processen kræver et energitilskud i form af kul eller koks for at have energi nok til at smelte shredderaffaldets mineralske del.
PKA er under konkursbehandling.
Procone Speciel medstrømsforgasser Rent affaldstræ Industrielt anlæg i drift. Vurderes til at kunne behandle imprægneret affaldstræ - er dog ikke afprøvet. Ikke erfaringer med metaludvinding. Fuldskalaanlæg i Siebelehn oversvømmet og elektronik ødelagt. Der arbejdes på retablering. Mindre pilotanlæg haves og anlæg til forgasning af slam er under test i pilotskala
PyroArc Skaktovnsforgasser med plasma-krakning af tjære Læder- og garveriaffald Industrielt anlæg hos Borge Garveri er under indkøring. Producerer Cr-legering og mineralsk fraktion. Anlægget har kapacitet som hele den tilsvarende danske affaldsstrøm. Meget relevant til dansk læder- og garveriaffald og imprægneret affaldstræ. Drift med gasmotor indkoblet forløber tilfredsstillende senest ved en uges test i uge 44/2002. Endvidere er gennemført pilotforsøg med imprægneret affaldstræ og shredderaffald.
Result Technologies Mekanisk neddeling og sortering Elektronikskrot Velfungerende proces til elektronikskrot. For dyr til shredderaffald.
R-plus Mekanisk neddelings og sortering shredderaffald Videreudvikling af LSD/ARGE AltAuto proces. Benytter traditionelle metoder (forskellige fra de nye teknikker, som markedsføres af S+S el. SSE). Velfungerende proces. Driftsklar - men stoppet pga. lave deponiomkostninger. Meget relevant for Danmark.
S+S Maskine til mekanisk separation Shredderaffald, metaller Velfungerende fleksible maskiner til mekanisk separation af metaller. Har leveret mere end 140 metalseparationsanlæg til meget forskellige affaldsstrømme. Meget relevante til udsortering af metaller fra shredderaffald.
Salyp Mekanisk separation Shredderaffald Demonstrationsanlæg med plastseparation. Delprocesser til genvinding af skumplast og termoplast. Restfraktionen efter udsortering af plast er problematisk og vanskelig at nyttiggøre.
Schwartze Pumpe SVZ Mekanisk separation og smelteforgasning Industriaffald, MSW. SHR, jernbanesveller mv. Fuldskalaanlæg, der sorterer industriaffald, plast og MSW til fremstilling af brændselspiller til SVZ's forgasserer. Fremstilling af brændselspiller af SHR er problematisk. SVZ's nye smelteforgasser en mulig proces til behandling af sorteret, briketteret shredderaffald. Indtil videre kun erfaring med tilførsel af op til 15% shredderaffald af den indfyrede affaldsmængde.
Seiler Hochtemperatur-Trennanlagen AG Mekanisk separation og Smelteproces Shredderaffald Procesudvikling stoppet pga. konkurs.
SSE Maskine til mekanisk separation Shredderaffald, metaller, mineraler Velfungerende fleksible maskiner til mekanisk separation. Afprøvet og idriftsat i fuldskala hos på shredderaffald. Meget relevante til udsortering af alle typer frie metaller, mineraler etc. fra shredderaffald.
STENA Mekanisk s separation med efterfølgende eddy current Shredderaffald Målsætningen har været at opdele shredderaffaldet i to fraktioner: 1) Et brændsel med meget lavt indhold af mineraler og metaller og høj brændværdi. 2) En deponerbar fraktion med forholdsvis lavt metalindhold.
Så vidt vi er orienterede har STENA nu ændret målsætning og påtænker, at udvikle en termisk proces, der gør den smeltede slagge genanvendelig.
Takuma Siemens KWU proces. Pyrolyse i roterovn. Shredderaffald Fuldskalanlæg i drift i Japan siden april 1998. Anlægget var allerede i 2000 i drift 6700 timer ud af de planlagte 7300 årlige driftstimer. Takumas teknologi er yderst relevant til behandling af dansk shredderaffald. Det har ikke været muligt at få oplysninger om driftsforhold som korrosion mm.
Thermoselect S.A. / Kawasaki Steel Komprimering og højtemperaturpyrolyse / forgasning Industriaffald Anlæg i Japan har været i kommerciel drift siden 2000. Shredderaffald har været forsøgt behandlet, men kræver ekstra indsats af kul for at have tilstrækkelig energi til smeltning af shredderaffaldets mineralske del.
TPS - - TPS har ingen teknologi til behandling af shredderaffald eller affaldstræ.
Von Roll AG Pyrolyse på rist + smelteproces Shredderaffald Fuldskalaforsøg gennemført med succes. von Roll har ikke leveret kommercielle anlæg. Von Roll teknologien i sin nuværende udformning er en kompliceret teknologi, som kræver videre udvikling, inden den kan anbefales til danske forhold. Von Roll har dog vist, at de behersker de(n) nødvendige teknologi(er) til oparbejdning af sorteret shredderaffald. Processerne tilbydes kommercielt.

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.