|
Oversigt over anvendte virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner SammenfatningBaggrund og formålI Pesticidplan 2004-2009 har regeringen opstillet mål for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen. Et af målene i Pesticidplan 2004-2009 er, at der ved udgangen af 2009 skal være udlagt 25.000 ha sprøjtefri randzoner langs målsatte vandløb og søer. I Pesticidplan 2004-2009 peges der på en række virkemidler til at nå målet om de 25.000 ha sprøjtefri randzoner såsom forstærket informationskampagne, øget rådgivning af landmænd, økologisk omlægning, udlægning af sprøjtefri randzoner under braklægningsordningen (nu enkeltbetalingsordningen). Den seneste opgørelse til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at arealet med sprøjtefri randzoner langs målsatte søer og vandløb er faldet fra år 2004 til 2006, og nu er på 6.310 ha (i 2006). Det er væsentligt at udrede årsagerne til, at der trods en række initiativer til fremme af udlægning af sprøjtefri randzoner, ikke er sket større fremdrift, og - ikke mindst - at overveje, hvorledes udviklingen kan vendes. Derfor blev Udvalget om virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner nedsat med kommissorium af 10. oktober 2006. Udvalget, som er tværministerielt med deltagelse af Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Finansministeriet, skal blandt andet foretage en analyse af virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner. Udvalget besluttede at igangsætte et projekt med det formål at give overblik over følgende aspekter:
På baggrund heraf skal den udarbejdede oversigt anvendes til at komme med anbefalinger til alternative måder at anvende allerede kendte virkemidler på og/eller identificere mulige nye virkemidler. UndersøgelsenIndsamling af data om danske virkemidler har omfattet opstilling af en bruttoliste af litteratur, opstilling af en liste af ressourcepersoner, screening og prioritering af vigtigste kilder og litteratur på bruttolisten i samarbejde med følgegruppen for projektet (så den blev til en nettoliste), gennemgang af litteratur, samt løbende, uddybende forespørgsler til relevante kontaktpersoner. Indsamling af data om virkemidler i de tre udvalgte EU lande (England, Tyskland og Sverige) er primært sket via tre centrale kontaktpersoner. Projektresultater og hovedkonklusionerUdbudte virkemidler i DanmarkØkonomiske virkemidler, der har betydning for sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb, omfatter i dag følgende virkemidler:
Der har været en grundlæggende omlægning af de økonomiske virkemidler i 2007 og de væsentligste ændringer er:
De to første ændringer - forenklingen og det øgede støttebeløb - forventes at have en positiv effekt på udbredelsen af sprøjtefri randzoner, mens de sidste to ændringer i nogle situationer kan virke som barrierer for yderligere udbredelse. Dette uddybes nærmere herunder. Den større enkelhed, der er gennemført i tilskudsordningerne, må forventes at reducere nogle af de barrierer for udbredelse af sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer, som er påpeget i litteraturen, jf. afsnit 6.1, nemlig manglende kendskab til ordningerne, og at de administrative forhold kan opleves som en barriere. Forhøjelsen af støttebeløbet for MVJ-ordningen ”Braklagte randzoner langs søer og vandløb” må forventes at øge det økonomiske incitament for landmændene til at udlægge sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer. Den ændrede beregning af støttebeløbene, så de ikke længere afhænger af den tidligere anvendelse af arealet, kan betyde, at de gode dyrkningsarealer med høje indtægtsmuligheder vil få lavere støtte end før. Effekten heraf i forhold til det samlede randzoneareal er imidlertid ikke vurderet. Krydsoverensstemmelseskravet betyder, at landmanden kan blive trukket i enkeltbetalingen, hvis vilkårene i MVJ-aftalerne ikke overholdes. Dette kan afskrække nogle landmænd fra at søge MVJ-ordningerne, og dermed virke som en barriere for yderligere sprøjtefri randzoner. Kontrollen med overholdelse af aftalerne kan på den anden side forventes at forbedre effekten af MVJ-aftalerne. Af relevante administrative virkemidler kan nævnes, at der i vandløbsloven indgår et krav om en 2 m dyrkningsfri bræmme langs vandløb og søer. Der er ikke bragt yderligere administrative virkemidler i brug. Der gælder dog et afstandskrav til vandløb på 10-12 meter i forbindelse med anvendelsen af flere typer af pesticider, men dette er knyttet til produktet og ikke til arealet. Af de to tiltag i pesticidhandlingsplan 2004-2009 om rådgivning og information er det kun det ene, som det offentlige har været direkte involveret i, nemlig rådgivningsvirkemidlet. DFFE har indgået en aftale med Dansk Landbrugsrådgivning om at gennemføre rådgivning af landmændene om reduktion i pesticidanvendelsen. Der er afsat 18 mio. kr. hertil på finansloven. Rådgivning vedrørende sprøjtefri randzoner udgør et af fire rådgivningsområder i aftalen, og denne rådgivning udgør cirka 9 % af Dansk Landbrugsrådgivnings budgetterede udgifter til egentlig rådgivning om reduktion af pesticidanvendelsen hos landmændene i 2006. Den forstærkede informationskampagne er varetaget selvstændigt af Dansk Landbrug, og effekten heraf kan ikke umiddelbart vurderes. Tiltaget har haft til formål at fremme kendskabet til sprøjtefri randzoner. Anvendelse og effekt - danske virkemidlerØkonomiske virkemidlerDer er i dag så store forskelle mellem de arealer, der er registreret ansøgninger på under de forskellige støtteordninger, og de faktisk observerede arealer i marken, at det ikke er muligt at vurdere effekten af de enkelte økonomiske virkemidler. Når resultaterne fra det igangværende projekt om kortlægning af randzonearealerne er afsluttet[1], kan der formentlig i højere grad foretages en sådan kobling mellem de økonomiske virkemidler og effekten heraf. Ud fra de foreliggende data har virkemidlerne "braklægning efter enkeltbetalingsordningen"og "omlægning til økologi" haft en væsentlig betydning for størrelsen af sprøjtefri arealer langs målsatte søer og vandløb, mens MVJ-ordningerne ikke har haft særlig betydning. Imidlertid er det også muligt at MVJ-ordningerne har medført en væsentlig udbredelse af sprøjtefri randzoner langs målsatte søer og vandløb, men der foreligger ikke data til at underbygge dette. Det kan konstateres, at de væsentligste økonomiske virkemidler er etableret af andre hensyn end udlægning af sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer. Det betyder, dels at der ikke er etableret systemer til at registrere, i hvilket omfang disse andre ordninger medvirker til at opfylde målsætningen for sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer, dels at ordningerne kan blive ændret ud fra andre hensyn end hensynet til udlægning af sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer, som det p.t. ses med nulstillingen af jordudtagningsforpligtelsen (braklægningen). De anvendte virkemidler er derfor sårbare overfor ændrede prioriteringer på disse andre områder, og ikke målrettede mod det identificerede problem. Information og aftalerDer foreligger ingen vurdering af effekten af de to virkemidler "rådgivning" og "information", så der kan ikke konkluderes noget om, hvor mange landmænd der har udlagt sprøjtefri randzoner langs målsatte søer og vandløb som følge af rådgivning eller information. Udbud og anvendelse af virkemidler i EUDer er i England, Tyskland og Sverige opnået, hvad der i evalueringer af ordningerne betegnes som succes eller målopfyldelse med udbredelsen af sprøjtefri randzoner. Den effektive målopfyldelse kan skyldes, at det økonomiske incitament i de tre landes virkemidler har været højere end i Danmark, men det kan også skyldes, at målsætningerne i udgangspunktet er lavere end i Danmark. Endelig kan det skyldes en lang række andre faktorer såsom gode muligheder for at overvåge anvendelsen af virkemidlet, detaljeret informationsmateriale om virkemidlerne og opnåelse af goodwill i lokalbefolkningen (blomsterrandzoner i Niedersachsen i Tyskland). Konklusion og anbefalingerVed en eventuel fremtidig tilpasning af eksisterende virkemidler og/eller forsøg med anvendelse af nye virkemidler kan det - på baggrund af denne analyse -anbefales at inddrage følgende overvejelser:
Andre kilderFor danske ordninger mv. anbefales følgende hjemmesider for yderligere uddybning af emnet:
Hjemmesider for yderligere oplysninger om internationale erfaringer:
Fodnoter[1] Der pågår for tiden en kortlægning af det samlede areal med dyrkningsfri randzoner og sprøjtefri randzoner, som afsluttes ultimo 2007. Det er følgegruppen bag Vandmiljøplan III, der har igangsat denne kortlægning og Skov- og naturstyrelsen er formand for denne følgegruppe og for det pågældende projekt.
|