| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af pesticidpunktkilder

Appendiks B Paradigma for undersøgelser

Indhold

• Forord
  • 1.1 Formål
  • 1.2 Afgrænsning
• Sammenfatning og konklusioner
• 2 Historisk redegørelse
  • 2.1 Håndteringen af pesticider
  • 2.2 Andre forhold der skal kortlægges forud for forureningsundersøgelser
• 3 Analyseprogram
  • 3.1 Jord
  • 3.2 DDT, DDD og DDE
  • 3.3 Umættet zone
  • 3.4 Grundvand
  • 3.5 Boringskontrol
• 4 Feltarbejde
  • 4.1 Boremetoder
  • 4.2 Afslutning af borearbejde
• 5 Strategi for indledende undersøgelser
• 6 Økonomiske betragtninger
• 7 Konklusion
  • 7.1 Historisk redegørelse
  • 7.2 Boremetoder
  • 7.3 Hydrologiske forhold
  • 7.4 Analyseprogram
• 8 Referencer

Forord

Nærværende appendiks beskriver forslag til paradigma for undersøgelser på pesticidpunktkilder. I princippet kan dette paradigma bruges ved undersøgelser på en lang række pesticidpunktkilder, men fokus er dog lagt på gårdspladser på landbrug/maskinstationer.

Ved pesticidpunktkilder er der en række forhold, der adskiller sig fra traditionelle forureningsundersøgelser på lokaliteter forurenet med olie- og benzinprodukter, metaller eller klorerede opløsningsmidler.

Karakteristika for en pesticidforurening på en gårdsplads er:

• At der findes en lang række af mulige kilder til forureningen.
• At forureningen kan bestå af et stort antal forskellige stoffer, der ikke er direkte knyttet til hinanden.
• At forureningen ofte er letopløselig i grundvandet.
• At forureningen typisk ikke kan detekteres visuelt, ved lugt eller ved feltmålinger.
• At forureningen kan have foregået siden 1950´erne.
• At potentielle kilder til forureningen typisk ikke vil kunne ses af byggesagsarkiv mv.

En historisk redegørelse vil således være et vigtigt redskab i planlægningen af forureningsundersøgelserne.

1.1 Formål

Formålet med nærværende paradigma er at give retningslinier for forureningsundersøgelser på pesticidpunktkilder, og således forsøge at sikre fyldestgørende og troværdige undersøgelser med optimalt forhold mellem pris og omfang.

1.2 Afgrænsning

Nærværende paradigma omhandler de indledende undersøgelser på en pesticidpunktkilde. Det er valgt at fokusere på gårdspladser på landbrug/ maskinstationer, da det vurderes, at flowet af pesticider her har været/er størst. Samtidig er paradigmaet udarbejdet med henblik på at begrænse antallet af lokaliteter, der skal undersøges. Ved anvendelse af paradigmaet udvælges de kraftigste forureninger, der udgør den største trussel for grundvandet. Formålet er således at få størst muligt udbytte af undersøgelserne med færrest mulige midler. Med andre ord er det er søgt at designe nærværende paradigma således, at betydende forureninger observeres med et minimum af undersøgelser.

Sammenfatning og konklusioner

Med udgangspunkt i litteraturstudium, gennemgang af forureningsundersøgelser på pesticidpunktkilder samt undersøgelser udført i forbindelse med Miljøstyrelsens Teknologiprojekt ”Risikovurdering af pesticidpunktkilder” er der udarbejdet et paradigma for indledende undersøgelser på pesticidpunktkilder.

Det er valgt at fokusere på gårdspladser på landbrug/maskinstationer, idet der er et stort antal lokaliteter af denne type i Danmark. Derudover vurderes det, at der i landbruget er håndteret langt større mængder af pesticider end f.eks. på planteskoler og i skovbrug.

Paradigmaet omhandler minimumsindhold af den historiske redegørelse, indhold af hydrologisk kortlægning, forslag til analyseprogram, vurdering af egnede boremetoder samt strategi for udførelsen af selve undersøgelsen.

Endelig behandles dele af videregående forureningsundersøgelser, der er specifikke for pesticidpunktkilder.

2 Historisk redegørelse

De såkaldte 2. generationspesticider blev introduceret omkring 1960. Siden da kan der på gårdspladser have været håndteret denne type pesticider med risiko for forurening af grundvandsmagasinet til følge. Typen af pesticider, afgrødesammensætningen på bedrifter, sprøjtetyper etc. har ændret sig gennem hele perioden, og det er således komplekst at skabe et fuldstændigt overblik over håndteringen af pesticider på en given lokalitet.

2.1 Håndteringen af pesticider

NIRAS foretog i 2005 en kortlægning af flow af pesticider og potentielle spild på gårdspladser. Heraf fremgår det, at pesticidpunktkilder typisk kan opdeles i regelmæssige spild og spild relateret til uheld, se tabel 1:

Tabel 1. Typiske kilder til forurening med pesticider på en gårdsplads.

For at udføre en detaljeret kortlægning af flowet og tabet af pesticider på en given lokalitet kan anvendes det omfattende spørgeskema, som er vist i bilag 1. Det har i praksis vist sig, at det sjældent er muligt at indhente alle oplysningerne. Typisk mangler der oplysninger om, hvilke pesticider og hvilke mængder, der har været håndteret på en given lokalitet. Desuden er der oftest ingen eller kun få oplysninger om uheld eller affaldsbortskaffelse af ældre dato.

I NIRAS blev det i 2005 vurderet, at de mest betydningsfulde spild af pesticider typisk kan relateres til påfyldning og vask af sprøjter, herunder udledning af restsprøjtevæske, og således direkte til forholdene på vaskepladsen. I tabel 2 er der således listet en række forhold, som det vil være realistisk at kortlægge ved udarbejdelse af en historisk redegørelse for en gårdsplads. Nedenstående forhold må som minimum være kendt forud for forureningsundersøgelser af gårdspladser.

Tabel 2. Minimumsindhold af historisk redegørelse.

2.2 Andre forhold der skal kortlægges forud for forureningsundersøgelser

Der er en række andre forhold, det er nødvendigt at kortlægge forud for forureningsundersøgelser på en gårdsplads, hvor der er potentielle punktkilder. Nogle af de herunder listede forhold kan ikke altid kortlægges præcist forud for undersøgelsen, men skal afklares senest i løbet af undersøgelsen.

Det er vigtigt at kortlægge de geologiske forhold på lokaliteten. Herunder tilstedeværende grundvandsmagasiner, tykkelse af dæklag mv. I forbindelse med selve undersøgelsen skal man være opmærksom på, at der typisk har været udført en del anlægsarbejder på gårdspladser, hvilket kan have resulteret i betydelig jordflytning, opfyldning etc.

Da pesticider ofte er mobile i grundvandet og typisk ikke kan kortlægges ved feltmetoder, er det vigtigt, at der kortlægges en række hydrologiske forhold. Overordnet skal dybden af den umættede zone samt strømningsretningen for primære og sekundære magasiner kortlægges. I den forbindelse er det nødvendigt at forholde sig til helt lokale faktorer, der kan have betydning for strømningsretningen, herunder:

• Tørbrønde, f.eks. i forbindelse med kornsiloer. En sådan tørbrønd kan lokalt kontrollere grundvandsstrømningen.
• Dræn kan ligeledes kontrollere strømningsretningen i terrænnære grundvandsmagasiner.
• Private indvindinger tæt på gårdspladsen kan være betydelige, specielt på bedrifter med større dyrebesætninger.
• Flere gårdspladser er indrettet således, at de hælder til brønd. Dette kan medføre øget nedsivning og fungere som kortslutning af den umættede zone.
• Der er store tagarealer på mange gårdspladser. Dette kan resultere i, at betydelige mængder vand bliver tilført overfladen i små områder. Dette skyldes, at mange tagrender ofte har direkte udløb, uden at være forbundet med kloaksystemet. I nogle tilfælde eksisterer der slet ikke tagrender.

Ud over de hydrologiske forhold kan der være lokale forhold, der har stor indvirkning på de grundvandskemiske forhold i terrænnære magasiner under en gårdsplads. Det drejer sig om opbevaring af ensilage, møddinger, gyllebeholdere, ajlebeholder samt opbevaring af kunstgødning.

På en gårdplads har der udover pesticider typisk været håndteret andre miljøfremmede stoffer, der kan give anledning til forurening. Det drejer sig om olie og benzin fra maskiner (herunder olietanke), metaller fra bejdsning eller mindre værkstedsdrift etc.

3 Analyseprogram

Som nævnt i indledningen er mange punktkildeforureninger kendetegnet ved et stort antal af stoffer, hvoraf mange ikke direkte kan relateres til hinanden. Der er i det terrænnære grundvand observeret op til 52 forskellige pesticider på en gårdsplads (Bay og Hansen, 2002). Således vil et analyseprogram ideelt set omfatte alle de pesticider, der er anvendt i Danmark siden 1960´erne, men dette er selvsagt ikke muligt i praksis. Endvidere er analyser for pesticider relativt dyre. Således er omkostninger til analyser typisk en afgørende faktor i forbindelse med forureningsundersøgelser af pesticidpunktkilder. Dette er derfor et væsentligt incitament til at optimere analysepakkerne.

3.1 Jord

Traditionelt anvendes jordprøver i undersøgelser til tre formål:

• Blandeprøver fra terrænoverfladen anvendes til at undersøge, om der er sket forurening på lokaliteten.
• Jordprøver fra terrænoverfladen og til ca. 1 m u.t. anvendes til at undersøge, hvorvidt en given forurening udgør en risiko over for følsom arealanvendelse.
• Jordprøver anvendes til at vurdere kildestyrken.

I forbindelse med nærværende projekt er der analyseret jordprøver fra 0 – 0,5 m u.t. på vaskepladser, hvor det specifikt vides, at vask af sprøjter er foregået på ubefæstet jord. Under disse vaskepladser er der konstateret pesticider i koncentrationer på 1 – 12 mg/kg TS. Der er således konstateret forurening under vaskepladser som følge af håndteringen af pesticider. På trods heraf konstateres ikke pesticider i jordprøver udtaget fra de øvre 0,5 m u.t. Årsagerne hertil er sandsynligvis flere, herunder:

• Langt hovedparten af pesticider omsættes hurtigt i rodzonen
• Detektionsgrænsen for pesticider i jord er forholdsvis høj > 5 mg/kg TS
• Selv på en vaskeplads kan der være tale om spild koncentreret på et lille areal

Endvidere er de få kvalitetskriterier, der findes for pesticider, typisk omkring 1 mg/kg TS (Miljøstyrelsen, 2003), se tabel 3. Således bør jordprøver fra terrænoverfladen som udgangspunkt ikke indgå i forureningsundersøgelser på gårdspladser.

Tabel 3. Kvalitetskriterier for jord opsat af Miljøstyrelsen juli 2003.

3.2 DDT, DDD og DDE

Er der ved den historiske redegørelse fremkommet oplysninger om, at 1. generationspesticider, herunder tjære og metaller eller DDT, har været anvendt, vil det være relevant med jordprøver fra terræn. Der findes således flere eksempler på, at DDT er fundet i høje koncentrationer, specielt på tidligere dyppepladser (Bay og Hansen, 2001; Amternes Videncenter for Jordforurening, 2000).

Der er eksempler på, at der ved kraftige grundvandsforureninger med pesticider er konstateret betydelige koncentrationer af pesticider i jordmatricen under grundvandsspejlet. I forbindelse med vurdering af kildestyrke ved betydende pesticidforureninger kan det således være relevant at analysere jordprøver fra området omkring grundvandsspejlet. Analyseprogrammet afhænger af, hvilke pesticider der er observeret ved tidligere undersøgelser.

3.3 Umættet zone

Udtagning af vand fra den umættede zone er alene relevant i forbindelse med videregående undersøgelser. Helveg m.fl. (2001) har observeret høje koncentrationer af pesticider i porevandet under aktive vaskepladser. Det er vigtigt i den forbindelse at være opmærksom på, at sugeceller har forskellige fordele og ulemper mht. responstid, sorption af pesticider mv., se bilag 2. Karakteristisk for arbejdet med sugeceller er, at det kan være problematisk at udtage tilstrækkeligt med vand. Derfor er det relevant at anvende laboratorier, der kan udføre analyser på små vandmængder og samtidig har de lavest mulige detektionsgrænser på analyserne.

3.4 Grundvand

Som tidligere nævnt, kan der observeres et stort antal af forskellige pesticider på en punktkilde. Derfor vil det som udgangspunkt være relevant at anvende brede analyseprogrammer. I praksis har det vist sig, at kraftige punktkildeforureninger (>50 – 100 µg/l) typisk vil indeholde phenoxysyrer, bentazon, isoproturon mv. (Bay og Hansen, 2002).

Herudover er der i forbindelse med dette projekt gennemgået undersøgelser fra en række lokaliteter, der er forurenet med pesticider. På to af lokaliteterne er der udelukkende observeret høje koncentrationer af glyphosat og AMPA.

3.5 Boringskontrol

Et godt udgangspunkt for et analyseprogram er således den boringskontrol, der er foreslået til kontrol på vandværker (Miljøstyrelsen, 1997), kombineret med analyse for glyphosat og AMPA, se tabel 4. Såfremt der er økonomisk råderum, vil et bredere analyseprogram være relevant. Udgangspunktet for et sådant analyseprogram vil være overvågningsprogrammet anvendt i forbindelse med NOVANA.

Ved videregående undersøgelser er det naturligvis muligt at udarbejde mere målrettede analyseprogrammer. Således vil det være relevant at foretage en screening af flest mulige pesticider i hot spot. Endvidere kan det være relevant at anvende begrænsede, og dermed billigere, analyseprogrammer til afgrænsning af forureningen. Her kan tages udgangspunkt i de stoffer, der forekommer i de højeste koncentrationer i hot spot.

Tabel 4. Stoffer der kan medtages i analyseprogram. Markeret med blå er stoffer, hvor alle de undersøgte betydende pesticidpunktkilder ville være observeret, ekskl. glyphosat og AMPA. Stoffer markeret med rød og blå udgør tilsammen boringskontrollen.

I praksis har det vist sig, at en stor del af de kraftige pesticidpunktkilder, der observeres, udgøres af phenoxysyrer (Bay og Hansen, 1999; Splid m.fl., 1998). Der er i litteraturen rapporteret om nedbrydning af phenoxysyrer i terrænnære grundvandsmagasiner (Rügge og Agertved, 1993; Broholm m.fl., 2001). Ved undersøgelser fokuseret på nedbrydning af phenoxysyrer er det vigtigt at forholde sig til, at flere nedbrydningsprodukter fra phenoxysyrer ligeledes findes som urenheder fra produktionen. F.eks. angiver Reitzel m.fl. (2003), at stoffet 2,4-dichlorphenol kan findes som urenhed i op til 8,4% i moderstoffet 2,4-dichlorprop. Indholdet af urenhederne har været forskelligt fra produktion til produktion, men generelt har indholdet af urenheder været højere, jo længere tilbage i tiden produktionen har foregået (Reitzel m.fl., 2003). I tabel 5 er listet relevante phenoxysyrer og nedbrydningsprodukter/urenheder ved videregående undersøgelser af pesticidforurening med phenoxysyrer.

Tabel 5. Relevante phenoxysyrer, nedbrydningsprodukter og urenheder fra phenoxysyrer.

På linie med videregående undersøgelser af lokaliteter forurenet med olieprodukter, klorerede forbindelser etc., er der en række parametre, som vil være relevante at medtage i analyseprogrammer. Det drejer sig om feltmålinger for temperatur, redoxpotentiale, ledningsevne, pH og ilt, samt analyse for redoxfølsomme parametre (nitrat, mangan, jern, sulfat, metan etc.)

4 Feltarbejde

4.1 Boremetoder

Mange forureningsundersøgelser udføres på lokaliteter, hvor pesticider fortsat anvendes. Der kan være tale om landbrug, hvor pesticider systematisk anvendes på bedriften. Der kan endvidere være tale om nedlagte landbrug, hvor pesticider anvendes til renholdelse af gårdsplads og fundamenter. Her anvendes ofte Round Up (Glyphosat).

Tidligere er det beskrevet, at det ikke har været muligt at finde pesticider i jordprøver fra topjorden, selv på aktive vaskepladser. Men det er kendt, at et stof som glyphosat har høje bindingsegenskaber til jorden, og der vil derfor kunne spores glyphosat i topjorden kort efter anvendelsen. For at sikre troværdigheden af de udførte undersøgelser, vil det være hensigtsmæssigt at anvende forede boringer. Herved mindskes også risikoen for at forurene grundvandet med topjord evt. forurenet med pesticider.

Der findes en række andre boremetoder, der kan være interessante i forbindelse med forureningsundersøgelser på pesticidforurenede lokaliteter. Rammeboringer, som f.eks. Geoprobeboringer, vil være interessante, dels fordi disse minimerer muligheden for, at overjord kan kontaminere vandprøverne, og dels fordi der ved rammeboringer hurtigt og billigt kan udtages et større antal vandprøver.

Ved rammeboringer fås ikke en geologisk beskrivelse af de gennemborede jordlag. Men i forbindelse med forureningsundersøgelser på pesticidpunktkilder vil der dog heller ikke være samme fokus på den visuelle bedømmelse af forureningsudbredelsen i de forskellige jordlag. For at få en forståelse af de geologiske forhold, kan det dog på lokaliteter med flere magasiner og kompliceret geologi være nødvendigt at udtage jordkerner eller anvende forede boringer.

4.2 Afslutning af borearbejde

Der er en vis sandsynlighed for, at der vil blive anvendt pesticider omkring de miljøtekniske boringer. Dette stiller store krav til afslutningen af boringerne, som naturligvis skal være kørefaste og endvidere forsvarligt afproppet med bentonit. Endelig bør selve blindrøret være afsluttet med tæt prop, evt. med lås.

Det er tidligere beskrevet, at kendskabet til de hydrologiske forhold er vigtigt. Derfor bør de boringer, der udføres i forbindelse med undersøgelser på pesticidpunktkilder, indmåles og nivelleres, f.eks. ved anvendelse af GPS (x, y, z-koordinater). Der kan ofte være tale om en ganske lille hældning af grundvandsspejlet, hvorfor indmålingen bør være så præcis som mulig, og gerne med en usikkerhed på mindre end 5 cm.

Herved vil der være størst mulighed for at udarbejde et korrekt potentialekort.

Endvidere foregår der aktivt arbejde på mange gårdspladser. Der kan tilføres et nyt lag perlesten, gårdspladsen kan blive harvet (med landbrugsmaskiner) mv. Står boringerne i udkanten af gårdspladen, kan det være, at et tilstødende areal pløjes. Det er derfor vigtigt at have en solid afslutning, f.eks. betonring, om indmålte boringer, så disse kan genfindes.

Ved videregående undersøgelser viser det sig hurtigt, at analyseomkostninger er en betydelig post. Med kendskab til magasinets hydrauliske parametre og potentialeforholdene kan der gives et bud på grundvandshastighed og retning. Dette kan medvirke til at begrænse antallet af analyser for en tilstrækkelig afgrænsning. Det vil derfor, udover pejling af samtlige boringer, være hensigtsmæssigt også at udføre f.eks. slug test, prøvepumpning og tilbagepejling på enkelte af de udførte boringer for at bestemme magasinets hydrauliske parametre.

Prøvetagning bør følge de normale forskrifter (Amternes Videncenter for Jordforurening, 2003). Særlig vigtigt er det at være opmærksom på, at pesticider typisk kan analyseres ned til 0,01 µg/l. Er der således observeret 50 – 100 µg/l i et hot spot, kan selv en lille mængde vand ved kontaminering bidrage til positive fund i ellers rene vandprøver. Anvendelse af engangsslanger/-pumper kan derfor øge sikkerheden for korrekte prøver.

5 Strategi for indledende undersøgelser

Nedenstående rutediagram illustrerer strategien for risikovurdering af pesticidpunktkilder. Efterfølgende bliver rutediagrammets overskrifter uddybet og forklaret.

Ud fra den historiske redegørelse vurderes det, om lokaliteten skal udgå eller der skal udføres indledende tekniske undersøgelser.

Lokaliteten udgår typisk, hvis der ikke er nogen vaskeplads, ikke er anvendt sprøjter eller rapporteret om uheld. Endvidere kan man (vælge at) fravælge  lokaliteter ud fra den mængde af pesticider, der er håndteret. Det vil sige driftperiode for vaskeplads, størrelsen af ejendommen, og ikke mindst hvorledes restvæske fra sprøjter er håndteret.

Indledende forureningsundersøgelser koncentrerer sig typisk om det terrænære øvre magasin. Dels er det her, de højeste koncentrationer typisk findes, dels er det billigere at foretage terrænnære undersøgelser. Endelig er det ikke hensigtsmæssigt at bore gennem hot spot for en ukendt kilde og videre til det primære magasin.

På gårdspladser findes ofte aktive, private enkeltindvindinger, ligesom der ofte findes ubenyttede brønde. Sidstnævnte kan udgøre en mulig kortslutning til dybereliggende magasiner, og der bør derfor udtages en prøve fra ubenyttede brønde.

En aktiv boring (enkeltindvinding, markvanding etc.) kan udgøre en volumenprøve fra de dybereliggende magasiner. Det kan være relevant at udtage en vandprøve herfra, idet det har vist sig, at over 50% af enkeltindvindingerne er kontamineret med pesticider (GEUS, 2002).

På denne baggrund skal man endvidere være forberedt på, at det kan/vil være nødvendigt at vurdere kvaliteten af eksisterende anlæg for at sikre troværdigheden af den udtagne vandprøve. Endvidere skal man være forberedt på, at mange vandforsyninger vil være forurenede med koncentrationer over drikkevandskvalitetskriterierne.

Ved de indledende undersøgelser foretages ofte en prioritering af indsatsen. Indledningsvist placeres de miljøtekniske boringer udfra kendskabet til den overordnede strømningsretning. Fra disse boringer udtages der jord- og vandprøver til bestemmelse af forureningsniveauet, og boringerne pejles for en nærmere bestemmelse af den lokale strømningsretning.

Det er typisk på vaskepladser og herefter påfyldningspladser, at de største mængder af pesticider har været håndteret og spildt. Endvidere er affaldsdeponier og større uheld betydende kilder. Er det nødvendigt af økonomiske hensyn at prioritere enkelte områder, kan der derfor med fordel satses på disse områder.

Ofte kendes den overordnede strømningsretning, hvilket er tilstrækkeligt til den indledende placering af miljøtekniske boringer. Er dette ikke tilfældet, kan det være nødvendigt at udføre en indledende undersøgelse med det formål at kortlægge strømningsretningen. Dette er dog også afhængigt af typen af punktkilder. På ubefæstede vaskepladser, affaldsdeponier mv. vil det i den indledende undersøgelse være tilstrækkeligt at udføre en boring direkte gennem det formodede hot spot til det terrænnære grundvandsmagasin.

Kendes strømningsretningen ikke, skal der som minimum filtersættes tre boringer, og gerne flere, således at der kan udarbejdes et potentialekort eller strømningsretningen i det mindste kan vurderes. Her er det vigtigt, at boringerne ikke installeres tæt på nedløbsrør fra tagarealer, hvor potentialeforholdene kan være påvirket. Samtidig skal man være opmærksom på, at en boring placeret på en vaskeplads er placeret i et område med potentiel stor nedsivning af vand. Eventuelle eksisterende boringer på lokaliteten kan her anvendes som supplement.

Som nævnt i tabel 1, findes der et stort antal potentielle kilder på en gårdsplads. Som udgangspunkt bør der udføres minimum én foret boring nedstrøms hver potentiel kilde. Udfra den historiske redegørelse vurderes det, hvilken type af pesticider der er anvendt gennem tiden, og på denne baggrund fastsættes den videre prøveudtagning.

Som udgangspunkt bør boringer filtersættes umiddelbart under grundvandsspejlet. For at fastslå kildestyrken, kan det som tidligere nævnt være relevant at udtage jordprøver lige omkring grundvandsspejlet, men udgangspunktet for en undersøgelse vil normalt være udtagning af vandprøver.

Tidligere undersøgelser har vist, at pesticid-punktkildeforureninger kan være meget kraftige. Ved størstedelen af punktkilderne findes pesticider i koncentrationer på 1 – 10 µg/l. Herudover findes der på et mindre antal lokaliteter pesticider i koncentrationer på 50 – 100 µg/l, og endelig er der på enkelte lokaliteter fundet koncentrationer på op til 500 – 1000 µg/l.

Formålet med en forureningsundersøgelse er typisk at kortlægge betydende forureninger. Afhængigt af afstanden til nærmeste vandværk, tyder meget på, at det vil være interessant at undersøge lokaliteter, hvor koncentrationen af pesticider er > 50 – 100 µg/l. Her er der tale om i størrelsesordenen 1 lokalitet for hver 10 undersøgte (Bay og Hansen, 2001). For at minimere omkostningerne ved de indledende undersøgelser kan man således vælge at anvende blandingsprøver. Installeres f.eks. 5 boringer på en lokalitet, kan det således være hensigtsmæssigt indledende at udtage en blandingsprøve som en screening. Man kan samtidig vælge at anvende et bredt analyseprogram.

Som udgangspunkt kan et analyseprogram ikke være for omfattende, men Miljøstyrelsens boringskontrol kombineret med analyse for glyphosat og AMPA er et godt udgangspunkt. Gennemgang af tidligere undersøgelser viser således, at ovenstående analyseprogram ville have identificeret alle kendte, betydende pesticidpunktkildeforureninger relateret til landbrug (Bay og Hansen 2002).

De punktkilder, som det vil være hensigtsmæssigt at undersøge videre, vil typisk have så høje koncentrationer af pesticider, at der ikke vil være tvivl om, at der er tale om en punktkilde.

På denne baggrund er det derfor ikke strengt nødvendigt at udføre en referenceboring opstrøms lokaliteten. Denne kan dog være nyttig ved udarbejdelse af potentialekort, og som referenceboring ved videregående forureningsundersøgelser.

Herudover kan referenceboringen være nyttig i forbindelse med afgrænsning af forureningens udbredelse. Til fastlæggelse af forureningsudbredelsen, placeres der udfra det nærmere kendskab til de lokale strømningsforhold en række supplerende boringer omkring hot spot.

6 Økonomiske betragtninger

I den foreslåede strategi er der foretaget nogle valg, som bunder i en økonomisk prioritering, der er foretaget under forudsætning af, at den foreslåede strategi sikrer, at alle kraftige pesticidforureninger findes.

For at belyse dette, er der i nedenstående tabel opstillet et overordnet budget for en forureningsundersøgelse.

Tabel 6. Økonomisk overslag over forureningsundersøgelse.
De tre kolonner repræsenterer et overslag, hvor analysebakken udgøres af
1. boringskontrol (kr. 1800).
2. Boringskontrol + glyphosat/AMPA (kr. 3000).
3. NOVANA (kr. 4500).

Som det fremgår af tabellen, udgør analyseprogrammet mellem 14 og 30% af det samlede undersøgelsesbudget. Dette forudsætter, at der afsættes én boredag pr. lokalitet, og at det er muligt at filtersætte 5 boringer.

Antallet af analyser og valg af analyseprogram går således hen og bliver en vigtig økonomisk parameter, hvorfor der i den foreslåede strategi er fokuseret på netop at minimere omkostningerne til analyser.

Erfaringen viser derimod, at det vil være problematisk at skære for meget i den historiske redegørelse, idet en tilstrækkelig historisk redegørelse ofte er baseret på fortrolighed med de interviewede. En god historisk redegørelse kræver således tid, og mere tid end der traditionelt er afsat til historiske redegørelse f.eks. for olie.

7 Konklusion

7.1 Historisk redegørelse

Den historiske redegørelse er fundamentet for undersøgelserne, idet der her indhentes oplysninger om håndteringen af stoffer, betydende kilder, hvilke stoffer, der har været anvendt på de enkelte bedrifter mv. Der findes en række potentielle kilder på en gårdsplads, men der bør være særlig stor fokus på påfyldning og vask af sprøjter.

7.2 Boremetoder

Det er nødvendigt at anvende forede boringer, eller andre boremetoder, der minimerer risikoen for at topjord kan kontaminere grundvandet. Det er nødvendigt at indmåle og nivellere boringerne, således at der kan udarbejdes et potentialekort, og endelig er det nødvendigt at anvende solide og tætte afslutninger.

7.3 Hydrologiske forhold

De hydrologiske forhold er vigtige for at være i stand til at vurdere kvaliteten af undersøgelsen. Derfor er en indledende vurdering af strømningsretning nødvendig. Der bør som minimum udføres tre boringer, således at (et bud på) en overordnet strømningsretning kan gives. I forbindelse med placering af boringer skal der tages hensyn til områder med særlig stor nedsivning af vand, afløb fra tagarealer og vaskeplads.

Som udgangspunkt er det nødvendigt at udføre én boring nedstrøms hver enkelt potentiel kilde. Er det af økonomiske grunde nødvendigt at prioritere, bør der være fokus på vaskeplads, påfyldningsplads og affaldsdeponi.

Alternativt kan det vælges at anvende blandingsprøver, hvorved betydende pesticidpunktkilder fortsat kan identificeres.

Endelig er det relevant at udtage prøver til analyse for pesticider fra eksisterende brønde og boringer. Prøver udtages dels som volumenprøver for det dybereliggende magasin, og dels for kontrol af, hvorvidt ubenyttede brønde udgør en kortslutning til grundvandsmagasinet.

7.4 Analyseprogram

Som udgangspunkt kan et analyseprogram ikke være for omfattende, men Miljøstyrelsens boringskontrol, kombineret med analyse for glyphosat og AMPA, er et godt udgangspunkt.

8 Referencer

Amternes Videncenter for Jordforurening (2000): Pesticidanvendelse i skovbruget. Branchebeskrivelse, 2000.

Amternes Videncenter for Jordforurening (2003): Håndbog i prøvetagning af jord og grundvand, Teknik og Administration.

Bay, H., Hansen, H. P., (2001). Gårdspladser og vaskepladser forurener grundvandet med pesticider. Vandteknik 1, feb. 2001.

Bay, H., Hansen, H. P., (2002). Hvilke pesticider finder man ved en pesticidpunktkilde, ATV–møde.

Broholm, M. M., Rügge, K., Tuxen, N., Højberg, A. L., Mosbæk, H., Bjerg, P. L. (2002): Fate of herbicides in a shallow aerobic aquifer: A continuous field injection experiment (Vejen, Denmark), Water Resources Research, Vol. 37, No. 12, Pages 3163 – 3176, December 2001.

GEUS (2002): Eksisterende brønde og boringer, Arbejdsrapport.

Helweg, A., Bay, H., Hansen, H. P. B., Rabølle, M., Sonnenborg, A., Stenvang, L. (2001): Pesticide pollution at and below sites used for mixing and loading. Environmental Analytical Chemistry.

NIRAS (2005): Risikovurdering af pesticidpunktkilder, Delopgave 1 - Historisk opgørelse af flow og potentielt spild af pesticider på gårdspladser, Miljøstyrelsens Teknologipuljeprojekt, 2005.

Miljøstyrelsen (1997): Vejledning nr. x2, Boringskontrol på vandværker.

Miljøstyrelsen (2003): Jord- og grundvandskvalitetskriterier, Notat, www.mst.dk.

Reitzel, L.A., Tuxen, N., Ledin, A. & Bjerg, P.L. (2003): Can degradation products be used as documentation for natural attenuation of phenoxy acids in groundwater? Environmental Science & Technology. In press.

Rügge, K. & Agertved, J. (1993): Nedbrydning af to pesticider i grundvand. Vand og Miljø, 10, 107-111.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.