| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af pesticidpunktkilder

3 Omfanget af pesticidproblemet

Pesticider har som ingen anden stofgruppe eller grundvandsrelateret problem været med til at lukke vandværksboringer i Danmark. Ved vandværkernes boringskontrol er der siden man begyndte at analysere for pesticider én eller flere gange detekteret et eller flere pesticider i 1.282 boringer ud af 5.643 analyserede, svarende til 22,7%. Antallet af boringer med indhold over 0,1 µg/l var 504, svarende til 8,9% (Brüsch og Felding, 2001). I 1998 analyserede vandværkerne 2.139 boringer og fandt et eller flere pesticider i ca. hver tredje boring, mens grænseværdien for drikkevand var overskredet i 12% (Brüsch og Felding, 1999).

Det er velkendt, at BAM, et nedbrydningsprodukt fra dichlobenil, er detekteret hyppigst. Således er stoffet detekteret i 25% af de undersøgte boringer og i koncentrationer over grænseværdien i 11% af boringerne.

Tabel 1. Fund fra boringskontrol 1990 – 1998 (Brüsch og Felding 2001).
(*) Mellem isoproturon og glyphosat samt AMPA er der adskillige stoffer, der er observeret hyppigere end de to sidstnævnte. Glyphosat og AMPA er medtaget, da de er fokusstoffer i nærværende projekt.
Kolonnen ”Salg” i Danmark indtil 1998 og anvendelsesperiode er oplyst af Miljøstyrelsen (1997).
Triaziner er markeret med rødt, mens phenoxysyrer er markeret med blåt.

Det fremgår således også af tabel 1, at BAM er det stof, der observeres langt hyppigst. Der er to stoffer, ethylenthiurea og aldicarp, for hvilke kun et stærkt begrænset antal boringer er undersøgt. Ses der bort fra disse to stoffer, er det næst efter BAM, triaziner, der findes langt hyppigst. Herefter findes med næsten ens fundhyppighed (1,7 – 2,5%) dichlorprop, mechlorprop, bentazon, hexazinon og 4-CPP. Isoprotuon har en fundhyppighed på bare 0,8.

Det fremgår af tabel 1, at det ikke er anvendelsesperiode og anvendte mængder, der er betydende for antal fund i vandværksboringerne. Således er triazinerne og BAM anvendt i mindre mængder end fx phenoxysyrer og stoffet glyphosat.

Tabel 2. Fund fra LOOP (Brüsch og Felding, 2001). LOOP er en forkortelse for landovervågningen og udgøres af et filter i den umættede zone eller terrænnære boringer filtersat i det åbne land. Phenoxysyrer er markeret med blåt, mens triaziner er markeret med rødt.

I tabel 2 er nogle af fundene fra LOOP præsenteret. Her er tale om analyser af vand fra sugeceller i den umættede zone eller terrænnært grundvand. Resultaterne bør være repræsentative for belastningen fra regelret anvendelse i forbindelse med landbrug (fladekilder).

Det ses dog, at der er nogle markante forskelle fra, hvad der er observeret i indvindingsboringerne. Forskellen kan sandsynligvis relateres til faktorer som:

• Naturlig nedbrydning og sorption af pesticider.
• Anvendelsesperiode og grundvandets alder.
• Vandværksboringer repræsenterer en volumenprøve.

Således er fundprocenten for BAM markant lavere i LOOP end tilsvarende i GRUMO. Dette stemmer overens med, at BAM primært er anvendt til renholdelse af gårdspladser, stier mv., og altså ikke repræsenterer landbrugspåvirkning.

Interessant er det, at stoffer som dichlorprop, mechlorprop, hexazinon, bentazon og isoproturon findes langt hyppigere i LOOP end i vandværksboringer. Derimod er der generelt færre fund over drikkevandskvalitetskriteriet (0,1 µg/l) end det var tilfældet for vandværksboringerne. Således er der for flere af disse stoffer ikke fund over kvalitetskriteriet.

Ovenstående indikerer, at det for en række stoffer ikke er fladekilder, der er årsag til lukning af boringer. Derimod kan der potentielt være tale om forurening fra pesticidpunktkilder.

Dette er på linie med Tuxen et al. (2001). Her blev fund i LOOP-systematisk gennemgået og sammenlignet med fund i vandværksboringer, og det blev konkluderet, at fund i vandværksboringer over 0,3 µg/l sandsynligvis skal relateres til pesticidpunktkilder.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.