| Forside | | Indhold | | Forrige |
Risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand
Bilag F
1 Forudsætninger for risikovurdering af svømmebade
1.1 Sammenligning af fjernelse og henfald i svømmebade
Der er to processer, der bevirker, at antallet af viable parasitter mindskes efter et fækalt uheld; dels fjernes parasitterne og (oo)cysterne fysisk i sandfiltrene og dels inaktiveres de af kloren i bassinet. De to
processer er studeret i forskellige laboratorieforsøg, primært med mus som forsøgsdyr til at checke for, hvorvidt parasitterne stadig var infektive. På baggrund af litteraturstudiet i kapitel 7 er der skønnet
henfaldskonstanter for de to parasitter.
Tabel 5. Skønnede henfaldskonstanter for Cryptosporidium og Giardia for naturligt henfald, filtrering og disinfektion. Litteraturstudiets værdier er omregnet til T90-værdier under antagelse
af, at der er tale om 1. ordens processer. T90-værdien er den tid det tager før der kun er 10% tilbage af det oprindelige infektive materiale.
|
T90-værdier for fjernelse |
Variationer af T90-værdier |
Cryptosporidium |
|
|
Naturligt henfald |
3130 min |
|
Filtrering |
334 min |
|
Disinfektion, frit klor |
912 min |
|
Disinfektion, klordioxid |
7,2 min |
|
|
|
|
Giardia |
|
|
Naturligt henfald |
ca 5000 min (skal findes) |
|
Filtrering |
237 min |
|
Disinfektion |
6,5 min |
|
De to processer har ikke lige stor vigtighed for de to parasitter, se figur 1 og 2 nedenfor.

Figur 1. Typisk henfald af Cryptosporidium i svømmebassiner under antagelse af at oocysterne øjeblikkeligt opblandes fuldstændigt i bassinet. Det bemærkes, at den væsentligste proces er den fysiske fjernes i sandfilteret, mens kloringen ikke har nogen væsentlig effekt.

Figur 2. Typisk henfald af Giardia i svømmebassiner under antagelse af at cysterne øjeblikkeligt opblandes fuldstændigt i bassinet. Det bemærkes, at den væsentligste proces er kloringen, idet fjernelsen er væsentligt længere tid om at fjerne cysterne.
Det er oplagt, at antagelsen om ideel opblanding er opfyldt for kloringens betydning. Det er mindre oplagt for den fysiske filtrering, idet der er regnet med en bassinomsætningstid på 5 timer, altså at hver
vandpartikel igennemsnit vil passere filteret en gang hver 5. time. Det vil alligevel blive antaget, at også filtrering fjerner oocyster fra bassinet ud fra en antagelse om en jævn fordeling af oocysterne i vandet.
Det sker ud fra følgende betragtninger:
- Vandet i bassinet omrøres relativt meget både på grund af indpumpning af renset vand og menneskers omrøring mens de bevæger sig
- De svømmende bevæger sig rundt i store dele af bassinet
- Mange badende bader i 1-1,5 time
- Variationer omkring dette gennemsnit vil ikke være væsentlige i forhold til usikkerheden på hvor meget mennesker udleder i forbindelse med et fækalt uheld i svømmebassinet.
Ved at antage at der er tale om et ideelt opblandet bassin og at både fysisk fjernelse i bassinet og inaktivering via kloring er 1. ordens processer kan henfaldet beskrives matematisk.
For at give et overblik over, hvor lang tid et bassin vil være påvirket er der taget udgangspunkt i et tænkt eksempel, hvor en voksen person har et fækalt uheld mens han er inficeret med en parasit. Det
fækale uheld udgør ca. 50 g fæces, svarende til 1/3 af en normal dags udsondring. Ud fra litteratur-studiet vides, at forekomsten af (oo)cyster er op til 108 pr g fæces. På figur 3 er det resulterende viable
(oo)cyster angivet som funktion af tiden.

Figur 3. Antal viable (oo)cyster som funktion af tiden. Giardia er totalt inaktiveret efter mindre end 3 timer, mens der vil være viable oocyster i næsten 2,5 dag efter udslip af 50 g fæces i bassinet. F og D betegner hhv. filtrering og desinfektion
Af figuren fremgår det at:
- Giardia vil udgøre et væsentligt mindre problem end Cryptosporidium, fordi henfaldet er så hurtigt
- Infektion med Cryptosporidium vil være muligt ikke bare resten af den pågældende dag, men også op til 2 dage efter uheldet.
- 3% af oocysterne vil stadig være viable og fysisk tilstede i svømmebadet (i filteret) efter de 2,5 dage og vil kunne udgøre en væsentlig infektionsrisiko f.eks. i forbindelse med returskylning af filtrene.
- Ved ekstrapolation af modellen kan det beregnes, at der ikke vil være viable oocyster i filtrene efter ca. 14 dage. Usikkerheden på denne beregning er dog betragtelig.
1.1.1 Eksponering pr. badning.
Tabel 6
Indtag |
Type af studie |
Reference |
100 ml |
"Standard default
value" |
Haas, CN (1983): Effect of effluent disinfection on risks of viral desease transmission via recreational
exposure. Journal of the Water Pollution Control Federation, 55, 1111-16. Citeret via WHO |
30 ml |
Anslået |
Crabtree, KD, CP Gerba, JB Rose and CN Haas (1997): Waterborne Adenovirus: A risk assessment, Wat.
Sci. Tech, 35, 11-12, 1-6 |
250 ml |
Konservativt
skøn |
Fromme, H, A Köhler, R Krause og D Führling (2000): Occurence of Cyanobacterial Toxins - microsystins
and Anatoxin-a - in Berlin Water Bodies with implications to human health and regulations, Environmental
Toxicology, 15, 2, 120-130 |
30 ml/time ved fuld kontakt, 7 dage
årligt á 2,6 time |
|
USEPA (1998): Ambient water quality criteria derivation methodology human health. Technical support
document,. Final draft. www.epa.gov/waterscience/humanhealth/awqc-tsd.pdf |
Svømmer: 10 ml 1 gang årligtLegende
Barn: 100 ml 5 gange årWindsurfer:
50 ml 30 gange årligt |
|
RIWA publikation via TAS |
50 ml/time, 2,6 time gang, 7 gange
årligt |
|
Covello, VT og MW Merkhofer (1993): Risk Assessment Methods. Plenum Press, NY. |
|
Aktivitetsdage pr
deltager |
Timer pr gang |
Kropskontak-tindeks |
Antal timer
eksponeret |
Svømning |
13,3 |
2,1 |
1 |
27,9 |
Fiskning |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Wells (1990), citeret I USEPA (1988)
Nærværende memo søger at koordinere estimaterne over antallet af eksponeringer af badende mellem de forskellige kapitler. Der fremskaffes følgende estimater:
- Antal badninger i svømmehaller (egen kommune eller turister med andet hovedformål med rejsen end badning)
- Antal badninger i badelande (turister og overnattende gæster )
- Antal badninger i private pools, herunder pools i luksussommerhuse.
- Antal badninger ved kyster og andre åbne badevandsområder
De første tre kategorier er omfattet af regulering via DS477 mens den sidste kategori er omfattet af badevandsbekendtgørelsen.
1.1.2 Konklusion
Tabel 7
|
Årligt antal badninger |
Risiko |
Indendørs eksponering |
|
|
Svømmehaller |
25 mio. |
Almindelig |
Badelande, indendørs |
1,7 mio. |
Almindelig |
Hoteller, indendørs |
? |
? |
Private pools (herunder i lejede sommerhuse) |
Lavt |
Lav smitte |
Totalt |
27 mio |
|
Udendørs eksponeringer |
|
|
Badeland, udendørs |
0,3 mio |
Almindelig |
Hotelbidrag |
0,2 mio |
Almindelig |
Sommerhusbidrag |
1,4 mio |
Almindelig |
Campingpladsbidrag |
1,6 mio |
Almindelig |
Skøn over mørketal |
50-100% |
Almindelig |
Total |
5,4 - 7,3 mio |
|
1.2 Svømmehaller og risiko for fækale uheld
Der er indsamlet data ved hjælp af rundringning til et antal svømmehaller som tilsammen skønnes at være repræsentative for Danmark. Data er præsenteret i tabel 1. Det er kendetegnende, at der de senere
år er sket en væsentlig udbygning af svømmehallerne i Danmark, således at de fleste større svømmebade har et varmtvandsbassin.
Ud fra de indsamlede oplysninger er det skønnet, at antallet af badende i en kommune er ca. 5 gange indbyggertallet. På den baggrund er det samlede antal eksponeringer pr år sat til 25 mio, hvoraf 10%
finder sted i varmtvandsbassiner.
Tabel 8. Hovedtal for svømmehaller og risiko for fæcale uheld. Det beregnede antal fækalieuheld med Giardia og Cryptosporidium er under antagelse af, at alle med protozo-infektioner har
samme hyppighed mht. badning og fækalieuheld som resten af befolkningen. Disse tal skal diskuteres yderligere.
|
Hovedtal |
Totalt antal eksponeringer |
25 000 000 /år |
Almindelige bassiner |
|
Antal eksponeringer |
22 500 000 /år |
Rate for fæcalieuheld |
4,5 10-5 (1 ud af 22.000 badende) |
Antal fækalieuheld |
900 /år |
Antal med Cryptosporidium(Incidens 200 (150 - 250) pr 100 000) |
1,8 /år |
Antal med Giardia (Incidens 1100 (900 - 1300) pr 100.000) |
9,9 /år |
Varmtvandsbassiner |
|
Antal eksponeringer |
2 500 000 /år |
Rate for fæcalieuheld |
1,1 10-3 (1 ud af 909 badende) |
Antal fækalieuheld |
2 500 /år |
Antal med Cryptosporidium(Incidens 200 (150 - 250) pr 100 000) |
5 /år |
Antal med Giardia (Incidens 1100 (900 - 1300) pr 100.000) |
28 /år |
Det vil især indendørs være nødvendigt at analysere grupper separat, dvs. 5 gange årligt som almen befolkning og klubber mv. med 40-160 eksponeringer årligt
Tabel 9. Oversigt over indsamlet information ved svømmehaller og svømmelande.
Klik her for at se tabel 9
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |
Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.
|