Miljøprojekt, 1171 – Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006

Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006

7 Konklusion

Undersøgelsen viser, at kommuner, amter og stat er nået langt med udfasningen af pesticider på de offentlige arealer. Det angivne forbrug er reduceret fra 28,8 tons aktivt stof i 1995 til ca. 5,1 tons aktivt stof i 2006. Siden sidste undersøgelse i 2002 er kommunernes forbrug reduceret med 45 % og amternes forbrug med 91 %, selvom der ikke er sket en reduktion i andelen af kommuner og amter der anvender pesticider. Dette understreger, at det har været muligt at reducere forbruget, men vanskeligt at udfase helt.

På baggrund af svarprocenter for kommuner og amter er foretaget en opskalering af forbruget. Tilsvarende er der for staten foretaget en estimering af forbruget baseret på manglende besvarelser i 2006. Det samlede offentlige pesticidforbrug skønnes hermed til at være 6,0 tons.

Der har været en svag stigning i statens angivne forbrug på 4 % siden 2002, primært som følge af et øget forbrug på jernbanearealer og landbrugs- og forsøgsarealer. Forbruget på jernbanearealer begrundes i væsentlige sikkerhedsmæssige hensyn, som er undtaget af aftalen om afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler. Anvendelse af pesticider til forsknings-, udviklings og afprøvningsopgaver på landbrugs- og forsøgsarealer er ligeledes undtaget af aftalen. Flere ministerier, som tidligere havde et stort forbrug, er helt ophørt med at anvende pesticider eller har reduceret forbruget væsentligt. Sammenligningen af det statslige forbrug fra år til år vanskeliggøres af de forskellige ministeriers meget varierende forbrug.

Der er dog også enkelte problemer, som tegner sig på baggrund af opgørelsen. Flere kommuner, amter og statslige institutioner anfører et forbrug af glyphosat på veje, stier, kantsten, grusbelægninger og andre typer af faste og løse belægninger. Siden revurderingen af dette aktivstof i 2000 har det imidlertid ikke været tilladt at anvende glyphosat på belægninger. I kommunerne er der sket en kraftig stigning i forbruget af mechlorprop siden 2002. Mechlorprop indgår sammen med aktivstoffet MCPA og dicamba i et blandingsprodukt til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt på græsarealer. En relativt stor andel af de udliciterings- og forpagtningsaftaler, som tegnes i dag, indeholder ikke bestemmelser om pesticidanvendelse. Ifølge aftalen skal nye udliciterings- og forpagtningsaftaler indeholde et forbud mod anvendelse af pesticider.

Undersøgelsen har overordnet vist, at en række kommunale og statslige organisationer på visse områder oplever det som problemfyldt ikke at anvende pesticider til ukrudtsbekæmpelse. På den anden side viser erfaringer fra andre organisationer, at ukrudtsbekæmpelse uden brug af pesticider ikke opleves som problemfyldt. Det er især ukrudtsbekæmpelse på belægninger og på græsboldbaner, der volder problemer. Pesticidfri pleje af boldbaner er dog samtidig et område, mange kommuner nævner at have positive erfaringer med.

Den offentlige pesticidudfasning har siden 1998 været understøttet af en forsknings-, udviklings- og informationsindsats, der af mange kommuner og amter anføres at have været til gavn for deres arbejde med indførelse af pesticidfri driftsmetoder. Der er dog også en del kommuner, som anfører, at de ikke har haft gavn af forsknings-, udviklings- og informationsindsatsen, eller at de ikke har fået ny information siden sidste undersøgelse i 2002. Der er ifølge spørgeskemaundersøgelsen især behov for en yderligere forsknings- og udviklingsindsats vedrørende ukrudtsbekæmpelse på faste belægninger, græspleje på idrætsarealer samt bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter.