| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse
Bilag A: Fleksibel efteruddannelse i Integreret miljø- og energiledelse

Modul 1: Introduktion til integrerede ledelsessystemer
den 10. september 2003 fra kl. 09.00-12.30
Miljø og energi er to væsentlige forhold i et struktureret miljøarbejde. Det er vigtigt at se på begge forhold for at prioritere indsatsen rigtigt og undgå suboptimering.
Ved at integrere miljø- og energiledelsessystemerne til et fælles system opnås bedst mulig udnyttelse af data og besparelser ved driften af systemet. Da de to standarder for henholdsvis energiledelse og
miljøledelse har ensartede krav, er der ofte stor synergi imellem systemerne i forbindelse med formulering af vision, målsætning, dataopsamling samt organisationen, der sikrer den løbende drift og opfølgning
på systemerne.
Mange har gode erfaringer ved integration af miljø i et energiledelsessystem eller omvendt. Disse erfaringer vil give dig viden om, hvad der skal til i praksis, hvordan det gribes an, og hvilke fordele der kan
opnås.
Målgruppe: |
Energisynskonsulenter, energi- og/eller miljørådgivere, miljømedarbejdere. Deltagere med et vist kendskab til ledelsessystemer primært inden for energi og miljø. |
Forventet udbytte: |
Deltagerne opnår en forståelse for ledelsessystemers fællestræk, som kan udnyttes ved systemopbygning og –integration. |
Beskrivelse: |
Modulet indeholder en gennemgang af teoretiske eksempler på systemintegration af miljø- og energiledelsessystemer, ligesom aktuelle virksomhedseksempler præsenteres. |
Program
09.00 – 09.15 |
Introduktion – præsentation og program |
09.15 – 09.45 |
Grundlæggende principper for energi- og miljøledelsessystemer |
09.45 – 10.30 |
Ligheder og forskelligheder ved energiledelse og miljøledelse |
10.30 – 10.45 |
Pause |
10.45 – 12.15 |
Eksempler på udbygning af et energiledelsessystem og et miljøledelsessystem |
12.15 – 12.30 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer.
Undervisere
Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer.
Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde inden for energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energiledelse.
Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk.
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
Modul 2: Motivation af medarbejdere
den 10. september 2003 fra kl. 13.30-17.00
Et ledelsessystem giver i sig selv ikke nogle miljøforbedringer og/eller energibesparelser, men vil selvfølgelig på sigt afdække manglende indsats, såfremt systemets overordnede målsætning er bare en anelse
konkret.
De realiserede effekter kommer som oftest først, når de i virksomheden involverede medarbejdere har forstået og accepteret systemerne som et positivt bidrag i virksomheden fremfor udelukkende et "must"
for opretholdelse af diverse certifikater, afgiftsfritagelser m.v.
Målgruppe: |
Energisynskonsulenter, miljøkonsulenter, energirådgivere, industrifolk og andre, som ønsker at opnå en bredere viden om implementering, fastholdelse og udnyttelse af integreret
miljø- og energiledelse. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 1. |
Forventet udbytte: |
Deltagerne får ved hjælp af virksomhedscases og andre eksempler overblik over, hvilke værktøjer og fremgangsmåder der anbefales ved indførelse af de integrerede systemer.
Ydermere opnås konkrete fif til afgrænsede øvelser, som med sikkerhed skaber motivation og drivkraft i virksomheden. |
Beskrivelse:
|
På modulet gennemgås eksempler, som afspejler fordele ved at arbejde med integrerede systemer. Der gives konkrete eksempler – "solstrålehistorier" – til visualisering af effekten
ved at gå fra enten energi eller miljø til det samlede system. Merindsatsen står mere end rigeligt mål med det øgede udbytte. |
Program
13.30 – 13.45 |
Introduktion – præsentation og program |
13.45 – 14.45 |
Et par virksomheders erfaringer
- Miljø alene
- Energi alene
- "1+1 = 3"
|
14.45 – 14.55 |
Pause |
14.55 – 16.45 |
Katalysatorer for medarbejdermotivation.
- Døgnkurven for elbelastningen
- Dialogforum
- "Natte-løb"
|
16.45 – 17.00 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske
eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer.
Kursusansvarlig
Seniorkonsulent Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af
elforsyningens energirådgivere.
Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31
e-mail: hans.andersen@teknologisk.dk.
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
Modul 3: Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energiledelse
den 17. september 2003 fra kl. 09.00-12.30
Fokus på energi giver i de fleste tilfælde klarhed over mulighederne for realisering af besparelser. Ofte vil en systematisk indsats uden store investeringer give gode resultater.
Ved at detaljere miljøledelsessystemet med energiledelse kan der opnås mange fordele og besparelser. I energiledelse er der f.eks. fokus på drift og vedligeholdelse af energiforbrugende udstyr samt
energibevidst projektering og indkøb.
At følge væsentlige energiforbrug giver viden om, hvornår og hvor der skal gribes ind, således at overforbrug og problemer i produktionen undgås. Ved systematisk at følge energistrømmene i produktionen
og se dem sammen med de miljømæssige forhold kan man undgå suboptimering. Eksempelvis kan overforbrug af energi til tider kobles til støjproblemer.
Målgruppe: |
Personer med et forhåndskendskab til miljøledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til, hvordan energiledelse integreres i et sådant system. |
Forventet udbytte: |
Deltagerne vil efter undervisningen have en klar forståelse for, hvilke elementer et miljøledelsessystem skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for
også at efterleve kravene til energiledelse i DS2403. |
Beskrivelse:
|
Der vil blive gennemgået, hvilke energiledelses-elementer der direkte kan integreres i et miljøledelsessystem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle
energiledelseselementer. |
Program
09.00 – 09.15 |
Introduktion – præsentation og program |
09.15 – 10.30 |
Udbygning af et miljøledelsessystem
Hvilke elementer skal ledelsessystemet l udbygges med i forhold til DS 2403:2001
|
10.30 – 10.45 |
Pause |
10.45 – 12.15 |
Energiledelsessystemet – hvordan og hvem?
Hvilke nye opgaver og personer involverer det nye system
|
12.15 – 12.30 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har udbygget miljøledelse med energiledelse.
Undervisere
Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer.
Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde indenfor energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energiledelse.
Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk.
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser
Modul 4: Hvordan udbygges et energiledelsessystem med miljøledelse
den 17. september 2003 fra kl. 13.30-17.00
Et energiledelsessystem opbygget efter standarden giver et godt udgangspunkt for et systematisk og prioriteret miljøarbejde, som opnås ved at efterleve standarden DS/EN ISO 14001:1996.
Ved en systematisk gennemgang af virksomhedens miljøforhold vil der som regel vise sig muligheder for f.eks. at spare på råvarer og hjælpestoffer, minimere vandforbruget eller minimere affaldsmængderne
– alt sammen noget der kan give besparelser i driften.
Målgruppe: |
Personer med et forhåndskendskab til energiledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til, hvordan miljøledelse integreres i et sådant system. |
Forventet udbytte: |
Deltagerne vil efter undervisningen have en klar forståelse for, hvilke elementer et energiledelsessystem i henhold til DS 2403:2001 skal udbygges med procesmæssigt,
opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse i henhold til DS/EN ISO 14001:1996. |
Beskrivelse:
|
Der vil blive gennemgået, hvilke miljøledelses-elementer der direkte kan integreres i et en energiledelsessystem, og endvidere gennemgås betydningen af de specielle
miljøledelseselementer.
Undervisningen tager udgangspunkt i virksomhedseksempler.
|
Program
09.00 – 09.15 |
Introduktion – præsentation og program |
09.15 – 10.30 |
Udbygning af et energiledelsessystem.
Hvilke elementer i DS 2403:2001 skal ledelsessystemet udbygges i forhold til DS/EN ISO14001:1996
|
10.30 – 10.45 |
Pause |
10.45 – 12.15 |
Miljøledelsessystemet, - hvordan og hvem ?
Hvilke nye opgaver og personer involverer det nye system
|
12.15 – 12.30 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har udbygget energiledelse med miljøledelse.
Undervisere
Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer.
Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde indenfor energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energiledelse.
Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk.
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
Modul 5: Introduktion til Energiforbrug
den 1. oktober 2003 fra kl. 09.00-12.30
En virksomheds energiforbrug kan være meget varieret både hvad angår sammensætning – el, gas, fjervarme – forbrugets betydning set i forhold til produktionsomkostninger samt forbrugets placering set i
forhold til produktionsapparatets direkte driftsperiode. For mange virksomheder vil det være muligt at indarbejde metodikker for løbende selvkontrol af om forbruget er acceptabelt såvel inden for som uden
for primær produktionstid.
Særligt energitunge virksomheder har mulighed for at lave en frivillig aftale med Energistyrelsen. Aftalen består i at få refunderet store dele af betalt CO2-afgift mod, at der indføres energiledelse efter
anvisningen i DS2403.
Målgruppe: |
Personer, som ikke har kendskab til eller viden om virksomheders energirelaterede produktions- og procesforhold, prisniveauer og afgiftsforhold. |
Forventet udbytte: |
Overordnet kendskab til almindeligt forekomne energiformer samt relevante målestørrelser. |
Beskrivelse:
|
Kurset giver overblik over de mest almindeligt forekomne energiforbrug og årsager hertil. Der redegøres for, hvad en certificeret energiledelse består af , hvad den kan bruges til samt
hvilket arbejde der skal lægges bag. Nødvendige discipliner som energikortlægning (inkl. nøgletal), vedligeholdelse og energistyring vil blive gennemgået. Store dele af undervisningen
vil være baseret på konkrete virksomhedseksempler. Endelig gives en kort introduktion til den væsentligste lovgivning på området. |
Program
09.00 – 09.15 |
Introduktion – præsentation og program |
09.15 – 10.15 |
Typer af energiforbrug og priser/afgifter, illustreret gennem 2 eksempler
DS2403, hvad er det og hvilket arbejde ligger bag en eventuel certificering
|
10.15 – 10.30 |
Pause |
10.30 – 12.15 |
Energikortlægning, arbejdsmetode
Arbejdet med nøgletal, eksempler
Energistyringssystemer – lige fra et stykke papir til fuldautomatisk software
|
12.15 – 12.30 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske
eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer.
Kursusansvarlig
Seniorkonsulent Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af
elforsyningens energirådgivere.
Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31
e-mail: hans.andersen@teknologisk.dk.
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
Modul 6: Energi i produktion og processer del 1
den 1. oktober 2003 fra kl. 13.30-17.00
Dette modul fokuserer på varmeproduktion og –distribution. Det vil sige varme frembragt af kedelanlæg eller ovnanlæg, der fyres med kul, olie, gas eller biobrændsel samt systemet der distribuerer varmen til
processen med vand, damp, luft m.v. som varmebærende medie. 60% af varmeforbruget i industrien vurderes at produceres af kedelanlæg. De resterende 40% produceres af direkte fyrede ovnanlæg.
Målgruppe: |
Personer, der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4. |
Forventet udbytte: |
Overordnet kendskab til varmeforsyning og energianvendelse inden for processerne støbning, smeltning og hærdning. |
Beskrivelse:
|
Modulet giver deltagerne viden om nogle af de mest typiske og tunge energiforbrugende processer og forsyningsformer. I dette modul er der fokuseret på energiforsynings- og
energdistributionsanlæg i virksomheden (varmecentralen) samt forskellige opvarmningsteknologier i anvendelserne smeltning, støbning og hærdning. Undervisningen, som fortrinsvis er
baseret i virkelige anlæg, giver indblik i tabselementer i de berørte processer samt mulighed for måling af energieffektivitet i de berørte processer. Ydermere berøres energipriser og
afgiftsforhold for de behandlede energiforbrug. |
Program
13.30 – 13.45 |
Introduktion – præsentation og program |
13.45 – 14.45 |
Varmeproduktion
- Brændselstyper og priser
- Kedeltyper og virkningsgrader
- Ovnanlæg og virkningsgrader
- Kortlægning af effektivitet
|
14.45 – 14.55 |
Pause |
14.55 – 15.35 |
Varmedistribution
- Varmetab og effektivisering
- Pumpeforbrug og effektivisering
|
15.35 – 15.45 |
Pause |
15.45 – 16.45 |
Procesrelaterede forbrug
- Støbning, anvendelse og nøgletal
- Smeltning, anvendelse og nøgletal
- Hærdning, anvendelse og nøgletal
|
16.45 – 17.00 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske
eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer.
Kursusansvarlig
Seniorkonsulent Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af
elforsyningens energirådgivere.
Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31
e-mail: hans.andersen@teknologisk.dk.
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
Modul 7: Energi i produktion og processer del 2
den 22. oktober 2003 fra kl. 09.00-12.30
Tørring, inddampning og destillation er komplicerede enhedsoperationer, som ofte udgør meget vitale dele af et produktionsapparat. Tørring alene er en meget udbredt teknologi i de fleste brancher i
forskellige udformninger som konvektionstørring, kontakttørring eller stråletørring. Tørreprocessen alene vurderes at udgøre 15-20% af energiforbruget til varmekrævende processer i industrien.
Ovenstående bevirker, at man på trods af kompleksiteten og nødvendigt produktkendskab ikke undgår de behandlede processer – såfremt virksomhedens hele energiforbrug skal være underkastet en kritisk
gennemgang.
Målgruppe: |
Deltagere, der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4, 5
og 6. |
Forventet udbytte: |
Overordnet kendskab energiforbrug og besparelsesmuligheder for processerne destillation, inddampning, tørring og procesintegration. |
Beskrivelse:
|
Modulet er opbygget, så deltageren opnår viden om typiske tabsfaktorer inden for processerne tørring, inddampning og destillation. Deltageren får ydermere indblik i, hvilke
teknologier der findes for varetagelse af nævnte processer samt disses styrker og svagheder. Endelig bliver emnet procesintegration berørt primært med henblik på forståelse af
potentialet i udnyttelse af forekommende "rest energimængder" fra en given proces som ressource/forsyning i andre processer, der eksempelvis kræver varmer på et lavere
temperaturniveau. |
Program
09.00 – 09.15 |
Introduktion – præsentation og program |
09.15 – 10.15 |
Tørring & inddampning
- Teknologityper og anvendelser
- Energieffektivitet og adfærd
- Tomgang og effektivitet
- Nøgletal og målinger
|
10.15 – 10.30 |
Pause |
10.30 – 12.15 |
Processer fortsat og procesintegration
- Destillation og hærdning
- Formål procesintegration
- Værktøjer procesintegration
|
12.15 – 12.30 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer.
Kursusansvarlig
Seniorkonsulent Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af
elforsyningens energirådgivere.
Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31
e-mail: hans.andersen@teknologisk.dk.
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
Modul 8: Energi i produktion og processer del 3
den 22. oktober 2003 fra kl. 13.30-17.00
Elmotordrevne processer udgør 70% af industriens samlede elanvendelse. Heraf udgør bidrager teknologierne ventilation, køling, pumpning og trykluft alene samlet set med de 40% af industriens elforbrug.
Sammen med teknologien belysning er de nævnte teknologier karakteriseret ved at være udbredt i stort set alle virksomhedstyper i større eller mindre omfang.
Teknologierne er yderligere kendetegnet ved, at der for dem alle kan realiseres besparelser ved såvel ændret adfærd som deciderede anlægsændringer, som kræver indkøb af nyt udstyr.
Målgruppe: |
Personer, der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større og mindre virksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4, 5,
6 og 7. |
Forventet udbytte: |
Overordnet kendskab elforbrug og besparelses-muligheder inden for hjælpeprocesserne ventilation, pumpning, køling, trykluft og belysning. |
Beskrivelse:
|
Modulet er opbygget, så deltageren opnår viden om typiske tabsfaktorer inden for hjælpeprocesserne (centrale løsninger) køling, pumpning, ventilation, trykluft og selvfølgelig
belysning. Endvidere fokuseres der en del i dette modul på den strukturerede fremgangsmåde, i og med forbrugene er fordelt på mange anvendelser modsat de mere
procesrelaterede forbrug. |
Program
13.30 – 13.45 |
Introduktion – præsentation og program |
13.45 – 14.45 |
Elforbrugsfordeling og arbejdsmetoder
- Kortlægning
- Prioritering af indsatsen
- De første besparelser (belysning)
- Nøgletal og målinger
|
14.45 – 14.55 |
Pause |
14.55 – 16.45 |
Motordrevne processer, anvendelse, effektivitet og typiske besparelsesmuligheder
- Køling
- Ventilation (industri)
- Pumper
- Trykluft
|
16.45 – 17.00 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer.
Kursusansvarlig
Seniorkonsulent. Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af
elforsyningens energirådgivere.
Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31
e-mail: hans.andersen@teknologisk.dk.
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
Modul 9: Introduktion til miljøteknik
den 22. oktober 2003 fra kl. 09.00-12.30
En virksomheds miljøforhold kan være meget forskellige. For nogle virksomheder er brug af opløsningsmidler og dermed risiko for store emissioner af disse det væsentligste. For andre virksomheder med
mange rense- og skylleprocesser er spildevand og de stoffer, som spildevandet indeholder, vigtigt.
Særligt forurenende virksomheder har pligt til at ansøge om miljøgodkendelse og at opdatere denne regelmæssigt. En miljøgodkendelse giver et godt overblik over virksomheden, dens processer og
miljøpåvirkninger. Den er derfor et godt udgangspunkt i arbejdet med miljøledelse.
I en miljøkortlægning og andre sammenhænge anvendes en række målestørrelser til karakterisering af de enkelte udledning til luft og vand og i forbindelse med affald. Disse skal kendes for at kunne anvende
miljølovgivningen på rette vis.
Målgruppe: |
Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisektoren, der enten har kendskab til miljøledelse eller som har taget modul 4. |
Forventetudbytte:
|
Overordnet kendskab til almindeligt forekomne miljøbelastende emissioner, miljøgodkendelse samt relevante målestørrelser. |
Beskrivelse:
|
Kurset giver overblik over de mest almindeligt forekomne miljøpåvirkninger til det ydre miljø. Der redegøres for, hvad en miljøgodkendelse er, og hvad den kan bruges til.
Almindelige målestørrelser til karakterisering af luft- og vandbårne emissioner samt affald og støj illustreres gennem eksempler. Der gives en kort introduktion til den væsentligste
lovgivning. |
41.2.1 Program
09.00 – 09.15 |
Introduktion – præsentation og program |
09.15 – 10.15 |
Typer af miljøpåvirkninger, illustreret gennem 2 eksempler
Miljøgodkendelse, hvad er det og hvilke oplysninger indeholder en sådan
|
10.15 – 10.30 |
Pause |
10.30 – 12.15 |
Væsentlige parametre til måling af luft og spildevand, affalds og støj
Oversigt over den væsentligste lovgivning
Øvelse
|
12.15 – 12.30 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer.
Kursusansvarlig
Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljøledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet vejledninger
om integrerede systemer.
Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
Modul 10: Væsentlige miljøpåvirkninger
den 22. oktober 2003 fra kl. 13.30-17.00
I arbejdet med miljø- og energiledelse vil man komme ud for at skulle identificere mange stof- og materialestrømme. Arbejdet med kortlægning og vedligeholdelse af den kan derfor blive meget omfattende.
Fokus på hvad der er væsentligt og af betydning er derfor det centrale for, at arbejdet kan ske rationelt og resultaterne kan stå mål med indsatsen.
ISO 14001 og EMAS-forordningen nævner begge, at man skal kende de væsentligste miljøpåvirkninger ved virksomhedens produkter i hele deres livsforløb.
Kendskab til livscyklusprincipper, prioriteringsværktøjer og måleusikkerheder er derfor væsentlige emner inden for miljø- og energiledelse.
Målgruppe: |
Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9. |
Forventet udbytte: |
Kendskab til systematisk udpegning af væsentlige miljøforhold, værktøjer til identificering af miljøpåvirkninger samt principper og metoder til prioritering. |
Beskrivelse:
|
Modulet omhandler, hvorledes produkter og processer påvirker omgivelserne, og hvordan forskellige typer af miljøpåvirkninger måles herunder vurdering af data, usikkerheder og
fejlkilder. Der ses på principper og metoder for prioritering. |
Program
13.30 – 13.45 |
Introduktion – præsentation og program |
13.45 – 14.45 |
Produkter og processer |
14.45 – 14.55 |
Pause |
14.55 – 15.35 |
Kortlægning, hvad er nødvendigt ?
- Målinger, usikkerheder og fejlkilder
|
15.35 – 15.45 |
Pause |
15.45 – 16.45 |
Prioriteringsværktøj
|
16.45 – 17.00 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer.
Kursusansvarlig
Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljøledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet vejledninger
om integrerede systemer.
Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
Modul 11: Spild, affald og genanvendelse
den 29. oktober 2003 fra kl. 09.00-12.30
Produktionsvirksomheder samt bygge- og anlægssektoren står for omkring 50% af Danmarks samlede affaldsmængde.
Affald kan i visse sammenhænge betragtes som spild, der i nogen grad kan undgås. Nogle gange kan det betale sig, og i andre tilfælde er det uøkonomisk.
Er man bevidst om i virksomheden, hvor der forekommer spild som bliver til affald, kan der spares råvarer og opnås besparelser på bortskaffelse og behandling af affald.
Hvordan unødvendigt spild identificeres, og hvordan affald bortskaffes mest hensigtsmæssigt, er derfor væsentligt for et effektivt miljø- og energiledelsessystem.
Målgruppe: |
Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9. |
Forventet udbytte: |
Modulet giver kendskab til principper for identifikation af spild og affald, samt muligheder for intern og ekstern genanvendelse. |
Beskrivelse:
|
Modulet giver eksempler på affaldskortlægning og principper for minimering af spild. Mulighederne for affaldsbehandling og genanvendelse gennemgås overordnet og illustreres
gennem eksempler. |
Program
09.00 – 09.15 |
Introduktion – præsentation og program |
09.15 – 10.30 |
Typiske affaldstyper og deres forekomst
- affaldskortlægning og eksempler
|
10.30 – 10.45 |
Pause |
10.45 – 12.15 |
Intern og ekstern genanvendelse
Affaldsbehandling
Virksomhedseksempler
|
12.15 – 12.30 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer.
Kursusansvarlig
Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljøledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet vejledninger
om integrerede systemer.
Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk.
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
56 Modul 12: Miljøforbedringer
57 den 29. oktober 2003 fra kl. 13.30 – 17.00
Inden for de væsentligste danske fremstillingsindustrier som f.eks. jern- og metalområdet, byggevarer, møbelfremstilling, tekstiler, plast, emballager og levnedsmidler findes et stort antal eksempler på
konkrete forslag til miljøforbedringer. Det strækker sig fra "god husholdning", systematiske affaldsreduktion til materialesubstitutioner og procesomlægninger.
På Europæisk plan er der sket en del, - bl.a. med IPPC-direktivet (Integrated Polution Prevention Catalouge) og de såkaldte BAT-notes (Best Available Technology).
Kendskab til noget af alt det, der er udviklet de sidste 20 år, hvad det er og hvor det findes, giver et godt afsæt til at forslå virksomheder nye miljøforbedringer.
Målgruppe: |
Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9. |
Forventet udbytte: |
Overblik over kilder til information om Renere Teknologi og "Best Available Technology (BAT) indenfor forskellige brancheområder. |
Beskrivelse:
|
Mulighederne for at søge viden om emnet præsenteres. Inden for udvalgte hovedområder som f.eks. jern- og metalområdet, træ, tekstil, plast levnedsmiddelindustrien trækkes
relevante eksempler frem. |
Program
13.30 – 13.45 |
Introduktion – præsentation og program |
13.45 – 14.30 |
Det danske renere teknologi program |
14.30 – 15.00 |
IPPC-direktivet og informationer fra BREF |
15.00 – 15.15 |
Pause |
15.15 – 16.45 |
Informationssøgning, eksempler og øvelser |
16.45 – 17.00 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen giver inspiration og viden om mulighederne for miljøforbedringer. Let tilgængelige informationskilder præsenteres og brugen af disse illustreres gennem eksempler og øvelser.
Kursusansvarlig
Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljøledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet vejledninger
om integrerede systemer.
Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk.
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
Modul 13: Økonomi
den 5. november 2003 fra kl. 09.00-12.30
Der er to hovedspørgsmål, der ofte melder sig i relation til integreret miljø- og energiledelse. Det ene er "Hvad koster det at etablere et system?", og det andet er "Kan en bestemt forbedring betale sig?".
Om det kan betale sig økonomisk at satse på miljø- eller energiledelse eller et integreret system kan gøres op på mange måder. Direkte besparelser i driften, øget markedsandele, virksomhedens image er
nogle af parametrene. Erfaringer fra virksomheder kan illustrere disse forhold.
Nøgletal som intern rente, tilbagebetalingstid og opgørelse af direkte miljøomkostninger er simple størrelser, der ofte ligger til grund for en beslutning, om man vil gå videre med et projekt, der kan føre til
energibesparelser eller miljøforbedringer. Der er derfor relevant at kunne arbejde med disse nøgletal.
Målgruppe: |
Alle med interesse for miljø- og energiledelse uden økonomisk baggrund. Et begrænset kendskab til miljø/energiledelse svarende til modul 1 er ønskeligt. |
Forventet udbytte: |
Kendskab til erfaringer om omkostningerne ved etablering og drift af et miljø- og energiledelsessystem samt simple værktøjer til økonomisk vurdering af
proces/produktionsændringer. |
Beskrivelse:
|
Hidtidige erfaringer med omkostninger ved drift og vedligeholdelse af systemer blive præsenteret. Det illustreres, hvorledes miljøomkostninger kan opgøres, ligesom simple
økonomiske nøgletal f.eks. i form af tilbagebetalingstid og intern rente præsenteres. |
Program
09.00 – 09.15 |
Introduktion – præsentation og program |
09.15 – 10.15 |
Omkostninger ved etablering og vedligehold af et miljø- og energiledelsessystem
- Væsentlige forhold
- Eksempler fra virksomheder
|
10.15 – 10.30 |
Pause |
10.30 – 11.15 |
Direkte miljøomkostninger og økonomiske nøgletal |
11.15 – 12.15 |
Eksempler og øvelser |
12.15 – 12.30 |
Evaluering – kort spørgeskema |
Undervisningsform
Undervisningen består af indlæg, eksempler og øvelser, der illustrerer principperne og erfaringer fra en række virksomheder, der har arbejdet med miljø- og energiledelsessystemer.
Kursusansvarlig
Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der ud over erfaring indenfor miljøledelse også har arbejdet med miljø-økonomi.
Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
Modul 14: Etablering af et integreret system
- praktisk øvelse
den 12. november 2003 fra kl. 09.00-17.00
Man opnår mange fordele ved at arbejde med integrerede ledelsessystemer. Selve den organisatoriske del er den samme – man har en fælles struktur for procedurer og andre beskrivelser, og data fra
kortlægningen kan udnyttes mere effektivt.
At stå for udbygningen af et miljø- eller energiledelsessystem bliver lettere, når man har prøvet det. Andre har gjort det og set den synergi, som man opnår. Gennem træning /øvelse kan du opnå erfaringer,
der gør det lettere og mere effektivt at gøre det på egen virksomhed.
Målgruppe: |
Deltagere med et vist kendskab til integreret miljø- og energiledelse, som ønsker praktisk erfaring gennem øvelser. Forudsætninger svarende til modul 1 og 2 samt 3+5 eller
4+10. |
Forventet udbytte: |
Gennem en praktisk øvelse i "klasselokalet" får du erfaring i etablering og vedligeholdelse af et integreret system. |
Beskrivelse
|
Øvelsen i udbygning af et eksisterende miljø- eller energiledelsessystem tager udgangspunkt i beskrivelse af en fiktiv virksomhed med typiske problemer og udfordringer.
Deltagerne når gennem en dag at arbejde med opstilling af procedurer, udbygning af kortlægning, revision af mål og politikker samt opstilling af handlingsplaner.
Erfaringerne og fordelene ved integrerede systemer diskuteres.
|
Program
09.00 – 09.15 |
Velkomst – præsentation og program |
09.15 – 10.00 |
Præsentation af spillet – de to virksomhedsistuationer |
10.00 – 12.00 |
Praktisk øvelse i grupper ledet af instruktør
- Politikker og handlingsplaner
|
12.00 – 13.00 |
Frokost |
13.00 – 15.00 |
Praktisk øvelse i grupper ledet af instruktør
- Kortlægning og vedligeholdelse af systemet
|
15.00 – 15.30 |
Pause |
15.30 – 16.45 |
Præsentation af resultater og evaluering øvelsen |
16.45 – 17.00 |
Evaluering – kort spørgeskema samt afslutning |
Undervisningsform
Undervisningen består af præsentationer og øvelser ud fra eksempler hentet fra virksomheder, der har arbejdet med integrerede miljø- og energiledelsessystemer.
Undervisere
Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljøledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet
vejledninger om integrerede systemer.
Seniorkonsulent. Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af
elforsyningens energirådgivere.
Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk
Kursussekretær
Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.
Kursustilmelding
Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.
|