|
Metoder til behandling af tungmetalholdigt affald - Fase 3 Bilag H Logbog for besøg hos R-plus
1. Generelle oplysninger1.1 ProcestypeMekanisk / magnetisk / elektrisk affaldssortering. 1.2 Tilført affaldFriskt shredderaffald. 1.3 Licenshaver og kontaktpersonerLicenshaver Kontaktperson Telefon: +49 72 626 12 12 1.4 Ejerforhold og kontaktpersoner for det besøgte anlægR-plus ejes af U-plus Umweltservice AG, der er holdingselskab for en gruppe af selvstændigt styrede virksomheder inden for affaldsindustrien. U-plus-gruppen ejes 100% af EnBW Energie Baden-Württemberg AG, der er et tysk energi- og affaldsselskab med ca. 1.800 ansatte. R-plus har 140 medarbejdere og havde i 2001 en omsætning på 23 mio. EUR. Kontaktperson Rolf Hengerer, Dr. Ing., Geschäftsführer 1.5 Beliggenhed for det besøgte anlægR-plus Recycling GmbH 1.6 Virksomhedens formål og idégrundlagGenanvendelse af metaller og elektronik. R-plus har ændret og videreudviklet LSD's anlæg til mekanisk sortering af shredderaffald fra behandling af biler. Anlægget, der behandler shredderaffald, er fuldt driftsklart, men er ikke i drift. De meget lave deponeringsomkostninger på mindre end 51 EUR/t i Tyskland gør anlægget urentabelt. Anlægget vil sandsynligvis blive aktiveret, når TA i 2005 forbyder deponering af brændbart affald. Et EU-direktiv forbyder deponering af brændbart affald fra 2006. 1.7 Kapacitet for det besøgte anlæg12.000 t shredderaffald/y svarende til 4 t shredderaffald/h, 2 skift, 3.200 h/y. 1.8 Byggeår og status for projektetAnlægget blev første gang afprøvet i 1999 men kunne ikke overholde de specificerede krav til kapacitet og renhed af produkterne. Anlægget er siden blevet kraftigt ombygget med:
Hele processen er afprøvet, og dens kapacitet og effektivitet dokumenteret. 2. Kortlægning og beskrivelse af anlægget2.1 ProcesdiagramR-plus's proces er en videreudvikling af LSD/ARGE AltAutos proces, der ikke kunne overholde de lovede krav til kapacitet mm. R-plus har forbedret processen med nye granulatorer (neddelere) og ved at tage produktstrømme ud så tidligt i processen som muligt, så de efterfølgende delprocesser ikke belastes.
Figur 1. Procesdiagram for R-plus's mekaniske sorteringsanlæg.
Figur 2. Granulator (mølle) med tilførsel af friskt shredderaffald (th.)og udgående strøm (tv.).
Figur 3. Sigte med transportører til tre fraktioner (R-plus). 2.2 AffaldAnlægget vil kunne behandle shredderaffald direkte (uden tørring) fra shreddere på R-plus egne skrotningsanlæg. 2.3 ForbehandlingShredderaffaldet føres uden forbehandling direkte fra shredderen til anlægget. 2.4 Proces(ser)Anlægget indeholder kun mekaniske processer. 3. Observationer under besøget3.1 Besøgets varighedDen 2002-06-04 fra kl. 9:30 til kl. 14. 3.2 Tilførte materialer behandlet under besøgetType (kvalitativ beskrivelse): shredderaffald 3.3 DriftsforholdDriftstid: Ca. 1 time Anlægget blev udelukkende startet for at demonstrere processen under besøget. Forventet produktionstid: 8.000 h/år 3.4 Output under besøgetDer er altid store variationer i sammensætningen af shredderaffald. Den gennemsnitlige sammensætning af affaldet til R-plus's sorteringsanlæg giver følgende fraktioner:
4. Kritiske delprocesser og driftsparametreI mekaniske processer som R-plus's er der et stort slid på specielt neddelingsudstyr som granulatorer etc., hvilket medfører relativt høje omkostninger til vedligeholdelse på ca. 10% af investeringen om året (se også afsnit 9.2 Udgiftsstruktur). 5. Miljømæssige forhold5.1 Emissioner til luftenR-plus' anlæg er placeret i en lukket hal med ventilation og filtrering af luften. Der forekommer ingen emissioner til luften af miljømæssig betydning. 5.2 SpildevandsudledningDer er intet spildevand fra processen. 5.3 StøjAnlægget er placeret i en lukket hal og overholder tyske krav til støjemission. 5.4 LugtDer er ingen lugtgener fra anlægget. 6. Arbejdsmiljømæssige forhold6.1 StøvbelastningAlle støvende processer (neddeling, sigtning, etc.) sker i lukkede delprocesser med afsugning. Der var meget lidt støv i hallen, og hele procesanlægget virkede rent. 6.2 Internt støjniveauSigter og granulatorer gav et vist støjniveau. Det vil sandsynligvis være nødvendigt, at driftspersonale bærer høreværn. 6.3 TungmetalbelastningDa der er ingen støvbelastning er i produktionshallen, er der ingen risiko for tungmetalbeslastning af driftspersonalet. 6.4 Andet - fx lugtgener, vilkår i forbindelse med reparationsarbejde mv.Af hensyn til tungmetaller og bakteriologisk vækst den organiske del af shredderaffaldet må driftspersonalet bære handsker og støvmaske under reparationsarbejde. 7. Beskrivelse af inputShredderaffaldet fra R-plus' shredderanlæg indeholder relativt lidt jern og metaller i forhold til dansk shredderaffald, hvilket er almindeligt i Tyskland. Årsagen er sandsynligvis, at tyske shredderoperatører ofte arbejder med en relativ lille luftstrøm gennem shredderen, så en større del af metallerne ender i den tunge fraktion, mens shredderaffaldet kun indeholder lettere og finere partikler. Vi har ikke studeret shredderskrottet nærmere; men vi forventer, at shredderskrottets renhed ikke er så høj, som det ville være med en kraftigere afsugning.
Figur 4. Shredderaffald hos R-plus.
Figur 5. Nærbillede af shredderaffald hos R-plus. 7.1 Kvantitativ beskrivelse. Mængde og analyser.Tabel 1. Sammensætning af shredderaffald fra R-plus' anlæg
8. Beskrivelse af output8.1 MetallerR-plus' mekaniske sorteringsanlæg vil kunne producere følgende metalfraktioner:
Figurerne nedenfor viser fotos af disse fraktioner og/eller mellem fraktioner.
Figur 6. grov fraktion af Fe-metaller fra R-plus' sorteringsanlæg
Figur 7. Ikke-Fe-metaller - grov fraktion (hovedsageligt Al).
Figur 8. Ikke-Fe-metaller - fin fraktion (hovedsageligt Cu og glas). R-plus forventer at kunne sælge blandingen af kobber og glas, der dog relativt let vil kunne separeres i to rene fraktioner i et efterfølgende procestrin fx ved sortering efter farve eller vægtfylde. R-plus har ikke kunnet oplyse renheden af metalproduktstrømmene, men de salgbare afsættes uden yderligere oprensning. 8.2 Granulat/restproduktAnlægget producerer desuden to restprodukter:
Figur 9. Organisk fraktion (”fluff”) fra R-plus' sorteringsanlæg. R-plus forventer at kunne afsætte den organiske restfraktion som brændsel til flere aftagere:
Figur 10. Mineralsk restprodukt fra R-plus' sorteringsanlæg. Vi vurderer, at det organiske restprodukt sandsynligvis vil kunne afsættes til Schwartze Pumpe, cementindustrien eller alternative forgasnings- og pyrolyseanlæg, mens hverken højovne eller udvalgte danske kraftværker vil modtage den organiske restfraktion som brændsel på grund af dens indhold af tungmetaller. R-plus regner med, at den mineralske fraktion i Tyskland vil kunne
Udgifterne til deponi i gamle saltminer vil udelukkende være transportomkostningerne. På grund af den meget brede partikelstørrelsesfordeling vurderer vi dog, at den mineralske fraktion ikke vil kunne anvendes fluid bed anlæg. Indholdet af tungmetaller i denne fraktion gør den også uegnet til vejfyld, fordi tungmetallerne ikke er immobiliseret ved en smeltning/glasifisering. 8.2.1 UdvaskningsegenskaberDer foreligger ingen analyser af udvaskningsegenskaberne for den mineralske fase, der sandsynligvis skal vitrificeres, før den vil kunne opnå de udvaskningsegenskaber, der er nødvendige for at den kan anvendes til vej- eller bygge materialer. 8.3 Massebalance
Figur 11: Massebalance for R-plus' mekaniske sorteringsanlæg til shredderaffald . 9. Økonomi9.1 Nødvendige investeringer til etablering af anlæggetUdgifterne til etablering af anlægget er svære at fastlægge, da det oprindeligt ikke levede op til de kontraktmæssige krav. Siden er anlægget er blevet ombygget for et betydeligt beløb. 9.2 UdgiftsstrukturNedenstående forudsætninger og data er anvendt i forbindelse med et skøn over behandlingsprisen. Alle data er opgivet af R-plus med undtagelse af rentefod, lønninger samt priser på el og varme, der er tilpasset danske forhold. Udgiftsstrukturen for et nyt anlæg til 32.000 t SHR/y svarende til 8.000 h/y ser således ud:
Driftsudgifter
Vedligehold og reparation:
Udgifter til forsikringer er ikke inkluderet. Skønnede behandlingsomkostninger En økonomiberegning giver følgende resultat:
Den endelige behandlingspris vil være afhængig af anlægsplacering, faciliteter til stede, valgte bygningsstandarder osv. og den endelige pris, som vil kunne opnås for anlægget efter forhandlinger. Behandlingsprisen skønnes at blive 165 DKK/t shredderaffald for et turn-key anlæg. Behandlingsomkostningerne for anlæg med en højere kapacitet på f.eks. 90.000 t SHR/år vil blive noget lavere. 10. Konklusioner og anbefalinger10.1 Egnethed for den danske affaldsstrukturR-plus' koncept er særdeles velegnet til den danske affaldsstruktur, idet det øger kvaliteten i behandlingen af shredderaffald, så kun den mineralske fraktion ikke umiddelbart kan genanvendes. Kapaciteterne af anlæggets delprocesser skal dog tilpasses sammensætningen af dansk shredderaffald. For at passe til den danske forhold bør det mineralske restprodukt smeltes for at binde tungmetaller. Dette kan evt. gøres ved at blande den mineralske og den organiske fraktion og smelte asken i en passende termisk proces. Problemet med genanvendelse af ferromagnetiske småpartikler er ikke løst. 10.2 UdgiftsstrukturDen forventede behandlingspris på R-plus anlæg er 165 DKK/t for et anlæg med en kapacitet på 32.000 t shredderaffald/y. 10.3 Affaldets udnyttelsesgradPå trods af det lave metalindhold i udgangsmaterialet er anlægget i stand til at genvinde stort set alle frie metaller på en form, så de kan afsættes til en positiv pris. R-plus har flere muligheder for at afsætte den organiske rest, så energien udnyttes. Den mineralske rest vil enten kunne deponeres i gamle saltminer, benyttes til vejfyld eller anvendes som sand i fluid bed anlæg. 10.4 Miljømæssige problemstillingerIngen specielle. Af hensyn til arbejdsmiljøet bør anlægget være forsynet med lukkede transportsystemer med afsugning ligesom støjende udstyr bør afskærmes. 10.5 Muligheder for know-how-formidlingR-plus Recycling GmbH Fodnoter [1] Forudsætning: Personale på shredderanlægget servicerer delvist sorteringsanlægget, så der kun er behov for 5 personer, der arbejder i treskift.
|
