Indførelse af en dyrkningsfri bræmme på 2 meter langs vandløb og søer er ikke ekspropriation

Oversigt over anvendte virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner

Ved en lovændring i 1992 indsattes i vandløbslovens § 69, stk. 1, en bestemmelse om, at dyrkning m.v. i landzone ikke må foretages i en bræmme på 2 meter langs naturlige eller i regionalplanen højt målsatte vandløb og søer.

To landbrugsorganisationer påstod som mandatar for indehaverne A og B af landbrugsejendomme beliggende ved vandløb Miljø- og Energiministeriet tilpligtet at anerkende, at vandløbslovens § 69, stk. 1, »er et ekspropriativt indgreb, der kun kan gennemføres mod fuld erstatning«.

Allerede fordi det måtte anses for utvivlsomt, at § 69, stk. 1, for en række bredejere indebar indgreb af så ringe intensitet, at det ikke ville være et ekspropriativt indgreb, kunne påstanden ikke tages til følge, således som den var formuleret.

Der var heller ikke i relation til A og B - som begge repræsenterede bredejerinteresser i et typisk omfang - tale om et ekspropriativt indgreb. I denne forbindelse henvistes bl.a. til, at der i en meget lang årrække havde eksisteret en vis rådighedsbegrænsning med hensyn til dyrkning m.v. ved visse vandløb og søer, at den generelle udvidelse heraf, som berørte alle bredejere, havde et begrænset omfang, og at indgrebet var begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn, herunder et ønske om at mindske risikoen for forurening af vandløb. Ministeriet blev herefter frifundet. (Dissens med hensyn til begrundelsen).

Kilde: Ugeskrift for Retsvæsen (1999).